• Syd- & Mellemamerika

    USA kyst til kyst

    International grupper
  • Syd- & Mellemamerika

    USA kyst til kyst

    International grupper
  • Syd- & Mellemamerika

    USA kyst til kyst

    International grupper
  • Syd- & Mellemamerika

    USA kyst til kyst

    International grupper
  • Syd- & Mellemamerika

    USA kyst til kyst

    International grupper
  • Syd- & Mellemamerika

    USA kyst til kyst

    International grupper
  • Syd- & Mellemamerika

    USA kyst til kyst

    International grupper
Intro Programmet Billeder Priser & Datoer Hvad er inkluderet? Facts om rejsen

En 5 ugers rejse tværs over USA fra kyst til kyst gennem 19 stater.

Fra New York ned langs Atlanterhavskysten til spidsen af Florida. Herfra over vidstrakte prærier, smukke nationalparker, bjerge og dale, til det storladne Stillehav. Oplev den vibrerende jazz- og bluesmusik i New Orleans, tag en udflugt i et indianerreservat, se de tårnhøje klippeformationer i Monument Valley og gå en tur på de betagende stier i Grand Canyon.

Hvis du vil møde verdens førende nation i øjenhøjde, er dette turen for dig. Amerika er ikke bare et land – det er næsten et helt kontinent med lige så stor variation som Europa. I USA vil du møde alt fra pulserende storbyer med skyskrabere, der synes at nå helt op i himlen, over travle og produktive landbrugsområder, til store øde sumpområder. Du vil se den vekslende natur med ærefrygtindgydende bjerglandskaber, pragtfulde strande og rivende floder, men også dyrkede marker med hvede, majs eller sukkerrør så langt øjet rækker.
Du vil opleve de smukke monumenter i Amerikas hovedstad Washington DC – på en cykeltur, gå på opdagelse i den pragtfulde Antelope Slot Canyon i Navajo-reservatet, se de flotte neonreklamer i Las Vegas fra en limousine, indsnuse atmosfæren i Philadelphia, Key West og Hollywood, tage på sightseeing i Charleston, St Augustine og Miami. Du får chancen for at opleve musiklivet og det legendariske natteliv i New Orleans, udforske et af verdens ældste hulesystemer i Carlsberg Caverns, prøve ”alien spotting” i Roswell, vandre i de dramatiske Colorado Rocky Mountains og se en betagende solopgang eller solnedgang i Grand Canyon.

*Rejsen er med en international gruppe hvor aldersgrænsen strækker sig fra 18-30 år.

Highlights

  • The Big Apple - New York
  • Krokodiller
  • New Orleans
  • National Parker
  • Las Vegas
  • ... og meget mere
Se flere

Se kort

Se program

Ring til os

TLF. 45 76 18 00

Book denne rejse

Oplevelser på rejsen

Udover dem du selv skaber...

Adventure
  • Alien tour i Roswell
  • Trekking i Colorado Rocky Mountains
  • Vandre i Grand Canyon
  • Mountainbike i National parker
  • Antelope Slot Canyon
Kultur
  • Live musik i New Orleans
  • Traditionelt mad i Syd staterne
  • Indianerne
  • Det moderne USA
  • Hollywood
Dyreliv & Natur
  • Antelope Slot Canyon
  • verdens ældeste grotte system i Carlsbad Caverns
  • Colorado Rocky Mountains
  • Dead Horse Point & Horseshoe Bend
  • Grand Canyon
  • Arches National Park
  • Monument Valley
  • Bryce Canyon
  • Zion National
  • Vådområderne i Miami
Mere Adventure?*

Intet tilføjet endnu

*Dette er vejledende. Endelig pris og betingelser vil blive oplyst på destinationen. Listen er ikke udtømmende, men et eksempel på aktiviteter, som kan tilkøbes.

Uge
1

USA - New York, Philadelphia, Washington DC, North Carolina, South Carolina, Florida.

Storby, Historie, Kultur, Smuk natur, Paradisstande og Cykling

I starter med nogle dage i New York, hvor I har mulighed for at opleve byen på egen hånd. Forlad New York og tag sydpå til Philadelphia for at få en smagsprøve på, hvordan livet leves på den amerikanske østkyst. Hvis du er fan af filmen ”Rocky”, kan du med det samme sætte kursen mod de berømte trin og få dit eget ”movie moment”! Det er et must at besøge den ikoniske Liberty Bell, symbolet på Amerikas uafhængighed og Independence Hall. Hvis du føler dig lidt småsulten, så sæt kursen mod Reading Terminal Market, hvor du kan nyde den berømte Philly cheesesteak til frokost, uhm! Senere går turen til en anden fantastisk by, Washington DC, så du kan få et indblik i USA’s politiske, sociale og kulturelle historie. Tag cyklen og følg en lokal guide rundt til de storslåede hvide bygninger og de mange monumenter og lær at finde vej i denne smukke by.
Undervejs sydpå skal du lægge mærke til, hvordan landskabet skifter karakter fra bjergområder til sumpe, plantager og palmetræer. De smukkeste scenerier flyver forbi dit vindue på vej til campingpladsen, hvor vi skal overnatte. Så er der kun tilbage at kaste sig over s’mores rundt om et blussende lejrbål. Hvad s’mores er for noget? Det er chokolade og skumfiduser varmet over ilden og lagt mellem to kiks. Det er helt sikkert det lækreste, du nogensinde har smagt!
Charleston er den ældste by i South Carolina og oser af charme og karakter. Den bedste måde at oplev byen på er at tage en tur langs vandet. Tag billeder af Morris Island Lighthouse, der står langt ude fra kysten ved indsejlingen til byen, eller hop om bord på en vandtaxi og nyd det lokale dyre- og fugleliv herfra.
St Augustine er den ældste europæiske bosættelse på amerikansk jord, der har været beboet uafbrudt siden grundlæggelsen. Tag en vandretur hen af de smalle gader, besøg et af de mange museer eller gå på opdagelse blandt byens mange ikoniske seværdigheder, såsom Plaza de la Constitucion eller ”Fountain of Youth” (ungdommens kilde).
Fascinerende Miami kalder på dig med kilometervis af gyldne sandstrande og palmetræer; det er let at se, hvorfor folk flokkes netop her. Find South Beach og tag en slentretur langs med art deco husfacaderne ved stranden eller før dig frem sammen med de smukke mennesker i de ultracoole natklubber.

Uge
2

USA - Key West, Orlando, Florida, New Orleans & Louisiana

Syd stats stemning, lokalbefolkning, forlystelsesparker, hvide sandstrande, Bourbon Street og masser af Jazz musik.

Kast dig i vandet for at svømme eller snorkle og udforsk det krystalklare hav rundt om Key West. Her er der uanede muligheder for at dyrke enhver form for vandbaseret sport. Hvis du bare har lyst til at slappe af i solen, er det også det ideelle sted. Hvis du er mere af en kultur-freak, har vi forberedt en rundtur i denne særegne by med et slutpunkt i Ernest Hemingways hus. Under dit ophold er det et must at smage et stykke Key Lime Pie. Endelig skal du nyde en spektakulær solnedgang over havet efter en vidunderlig dag.
Der er masser af muligheder for at more sig hele dagen i Orlandos mange forlystelsesparker. Hvad enten du foretrækker Magic Kingdom i Disney World eller Universals Harry Potter World, er hele byen én stor legeplads, som kalder på barnet i os alle. Efter så mange oplevelser vil du selv sove som en baby.
Efter alle eventyrene og spændingen i Orlando er det tid til at chille, og hvad er bedre egnet til afslapning end de kilometerlange uberørte hvide sandstrande langs den turkisgrønne Mexicanske Golf. Velkommen til paradiset Destin Beach. Slå dig ned og nyd det dovne strandliv i en hængekøje eller kast dig i bølgerne.
New Orleans bobler af sydstats-charme, så sæt dig på en stol i det franske kvarter og se verden drive forbi. Hvis din mund løber i vand efter sydstatsmad, kan du melde dig ind på et kursus i madlavning på the New Orleans School of Cookery. Så kan du få maden til at smage af lidt mere derhjemme med dine nyerhvervede færdigheder. Hvis du har lyst til noget helt andet, kan du vælge en ”Voodoo and Graveyard”-tur. Du kan også tage på cruise på Mississippifloden i et gammeldags dampskib. Om natten skal du opleve den legendariske Bourbon Street, høre jazz i verdensklasse i Preservation Hall eller nyde levende musik og danse på barerne i Frenchmen Street, hvor der er knap så meget trængsel.

Uge
3

USA - Louisiana, Texas, New Mexico, Santa Fe, Colorado

Adventure, trekking, mountainbike, cowboys, kalkgrotter og UFO-mysterier

Når du ankommer til bayou-området, vil du blive mødt med en god gammeldags dosis sydstats-gæstfrihed. (En bayou er et vandområde med stillestående vand). Hold øje med alligatorerne og de andre dyr i og ved vandet på sejlturen i Louisianas sumpe, hvor du vil drive langsomt forbi ældgamle indianer-gravpladser og små fiskerlejer. Slå lejr til en nat under stjernerne.
Musikken spiller, når vi ankommer til Austin, Amerikas selvudnævnte musikhovedstad. Austin er en spillevende, kulturel og kunstnerisk by med en sjæl som en hippie. I fritiden kan du besøge Barton Springs, en udendørs swimmingpool fyldt med vand fra en naturlig kilde. Du kan også prøvesmage maden i et af byens lokale food trucks.
Nu må du efterhånden have opdaget, at alting er i overstørrelse i the ”Lone Star State”, lige fra bøfferne til cowboyhattene. Amerikas næststørste stat har en uovertruffen mængde af kaktusser, cowboys og sydstatsgæstfrihed at byde på.
Nu sætter vi kursen mod New Mexico og Carlsbad Caverns National Park, hvor vi skal gå på opdagelse i et af verdens ældste hulesystemer med over 100 kalkstenshuler. Kalkstens stalaktitter hænger ned fra loftet som istapper, mens snoede totempælslignende stalagmitter strækker sig opad og skaber en unik oplevelse. Der er et hysterisk stort antal flagermus inde i hulerne, så læg hovedet tilbage ved solnedgangstid og nyd synet af 250.000 flagermus på jagt efter insekter.
Videre til Roswell, hvor de siger, at der er landet aliens, og at de har beviser for det!!! Tag videre til Santa Fe, der er stedet for alle kunstelskere. Du vil falde for Santa Fes afslappede charme, og med tonsvis af festivaler og events hele året rundt er du sikker på at finde noget også for dig.
The Colorado Rockies er pakket med adventure. Ture til fods eller på cykel i det vilde bjerglandskab vil få dig til at tabe næse og mund, da du her finder nogle af verdens ultimative vandrestier. Med to overnatninger har du mulighed for rigtig at forstå, hvorfor folk fra alle verdenshjørner stiler mod the Colorado Rockies, for sceneriet er ubeskrivelig storslået.
Moab, Utahs ubestridte adventure-hovedstad, er næste punkt på programmet, og det er garanteret non-stop fornøjelse. Med to dage her har du masser af tid til at gå på opdagelse i Arches National Park og kigge nærmere på nogle af de 2.000 sandstens-buer, der synes at udfordre tyngdekraften. Gå en aftentur og se solen gå ned over Delicate Arch, den mest fotograferede sandstensbue. Hvis du vil have mere action, kan du leje en mountain bike og få gang i adrenalinen, når du cykler langs Moabs Slickrock sti. Den er ikke for nybegyndere. Har du mod på det ultimative eventyr, kan du tage en tur ned ad Colorado River på en float trip og nyde disse enestående omgivelser fra en anden vinkel.

Uge
4

USA - Colorado, Utah, Arizona, Grand Canyon & Antelope Canyon

Adventure, trekking, helikopterture, Bizzare naturlandskaber og skjulte søer

Kør en tur hen ad Moki Dougway, en serpentinevej hugget ind i bjergsiden af Cedar Mesa – og så er det pistoler ved daggry, for næste stop er som taget ud af en Western. Du taber mælet ved synet af det fantastiske landskab i Monument Valley, når du følges med en lokal Navajo-guide på en tur uden for alfarvej. Turen vil give dig et bedre indtryk af navajoernes gamle indianerland.
Lige når du tænker, at der ikke er noget, der kan overgå landskabet omkring dig, rejser vi videre til Grand Canyon, en kløft skabt af Colorado River i det nordlige Arizona. Du skal bo her to dage, så der er rigelig tid til en vandretur på stierne langs kanten, hvor du har den mest vidunderlige udsigt ned i den vidstrakte floddal. Du kan også tage en flyvetur hen over Grand Canyon og få det ultimative fugleperspektiv på dalen. Det allerbedste er dog at se den flotteste solopgang, naturen kan opvise, når klipperne skifter farve og fejrer den ny dags ankomst.
Horseshoe Bend er uden tvivl et af de skønneste udsigtspunkter i det sydvestlige USA og det perfekte sted at tage en selfie. Nyd et besøg i den smukke og bizarre Antelope Canyon med de utrolige farver og buede klippevægge og bemærk, hvordan uventede lysstråler trænger ned gennem klipperne. Et utroligt sted. Efter alle strabadserne kan du vaske ørkenstøvet af dig i Lake Powells forfriskende bølger. Beliggende på grænsen mellem Utah og Arizona er Lake Powell et ørkenparadis.

Uge
5

USA - Utah, Navada, Bryce Canyon, Zion National park & Californien

Las Vegas og Hollywood.

Bryce Canyon, vov dig ned i dalen ad de smalle gangstier og få nærkontakt med hoodoo’erne. Vi ved, hvad du tænker: ”Hvad er en hoodoo for noget?” Hoodoo’erne er magiske røde klippesøjler, der står i rækker og peger op mod himlen. De er skabt af elementerne, og du skal tilbringe en hel dag med at kigge på dem. De ligner noget fra et eventyr, og de lokale indianere troede, at det var mennesker, der var forvandlet til sten for deres synders skyld.
Velkommen til den smukke Zion National Park. Nyd at slappe af ved den langsomt flydende Virgin River, når den skærer sig vej mellem stejle røde klippeskrænter. Hvis du vil have et bedre overblik, kan du vandre ud til det berømte Angels Landing udsigtspunkt, hvorfra du kan overskue parken hele 360 grader rundt.
Det er Las Vegas, baby, og der er ikke noget sted i verden, der kan sammenlignes med at være her. Føl dig som verdens rigeste, når du cruiser ned ad The Strip på en spændende limousine-tur. De glitrende neonreklamer, som Las Vegas er så berømt for, vil booste dit humør, så hvorfor ikke gå ind og se et show. Du kan også bare nyde de overvældende menneskemængder og de flotte neonskilte på hotellerne, der forsøger at overgå hinanden. Hvis det ikke er nok, kunne du også tage en helikoptertur hen over The Strip eller nyde et ”slap-up”-måltid ved en alt-hvad-du-kan-spise-buffet. Bare du husker, at alt hvad der sker i Las Vegas, bliver i Las Vegas.
Følg solen til den vidstrakte ”City of Angels”. Vær klar med kameraet, når du turer rundt i Hollywood; spot din yndlingsskuespillers håndaftryk på Walk of Fame og find et godt udsigtspunkt, så du kan se det berømte Hollywood-skilt.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.

April 2018
Syd- & Mellemamerika

USA kyst til kyst

5 Uger

5 ugers rejse gennem USA fra østkysten til vestkysten

Ankomst

21. apr 2018

Hjemrejse

23. maj 2018

29.990 kr
Book
Juni 2018
Syd- & Mellemamerika

USA kyst til kyst

5 Uger

5 ugers rejse tværs over USA fra østkysten til vestkysten

Ankomst

30. jun 2018

Hjemrejse

01. aug 2018

29.990 kr
Book
September 2018
Syd- & Mellemamerika

USA kyst til kyst

5 Uger

5 ugers rejse tværs over USA fra østkysten til vestkysten

Ankomst

11. sep 2018

Hjemrejse

13. okt 2018

29.990 kr
Book

Hvad er inkluderet i rejsen?

Indkluderet i basis pakken
  • Indkvartering
  • Afhentning i lufthavn (såfremt du ankommer inden for de anførte tidspunkter og datoer)
  • Engelsktalende guide
  • Login til egen profil
  • Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timer vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Afrejsemøde for gruppen (Skype)
USA
  • City tour i Philadelphia
  • City tour i Key West
  • City tour i Hollywood
  • Sightseeing i Charleston
  • Sightseeing i St Augustine
  • Sightseeing i Miami
  • Guidet cykeltur rundt til Washington Monumenterne
  • Besøge Antelope Slot Canyon
  • Limousine tur ned af hovedgaden i Las Vegas
Mere USA
  • Live musik i New Orleans & Austin
  • Besøge verdens ældeste grotte system i Carlsbad Caverns
  • På Alien tour i Roswell, New Mexico
  • Trekking i Colorado Rocky Mountains
  • Besøge de ikoniske udsigtspunkter Dead Horse Point & Horseshoe Bend
Endnu mere USA
  • Solopgang eller solnedgangs tur over Grand Canyon
  • Indgang til Grand Canyon National park
  • Indgang til Carlsbad Caverns National Park
  • Indgang til Arches National Park
  • Indgang til Monument Valley
  • Indgang til Bryce Canyon National Park
  • Indgang til Zion National park
GO down icon

Hvad er IKKE inkluderet i rejsen?

Transport
  • Flybillet Danmark-USA t/r (ca. 9000 kr)
  • Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
  • Evt. Lufthavnsskatter
Rejseforsikring
  • Rejseforsikring (ca. 2.140 for 2 måneder)
  • Tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr (kr. 895)
Visum og Vacciantioner
  • ESTA - Søges via den amerikanske ambassade 14 USD
  • Vaccinationer ca. 800 kr.
Andet
  • Måltider - ved ankomst kan der betales 10$ per dag og så er alle måltider inkluderet når man camper (24 nætter)
  • Drikkevarer og drikkepenge til de lokale og guiderne
  • Personlige fornødenheder
GO down icon

Vil du have mere adventure?

G & B Canyon, Las Vegas
  • Helicopter flight US$254-$284
  • IMAX Theater US$15
  • Western horseback riding US$65-$90
  • Clubs & casino shows from US$10
  • Roller coasters US$25-$40
  • VIP club tour (includes 4 clubs & limo) US$100
  • Helicopter flight US$124
  • Get married in Las Vegas (not legally binding) US$220
Philidelphia & Charleston
  • Philly cheesesteak US$10
  • Watertaxi US$10
  • Rickshaw ride US$6
Colorado & Arches Park
  • Mountain biking US$65
  • Mountain biking US$100
  • Float trip on the Colorado River US$60-$91
  • Extreme off-road hummer tour US$90-$100
Key West & Orlando
  • Water sports package (full day) US$150
  • Ernest Hemingway Home & Museum tour US$13
  • Kayaking (half day) US$65
  • Snorkelling US$45
  • Disney World US$114
  • Universal Studios US$105
  • EPCOT Center US$94
  • Kennedy Space Center US$50
New Orleans & Louisiana
  • Jazz clubs US$10-20
  • Preservation Hall US$15-$20
  • Voodoo & Graveyard tour US$20
  • School of Cooking US$28-$150
  • Mississippi steamboat ride US$30-$80
  • Alligator swamp tour US$23-$40
Austin & Carlsbad Caverns
  • Barton Springs US$4
  • Drive-in movie US$8
USA

USA består af 50 stater, hovedstaden er Washington D.C. De 48 af staterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, Staten Alaska ligger i det nordvestlige hjørne af Nordamerika og midt i Stillehavet ligger staten Hawaii. Med mere end 9,6 millioner km² og en befolkning på mere end 320 millioner er USA det tredjestørste land og tredje folkerigeste land i verden. Da USA er resultatet af stor immigration fra mange lande igennem flere hundrede år, er landet et af de lande i verden med flest forskellige befolknings grupper.

Beliggenhed

USA er det tredjestørste land i verden efter Rusland og Canada. USA's fastland ligger mellem det nordlige Atlanterhav i øst, det nordlige Stillehav i vest, Mexico og den mexicanske Golf i syd og Canada i nord.
USA har meget varierende terrænforhold, specielt i vest med de langstrakte prærier, nåleskove og bjerge samt ørkenerne i sydvest. Landet strækker sig over fire tidszoner.

Visum

Til USA skal man have et ESTA og det kan søges via den amerikanske ambassades hjemmeside og koster 14 USD.

Vaccinationer

En vejledning kan findes på SSI. Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ.

Sikkerhed undervejs

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Indkvartering

Indkvarteringen vil primært være i telte på campingpladser og andre natur områder, på Hostels og på Lodges af forskellige karakterer.

Klima

Klimaet i USA er som følge af landets størrelse meget varieret, med alle klimazoner repræsenteret: Fra tropisk klima på Hawaii og den sydligste del af Florida til polart klima i det nordlige Alaska, hvor der er målt temperaturer helt ned til minus 62 grader. Det meste af landet er dog tempereret med gode forhold for turisme. Kontinentalklimaet gør sig gældende i størstedelen af USA, dels på grund af den store afstand til havet i det meste af landet, men også som følge af Rocky Mountains' afskærmende effekt over for vejrsystemerne. Dette giver store temperaturkontraster mellem sommer og vinter inde i landet.

Mad

USA's køkken er i høj grad præget af etniske og regionale traditioner. Fra hver af de mange indvandringsgrupper og -tidspunkter er noget blevet bevaret, hvilket har medført et udpræget og vældig varieret blandingskøkken.
Hyppigt anvendte ingredienser i det meste af USA er majs, hvede, tørrede bønner, friske grøntsager, okse- og svinekød, ost og mælkeprodukter. Generelt er køkkenet kalorierigt, baseret på et stort indtag af animalsk protein og fedt samt et forholdsvis lavt indtag af fibre.
Fast food er også blevet en stor del af den normale hverdag i USA.

Valuta

1 USD = 7,01 DKK

Der er ATM’s i de alle byer, hvor man også kan betale med kreditkort stort set alle steder. Det er en god idé at have kontanter på sig, hvis man skal rejse i mindre byer eller på markeder.

Tidsforskel

New York:
Dansktid - 6 timer

Los Angeles:
Dansk tid - 9 timer

El
Internet

Der vil være tilgængeligt wifi under hele turen.

Sprog

Det dominerende sprog er amerikansk engelsk.

Religion

Mere end 90% af den amerikanske befolkning tror på Gud og er Protestanter eller Katoliker

Pakkeliste

Efter oprettelse af din rejseprofil, vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.