• Om Adventure Heart

    Tag et tigerspring med Adventure Heart

At rejse er at leve…

Hvor mange gange har du ikke hørt disse ord? Måske har du tænkt, at det bare er en floskel – en sætning der blev sagt for længe siden, som du ikke behøver tænke videre over. Men der er en sandhed i dette citat, og en rejse med Adventure Heart vil vise dig, hvad meningen med disse ord egentlig er.

Adventure Heart er grupperejser for unge mennesker, der tager ud på egen hånd for at opleve, hvad verden kan byde på, udforske, lære og have det sjovt i fællesskab med andre unge. I over 30 år har vi sendt unge mennesker ud på eventyr, og en adventurerejse med os er en helt unik oplevelse, hvor du, langt fra de turistede områder, vil lære et lands kultur, sprog og historie at kende på en autentisk og ægte facon ved bl.a. at komme helt tæt på lokalbefolkning og leve som dem samt gøre en forskel gennem frivilligt arbejde. Du vil komme på rundrejse gennem fantastiske naturskønne og historiske områder, samtidig med du knytter venskaber for livet med andre unge. Og så er der selvfølgelig den vilde adventure, hvor du bliver kastet ud i rafting, trekking, klatring, bungyjumping, kajak og meget mere.

Du vil føle dig i live og at du lever livet fuldt ud på en rejse med Adventure Heart.

At rejse er vores liv…

Alle, der arbejder hos Adventure Heart, er globetrottere, og vi arbejder her, fordi det giver mening for os, og fordi vi går højt op i at dele oplevelsen om at rejse med alle. Vores fornemste opgave er at sørge for, at alt går glat, og alt det praktiske er i orden, så du kan koncentrere dig om at have dit livs eventyr. Inden rejsen står vi for alt det praktiske, så du har tid til at ordne dine vacciner, spare penge op og finde den rigtige rygsæk. Vi hjælper med vejledning til visum og kan ordne forsikring og flybilletter, så du er sikker på at flyve sammen med de andre fra gruppen. Under hele forløbet står vores team til rådighed – både før, under og efter rejsen, du vil altid kunne få fat i os 24/7.

Gennem vores 30 år i rejsebranchen har vi fundet de bedste samarbejdspartnere, og de fleste af vores partnere har vi arbejdet sammen med i mange år. Vi stoler på, at det er dem, der kan hjælpe os med at give dig den bedst mulige oplevelse. Vi får jævnligt ros for vores lokale guider, der med deres store lokalviden og humør er med til at give rejsen et helt unikt udtryk. De kender de gode steder, de taler sproget (og engelsk), og de er på mange måder vores stedfortræder, når du er på rejsen.

At rejse er at lære…

Når du rejser, vokser du og din verden, og du vil få oplevelser og klare dig gennem situationer, som du aldrig havde forestillet dig. Vi hører gang på gang, når vores rejsende kommer hjem, hvordan de kan bruge det, som de har lært undervejs – mest af alt om dem selv og om hvordan livet er hos andre mennesker – til at træffe vigtige beslutninger.
På en grupperejse med Adventure Heart oplever du andre kulturer helt tæt på, og du kommer under huden på et land, hvor du møder minoriteter, der deler deres liv med dig, så du kan blive et mere tolerant og oplyst menneske, der ved, hvor privilegerede vi er i vores del af verden.

Vores programmer kan kombineres med hinanden på kryds og tværs og indeholder en nøje sammensat rækkefølge af oplevelser som rundrejse, sprogundervisning, adventure aktiviteter, uddannelse på alle fronter samt frivilligt arbejde. Alle disse elementer giver dig oplevelser for livet, en større forståelse for den verden vi lever i, og skaber helt optimale rammer og udfordringer for din personlige selvudvikling.

Hvis “at rejse er at leve” – så er en adventurerejse at leve lige lidt mere!

Mette Marie - Ecuador & Galapagos

MASSER AF GODE GRUNDE TIL AT REJSE MED ADVENTURE HEART

SE DEM HER