• Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

  • Asien

    Maldiverne & Sri Lanka

Intro Programmet Billeder Priser & Datoer Hvad er inkluderet? Facts om rejsen

1 md. backpacker rundrejse til Maldiverne & Sri Lanka med kultur og vild adventure

Frodig natur, bjergtrek, safari, strande, elefanter, white river rafting

Du vil opleve nogle af verdens bedste strande, de smukkeste treks i frodig natur, besøge templer, elefanter, bjerge og verdens 8. vidunder. Tag på en uforglemmelig rejse og dyk langt ned i de lokale kulturer og den fantastiske natur. Du starter med en uge på paradisøerne i Maldiverne efterfulgt af en kulturel rundrejse på Sri Lanka i tre uger, hvor du kommer helt tæt på naturen og de lokale. Naturen byder på de smukkeste landskaber, du kan forestille dig. Der er storslåede vandfald, smukke solopgange, safari, jungle vandring, bestigning af Adams Peak Mountain samt de lækreste palmestrande i paradisland.
Du kommer helt tæt på elefanterne på elefant-børnehjemmet i Pennawela, skal på vild adventure og white water rafting i Kithulgala, og du kan være heldig at spotte delfiner eller blåhvaler. Du kommer dybt ned i kulturen, helt tæt på de lokale, og får fantastiske oplevelser for livet.

Highlights

  • Ø-paradis
  • Colombo og Kandy
  • Trekking op ad den berømte Adam’s Peak
  • Sigiriya Rock: Verdens ”8. Vidunder”
  • ... og meget mere
Se flere

Se kort

Se video

Se program

Ring til os

TLF. 45 76 18 00

Book denne rejse

Oplevelser på rejsen

Udover dem du selv skaber...

Adventure
  • Bjergbestigning Adams Peak
  • Jungle treks
  • River rafting
  • Snorkling
Kultur
  • Templer
  • Natmarkeder
  • Kolonitidens aftryk
  • Massage
  • Ruiner
  • Kulturelt danseshow
  • Lokalbefolkning
Natur & Dyreliv
  • Afslapning på bounty-strande
  • Elefantbadning
  • Verdenens ‘8. vidunder’
  • Skøn natur
  • Verdens bedste te
  • Jungler
  • Fugleliv
  • Elefanter på 4WD safari
  • Solopgange fra bjergtoppe
Mere adventure?*
  • Jet ski
  • Bananbåd
  • Zip lining
  • Ridning på elefant- eller hesteryg
  • Vandfaldsrapelling
  • Aftensafari på Sri Lanka
  • Dykning på Maldiverne og Sri Lanka
  • Sejle i kano
  • Water tubing
  • Confidence jumping
  • White water rafting
  • Hvalsafari
  • Surfing
  • Trekking
  • Grotte besøg
  • Go-Kart
  • Glasbund bådtur

*Dette er vejledende. Endelig pris og betingelser vil blive oplyst på destinationen. Listen er ikke udtømmende, men et eksempel på aktiviteter, som kan tilkøbes.

Uge
1-2

Maldiverne & Sri Lanka

Drømmeparadis, hvide strande, turkisblåt vand, fisk i alle farver, white water rafting og templer

Rejsen starter på den mest afstressende facon i ø-paradiset på Maldiverne, hvor næsten 1200 øer danner rammerne om landet, der har Asiens mindste befolkning. Her skal I nyde godt af verdens bedste strande, lære lokalbefolkningen at kende og boltre jer i det krystal klare vand. Basen på Maldiverne er på Thulusdhoo, en lille tropeø halvanden times sejltur fra Male.
Her skal I stifte bekendtskab med den venlige lokalbefolkning, som I skal spille med nogle eftermiddage. I skal også deltage i en drageflyvningskonkurrence, hvor I skal lave jeres egne drager. I kommer på en lokal fisketur og fanger aftensmaden til gruppen – en lokal specialitet. I skal snorkle dagen lang og se helt utrolige stimer af fisk i alle mønstre og farver.
I ankommer til Sri Lanka efter en uges afslapning på Maldiverne, og I starter jeres fantastiske rundtur på denne tropiske ø, der har utroligt meget at byde på. I lander i hovedstaden Colombo, hvor I bydes varmt velkommen.
Efter et kort kig på byen, skal I på en tur ud til byen Pinnawela hvor I skal besøge verdens eneste børnehjem for elefanter! I vil være med, mens nogle får sutteflaske, mens andre bliver fodret på normal vis og mens elefanterne bliver badet. Herefter går turen videre med tog mod øens centrale by, Kandy. Det er en smuk rute, og I vil se landskabets bjerge, temarker og krydderiplantager, som alle pryder ruten mod den hellige by. I skal på sightseeing i byen, der har de flotteste botaniske haver, intense markeder og landets mest hellige og betydningsfulde tempel på hele øen: Sri Dalada Maligawa. Her er Buddhas tand bevaret bag meter tykke mure, og templet står i dag for landets mest markante pilgrimsfærd blandt buddhister.
Derefter skal I til adventurebyen Kitulgala, hvor I kan vælge mellem forskellige adventureaktiviteter i Makandewas regnskov. I kan vælge: rafting, som rapelling ned af et vandfald, ziplining, rock climbing og vandtubing.

Uge
3-4

Sri Lanka

Elefanter, verdens 8. vidunder, rigt dyreliv, temarker, jungletrek og vandfald

Jeres rejse fortsætter med et forrygende trek til Adams Peak – et af landets smukkeste punkter. I tager af sted omkring midnat og kan se en formidabel solopgang fra bjergets top. I kan fra bjergets 2240 meters højde se øens mange vandfald, små vandløb, og hvor frodig øen virkelig er – et klart højdepunkt!
I bliver i det flotte bjerglandskab og bevæger jer videre til Nuwara Eliya. Her findes Sri Lankas bedst renommerede teproduktion, og I vil høre, hvorfor dette sted blev brugt som ferie- og fristed for englændere under kolonitiden. Der var tradition for cricket, jagt og golf. Stedet er også en kendt og populær feriedestination for de lokale. I skal desuden på jungletrek, besøge det lokale marked og se Victoria Park.
I fortsætter videre til Yala national park som ligger sydøst på øen, parken er kend for sin store bestand af små vilde elefanter og en masse flotte og velbevaret ruiner som vidner om tidligere civilisationer og om hvor populært stedet har været før i tiden.
Tredje uge på Sri Lanka indleder I med at besøge strandparadiset Mirissa, her er der mulighed for at surfe, snorkle, dykke og tage på hval- eller delefin safari.
Her efter skal I se og bestige Sri Lankas vel største seværdighed, Sigiriya Rock. Denne enorme klippe betegnes af mange som verdenens 8. vidunder, og man kan med god grund undre sig over, hvorfor den ikke er inkluderet! Den 200 meter høje klippe blev brugt som hovedstad i kongeriget for godt 1500 år siden, og den er siden blevet et af verdens bedste eksempler på mere end 1000 år gammel byplanlægning. Stedet har mange imponerende detaljer. Mest kendt er det midterste plateau, hvor en gigantisk løve er hugget ud i klippen og danner det smalle stisystem til toppen. Når I endelig er på tinden, udfolder velbevarede ruiner af byen sig, og I har nu den bedste og mest fredelige udsigt på øen!
Flere dyr skal opleves og I skal nu ud til Ritigala Mountain og udforske det imponerende dyreliv. Her kan I både opleve fugle og insekter, men særligt interessante er de vilde dyr. Efter denne naturrige dag går turen tilbage til Colombo, hvor I kan købe de sidste souveniers og tage på sightseeing. I afslutter med en afskedsmiddag, inden turen går videre eller hjem!

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.

Januar 2018
Asien

Maldiverne & Sri Lanka

1 Måned

1 uge Maldiverne & 3 uger Sri Lanka

Ankomst

22. jan 2018

Hjemrejse

18. feb 2018

16.590 kr
Book
Maj 2018
Asien

Maldiverne & Sri Lanka

1 Måned

1 uge Maldiverne & 3 uger Sri Lanka

Ankomst

21. maj 2018

Hjemrejse

17. jun 2018

16.590 kr
Book
Juli 2018
Asien

Maldiverne & Sri Lanka

1 Måned

1 uge Maldiverne & 3 uger Sri Lanka

Ankomst

02. jul 2018

Hjemrejse

29. jul 2018

16.590 kr
Book
August 2018
Asien

Maldiverne & Sri Lanka

1 Måned

1 uge Maldiverne & 3 uger Sri Lanka

Ankomst

06. aug 2018

Hjemrejse

01. sep 2018

16.590 kr
Book
November 2018
Asien

Maldiverne & Sri Lanka

1 Måned

1 uge Maldiverne & 3 uger Sri Lanka

Ankomst

19. nov 2018

Hjemrejse

17. dec 2018

16.590 kr
Book

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i basisprisen
  • Indkvartering
  • Afhentning i lufthavnen (såfremt du ankommer inden for de anførte tidspunkter og datoer)
  • Måltider i henhold til programmet
  • Engelsktalende guide
  • Afskedsmiddag for gruppen
  • Al transport under rundrejsen (båd, bus, jeep, bil, minivans, tuk-tuks etc.)
  • Afrejsemøde for gruppen (Skype)
  • Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timer vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Login til egen profil
Maldiverne
  • Alle måltider på Maldiverne
  • Kulturel introduktion til landet
  • Sejltur med delfiner + Fisketur på Maldiverne
  • Besøg på lokal skole
  • Lokale lufthavnsskatte- og afgifter
  • City tur i Male
  • Lokale spil
  • Dragebygning og flyvning
  • Besøg i Moske
Sri Lanka
  • Morgenmad på Sri Lanka
  • Kulturel introduktion til landet
  • Orientering om sri lankanske krydderier og urter
  • Indgang til elefant-børnehjemmet
  • Tandtemplet i Kandy
  • Ayurvedic spaoplevelse
  • kulturelt danseshow
  • Udawattake skoven
  • Yala nationalpark
  • Horton Plains
  • Anuradhapura
  • Mihintale
  • Sigiriya
  • Ritigala
  • Minneriya nationalpark
  • Jeepsafari
GO down icon

Hvad er IKKE inkluderet i rejsen?

Transport
  • Flybillet København- Male/ Male-Colombo/ Colombo – København, ca. kr. 8.000,-
  • Lufthavnsskatter
  • Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
Forsikring
  • Rejseforsikring ca. kr. 1.200,- for 4 uger
  • Tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr kr. 895,-
Visum & Vaccinationer
  • Vaccinationer fra ca. kr. 1.800,-
  • Visum til Sri Lanka US$ 30,-
Andet
  • Drikkevarer og drikkepenge til de lokale og guiderne
  • Personlige fornødenheder
  • Laundry service
  • Yoga/Zumba lektioner eller Angampora Program
  • Frokost & aftensmad på Sri Lanka
  • Diverse indgangsgebyrer og aktiviteter på Sri Lanka ca. € 110,-
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol
GO down icon

Vi du have mere adventure

Maldiverne
  • Jet ski
  • Bananbåd
  • Dykning på Maldiverne
  • Sejle i kano
  • Surfing
  • Glasbund bådtur
Sri Lanka
  • Go-kart € 33,-
  • White water rafting i Kithulgala € 22,-
  • Confidence Jumping i Kithulgala € 11,-
  • Stream sliding i Kithulgala € 11,-
  • High Rope Confidence kursus € 18,-
  • Rafting € 8,-
  • Wall climbing € 6,-
  • Flying fox € 9,-
  • PADI Dykker certifikat € 375,-
  • Hvalsafari € 48,-
Maldiverne

Mange forbinder Maldiverne med paradisstrande, palmer og krystal klart vand, og præcis disse ting findes på næsten alle af landets 1200 øer. I Maldivernes koralrev bor der omkring 1100 fiskearter, 5 forskellige arter havskildpadder, 21 slags hvaler og delfiner, 187 forskelligartede koraller, 145 arter af krabber og 48 rejearter.
Maldiverne er det mindste asiatiske land i både areal og befolkning – kun 192 af landets mange øer er beboede af de 350.000 indbyggere. Maldiverne er samtidig det laveste land i verden, da det kun stikker 1,5 m op over havets overflade. Det højeste naturlige punkt på øen er 2,4 m over havets overflade. Maldiverne står derfor overfor akutte miljømæssige problemer, da eksperter anslår landet er fuldstændig oversvømmet omkring år 2100. Dette er en stor bekymring for befolkningen, der vil gøre landet co2-neutralt inden 2019.

Sri Lanka

Ø-nationen har de seneste mange år været plaget af uro og politisk ustabilitet. Befolkningen, der er inddelt blandt majoriteten singaleserne (74 %) og den tamilske minoritet (26 %), endte i regulær borgerkrig i 1983, hvilket har medført, at mere end 400.000 tamilske srilankanere er flygtet ud af landet – primært til Indien.
Siden konflikten i 2009 endelig fik sin ende, er turismen udviklet med høj fart.
Landets ældgamle historie byder på en bred vifte af historie, religion, kultur og natur. I mere end 3000 år har landet haft flere forskellige kongedømmer, som herskede øen i både krig og fred. Verdenens ’8. vidunder’ Sigirya er et eksempel på dette.
Øen har desuden et rigt dyreliv, hvor store som små dyr lever side om side. Den tamilske tiger, leguaner, aber og den store elefant, men ligeledes hundredvis af forskellige fuglearter, er også tilstede i den smukke og meget grønne natur.

Beliggenhed

Maldiverne: Maldiverne ligger 600 km sydvest for Indien og 750 km sydvest for Sri Lanka. Landet består af 1192 koraløer og 26 atoller, som alle ligger spredt i Det Indiske Ocean.
Sri Lanka: Sri Lanka ligger i den sydlige del af Asien i det Indiske ocean, sydøst for Indien kun adskilt af et smalt stræde. Sri Lanka består af en større ø og et antal små øer.

Visum

Man behøver ikke visum til Maldiverne.
Man skal have et visum for indrejse i Sri Lanka, og det bestiller man online. Der findes mange sider, hvor man kan bestille visum, men det er billigst at gøre på deres egen hjemmeside: www.eta.gov.lk. Visummet koster 30 USD og varer i 30 dage. Skal man være i Sri Lanka i længere tid, kan man søge om et forlænget visum på samme hjemmeside.

Husk, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemrejsedato.

Vaccinationer

En vejledning kan findes på SSI. Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ.

Sikkerhed undervejs

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Indkvartering

På Maldiverne bor man primært på hotel, men har også et par overnatninger i telt på stranden. I Sri Lanka bor man i guest houses og hos lokale familier. Derudover har man et par overnatninger på et hotel.

Klima

Maldiverne: Maldiverne har tropisk monsunklima, og temperaturen ligger mellem 24 og 33 grader det meste af året. Da Maldiverne er omgivet af hav, føles vejret ikke så varmt som andre steder på samme breddegrad. Monsunregnen falder om sommeren, men det gør temperaturen ikke, hvilket resulterer i ganske varmt og fugtigt vejr fra april til oktober.
Sri Lanka: Klimaet i Sri Lanka er varmt og tropisk ligesom resten af Asien. Dog adskiller Sri Lanka sig ved at have to monsunsæsoner, der rammer hver sin del af landet. Det er derfor muligt at opleve Sri Lanka fra sin bedste side hele året rundt, da solen altid vil skinne et sted på øen

Mad

På Maldiverne går de op i deres madlavning, og deres køkken er ofte inspireret af de omkringliggende lande som Sri Lanka, Kina, Afrika og specielt Indien, der har en stor rolle på det maldiviske menukort. Meget af den maldiviske madlavning er inspireret af det indiske køkken, maden kan derfor være krydret og stærk. En typisk menu vil bestå af en karry-ret med ris eller fisk og skaldyr, som de også er meget glade for. Den maldiviske favoritspise til morgenmad er mas huni, der er kold tun, løg, kokosnød og chili blandet sammen og med brød til.
Sri Lanka er også beslægtet med sin nabo Indien, og der findes mange ligheder i deres køkkener – eksempelvis karry som hovedingrediens og ris som tilbehør. Sri Lanka er rig på fisk og kokosnødder, og derfor finder man ofte disse ingredienser i maden. Især fiskeretter er populære. Det srilankanske fladbrød, roti, der er lavet på friskrevet kokosmel, er en lækker specialitet.

Valuta

Maldiverne: 1 DKK = ca. 2,3 MVR (maldiviske rufiyaa)

Sri Lanka: 1 DKK = ca. 20 LKR (sri lankansk rupee)

Der er ATM’s i de større byer, hvor man også kan betale med kreditkort de fleste steder. Det er en god idé at have kontanter på sig, hvis man skal rejse i mindre byer. På Maldiverne og Sri Lanka er USD en god valuta at veksle med.

(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

Tidsforskel

Maldiverne:
Dansk tid + 3 timer (sommertid)
Dansk tid + 4 timer (vintertid)

Sri Lanka:
Dansk tid + 3,5 time (sommertid)
Dansk tid + 4,5 time (vintertid)

El

Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. Se guiden forneden med de internationale stik.
http://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

Internet

Der findes internetcaféer i de større byer og i lobbyen på mange hoteller.

Sprog

Maldiverne: De taler dhiverhi, men de fleste taler også engelsk.
Sri Lanka: Hovedsprogene er singalesisk og tamilsk, mens engelsk tales og forstås i vid udstrækning og er et anerkendt sprog.

Religion

Maldiverne: Islam er den helt store religion, som stort set alle på Maldiverne bekender sig til.

Sri Lanka: Den største religion er buddhisme (70%), men også hinduisme, islam og kristendommen er udbredt.

Pakkeliste

Efter oprettelse af din rejseprofil, vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.