• Asien

    Sports coaching – Indien

  • Asien

    Sports coaching – Indien

  • Asien

    Sports coaching – Indien

  • Asien

    Sports coaching – Indien

  • Asien

    Sports coaching – Indien

Intro Programmet Billeder Priser & Datoer Hvad er inkluderet? Facts om rejsen

Frivilligt arbejde med sport

1 uges introduktion til Indien og 1-3 ugers frivilligt arbejde med sports coaching

Vil du ud at opleve verden, arbejde frivilligt og være fysisk aktiv?

Rejsen indeholder en uges introduktion til Indien og dets kultur. Du vil få et indblik i dette mægtige land med over 1 milliard indbyggere og opleve den fascinerende kultur, det sprudlende og farverige liv, den krydrede mad, sproget, de betagende seværdigheder og den specielle livsstil.

Når du har stiftet bekendtskab med landet og kulturen i den første uge, skal du påbegynde dit frivillige arbejde. Dette består i at arbejde med børn på en skole, hvor sport står højt på programmet. Der vil være mulighed for at arrangere forskellige sportsgrene for børnene, måske introducere dem til ny sport og lære dem at være på et hold og skulle arbejde sammen. Sporten er en del af undervisningen, men der er også mulighed for at arrangere aktiviteter for børnene efter skole.

Udover sporten vil du også indgå i den almindelige undervisning på skolen, som kan være alt lige fra engelsk til andre kreative fag, hvor dine interesser og kompetencer passer ind.

Under dit ophold bor du sammen med de andre unge frivillige fra hele verden, så der er rig mulighed for at møde en masse nye mennesker.
Det vil ofte være nogen af de samme unge du skal arbejde sammen med på det frivillige arbejde.
I weekenderne har man fri til bl.a. at udforske lokalområdet eller tage på en weekendtur lidt længere væk.

Highlights

  • Kulturelle oplevelser
  • Give tilbage til lokalsamfundet
  • Mødet med børn via sport
  • Opleve landet helt tæt på
  • Vær med til at gøre en forskel
  • ... og meget mere
Se flere

Se kort

Se program

Ring til os

TLF. 45 76 18 00

Book denne rejse
Uge
1

Udaipur, Rajasthan

Introuge til den indiske kultur, livet, sproget samt de mere praktiske forhold, så du er klar til dit frivillige arbejde

Vi befinder os i den smukke by Udaipur, kendt fra junglebogen og Octopussy med James Bond.

Du står overfor en dejlig opgave at sportscoache indiske skolebørn. Den første uge begynder med et informationsmøde, som omfatter en gennemgang af programmet, generel information og regler samt sundhed og sikkerhed. Der gives et overblik over skoler og projekter med mere detaljeret forklaring og præsentation af dit særlige valg af projekt. Du vil blive tilbudt projektbesøg på stedet, blive introduceret til teamet, så du har mulighed for at se lidt nærmere på de steder, hvor du skal ud at være frivillig. Undervisningen vil foregå om eftermiddagen efter skolegangen.

Du vil blive introduceret til forskellige emner, der omhandler Indien som fx kultur, religion, vaner, skikke, historie, geografi, sociale spørgsmål og dette vil ske gennem både gruppediskussioner, foredrag, debatter, besøg, udflugter mv.

Der vil også være lidt Hindi sprogundervisning, og du vil lære nogle få sætninger på hindi, en god hjælp i dagligdagen. Indien har 18 officielle sprog og mere end 1500 dialekter og sub-dialekter.
Husk at engelsk tales bredt over hele landet.

Under jeres introduktion til selve landet og kulturen vil I derudover blive introduceret til yoga, selvforsvarsteknikker, madlavning, samarbejde, projektarbejde, vaner, do's & don'ts, nødsituationer og adfærd.

Vi skal på lokalt sightseeing, så I lærer lokalområdet at kende og kan finde rundt på egen hånd, og også møde de lokale. Vi vil få dig til at føle dig hjemme. Du vil have mulighed for at besøge lokale markedspladser, indiske boliger og naturskønne steder.

Mange af de forskellige aktiviteter, hvor der vil indgå en form for læring om landet vil foregå som, gruppespil og diskussioner. Det er en god måde for guiderne i introugen at gøre de mere teoretiske sessioner så dynamiske, som muligt.

Uge
2-3

Udaipur, Rajasthan

Frivilligt arbejde med børn, hvor sport har høj prioritet

Vi arbejder på at forbedre idrætsundervisning og sundhedsforløb for børn i Udaipur i Indien. Sports Coaching-projektet foregår på flere skoler i Udaipur-området. På disse skoler vil du gøre en stor forskel for børnene i forhold til deres nuværende sports-, idræts- og sundhedsundervisning.

Programmet giver børnene mulighed for at dyrke mere sport end normalt, da der for tiden kun er én times sportsundervisning om ugen på deres normale skema. Håbet er også at introducere børnene til nye sportsgrene, som de ellers ikke ville lære at kende. Idrætstimerne består hovedsagelig af holdsport, som fodbold, basketball, volleyball, rugby, cricket m.fl. I skolens nuværende idrætsundervisning får drengene undervisning i cricket og pigerne i volleyball. Med vores program sigter vi efter at udvide antallet af de sportsgrene, som børnene kan deltage i.

Derudover giver vi børnene sundhedsundervisning, der omfatter personlig hygiejne og andre vigtige spørgsmål, som for eksempel ligestilling mellem kønnene. Alle elementer i programmet foregår på sportsområdet på en sjov, aktiv og interaktiv måde. Sport kan hjælpe alle børns personlige udvikling ved at fremme deres sociale interaktion, deres viden og interesse og andre færdigheder, der er vigtige for at opnå succes i livet. En varm interesse for sport og en positiv gå-på-mod vil være de bedste egenskaber at have i arbejdet med børnene.

I din første uge med det frivillige arbejde bliver du introduceret til projektet, stedet og møder det lokale team. Du vil mødes med sportscoachen og de andre frivillige på stedet. Her får du instruktioner vedrørende læseplanen, og lektionsplaner vil blive diskuteret. Programmets tidsplan afhænger i vid udstrækning af undervisningsplanen for skolen. I løbet af skoletiden vil du have 1 til 2 idrætstimer. Resten af tiden er du med til undervisningen, planlægning af kommende sportsaktiviteter og der kan planlægges sportsaktiviteter med børne efter skole.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.

Februar 2018
Asien

Sports coaching – Indien

3 Uger

1 Uges intro & 2 Ugers frivilligt arbejde med sport

Ankomst

04. feb 2018

Hjemrejse

24. feb 2018

11.650 kr
Book
April 2018
Asien

Sports coaching – Indien

3 Uger

1 Uges intro & 2 Ugers frivilligt arbejde med sport

Ankomst

15. apr 2018

Hjemrejse

05. maj 2018

11.650 kr
Book
Juni 2018
Asien

Sports coaching – Indien

3 Uger

1 Uges intro & 2 Ugers frivilligt arbejde med sport

Ankomst

03. jun 2018

Hjemrejse

23. jun 2018

11.650 kr
Book
Oktober 2018
Asien

Sports coaching – Indien

3 Uger

1 Uges intro & 2 Ugers frivilligt arbejde med sport

Ankomst

07. okt 2018

Hjemrejse

27. okt 2018

11.650 kr
Book

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i basisprisen
  • Indkvartering på frivillig center
  • Måltider: 3 i hverdage og 2 i weekenden
  • Afhentning i lufthavn
  • Login til egen profil
  • Råd og vejledning til visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timers vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Koordinatorer under hele perioden
Indien
  • 4-6 personers værelse
  • Safty boks (medbring egen lås)
  • Sengetøj
  • Myggenet
  • Projektbesøg på de steder du kan lave frivilligt arbejde
  • Sprogundervisning
  • Introduktion til yoga
  • Introduktion til selvforsvarsteknikker
  • Madlavning
  • Sightseeing i lokalområdet
  • Besøge markedspladser
GO down icon

Hvad er IKKE inkluderet i rejsen?

Transport
  • Flybillet fra ca. kr. 8.500,-
  • Lufthavnsskatter
  • Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
  • Transfer tilbage til lufthavnen ved hjemrejse
Forsikring
  • Rejseforsikring ca. kr. 1.200,- for 4 uger
  • Tilmeldings- og sygdomsafbestillingsgebyr kr. 895,-
Visum og Vaccinationer
  • Visum til Indien ca. US$ 39,- søges online
  • Vaccinationer fra ca. kr. 1.800,-
Andet
  • Drikkevarer og drikkepenge til de lokale og guiderne
  • Personlige fornødenheder
  • Tøjvask
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol
Indien

Indien er også kendt, som sansernes land med storslået og smuk arkitektur, hektiske markeder og farver, lys og lyde, hvorend dit blik falder. Indien er det største land i verden befolkningsmæssigt med hele 1,252 milliader mennesker, og er præget af forskellige kulturer og stor mangfoldighed, da mange forskellige folkeslag er indvandret til Indien i tidernes løb.

Indien har den største filmindustri i verden – målt på antal producerede film om året. Indiske film kendes bedre under navnet ’Bollywood-film’, der er en sammentrækning af Bombay og Hollywood.

Vestbengalen er en indisk stat i det nordøstlige Indien, der omkranser det vestlige og nordlige Bangladesh. Staten strækker sig fra Himalaya til den Bengalske bugt. Befolkningstallet er ca. 75 millioner, og hovedstaden er Calcutta, som ligger i den sydlige del. Den nordlige del er bjergrig med blandt andet byerne Siliguri og Darjeeling. Mellem New Jalpaiguri og Darjeeling kører et lille tog, der har været på UNESCO’s verdensarveliste siden 1999.
Goa står i kontrast til det nordlige Indien med dets varme klima, tilbagelænede livsstil og autentiske, paradisiske strande.

Beliggenhed

Indien er verdens næststørste land, beliggende i Asien og har 28 stater. Indien har en ting til fælles med Danmark og det er en meget stor kystlinje.

Indien grænser op til Pakistan i vest, Vest-Kina, Tibet og Nepal mod nord, Bhutan og Kina mod nordøst og Myanmar og Bangladesh i øst. I syd er Sri Lanka adskilt fra Indien med et smalt stræde.
Indien kan opdeles i tre hovedregioner: Det nordlige Indien, som er en del af Himalaya, sletterne nord for Ganges, der er frugtbare, grønne og tæt befolkede og Dekan højsletten i Indiens sydlige og centrale del.

Visum

Visum til Indien skal laves 6 uger før indrejse, og det koster ca. US dollar 39. Det skal søges online gennem E-Tourist Visa (eTV). Husk, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemrejsedato, og at der skal være mindst to blanke sider i passet til visa registrering.

Vaccination

En vejledning kan findes på SSI. Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ.

Sikkerhed undervejs

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Indkvartering

Under dit ophold vil du være indkvarteret i frivillig huse på værelser med 4-6 personer. Værelserne er opdelt i pige- og drengeværelser med bad og toilet til alle værelserne.
Det vil udelukkende være frivillige, som arbejder på samme eller lignende projekter, som dig selv.

Klima

Der er stor variation i Indiens klima. I nord, hvor Himalaya ligger, er der et tundraklima. Himalaya hindrer passagen af kolde vinde fra nord, hvilket resulterer i et tempereret klima i nord/central Indien og et tropisk klima i central og Sydindien.
I februar begynder varmen at indtage Indiens nordlige sletter, og den topper i juni, hvor 45C ikke er usædvanligt i den centrale og sydlige del af landet. Herefter begynder monsunregnen, der forvandler støv og tør luft til mudder og fugtig luft. Efter regntiden, fra omkring oktober indtil februar, går temperaturerne fra det dejligt kølige til det virkelig kolde i de nordlige bjergregioner.

Mad

Indisk mad er desuden berømt for at indeholde mange krydderier og for at være stærk. Især er karry karakteristisk for indisk mad. Karry, som man kender det i Danmark, findes dog ikke i Indien. Den blandes derimod af forskellige krydderier og tilpasses hver enkelt ret. En indisk curry er en sauce, hvori stykker af kød eller grøntsager er tilberedt.

Valuta

Indien: 1 DKK = ca. 9,5 INR (indiske rupies)

NB! Det er ikke tilladt at tage rupies med ind eller ud af Indien. Der skal derfor veksles penge i Indien, og de bedste valutaer til dette er USD eller Euro. Rupies kan veksles tilbage til udenlandsk valuta i tilfælde af, at man skulle få brug for at veksle tilbage igen. Dette kan kun gøres, hvis der fremvises en gyldig kvittering fra den oprindelige officielle veksling. Det kan kun gøres i lufthavnen ved udrejse fra Indien.

(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

El

Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. Se guiden forneden med de internationale stik.
http://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

Tidsforskel

Indien:
Dansk tid + 4,5 time (vintertid)
Dansk tid + 3,5 time (sommertid)

Internet

Internetcaféer findes i de fleste større byer.

Sprog

I Indien findes flere end 1000 sprog og dialekter. Det officielle sprog er hindi, men mange Indere taler engelsk, og det bruges til handel.

Religion

80 procent af befolkningen i Indien er hinduer, men her er også store grupper af sikher, buddhister og muslimer. I delstaten Kashmir er hovedparten af indbyggerne for eksempel muslimer, mens befolkningen længere mod nordøst i Ladakh og Sikkim er buddhister.

Pakkeliste

Efter oprettelse af din rejseprofil vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.