• “Afrika gav mig blod på tanden” – siger Charlotte

THIS IS AFRICA

Dét, at rejse, har lært mig meget og med en guidet hånd lærte jeg, at stå på egne ben.

Jeg besluttede mig i mit sabbatår for, at rejse til Afrika for første gang med Adventure Heart. Jeg vidste jeg ville noget med dyr og opleve den fantastiske natur, som jeg var vokset op med at se i dokumentarer, men ellers havde jeg ikke de store forventninger udover en tiltrængt pause fra studierne. Jeg valgte en overlandtur og 2 måneders frivilligt arbejde på Modisa med min veninde.

 

Turen startede i Cape Town, Sydafrika og endte i Livingstone, Zambia. Det var en fantastisk start på mit afrikanske eventyr på små 3 uger, hvor man bliver overrasket hver dag af både naturen og kulturen. For bare, at nævne et par enkelte eksempler af mine eventyr;

Jeg mødte geparder, skydivede udover den Nambiske ørken og sluttede af med at bungee jumpe ved et af De Syvende Vidundere, Victoria Falls.

Efter Zambia rejste vi tilbage til Kalahari ørkenen i Botswana. Her boede jeg i 2 måneder på Modisa, hvor min passion for naturen og biologi rigtig tog fat.

Der var flere timer til den nærmeste by, men tiden blev brugt på at lære naturen, fodre løver og mærke rystelserne i jorden når de brølede ved solnedgang. Det at være ét sted over en længere periode, giver helt sikkert noget andet end, at være på farten hele tiden. Man lader sig selv slappe af og falde til, og mærker stemningen på en helt anden måde.

Min første tur til Afrika gav mig blod på tanden. Der er ikke noget, som kan sammenlignes med den afrikanske solnedgang og den varierende natur. Siden min første tur i 2013 har jeg været dernede endnu engang og har flere ture på tegnebrættet.

– Charlotte

Tidligere rejsende og skribent