• Frivilligt arbejde med dyr og natur

  • Frivilligt arbejde med dyr og natur

  • Frivilligt arbejde med dyr og natur

  • Frivilligt arbejde med dyr og natur

Frivilligt arbejde med dyr & natur

På rejsen til det sydlige Afrika er der mulighed for flere forskellige frivillige projekter, der primært omhandler de fantastiske afrikanske dyr og naturen. Læs mere om vores spændende rejser og programmer til Afrika her ved at scrolle længere ned. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon. Vi sidder klar til at rådgive dig omkring alle dine spørgsmål til vores rejser til Afrika.

Klik her for at gå til frivilligt arbejde med børn.

Download brochurer HER.

 

Løveprojekt i Botswana

Dette er et unikt program, der strækker sig over fire uger og du kommer helt tæt på det afrikanske dyreliv, den smukke natur og menneskene, der bor der.

Programmet består af et velafbalanceret mix af safari, undervisning og aktiv deltagelse i arbejdet på farmen. Kombinationen af de forskellige elementer gør, at du rejser hjem med en god forståelse for udfordringerne for det afrikanske dyreliv. Ligeledes vil du få orientering om, hvilke tiltag regeringen og forskere forsøger at implementere for at opnå en bæredygtig løsning, der skal komme både dyreliv og lokalbefolkning til gode.

 

Big 5 Rehabilitering

Vil du gerne prøve en unik afrikansk oplevelse, så er en deltagelse som frivillig på dette projekt helt sikkert noget for dig.

Du vil komme til at arbejde med løver, tigre, geparder og adskillige andre dyr. Formålet med projektet er at passe og pleje dyrene, indtil de er i stand til at komme tilbage til deres naturlige omgivelser, og du vil altså hjælpe til med vedligeholdelsen af dyrelivet i den afrikanske natur. Du vil bl.a. komme til at arbejde på et elefantcenter, samt være med til at observere løvernes adfærd i naturen

 

Afrikanske Dyr

Har du altid drømt om at arbejde med dyr? Her har du muligheden for, at tilbringe tiden sammen med en række søde og fantastiske dyr, som du hjælper med at blive sunde og raske igen.

Din deltagelse er vigtig, og du ville virkelig kunne mærke, at du gør en forskel. Arbejdet kommer til at bestå af forberedelse af maden, fodring af dyrene, opdrætte og tage sig af dyreungerne, og ellers bare generelt hjælpe til på centeret. Du vil ligeledes have mulighed for at udforske et reservat med giraffer og zebraer, der bevæger sig frit rundt. Er du samtidig vild med at surfe, ligger Jeffrey’s Bay, som er lidt af et mekka inden for dette, ikke mere end blot 30 minutter væk.

 

De store katte

Formålet med dette projekt er at give et trygt og stressfrit hjem for løver og tigre, der har levet under dårlige forhold i enten zoologiske haver eller cirkusser.

Centeret trak i maj 2016 overskrifter verden over, da de modtag 33 ‘store katte’ fra ADI’s (Animal Defenders International) centre i Peru og Columbia. ADI have nemlig lanceret Operation Spirit of Freedom, som er det største animal rescue projekt hidtil, hvor de reddede mere end 100 dyr fra cirkusser i landene.

I dag lever der 40 løver og 2 tigre i deres ideelle miljø og klima i områdets store indhegnede naturreservat, og du vil virkelig mærke, hvordan din tilstedeværelse gør en forskel for projektet, samtidig med at du selv lærer en masse om dyrene, og hvad man kan gøre for dem.

 

Elefantparken

Dette projekt startede, da man tilbage i 1994 erkendte, at der var en alvorlig mangel på undersøgelser af elefanter specielt omkring deres velfærd, og hvordan man bør holde disse dyr.

Formålet med projektet er, at man vil gennemføre og fremme undersøgelser både i Sydafrika men også i resten af verden. Samtidig er det væsentligt at lære folk om, hvordan man både etisk korrekt og uden at gøre skade gennemfører disse undersøgelser vha. den viden, man har erhvervet sig gennem tiden. Derfor kaldes projektet også for ‘Conservation through education’.

Du vil som frivillig komme helt tæt på de 12 elefanter, der er på stedet, og virkelig føle at du knytter et bånd til dem. Det kræver kun, at du har en entusiastisk og dedikeret tilgang til projektet samt en villighed til at blive involveret i alt, mens du samtidig har en ægte kærlighed til dyrene.

 

Dyr & Natur

Ved dette projekt bliver der fokuseret på, at gøre en forskel i den afrikanske natur. De træder et skridt tilbage i forhold til, at redde de truede afrikanske dyr – for når man vil reetablere dyr, som man har reddet, skal der være noget natur at sætte dem tilbage i.

Farmens fokus ligger på, at forske i en bæredygtig måde at leve på side om side med de vilde afrikanske dyr, som indebærer forskellige research projekter, som man hjælper til med.

En stor fokus bliver også sat på forskellige undervisningtimer, der bl.a. kunne omhandle game farm management, de forskellige afrikanske dyr, planter og insekter, conservation, mm., dette er med til at give et indblik, hvorfor bæredygtighed er så vigtigt et område at tage fat i, hvis vi vil bevare den afrikanske natur som den er.