Adventure Heart tilbyder praktikplads med fokus på de sociale medier

Vi tilbyder praktikplads til studerende, der brænder for at kommunikere til unge mennesker, der skal ud på deres livs rejse. Er du god f.eks. til at fortælle gode historier på en engagerende og livlig facon på Facebook og Instagram samt opdatere indholdet på vores hjemmeside og har måske indblik i Google analytics, målstyring, konverteringsoptimering, SEO/SEM, så lad os høre fra dig.

Du vil f.eks. kunne sidde med opgaver indenfor:

  • Vores Facebook, on-line strategi, Instagram opdatering og posts
  • Planlægning og udførelse af kampagner på sociale medier
  • Oprettelse og opdatering af programmer på hjemmesiden med tekst og billeder
  • Online marketing i samarbejde med vores marketingbureau
  • Opgaver på web, strategi, opdateringer, evt. tekstskrivning og udvikling af vores online profil. Vi bruger WordPress.
  • Andre opgaver som du selv vælger afhængig af kompetence og interesse

Dine personlige egenskaber

  • Du er idérig, opsøgende, positiv, selvstændig og engageret
  • Du arbejder proaktivt, struktureret, effektivt og ”tager ejerskab”
  • Du er lærenem, glad for nye udfordringer og fleksibelt indstillet
  • Du kan lide at se resultater

Adventure Heart tilbyder dig at være en del af et effektivt og samarbejdende team i en mindre dansk rejsevirksomhed. Vi har til huse i dejlige omgivelser på kontoret i Hørsholm, og arbejder med et fantastisk produkt, der er nye udfordringer hver dag og en afvekslende og spændende hverdag i en energisk og til tider meget travl atmosfære.

Ansøgning og CV sendes gerne hurtigst muligt.
Pr. e-mail til job@adventureheart.com

Om Adventure Heart
Adventure Heart har 30 års erfaring med at arrangere rejser for unge mennesker i alderen 18 – 25 år. Vores vision er at give alle unge mennesker deres livs rejse i et sabbatår med en professionel og erfaren organisation i ryggen samt bidrage til den globale udvikling mellem mennesker. Ligeledes er det et must for os at bidrage til at støtte og bevare de truede dyr. Vi er drevet af vores passion for at videregive vores egen glæde ved at opleve verden, møde nye mennesker, gøre noget sammen, lære noget af hinanden og udvikle os som mennesker. Læs mere om os på: www.adventureheart.com