• Syd- & Mellemamerika Adventure

    Mexico

  • Syd- & Mellemamerika Adventure

    Mexico

  • Syd- & Mellemamerika Adventure

    Mexico

  • Syd- & Mellemamerika Adventure

    Mexico

  • Syd- & Mellemamerika Adventure

    Mexico

  • Syd- & Mellemamerika Adventure

    Mexico

Intro Programmet Billeder Priser & Datoer Hvad er inkluderet? Facts om rejsen

17 dages rundrejse gennem Mexico - eventyrlig kultur, oplevelser og adventure

Mexico City, Maya-ruiner, jungletrek, stammefolk, paradisstrande, underjordiske huler & imponerende natur

Oplev de mest farverige kulturer, udforsk spændende byer, dyk ved smukke koralrev og bliv forelsket i den charmerende lokalbefolkning. Denne kulturelle og storslåede rejse tager dig gennem det meste af Mexico med sin tusindårige historie. Programmet er fyldt med eventyr, seværdigheder i verdensklasse, smukke naturoplevelser og betagende kultur.
Mexico møder dig med en fabelagtig natur, smukke UNESCO-beskyttede kolonibyer og utrolige pyramider. Du skal se et af verdens syv vidundere, Chichen Itza, opleve mayakulturen og datidens storhed, bade i kølige vandfald, fornøje dig med mariachi-musik og tequila. Du bliver taget igennem alt fra Mexico citys pulserende storby og helt ud i de små indianer samfund hvor du vil prøve lokal mexicansk mad.

Turen er international.

Highlights

  • Mexico City
  • Maya ruiner
  • Jungle laguner
  • Paradisstrande
  • Lokalbefolkning
  • ... og meget mere
Se flere

Se program

Ring til os

TLF. 45 76 18 00

Book denne rejse
Uge
1

Mexico - Mexico City, Teotihuacan , Oaxaca og San Cristobal de las Casas

Storslåede Maya ruiner, storbyliv, traditionsrig lokalkultur og gastronomi, fantastiske pyramider og enestående natur

Bienvenido og velkommen til Mexico! Du møder din gruppe og din guide til et orienteringsmøde, og I kan bruge aftenen til at få et kort indtryk af energien i en af verdens største byer - Mexico city. Dagen efter kører I ud af den hektiske by til et unikt område med fabelagtige pyramider i Teotihuaca og lokal landsbykultur. Du vil lære om Mexicos ældgamle historie og om folket, der regerede her i byen, som var støbeskeen til dagens Mexico. I vil opleve Månepyramiden og Calzada de los Muertos (De dødes Sti), og I kan klatre op til toppen af Solpyramiden, som med sine 63 meter er den højeste og mest iøjnefaldende pyramide i området. Herefter besøger I små familieejede fabrikker, der fremstiller produkter af kaktus. Her kan I smage kaktusdrikken 'Pulque', og om eftermiddagen spiser i til middag hos en lokal familie, hvor I kan prøve karakteristiske mexicanske retter.

Den efterfølgende dag udforsker I Mexico City, som byen var engang, og som den er i dag. I hører om, hvordan byen blev grundlagt og om spaniernes erobrere, der efterlod de majestætiske pyramider i Tenochtitlan under jorden. I tager herefter videre til Zapotitlan de Salinas i nabostaten Puebla, hvor I skal tilbringe natten i en ørkenhytte i Biosfære Reservatet og opleve den fantastiske botaniske have og skønne stjernehimmel.

I rejser I videre til den sydlige stat Oaxaca, der er berømt for sin farverige kultur og sine charmerende traditioner. Byen og traditionerne er som du kender dem fra pixar filmen 'Coco', og her kan du opleve kulturen på egen krop. I besøger de lokale markeder med unik oaxaca gastronomi og har mulighed for at klæde jer som Frida Kahlo ved at købe nogle af de smukke tekstiler eller dragter, der fremstilles her.

Ruinerne af Monte Alban, der engang var en central by blandt Zapotec indianerne, er den mest imponerende arkæologiske udgravning i Oaxaca. Monte Alban var socio-politisk centrum i næsten tusind år, og I kan se de flotte og utroligt velbevarede pyramider. I slutningen af ugen kommer I til byen Cristobal de las Casas, en farverig by i hjertet af Chiapas, et andet kulturelt centrum fyldt med mange ældgamle traditionsrige indianersamfund, som er velfungerende den dag i dag.

I vil besøge nogle af de lokale kvarterer i byerne Zinacantan og San Juan Chamula og opleve deres unikke kulturer på nært hold. En lokal guide vil fortælle regionens historie, mens I kører gennem det smukke og fredfyldte landskab for at komme frem til disse fjerne byer. Læg især mærke til, hvordan de ældgamle maya-traditioner nu er optaget i og sammenflettet med nutidens katolske skikke.

Sidste stop i denne uge er den antikke koloniby Chiapa de Corzo. Herfra skal I på en to-timers sejltur i den betagende Sumidero-kløft for at se storslåede vandfald, udforske mystiske huler og se klippen, hvor Chiapaneca-krigerne begik selvmord for at undgå at blive tvunget til at overgive sig til de spanske erobrere. I vil opleve et utroligt rigt dyreliv og måske endda se en krokodille!

Uge
2

Mexico - Lagunas de Montebello National Park,

Smukke laguner, naturparadis, kalkstensklipper, tropisk regnskov, paradisstrande, floder & jungle

I forlader San Cristobal og rejser videre til den åndeløst smukke Lagunas de Montebello National Park. På vejen besøger I landsbyen Amatenango del Valle, for at møde et originalt Alfarero-samfund. Herefter fortsætter I til Montebello, der ligger lige ved grænsen til Guatemala. Her vil I kunne opleve et unikt mix af de to landes kulturer. Dette fantastiske natursceneri er et af de smukkeste og mest spirituelle steder, du nogensinde vil opleve. Parken indeholder 59 søer, den ene mere elektrisk blå og idyllisk end den anden. Nyd tiden i dette naturparadis, før I søger tilbage til vejen og sætter kursen mod den lille landsby Tzimol, hvor I vil stige på firhjulstrækkere og køre ud for at besøge de betagende vandfald og de turkisfarvede søer, der kendes som de tre Tzimoleras vandfald. Herefter besøger I endnu et fantastisk vandfald, det tårnhøje cascada de Chiflón.

I står op før solopgang, så I kan få fuldt udbytte af en af de mest uforglemmelige og actionpakkede dage på rejsen. Jeres første stop er ved det majestætiske Agua Azul, der løber hen over flere niveauer af kalkstensklipperne. Derefter kører I videre til Misol-Ha-vandfaldet, der ligger i “Chol Maya”-stammens område af Chiapas. Dette fantastiske vandfald er helt anderledes end Agua Azul. Det falder fra kanten af en klippe og 40 meter direkte ned i et dybt bassin omgivet af frodig grøn vækst.

Jeres næste stop er de berømte Palenque ruiner. Denne ældgamle mayanske by er en af de mest betagende af Mexicos mange arkæologiske fund i den tætbevoksede jungle. Den ligger dybt begravet inde i en vildtvoksende tropisk regnskov og rummer et hav af utrolige pyramider og gravsteder. Stedets atmosfære ånder fred og mystik, og I vil her kunne fornemme, hvordan mayanerne levede. I vil tilbringe en nat midt i junglen

Tidligt om morgenen bliver I samlet op og tager af sted på en dejlig to-timers tur gennem smukke landskaber til Bonampak ruinerne. Vi fortsætter til Yaxchilan ruinerne, der er begravet dybt inde i Lacandon junglen. Yaxchilan var engang en af de mægtigste mayanske stater og er berømt for sin karakteristiske arkitektur. Herfra tager I på opdagelse med guide gennem den frodige Lacandon jungle. I får mulighed for at studere det lokale dyre- og planteliv samt besøge smukke, uberørte vandfald dybt inde i junglen. Jeres guide fortæller jer om regionens natur og historie, så bare spørg løs. Når I kommer tilbage fra turen, skal I med sovebus til Tulum, også kaldet Riviera Maya, en af perlerne på Mexicos caribiske kyststrækning, hvor I kan dase på drømmelignende paradisstrande med utroligt krystalklart vand.

Fra Tulum kører I til en lagune, som I skal sejle tværs over og ind ad Muyil flodens smalle munding. I kan her stige ud af båden og sætte jer i vandet i jeres redningsveste og lade jer flyde med strømmen ned ad floden på en utroligt afslappende tur. Flodturen fører dig gennem en af de mest spektakulære og uberørte dele af Maya-floden. I Sian Ka’an-reservatet, den største naturpark i hele Mexico, finder du et fristed af fredfyldt uberørthed langt væk fra stress og jag.

Uge
3

Mexico - Playa del Carmen i Cancun

Majestætiske huler, kalkstenssøjler, underjordiske labyrinter, stammefolk, myter, jungletrekking og berømte sandstrande

I dag skal I besøge de berømte paradisiske strande ved byen Playa del Carmen. Herfra skal I videre ind i junglen, hvor en vandring gennem den frodige vilde regnskov fører jer hen til nogle af Mexico's mest majestætiske huler.

Så snart I træder ind i en af hulerne, vil I få øje på nogle fantastiske kalkstensformationer. I skal tilbringe de næste 2 til 3 timer nede under jorden, hvor I vil se stalagmitter, stalaktitter, jordfaldshuller og pragtfulde kalkstenssøjler. I vil blive begejstret over de smukke turkisfarvede huler og de eventyrlige, underjordiske labyrinter. Når du går omkring dernede, vil du støde på flere stier, der åbner vej til endnu større og mere imponerende huler end den, du kom fra.

Herefter skal I videre for at opleve et autentisk gammelt maya-ritual og lytte til de traditionelle sange og trommer til ære for ”Aluxerne”. Ifølge maya-mytologien er aluxer små vogtere af underverdenen, også kaldet ”Xibalba”. Efter ritualerne går turen igen ud i junglen, hvorefter I skal på besøg i et landsbyhjem for at få et autentisk indtryk af den lokale livsstil.

Nyd en hel fridag og slap af på nogle af verdens mest berømte og skønneste sandstrande i Cancun. Tag en svømmetur i det brusende hav, nip til en piña colada direkte fra en kokosnød og få slikket den mexicanske sol.

Alt får en ende. Også livets bedste stunder men med alle dine nye venners kontaktoplysninger vil du have mulighed for at udveksle minder og erfaringer i tiden fremover.

Uge
4+

Fortsæt din rejse

Mexico eller andre destinationer

Du kan nu fortsætte din rejse til andre steder i landet eller med frivillige projekter med børn i Mexico eller andre spændende lande i Mellemamerika, fx. Costa Rica eller Nicaragua.
Du kan også rejse videre på en af vore andre Adventurerejser rundt om i verden.

August 2018
Syd- & Mellemamerika Adventure

Mexico

3 Uger

3 ugers rejse ned gennem Mexico

Ankomst

12. aug 2018

Hjemrejse

29. aug 2018

Kommentar

International Deltagere

14.990 kr
Book
September 2018
Syd- & Mellemamerika Adventure

Mexico

3 Uger

3 ugers rejse ned gennem Mexico

Ankomst

09. sep 2018

Hjemrejse

26. sep 2018

Kommentar

International Deltagere

14.990 kr
Book
Oktober 2018
Syd- & Mellemamerika Adventure

Mexico

3 Uger

3 ugers rejse ned gennem Mexico

Ankomst

14. okt 2018

Hjemrejse

31. okt 2018

Kommentar

International Deltagere

14.990 kr
Book
November 2018
Syd- & Mellemamerika Adventure

Mexico

3 Uger

3 ugers rejse ned gennem Mexico

Ankomst

11. nov 2018

Hjemrejse

28. nov 2018

Kommentar

International Deltagere

14.990 kr
Book

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i basisprisen
  • Indkvartering
  • Afhentning i lufthavnen ved ankomst
  • Engelsktalende guide
  • Transport under hele turen
  • Login til egen profil
  • Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timer vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Afrejsemøde for gruppen (Skype)
Mexico
  • 13 måltider
  • Teotihuacan Pyramider & middag hos lokal familie
  • Alternativ Mexico City tour
  • Walking Tour i Helia Bravo botanisk have
  • Tur på lokale markeder i Oaxaca
  • Monte Alban & Indianer landsbyer
  • Tour blandt Chiapas indianersamfund
  • Sumidero Canyon eventyr
  • 2 Dags tur til Lagunas de Montebello & Waterfalls
  • Agua Azul, Misol-Ha & Palenque Ruiner
  • Bonampak & Yaxchilan Ruiner
  • Lacandon Jungle Hike
  • Sian Ka’an Reserve River Float
  • Underjordisk oplevelse
GO down icon

Hvad er IKKE inkluderet i rejsen?

Transport
  • Flybillet t/r fra kr. 10.500,- inkl. skatter og afgifter
  • Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
  • Transport tilbage til lufthavnen efter endt program
Forsikring
  • Tilmeldingsgebyr og sygdomsafbestillingsforsikring kr. 895,-
  • Rejseforsikring ca. 750,- for 3 uger
Andet
  • Drikkevarer og personlige tilvalg
  • Personlige fornødenheder
  • Vaccinationer fra ca. kr. 1.800,-
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol
Mexico

Mexico har over 110 millioner indbyggere, hvor ca. 30 millioner af dem bor i hovedstaden Mexico City, der er en af verdens største byer. Før europæerne kom til Mexico var landet beboet af indianere – primært mayaerne og aztekerne, som troede på mange guder. En af guderne var Quetzalcoatl, som var en fjerklædt slange. Guden blev nødt til at forlade landet, men svor at vende tilbage en dag for at hævne sig. År efter i 1519 på præcis den dato ankom spanieren Hernan Cortez. Aztekerne bød ham velkommen som en gud, da de var overbeviste om, at han var Quetzalcoatl. Det var derfor nemt for spanierne at erobre Mexico, der blev deres i 1521. Landet blev kaldt ’Det Nye Spanien’ indtil 1821, hvor Mexico blev uafhængigt.

Beliggenhed

Mexico grænser op til USA i nord og Belize og Guatemala i syd. De omkringliggende have er Den Mexicanske Golf og Stillehavet. Mexico er domineret af bjerge, Sierra Madre Occidental ligger i vest, og Sierra Madre Oriental ligger i øst.

Visum

I Mexico får man automatisk turistvisum i 90 dage ved indrejse. Husk, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemrejse.

NB! Skal man mellemlande i USA på vej til Mexico, skal man foretage en ESTA registrering online senest 72 timer før indrejsen – også selvom man kun skal være i transit! Det er kun en formalitet, men udfyldes den ikke, kan man få problemer, kan opleve lang ventetid eller evt. få en afvisning om lov til indrejse i USA. Der opkræves et gebyr på 14 USD i forbindelse med en ESTA registrering.

Vaccinationer

En vejledning kan findes på SSI. Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ.

Sikkerhed undervejs

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Indkvartering

Indkvarteringer er en blanding mellem hotel, hostel og bungalows. Man bor mellem 2-6 personer på hvert værelse.

Klima

Pga. Mexicos varierende landskab er klimaet ligeledes meget varieret. Her er det mere højderne end årstiderne, der bestemmer temperaturen. Landet kan opdeles i tre klimazoner: Højsletterne, som dominerer det meste af landet, har et subtropisk klima. De snedækkede bjergekæder, der omgiver højsletterne, har et koldere klima. I lavlandet ved kysten er vejret tropisk og fugtigt, og temperaturerne kommer ikke under 25C.

Mad

I Danmark bliver der spist masser af ’mexicansk’ mad, men der er ingen hårde tacoskaller eller chili con carne i Mexico. I Mexico bruger de friske ingredienser som jalepeños, chili, koriander,lime og hvidløg. Traditionelt bliver maden lavet over bål. Mexicanerne er derfor meget glade for røgede chilier, som giver maden en røget karakter. De er glade for kylling, majs, bønner, ris og en masse friske grøntsager.

Valuta

Mexico: 1 DKK = ca. 2,2 MXN (mexicanske pesos)

USD er en god valuta at medbringe, dog ikke større end 20 dollar sedler, da der er en del forfalskning af de større sedler, og de derfor ikke er så gangbare. Kreditkort kan bruges de fleste steder i storbyerne og der kan hæves penge undervejs på turen også.

(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

Tidsforskel

Dansk tid – 7 timer

El

Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. Se guiden forneden med de internationale stik.
http://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

Internet

Der er internetcaféer i de fleste byer, men forbindelsen kan være lidt langsom.

Sprog

I Mexico er hovedsproget spansk, men der tales mange forskellige indianersprog (især mayasprog).

Religion

I Mexico er religionen romersk-katolicisme, som hovedparten af befolkningen bekender sig til. Dog findes der oprindelige maya religioner.

Pakkeliste

Du vil blive tilsendt en pakkeliste samt andre dokumenter, når afrejsen nærmer sig.