• Syd- & Mellemamerika

    NYT! Panama, Costa Rica & Nicaragua

  • Syd- & Mellemamerika

    NYT! Panama, Costa Rica & Nicaragua

  • Syd- & Mellemamerika

    NYT! Panama, Costa Rica & Nicaragua

  • Syd- & Mellemamerika

    NYT! Panama, Costa Rica & Nicaragua

  • Syd- & Mellemamerika

    NYT! Panama, Costa Rica & Nicaragua

  • Syd- & Mellemamerika

    NYT! Panama, Costa Rica & Nicaragua

Intro Programmet Billeder Priser & Datoer Hvad er inkluderet? Facts om rejsen

1 måneds adventure rundrejse i Panama, Costa Rica & Nicaragua

Indianerkultur, kolonibyer, paradis strande, hyggelige landsbyer, sejlads, ziplining, cykeltur og uforglemmelig natur

Velkommen til Mellemamerika, hvor eksotiske jungler og idylliske sandstrande møder pulserende byer med mangfoldige kulturer og historiske kvarterer. I lander i Panama City, en spændende og international by med 1 million indbyggere, moderne med sine mange skyskrabere, interessant med de gamle historiske steder samt den nok mest berømte attraktion - Panamakanalen. I skal snorkle i velbevarede koralrev, komme helt tæt på Kunafolket og se delfiner på en katamarantur.

I Costa Rica skal I lære at surfe og besøge et reservat, der hjælper dyr, der ikke kan klare sig selv i det fri. Derudover besøger I landets travle hovedstad – San José, hvor nogle af byens markeder, parker, museer og lokale barer skal besøges. Efterfølgende drager I på en halv uges vandretur i den naturskønne Dota-region. Vandreturen slutter af i Manuel Antonio National Park med dens imponerende dyreliv. I fortsætter nu med en ziplining tur i junglen, inden I skal prøve at bo på en afsidesliggende øko lodge.

I slutter af i Nicaragua, hvor I besøger den historiske by Granada samt oplever noget af den fantastiske natur, der omgiver byen, når I bl.a. skal nyde en sejltur i den enorme Managua-sø. På hele turen vil du blive transporteret rundt med lokale busser, både og Jeeps, så du får den mest lokale og autentiske oplevelse hele vejen igennem.

Highlights

  • Panamakanalen
  • Zipline
  • Riverrafte
  • Chokolade plantage
  • Granada søen
  • ... og meget mere
Se flere

Se kort

Se program

Ring til os

TLF. 45 76 18 00

Book denne rejse
Uge
1

Panama City

Storby, Panamakanalen, idylliske øer, koralrev, Kunafolket & delfiner

I starter denne eventyrlige rejse i den pulserende og mangfoldige storby Panama City, hvor slumbyer og fornemme lejlighedskomplekser ligger side om side. En by som bliver mere og mere populær blandt unge mennesker og backpackere. Her mødes alverdens kulturer i byen, der samtidig er et knudepunkt grundet den vigtige Panamakanal, hvor I bl.a. skal se en af dens tre sluser. I skarp kontrast til det meste af byens travlhed står det stemningsfyldte gamle kvarter Casco Viejo, hvor adskillige historiske museer, paladser, kirker, pladser og meget mere kan opleves. I bliver guidet gennem den gamle bydel og bliver introduceret til historien. I skal besøge Panamakanalen og høre om dens opførelse og vigtighed for verdens skibstrafik.

Ikke langt fra denne imponerende metropol ligger den idylliske Franklin ø med sine kridhvide sandstrande, grønne palmer og et af nordvestatlantens bedst bevarede koralrev, hvor I skal på snorkeltur. Øen ligger i regionen Guna Yala (Kunafolkets land), som er et område, hvor det indfødte Kunafolk holder til, og I vil på turen lære om dets historie, kultur og levemåde.

I fortsætter nu til Bocas-provinsen, som er et område ud til kysten med de smukkeste strande, krystalklart vand og omgivet af den vildeste natur. På tur i en katamaran skal I se, om I kan spotte delfiner og snorkle i et smukt koralrev.

Uge
2

Costa Rica

Hyggelige landsbyer, surfing, Jaguar Rescue Center, rafting & San José

I krydser nu grænsen til Costa Rica, hvor jeres første stop er den charmerende landsby Puerto Viejo. Her får I en surflektion med de lokale, så I kan få en forsmag på, om surferlivet er noget for jer. Dagen er fri til at gå på opdagelse i de omkringliggende landskaber og små byer. Der er mulighed for at besøge et Jaguar Rescue Center, der hjælper dyr, som enten er kommet til skade, blevet forældreløse eller af anden årsag ikke kan klare sig selv i det fri. De får den nødvendige pleje og omsorg, indtil de igen er klar til at blive sat fri i naturen. Centeret har især fokus på fugle, krybdyr, padder og små aber. (Tilvalgs aktivitet). Turen går nu mod Pacuare floden, hvor I skal på nervepirrende og actionfyldt river rafting i det utroligt smukke landskab.

Turen tager 3 timer og byder på masser af sjov.

Der venter jer nu en helt anden verden, når I rejser direkte fra Costa Ricas smukke natur til landets travle hovedstad San José. Her vil I på en morgen gåtur rundt i byen opleve nogle af dens historiske kvarterer, måske gøre en god handel i en af de lokale markeder eller slentre en tur med de imødekommende lokale i byens enorme park - La Sabana. Derudover er et besøg på byens imponerende guldmuseum samt det nationale teater bestemt også et besøg værd. Eftermiddagen er fri til endnu mere udforskning af den fascinerende by.

Uge
3

Costa Rica

Trekking, vidunderlig natur, nationalparker, adventure, ziplining & hot springs

Efter besøget i den pulserende by San José skal I nu på en 3 dages uforglemmelig vandretur. I starter på turens højeste punkt (3100 meter) og bevæger jer derefter ned mod Stillehavets kyst. På jeres vej kommer I til at opleve noget af landets mest imponerende natur, hvor I bl.a. kommer igennem områdets forunderlige og velkendte tågeskov, og på en stor del af turen følger de larmende bjergstrømme fra Savegro floden. I kommer også forbi adskillige landsbysamfund og får virkelig set, hvordan livet går sin gang i ’det rigtige Costa Rica’.

Efter trekkingturen tager I videre til Manuel Antonio National Park, hvor I skal opleve parkens spændende dyreliv med alt lige fra dovendyr, aber, frøer til en masse forskellige fugle. Om eftermiddagen kan I nyde livet på parkens smukke strande. Næste dag I Monteverde skal I ud på mere adventure, helt op i trætoppene for at være præcis. Den står nemlig på Ziplining og op og gå på hængebroer mellem træerne, så I rigtigt kan nyde udsigten.
Ugen slutter med Jeep boat tur og jeep til La Fortuna for at slutte af med et afslappet besøg i hot springs for at restituere og samle kræfter igen.

Uge
4

Nicaragua

Granada, historisk koloniby, chokoladetur & cykeltur

I ankommer nu til det sidste og uspolerede land på jeres rejse, når I krydser grænsen til Nicaragua. Det meste af jeres tid i landet skal I tilbringe i den livlige og historiske koloniby Granada, en af de ældste byer i Amerika. For at komme til jeres base camp skal I på en times smuk kajak tur ned af Bartola river.

En chokolade tur står også på programmet, hvor I ser, hvordan chokolade bliver til fra kakaobønne til den dejlige chokolade, man kan købe i butikkerne, besøget på den lokale farm giver et rigtig godt indblik i folks dagligdag og levemåde.

I Granada kommer I på cykeltur ad de brostensbelagte gader og ser nogle af byens skønne kirker, hvor især den enorme Granada Cathedral imponerer med dens neoklassiske arkitektur og dens bemærkelsesværdige gule farve. Hele byen emmer af kolonitid. Ligeledes imponerende er byens naturlige smukke omgivelser. Den sidste dag er fri til yderligere oplevelser, shopping og meget mere. Er der tid kan I tage på dejlig sejltur på Nicaragua søen, hvor I bl.a. kan sejle rundt på den enorme sø og besøge de mange smukke øer med de store vulkanøer midt ude i søen (egen aktivitet).

Uge
5

Costa Rica

Frivilligt arbejder

I har mulighed for at forlænge med frivilligt arbejde - der er flere steder og mange programmer at vælge imellem - eller I kan kombinere rejsen med andre programmer.

April 2018
Syd- & Mellemamerika

NYT! Panama, Costa Rica & Nicaragua

1 Måned

1 måneds rundrejse i Panama Costa Rica & Nicaragua

Ankomst

02. apr 2018

Hjemrejse

29. apr 2018

23.490 kr
Book
Juli 2018
Syd- & Mellemamerika

NYT! Panama, Costa Rica & Nicaragua

1 Måned

1 måneds rundrejse i Panama Costa Rica & Nicaragua

Ankomst

18. jul 2018

Hjemrejse

14. aug 2018

23.490 kr
Book
November 2018
Syd- & Mellemamerika

NYT! Panama, Costa Rica & Nicaragua

1 Måned

1 måneds rundrejse i Panama Costa Rica & Nicaragua

Ankomst

01. nov 2018

Hjemrejse

28. nov 2018

23.490 kr
Book

Hvad er inkluderet i rejsen?

Indkluderet i Basispakken
  • Indkvartering
  • Afhentning i lufthavnen (såfremt du ankommer inden for de anførte tidspunkter og datoer)
  • Måltider i henhold til programmet
  • Engelsktalende guide
  • Afskedsmiddag for gruppen
  • Login til egen profil
  • Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm
  • 24 timers vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Afrejsemøde for gruppen (Skype)
Panama
  • 11 måltider
  • Besøg ved panamakanalen
  • City tur i den gamle by
  • Danseundervisning
  • Tur i Jeep
  • Snorkling ved en Franklin øene
  • Sejltur i katamaran med snorkletur
Costa Rica
  • 21 måltider
  • Surf undervisning, 1 time
  • River Rafting
  • City tur i San José
  • 3 dages trekking tur
  • Jeep tur
  • Zip-line
  • Hængebro
  • Ranch tour
Nicaragua
  • 9 måltider
  • Kano tur til basecamp
  • Chokolade tur
  • Cykeltur i Granada
GO down icon

Hvad er IKKE inkluderet i rejsen?

Transport
  • Flybillet t/r (fra kr. 9.000-12.500 inkl. skatter og afgifter)
  • Lokal lufthavnsskat
  • Ved eget flyarrangement kr. 750 i gebyr
Forsikring
  • Rejseforsikring (ca. kr. 2.100 for 12 uger)
  • Tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr (kr. 895)
Visum & Vaccinationer
  • Vaccinationer fra ca. kr. 1.800
Andet
  • Drikkevarer og drikkepenge (efter lokal skik, til porter ved Trus Madi bjerget, chauffører mm.)
  • Ekskursioner og aktiviteter udover program
GO down icon

Vil du have mere Adventure

Panama
  • Snorkeling
  • PADI Dykkercertifikat
  • Beach Hopping
Costa Rica
  • Udflugt til Poas Vulkanen
  • Rundvisning på kakaoplantage
  • Beach Hopping
  • Mad undervisning
  • Guld museum
  • National teatret
  • Mountainbike tur
  • Kajak på Lake Arenal
  • Ridetur
Nicaragua
  • Vandretur
  • Ridetur
Panama

Panama har grænser til Costa Rica og Colombia og kyster mod Stillehavet og Det Caribiske Hav. Det lange smalle land gennemskæres af en øst-vestgående bjergkæde med Volcan Baru på 3.478 meter som højeste punkt.
Panama har 3 millioner indbyggere, hovedreligionen er katolicisme, og det officielle sprog er spansk. De tilbageværende indianske minoriteter taler dog forskellige indianske sprog, og engelsk er blevet et udbredt andetsprog.
Panama indebærer meget andet end kanal og kæmpe sluser. Med en bredde der kun sjældent når op over 100 km, er Panama stedet at tage en morgendukkert i Stillehavet, rejse gennem kølige bjerge og hed regnskov for at nyde en aftendrink med tæerne i Det Caribiske Hav.

Costa Rica

Costa Rica byder på helt vidunderlig natur, og her lever så mange sjældne dyr, at du lige så godt kan opgive at tælle. Landet har tropiske regnskove, vulkaner og skønne, caribiske strande – og så er vejret i Costa Rica altså bare ikke som andre steder! Costa Rica vrimler med små, hyggelige strandbyer med Bob Marley-stemning og små fiskerbåde.

Nicaragua

Nicaragua er Mellemamerikas største land, men samtidig det land der har den laveste befolkningstæthed. Landet deler grænser med Honduras og Costa Rica og har kyster mod Det Caribiske Hav og Stillehavet.
Landets navn er en sammensætning af landets største indianerstamme, ved spaniernes ankomst Nicarao, og det spanske ord Agua, som betyder vand.
I Nicaragua bor der 5,9 millioner mennesker som hovedsageligt taler spansk, bekender sig til den romersk-katolske religion, og bor i bjergområderne eller ved Stillehavskysten.

Visum

Panama er der ikke krav om visum
Costa Rica bliver der ikke krævet visum for danske statsborgere på ophold under 90 dage.
Nicaragua bliver der ikke krævet visum for danske statsborgere på ophold under 90 dage.

Vaccinationer

En vejledning kan findes på http://www.ssi.dk/rejser/ Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ: http://adventureheart.com/om-os/faq/

Sikkerhed undervejs

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Indkvartering

I Panama bliver i indkvarteret på Hostels under hele turen.
I Costa Rica skal I på vandreturen Ruta Sukia, overnatte tre gange undervejs. Den ene overnatning skal I tilbringe i telte, og resterende to overnatninger skal I overnatte i simple men charmerende hytter. I kommer derudover også til at bo på hotel og hostel undervejs.
I Nigaragua skal I tilbringe en nat i hængekøjer og en nat i nogle hyggelige hytter. Derudover skal i bo på hotel.

Klima

I Panama er klimaet tropisk med sommerregn ved Stillehavet og helårsregn ved Det Caribiske Hav. Termometrene i lavlandet viser omkring 30° hver dag året rundt. I bjergene er det typisk køligere.
I Costa Rica er klimaet tropisk med en temperatur omkring de 23°. Regntiden ligger fra maj til november, hvor regnen typisk falder om eftermiddagen i korte kraftige byger.
I Nicaragua er klimaet tropisk med meget høj luftfugtighed og en temperatur mellem 26° og 30° uden ret store udsving i løbet af året. Det meste regn falder om sommeren (maj-oktober).

Mad

I Panama kan du finde Fransk, spansk og amerikansk mad på alle restauranter i Panama City og Colón, ligesom der er en del orientalske restauranter. De nationale retter i landet er som regel stærke og krydrede. Der bliver ofte serveret fisk og kylling samt en masse grøntsager. I forhold til drikkevarer kan man få alt, hvad hjertet begærer af vin, øl og spiritus.
I Costa Rica er ris og bønner de foretrukne ingredienser og basis i de fleste måltider. Gallo pinto er en nationalret bestående af stegte ris og sorte bønner. Ellers serveres der ofte kylling til risen (arroz con pollo). Nationaldrikken i Costa Rica er kaffe, prøv grano d'oro.
I Nacaragua bruges der mange ris og bønner i maden. Ofte bruges en tortilla til at rulle maden ind i, i stedet for brug af kniv og gaffel. Den lange kyststrækning sikrer friske forsyninger af fisk og skaldyr. Der sælges grillede majskolber på gaden mange steder.

Valuta

Panama: 1 DKK = ca. 0.15 PAB (Panamas Balboa)
Costa Rica 1 DKK = ca. 88.89 CRC (Costa Rica Colon)
Nicaragua: 1 DKK = ca. 4.65 NIO (Nicaraguanske Cordoba Oro)
I alle tre lande kan man med fordel medbringe amerikanske dollars (USD), som så kan veksles, når du er fremme. Hvis du tager dollars med hjemmefra, så vær opmærksom på ikke at medbringe større sedler end 20-dollar-sedler. Det er oftest umuligt at betale med 50- og 100-dollar-sedler, da disse ofte er udsat for forfalskning.

(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

Tidsforskel

Panama: Dansktid - 7 timer (sommertid) Dansktid - 6 timer (vintertid)
Costa Rica: Dansk tid - 8 timer(sommertid) Dansktid -7 timer(vintertid)
Nicaragua: Dansk tid - 7 timer(sommertid). Dansktid - 8 timer (vintertid)

El

Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. Se guiden forneden med de internationale stik.
http://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

Internet

Der vil under hele turen være mulighed for at komme på internettet. Der er Wifi på cafeer og hostels i de store byer, ellers er der internet cafeer man kan benytte undervejs.

Sprog

I alle tre lande er det officielle sprog spansk.

Religion

Størstedelen af de tre landes befolkning bekender sig til den romersk-katolske religion.

Pakkeliste

Efter oprettelse af din rejseprofil, vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.