Hvorfor skal jeg rejse i en gruppe?

Du har sikkert hørt om grupperejser for unge. Hvert år pakker mange unge deres ting, tager ud i lufthavnen og sætter sig ind i fly med en række af andre unge mennesker, som de skal rejse ud i verden sammen med.

Grupperejser for unge bliver mere og mere populære – og dette med god grund! For hvad er mere givtigt end at opleve verden og samtidig få venskaber for livet? Hos Adventure Heart har vi specialiseret os i grupperejser for unge mellem 18 og 30 år, og kunne du tænke dig at dele oplevelser for livet med andre, er grupperejser et sikkert valg.

Trygge omgivelser med unge rejsemakkere

En god rejse er en rejse, hvor du føler dig tryg i de uvante rammer og har gåpåmod samt lyst til at begive dig ud på ukendt grund.

Når du forlader Danmark er det almindeligt at blive taget med storm over de mange nye indtryk, kulturer, sprog og mennesker, som venter uden for Danmarks grænser. Heldigvis får du på en grupperejse for unge nogle rejsekammerater ved din side, som er i samme båd som dig. Sammen kan I støtte jer op ad hinanden, dele ud af erfaringer, og således er de mange andre unge medrejsende med til at skabe trygge rammer for dig med alle de nye oplevelser.

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Når du rejser, møder du udfordringer og problemstillinger, du må løse for at komme videre. Disse bump på vejen er med til at udvikle dig som person, og når du er på en grupperejse med andre unge, kan I hjælpe hinanden med sammen at klare udfordringerne – hvad enten det er energimangel på en trekkingtur, højdeskræk eller problemer i lufthavnen.

Du skal altså med andre ord rejse i en gruppe, fordi grupperejser for unge ikke alene giver venskaber, du kan tage med dig hjem til Danmark, men også fordi grupperejser er en unik mulighed for at dele sjove øjeblikke, hårde øjeblikke, fascinerende øjeblikke, festlige øjeblikke og uforglemmelige øjeblikke med andre på din egen alder.