• Asien

    Munke i Nepal

  • Asien

    Munke i Nepal

  • Asien

    Munke i Nepal

  • Asien

    Munke i Nepal

  • Asien

    Munke i Nepal

  • Asien

    Munke i Nepal

  • Asien

    Munke i Nepal

  • Asien

    Munke i Nepal

Intro Programmet Billeder Priser & Datoer Hvad er inkluderet? Facts om rejsen Frivilligt arbejde

4 uger backpackerrejse- Lær og lev som munke i Nepal

Sightseeing i Kathmandu-dalen, Besøg Monkey Temple, Besøg Pashupati Nath Temple, Boudhanath, Undervisning i Buddhisme, Klosterophold med munke, Jungle Adventure i Chitwan, Wellness i Pokhara

Denne rejse til Nepal byder på åndelige oplevelser ud over det sædvandlige, hvor du vil bo side om side med munke, og leve som de gør. Du vil komme helt tæt på befolkningen i dette lidt middelalderlige samfund. Denne tur er specielt designet til dig, der gerne vil fordybe dig i det åndelige, men som også vil tæt på den nepalesiske kultur og opleve den storslåede natur.

Du vil opleve buddhismen iført safran klæder, morgen almisse og hårløse munke; Alle de ting, der hører til livet inde i et buddhistisk kloster. Under dit ophold vil du finde ind til din indre ro i et traditionelt buddhistisk kloster, som bliver dit nye hjem i nogle dage. Du vil opleve unikke seværdigheder, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Turen går også til den smukke by Pokhara, kendt for sine mange søer og her er der rig mulighed for adventure som Paragliding, Zip Flyer, Bungy Jumping m.m. Den berømte Jungle Adventure i Chitwan vil give dig en storslået naturoplevelse med vilde dyr og fantastisk natur.
Sammensmeltningen af de hinduistiske og buddhistiske traditioner, tibetansk kultur og forskellige praksis i de mange kaster, gør Nepal til en af de mest kulturelt mangfoldige steder på jorden. Den storslåede udsigt over Himalayas bjergkæder og den mest fantastiske solopgang fra Sarangkot er en oplevelse, du ikke må gå glip af.
Besøg Nepal og bliv fortryllet af dette fantastiske univers.

Highlights

  • Undervisning i Buddhisme
  • Tæt på munkene
  • Jungle Adventure
  • Wellness i Pokhara
  • Monkey Temple
  • ... og meget mere
Se flere

Se kort

Se program

Ring til os

TLF. 45 76 18 00

Book denne rejse

Oplevelser på rejsen

Udover dem du selv skaber...

Adventure
  • Sejlsport
  • River rafting
  • paragliding
  • trekking
Kultur
  • Lev som munke
  • Arkitektoniske monumenter
  • Templer
  • Buddhistiske munke
  • Nepalesiske måltider
  • Solopgange i bjergene
  • Lokalbefolkning
Natur og dyreliv
  • Himalaya
  • Fantastisk natur i bjergene
  • Solopgange fra bjergtoppe
  • Floder
  • Yoga i naturen
  • Spektakulære udsigter
  • Kornmarker og landsbyer
  • Sejltur på Pweha Lake
  • Hjorte, aber og andre vilde dyr

*Dette er vejledende. Endelig pris og betingelser vil blive oplyst på destinationen. Listen er ikke udtømmende, men et eksempel på aktiviteter, som kan tilkøbes.

Uge
1

Kathmandu og Swayambhunath

Kulturelle oplevelser, buddhisme, templer og levende gudinde

Velkommen til Kathmandu! Din rejse til Himalaya er begyndt og eventyret venter forude. Vores samarbejdspartnere kører dig til hotellet i det centrale Kathmandu, hvor du skal overnatte, og om aftenen venter der et traditionelt nepalesisk måltid.

Dagen starter med en orientereting, og derefter går turen til Swayambhunath også kaldet Monkey Temple. Templet er ikke bare hjem for mange aber, det er også det perfekte eksempel på religiøs harmoni mellem hinduisme og buddhisme. De to religioner, der lever side om side i Kathmandu.

De efterfølgende 3 dage vil du blive undervist i buddhismen. Undervisningen vil give dig et godt indblik i den buddhistiske filosofi, og deres måde at meditere på. Du vil blive introduceret til buddhismen af en professionel underviser, som kaldes en Khenpo. Underviserne kender alt til buddhismen, eftersom det har taget dem 21 år med buddhistiske selvbelæringer at opnå status som Khenpo. De er fulde af empati og medfølelse, hvilket gør at du vil føle dig godt tilpas gennem deres undervisning.

Efter undervisningen vil der hver eftermiddag være udflugter. Her skal du se storslåede templer og stupaer og opleve Kathmandu Durbar Square, hvor du vil blive velsignet af den levende gudinde Kumari.

Sidst på ugen går turen til et munkekloster, der ligger på en bakketop i Shivapuri Hills.

Uge
2

Munkekloster, national parker, meditation, landsbybesøg og junglesafari

Ankomsten til klosteret starter ved indgangen til Shivapuri National Park og efter en behagelig vandretur på 1,5 time ad de bredde stier, vil du nå frem til det smukke Kloster. For dem, der er villige til prøve livet som munk, er klostret et helt særligt sted. Jagten på en ægte spirituel rejse bliver til virkelighed, når du er her og bruger din tid med nonner og munke ved foden af Himalaya.

Dagen starter tidligt i den kølige højde til lyden af fuglesang. Hver morgen fra klokken 5.30 vågner klosteret og de daglige gøremål starter med det religiøse ritual, Pooja, som du selvfølgelig skal deltage i. Klosteret er som at træde et skridt tilbage i tiden, og du vil føle, du bliver taget hele vejen tilbage til Buddhas tid.

Når du har fritid, kan du vandre rundt i junglen og finde de gamle små stier, der benyttes af landsbyboerne. Du vil ofte kunne se hjorte, aber og andre vilde dyr under dit ophold. Shivapuri Hill er kendt fra den gamle tid, fordi mange vismænd og helgener har mediteret her. Det kan anbefales at bestige Shivapuri Peak, hvor den berømte hinduistiske helgen, Shivapuri Baba, opholdt sig. Du kan også hjælpe nonnerne med at forbedre deres engelsk eller organisere forskellige aktiviteter med dem.

Midt på ugen går turen videre til Chitwan National Park, hvor du skal på junglesafari.
Chitwan er hjemsted for nogle af de mest sjældne dyr og er alt, hvad man kan forestille sig af dyreliv, flora og fauna. Med lidt held kan du støde på tigre, krokodiller og vilde elefanter. Du vil også besøge en landsby, se solnedgangen og opleve det lokale Tharu Cultural show.

Sidst på ugen drager I afsted til byen Pokhara, der er en af de mest populære destinationer i Nepal.

Uge
3-4

Pokhara og Sarangkot

Adventureoplevelser og frivilligt arbejde

Mange turister besøger Pokhara dalen for at opleve den storslåede udsigt over Himalaya og de fantastisk smukke søer. Derudover er Pokhara kendt for sejlsport, trekking, rafting og mange andre nervepirrende og spændingsfyldte aktiviteter. Du har nu mulighed for at udforske Pokhara på egen hånd og mulighederne er mange: Sejltur på den smukke sø Pweha Lake, besøg grotterne Bat Cave & Mahendra Cave eller vandfaldet Devil’s Fall. Du må heller ikke gå glip af at opleve den smukkeste solopgang/solnedgang i Sarangkot.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.

Efter tre fantastiske uger rundt i Nepal er det nu tid en uge med frivilligt arbejde.
Jordskælvene i Nepal sidste år har sat sine spor, så der er der brug for hjælp på alle fronter, og derfor vi har udvidet projekterne med vores samarbejdspartnere.
Vi hjælper på skoler, børnehjem og i andre lokale projekter. Afhængig af de behov, der er knyttet til de forskellige projekter, er det også muligt at arbejde med følgende: Udendørsaktiviteter, maling og dekorering og give undervisningsmateriale til familier som historiebøger, farveblyanter, sportsmaterialer osv.

April 2018
Asien

Munke i Nepal

1 Måned

Nepal, adventure og undervisning af munke

Ankomst

02. apr 2018

Hjemrejse

30. apr 2018

13.500 kr
Book
September 2018
Asien

Munke i Nepal

1 Måned

Nepal, adventure og undervisning af munke

Ankomst

30. sep 2018

Hjemrejse

28. okt 2018

13.500 kr
Book

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i basispakken
  • Afhentning i lufthavnen og transfer
  • Indkvartering i Kathmandu og Pokhara på dobbelt-/tredobbeltværelse inklusiv morgenmad
  • Al grundlæggende transport med turistbusser og private køretøjer
  • Entre til seværdigheder på overnævnte tur
  • Velkomst- og afskedsmiddag
  • Support 27/4
  • Alle statslige afgifter
Inkluderet i Nepal
  • Kathmandu City Tours inklusiv tilladelser, transport & engelsktalende guide
  • 6 måltider i Chitwan under jungleaktiviteter
  • De fleste måltider i klostret og under home stay
  • Introducerende undervisning i buddhisme
GO down icon

Hvad er IKKE inkluderet i rejsen?

Transport
  • Flybilletter ca. kr. 8.000-10.000,-
  • Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
Forsikring
  • Rejseforsikring ca. kr. 1.200,- for 4 uger
  • Tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr kr. 895,-
Visum og Vaccinationer
  • Visum til Nepal ca. kr. 750,-
  • Vaccinationer fra ca. kr. 1.800,-
Andet
  • Frokost og aftensmad i Kathmandu og Pokhara
  • Gaver til munkene i klosteret
  • Drikkevarer og drikkepenge
  • Personlige fornødenheder
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol
Nepal

Nepal har et areal på 140.800 km² og en befolkning på omkring 28,5 millioner mennesker. Det meste af Nepal er bjergområder, og kun 30 % af landet er til at opdyrke, hvilket betyder, at befolkningstætheden er stor i lavlandsområderne.
Nepal var længe isoleret fra omverdenen, da det bjergrige landskab gjorde det svært at etablere andre veje end vanskelige karavaneruter mod Tibet. Men i 1950’erne, med indisk støtte, blev de første vejforbindelser og handel med Indien etableret.
Nepal er et land med forbavsende ekstremer. Det er landet med verdens højeste bjerge, heriblandt Mount Everest, der tårner sig majestætisk, snedækket og forrevet op over de frugtbare og tætbefolkede lavlandsområder. Der er store skove med meterhøje rododendrontræer, hvor tigeren og næsehornet hører hjemme, strømmende floder, lange gletsjere og frodig jungle. Det er ikke underligt, at nepaleserne stadig betragter Himalaya som et helligt sted, som en bolig for guder og hellige. Selv i dag er der bjerge, som ikke må bestiges, da de bevares som hellige steder.
Det nepalesiske flag er i øvrigt det eneste flag i verden, som ikke er rektangulært. Flaget er derimod opbygget af to separate vimpler.

Beliggenhed

Nepal ligger mellem Indien i øst, vest og syd og Tibet i nord. Landet kan inddeles i tre naturgeografiske zoner: de sneklædte bjerge mod nord, hvor Mt. Everest ligger på grænsen mellem Tibet og Nepal, den centrale del af landet fyldt med bakker og det tætbefolkede og frugtbare lavland.

Visum

Der er visumpligt ved indrejse til Nepal. Man får udstedt et visum på den nepalesiske ambassade i København inden afrejse. Det koster ca. 30 USD, og man skal medbringe to pasfotos. Søger man andet end turistvisum, kan dette kun fås i Nepal efter indrejse.

Husk, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder inden indrejse.

Vaccinationer

En vejledning kan findes på SSI. Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ.

Sikkerhed undervejs

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Indkvartering

I Nepal bor man på hostel, på et Ashram center og i telte ved flodbredden.

Klima

Lige som andre lande med bjergregioner varierer klimaet i Nepal efter højdeforhold. Bjergområderne mod Himalaya har et arktisk klima, hvor temperaturen sjældent kommer over 6C. Luften er uhyre tør, himlen er ofte skyfri, og der er voldsomt store temperatursvingninger. Om sommeren kan der eksempelvis være snestorme den ene dag og 28C den næste. De lavere beliggende dale og sletter har et subtropisk eller tropisk klima, hvor sommermonsunen til tider kan være meget heftig

Mad

Det nepalesiske køkken er ofte præget af det indiske køkken – dog uden så mange råvarevariationer. Nepalesisk mad er enkelt men velsmagende og nærende. Eksempler på nepalesisk mad kunne være: Thali som er fem til syv små krydrede retter, hvor ris og sprøde majsflager bliver serveret til. Dal Bath er en populær ret i Nepal, og den består af linsesuppe, ris og grøntsager i karry. En nationaldrik i Nepal er te (chai) med mælk og masser af sukker.

Valuta

Valuta:
Nepal: 1 DKK = ca. 15 NPR (nepalesiske rupees)

Vestlig valuta (USD, EUR) kan normalt veksles til den lokale valuta, og der kan hæves kontanter i banker. Visse steder er det dog kun muligt at hæve med at MasterCard eller Visa.

(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

Tidsforskel

Nepal:
Dansk tid + 4.45 timer (vintertid)
Dansk tid + 3.45 timer (sommertid)

El

Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. Se guiden forneden med de internationale stik.
http://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

Internet

Der findes internet på turen, men det er ofte meget langsomt. Der er internetcaféer i Kathmandu og Pokhara.

Sprog

Det officielle sprog i Nepal er nepali, der tales af ca. halvdelen af befolkningen, men som størstedelen forstår. Nepali skrives med devanagari, som er det mest udbredte indiske alfabet. Endvidere tales der over 100 andre sprog.

Religion

Størstedelen af befolkningen i Nepal er hinduer, og hinduismen var statsreligionen indtil 2006. Buddhismen har dog også en stor rolle i Nepal, og begge religioner har i årevis levet side om side under gensidig påvirkning og samhørighed.

Pakkeliste

Efter oprettelse af din rejseprofil, vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.

Highlights for det frivillige arbejde/projekter

Efter jordskælvene i Nepal sidste år, er der mere brug for hjælp i Nepal på alle fronter, og vi har udvidet projekterne med vores samarbejdspartnere. Vi hjælper på skoler, børnehjem og på andre lokale projekter. Afhængig er det behov der er knyttet til de forskellige projekter, er det muligt at arbejde med følgende:

Aktiviteter under projektet:
• Undervise børn
• Rengøring, maling og dekorering
• Undervisning i personlig hygiejne
• Tilbyde undervisningsmaterial til familier som historiebøger,
farveblyanter, kunstundervisning, kort, sportsmaterialer osv.
• Ordne haver for at skabe et bedre miljø til de studerende
udenfor klasseværelset
• Male bænke og dekorere vægge med hjælp fra de studerende
• De frivillige er velkomne til selv at komme med nye ideer eller
forslag som vi kan inddrage i programmet.