Nepal, Tibet & Bhutan

Asien Adventure
Intro Programmet Billeder Priser & Datoer Hvad er inkluderet? Facts om rejsen Frivilligt arbejde

2-3 mdr. backpacker adventure i Nepal, Tibet & Bhutan med det absolut bedste fra alle tre lande

Trekking, riverrafting, smuk natur, frivilligt arbejde, klostre, templer

Tag med og få den ultimative adventure og kulturoplevelse. Dette program kombinerer rundrejse i Nepal, Tibet og Bhutan. I Nepal oplever du Kathmandu og alle dens templer, rafting på Trishuli floden og jungle safari i Chitwan National Park, som er kendt for at have noget af Asiens rigeste dyreliv. Der vil være trekking i Annapurna bjergene, og du vil se masser af bedeflag.
Fra Nepal videre til Tibet, hvor du selvfølgelig oplever fantastiske Lhasa. Vil du udfordres endnu mere, kan du tage med på 14 dages trekkingtur fra Lukla til Mt. Everest Base Camp i 5.400 meters højde – en enestående mulighed og en oplevelse ud over det sædvanlige! Der er også mulighed for at tage med videre og besøge det stadig næsten uberørte Bhutan, hvor templer og mange af de fantastiske Dzongs-klostre skal ses.

NB! Vi har ikke elefantridning, elefantbadning eller andre aktiviteter, hvor mennesker er i direkte kontakt med de vilde dyr i vores programmer.
Selvom det kan synes attraktivt at røre ved de store dyr, og lysten sikkert ofte er der, er det værd at huske på, at vilde dyr aldrig ville lade mennesker komme tæt på, hvis de var i det fri. De har undergået en ofte pinefuld nedbrydning mentalt og fysisk, der gør, at de ikke tør andet end lade sig røre af frygt for at mærke smerte igen.

Oplevelser på rejsen

Udover dem du selv skaber...

Adventure
  • 2 dages storslået riverrafting
  • Oplev sjældent dyreliv i nationalpark
  • Kajaksejlads på floder
  • 6 dages trekking i Annapurnaregionen
  • Jeepsafari
  • Besøg i Everest Base Camp i 5.200 m
  • Bungy Jump
  • 14 dages trek til Everest Base Camp
Kultur
  • Sightseeing i Kathmandu
  • Undervisning i det nepalesiske sprog og historie
  • Stupaer og templer
  • Stupaer og templer
  • Besøg i aktive buddhistiske klostre
  • Få et indblik i buddhistiske munkes liv
  • Bhutan og frivilligt arbejdeBhutan og frivilligt arbejde
  • Sightseeing i Lhasa, Tibet
  • Frivilligt arbejde i Kathmandu
Dyreliv & natur
  • Chitwan National Park
  • Trekking i naturreservat med vilde dyr
  • Besøg på elefantcenter
  • Safari
Mere adventure?*
  • Adventureaktiviteter i Pokhara (fx paragliding)
  • Jeepsafari i Chitwan Nationalpark
  • Cykeltur i Tibet
  • Bungy jump
  • Wild water rafting

*Dette er vejledende. Endelig pris og betingelser vil blive oplyst på destinationen. Listen er ikke udtømmende, men et eksempel på aktiviteter, som kan tilkøbes.

Uge
1-2

Nepal

Abetemplet, sightseeing, riverrafting, smuk natur, Chitwan Nationalpark og 5 dages trek til Poon Hill

Velkommen til Nepal – et af verdens smukkeste lande. I starter i hovedstaden Kathmandu, hvor I skal på sightseeing og opleve byens unikke bygninger. I skal se Swoyambhunath, Abetemplet, der siges at være begyndelsen på Kathmandu-dalen. Både buddhister og hinduister besøger hvert år området, som derfor er et af de bedste steder at observere den religiøse harmoni i Nepal. I vil også deltage i nepalesiske sprogkurser og lære om landets historie og kultur. Turen fortsætter med 2 dages riverrafting tur på Trishulifloden, hvor I skal overnatte i telte langs flodbredden.
Herfra skal I på et tre dages besøg i Chitwan Nationalpark, som er kendt for et af Asiens rigeste dyreliv. I skal nyde både naturen og dyrelivet fra kano- og jeepsafari. Herefter ankommer I til Katmandu, hvor den første del af det frivillige arbejde begynder. Her vil der være mulighed for at vælge imellem flere forskellige projekter. I vil blive introduceret for mulighederne for det frivillige arbejde og vil hurtigt finde jer til rette blandt lokalbefolkningen, som I vil komme til at lære godt at kende.

Uge
3-4

Nepal

‘Verdens tag’, bjerglandskaber, fantastiske udsigter, Annapurna Base Camp, templer og klostre

I uge tre ankommer I til Pokhara, som er starten på jeres 13 dages trek til Annapurna Base Camp. Nyd først byen, der har en smuk natur med masser af søer og templer. Derefter starter I jeres trek til Annapurna, hvor I vil opleve Himalaya fra sin smukkeste side, når I vandrer gennem Nepals bjerge. Dette trek tager i alt 13 dage, hvor I vil komme igennem flere landsbyer og forkellig natur i det fantasiske nepalesiske landskab.
Udervejs vil I overnatte i små tehuse og samtidig få lov til at opleve den unikke sherpa kultun, som kun kan opleves på sådan et trek.

I når Annapurna Base Camp på 7. dagen, som ligger i 4130 meters højde. I vil stå op midt om natten og derefter trekke det sidste stykke indtil Base Camp, hvor I vil blive belønnet med en spektakulær solopgang over de billedsmukke Himalaya bjerge.
Herefter vil de næste par dage gå med at komme tilbage til Pokhara. Efter trekket får I en tiltrængt pause med fridage i både Pokhara og Kathmandu, hvor I har muligheden for at bungee jumpe, paraglide og meget mere adventure.

Uge
5-6

Nepal & Tibet

Frivilligt arbejde, landsbyprojekter, lokalbefolkning og hverdagsliv

I uge 5 begynder det frivillige arbejde, hvor I vil have forskellige muligheder at vælge imellem, efter hvad behovet er for lokalbefolkningen i landsbyen.
Det kan være arbejde relateret til skole, børnehjem eller i den sociale sektor eller male-, have- eller konstruktionsarbejde afhængig af behovet.

Turen går herefter til Tibet, og den vil føre jer gennem betagende bjerglandskaber og fantastiske udsigter til Last Resort, hvor I kan slappe af og nyde den skønne bjergluft i grønne omgivelser. I får derefter muligheden for at kaste jer ud i et af verdens højeste bungee jumps på 165 meter, som stensikkert vil give det ultimative adrenalinsus.
Næste dag ankommer I til Lhasa, der er Tibets hovedstad i 3.650 meters højde.
I har i alt ni fortryllende dage i det forunderlige tibetanske land og dets kultur. Ad Friendship Highway krydser I det tibetanske plateau gennem utallige bjergpas med panoramaudsigt til Himalayas højeste bjerge – deriblandt Mt. Everest, templer, store klostre og en smilende lokalbefolkning.

På jeres tur over ’Verdens tag’, vil I få skønne naturoplevelser, og I bringes tæt på det paradisiske billede af Tibet, hvor I vil føle jer som en del af en unik kultur fyldt med legender, myter, ritualer og festivaler.

Uge
7-8

Frivilligt arbejde med skoleprojekter

Nepal

I 7-8 uge skal I lave mere frivilligt arbejde. I kan enten arbejde på skoler eller børnehjem, hvor I skal undervise primært i engelsk samt lege med børnene.
I kan også vælge at arbejde på et projekt, der er mere relateret til den sociale sektor. Her kan I hjælpe med konstruktionsarbejde, male, anlægge haver og stier, eller hvad der er behov for.

En af mulighederne for frivilligt arbejde vil omhandle skoleundervisning. God uddannelse i Nepal er ofte svær at finde, skoleprojekterne er derfor til stor hjælp for de lokale, da I får muligheden for at give børnene – og dermed landet – en lysere fremtid ved at undervise i matematik og engelsk.

For jer bliver det en spændende udfordring at undervise børnene på landsbyskolerne, lege og dyrke sport med dem, bo hos dem og følge med i deres hverdag. Glæde, omsorg og opmærksom er nøgleordene!

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende, der ikke er selvhjulpne.

Uge
9-12

Nepal & Bhutan

Bhutan og/eller frivilligt arbejde med skoleprojekter

Efter nogle fantastiske uger, starter det frivillige arbejde op igen. Her vil I enten lave noget andet en tidligere, eller vende tilbage til jeres forrige opgave og blive genforenet med de lokale. I uge 12 kan I fortsætte det frivillige arbejde eller tage med på en afstikker på fem dage til Bhutan, Tordendragens rige, som er noget ganske særligt. Bhutan beskrives ofte som det sidste ’Shangri-La’, og her vil I føle, lige fra I lander, at I er trådt ind i en verden, I ikke turde håbe på eksisterede.
I starter i den charmerende by Paro, hvor I skal på sightseeing blandt byens mange farvestrålende facader og på det specielle National Museum, hvor I vil lære om Bhutans historie, kultur, religion og natur. I skal også opleve hovedstaden, Thimphu.
Her skal I se fantastiske ’Dzongs’, et kloster for nonner, et traditionelt hospital og kunsthåndværk, som Bhutan er berømt for.
Når I kommer til Bhutans gamle hovedstad, Punakha, skal I se Punakha Dzong, hvor Bhutans første konge blev kronet, og som nu bruges som munkenes vinterresidens. I skal desuden ud på nogle vandreture, bl.a. til Taktsang (tigerens rede), der er et af buddhismens mest hellige steder og en pilgrimsdestination for buddhister. På jeres ture vil I opleve nogle helt fantastiske udsigter over Bhutans smukke landskab.

TILVALG! I disse uger har du mulighed for at tilvælge Everest Base Camp Trek, som bookes dernede.
Vil I udfordres ud over det sædvanlige? Så tag med på et adventure uden lige: det lange, seje trek til Everest Base Camp i 5200 meters højde – Et overvældende skue!

Turen byder på 14 dages rejse gennem sherpaernes land med daglig trekking mellem 4 og 8 timer i et storslået terræn med overnatninger i små gæstehuse undervejs. Bemærk, at trekket er hårdt og kræver en relativt god fysik.

Turen starter med flyve tur fra Kathmandu til Lukla, som er en lille lufthavn i Himalaya. Her starter det 14-dages trek, hvor I på vejen vil opleve en helt fantastisk natur. I vil ca. vandre omkring 12-24 km hver dag. Undervejs kommer I forbi flere forskellige landsbyer, templer og skulpturer, som alle har en speciel betydning. Under trekket vil gruppen bo på Tea Houses (tehuse). Når I ankommer til Everest Base Camp, vil I nyde en skøn solopgang ud over Himalaya bjergene. Et vidunderligt syn som I altid vil huske og være taknemmelige for.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende, der ikke er selvhjulpne.

September 2019
Asien Adventure

Nepal, Tibet & Bhutan

2 Måneder

2 uger Nepal, 4 uger frivilligt arbejde & 2 uger Tibet

Ankomst

04. sep 2019

Hjemrejse

29. okt 2019

Kommentar

Mulighed for tilkøb af Everest Base Camp Trek

25.390 kr
Bestil nu
3 Måneder

2 uger Nepal, 8 uger frivilligt arbejde & 2 uger Tibet

Ankomst

04. sep 2019

Hjemrejse

26. nov 2019

Kommentar

Mulighed for tilkøb af Everest Base Camp Trek

34.990 kr
Bestil nu
3 Måneder

2 uger Nepal, 7 uger frivilligt arbejde, 2 uger Tibet & 1 uge Bhutan

Ankomst

04. sep 2019

Hjemrejse

26. nov 2019

Kommentar

Mulighed for tilkøb af Everest Base Camp Trek

38.990 kr
Bestil nu

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i basispakken
  • Indkvartering
  • Afhentning i lufthavnen (såfremt du ankommer inden for de anførte tidspunkter og datoer)
  • Måltider i henhold til programmet
  • Engelsktalende guide
  • Afskedsmiddag for gruppen
  • Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timer vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Login til egen profil
Nepal
  • Morgenmad i Kathmandu, Pokhara & Nagarkot
  • Byrundtur i Kathmandu
  • Velkomst middag
  • 2 dages river rafting udflugt med kost
  • Udflugt til Chitwan National Park
  • Jeepsafari i Chitwan
  • Tur til Pokhara
  • Bungy jump, paragliding eller Zipline
  • 5 dages trekking tur til Annapurna
  • Kost under trekking tur
Tibet
  • 9 dages rejse
  • Morgenmad
  • Visum til Tibet
  • Fly: Kathmandu - Lhasa
  • Tur til Potala Palace
  • Tur til Tashilhunpu Monastery
  • Besøg Khumbum Stupa
Bhutan
  • Alle måltider
  • Fly: Kathmandu - Paro - Kathmandu
  • Visum fee til Bhutan
  • Vandretur til Tiger Nest
  • Udflugt til Punakha Dzong
  • Rundtur i Paro Valley
  • Tur til National Memorial Chorten

Hvad er IKKE inkluderet i rejsen?

Transport
  • Flybillet t/r ca. kr. 8.000-10.000,- inkl. skatter og afgifter
  • Lokal lufthavnsskat
  • Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
Forsikring
  • Rejseforsikring ca. kr. 2.300,- for 12 uger
  • Sygdomsafbestillingsgebyr kr. 695,-
Visum & vaccinationer
  • Visum til Nepal ca. kr. 850,-
  • Re-entry visum til Nepal efter Bhutan og Tibet ca. kr. 750,-
  • Vaccinationer fra ca. kr. 1.800,-
Andet
  • Egen transport under det frivillige arbejde
  • Drikkevarer og drikkepenge samt personlige fornødenheder
  • Måltider udover program
  • Ekskursioner og aktiviteter udover program
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol

Vil du have mere adventure?

Nepal
  • Paragliding
  • Everest Base Camp Trek kr. 9.900,-
Tibet
  • Cykelleje
Nepal

Nepal har et areal på 140.800 km² og en befolkning på omkring 28,5 millioner mennesker. Det meste af Nepal er bjergområder, og kun 30% af landet er til at opdyrke, hvilket betyder, at befolkningstætheden er stor i lavlandsområderne.
Nepal var længe isoleret fra omverdenen, da det bjergrige landskab gjorde det svært at etablere andre veje end vanskelige karavaneruter mod Tibet. Men i 1950’erne, med indisk støtte, blev de første vejforbindelser og handel med Indien etableret.
Nepal er et land med forbavsende ekstremer. Det er landet med verdens højeste bjerge, heriblandt Mount Everest, der tårner sig majestætisk, snedækket og forrevet op over de frugtbare og tætbefolkede lavlandsområder. Der er store skove med meterhøje rododendrontræer, hvor tigeren og næsehornet hører hjemme, strømmende floder, store gletsjere og frodig jungle. Det er ikke underligt, at nepaleserne stadig betragter Himalaya som et helligt sted, som en bolig for guder og hellige. Selv i dag er der bjerge, som ikke må bestiges, da de bevares som hellige steder.
Det nepalesiske flag er i øvrigt det eneste flag i verden, som ikke er rektangulært. Flaget er derimod opbygget af to separate vimpler.

Tibet

Tibet er en region i Centralasien og hjem for det tibetanske folk. Grundet områdets gennemsnitlige højde over havet på 4.900 meter kaldes landet ofte for "verdens tag".

Bhutan

Det lille bjergland Bhutan er kendt for at have målt landets tilstand i bruttonationallykke. Landet kalder sig for Druk Yul - Tordendragens Rige.
Bhutan er en indlandsstat i Himalaya beliggende mellem Indien og Kina. I 1961 blev landet lukket for tilrejsende, og nu kontrolleres turismen. Landet er det eneste, hvor mahayanabuddhisme er statsreligionen, og myndighederne lægger stor vægt på at stimulere traditioner så som brug af nationale klædedragter.
Bhutan er i mange henseender et tilbagestående land. Landets kultur og levevis er stærk forbundet med buddhismen. Vejnettet er beskedent og kun i ringe udstrækning asfalteret. Retsvæsenet er primitivt, fx har man ikke egentlig uddannede jurister. De vigtigste indkomstkilder stammer fra landbrug, skovbrug, turisme og salg af vandkraft til Indien. Også i udenrigspolitisk henseende er landet tilbagetrukkent. Det har kun få ambassader og konsulater. Landet støtter sig tæt op ad Indien som modvægt til et pres fra Folkerepublikken Kina. Hæren er beskeden. Landet har et folkevalgt parlament, men monarken spiller fortsat en betydelig rolle.

Beliggenhed

Nepal ligger mellem Indien i øst, vest og syd og Tibet i nord. Landet kan inddeles i tre naturgeografiske zoner: de sneklædte bjerge mod nord, hvor Mt. Everest ligger på grænsen mellem Tibet og Nepal, den centrale del af landet fyldt med bakker og det tætbefolkede og frugtbare lavland.

Tibet grænser op til Bhutan, Nepal, Indien, Turan samt de kinesiske provinser Xinjiang, Gansu og Sichuan. Tibet er jordens største højland og dannes af en stor mængde mere eller mindre parallelle bjergkæder med mellemliggende højsletter og dale. Sydgrænsen dannes af Himalayas hovedkæde, der som en mægtig bjergmur løber fra nordvest til sydøst og bærer flere af jordens højeste bjerge: Mount Everest (8840 m) og Gosai Tan (8020 m).

Bhutan er en lille indlandsstat i Asien i Himalaya-bjergkæden. Landet ligger mellem de to stormagter Kina og Indien. Landskabet er ujævnt med mange høje bjerge. På mange måder kan landet minde om Schweiz: Omtrent samme størrelse, har ingen kyst, og består hovedsageligt af meget høje bjerge. De højeste bjerge er Kula Kangri (7.554 meter over havoverfladen) og Gangker Punsum (7.550 meter over havoverfladen).

Visum

Der er visumpligt ved indrejse til Nepal. Man får udstedt et visum på den nepalesiske ambassade i København inden afrejse. Det koster ca. 30 USD, og man skal medbringe to pasfotos. Visum kan også udstedes ved ankomst i lufthavnen. Søger man andet end turistvisum, kan dette kun fås i Nepal efter indrejse.

Alle skal have en særlig tilladelse til at rejse ind i Tibet, og de korrekte tilladelser skal indhentes forinden afrejsen. Man kan hverken købe fly- eller togbilletter, før man har den fornødne tilladelse.
Almindeligvis indhentes en tilladelse ved at kontakte et kinesisk eller dansk rejsebureau, der sørger for rejsearrangementet og tilladelserne.

Du kan kun komme ind i Bhutan, hvis du har et gyldigt turistvisum. Det kan tage op til 1 måned at få visum til Bhutan, og derfor anbefales det, at man starter i god tid med planlægningen af rejsen.

Husk, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder inden indrejse.

Vaccinationer

En vejledning kan findes på SSI. Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ.

Sikkerhed undervejs

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Indkvartering

I Nepal bor man på hostel, på et Ashram center og i telte ved flodbredden.

Klima

Lige som andre lande med bjergregioner varierer klimaet i Nepal efter højdeforhold. Bjergområderne mod Himalaya har et arktisk klima, hvor temperaturen sjældent kommer over 6C. Luften er uhyre tør, himlen er ofte skyfri, og der er voldsomt store temperatursvingninger. Om sommeren kan der eksempelvis være snestorme den ene dag og 28C den næste. De lavere beliggende dale og sletter har et subtropisk eller tropisk klima, hvor sommermonsunen til tider kan være meget heftig.

I Tibet er der meget stor forskel på sommer og vinter. Landets store højde gør, at såvel vinterens som sommerens temperaturer er meget lave. For sommeren er middeltemperaturen 7C. Altså en sommervarme som i Sydgrønland og en vinterkulde som i Nordgrønland. Imidlertid er sommeren i Tibet meget forskellig fra den grønlandske derved, at luften er uhyre tør, himlen oftest skyfri og temperatursvingningerne uhyre store. Midt om sommeren indtræffer ofte frost og snestorme, medens temperaturen andre dage kan stige til 20°-28°.

På grund af højdeforskellene varierer Bhutans klima meget mellem de forskellige landsdele. På de høje plateauer i syd er der et tropisk klima, den centrale del har et tempereret klima, og i nord er der et arktisk klima. Jo højere over havoverfladen, man er, jo mindre regner det. Der er dog altid sne på toppene i Himalaya. Storme, der kommer fra bjergene er grunden til at landet bliver kaldt Druk Yul - Tordendragens Land. Bhutan har 5 årstider: sommer, efterår, vinter, forår og monsuntid.

Mad

Det nepalesiske køkken er ofte præget af det indiske køkken – dog uden så mange råvarevariationer. Nepalesisk mad er enkelt, men velsmagende og nærende. Eksempler på nepalesisk mad kunne være: Thali, som er fem til syv små krydrede retter, hvor ris og sprøde majsflager bliver serveret til. Dal Bath er en populær ret i Nepal, og den består af linsesuppe, ris og grøntsager i karry. En nationaldrik i Nepal er te (chai) med mælk og masser af sukker.

Det grundlæggende tibetanske måltid er Tsampa, en slags dej lavet med ristet byg mel og yaksmør blandet med vand, te eller øl - noget vådt. Nogle almindelige tibetanske retter omfatter momos og thugpa. Momos er små dumplings fyldt med yakkød eller grøntsager eller begge dele. De er normalt dampet, men kan også steges. Thugpa er en nudelsuppe med kød eller grøntsager eller begge dele.

I Bhutan elsker de chili, så meget, at nogle retter udelukkende består af chili, ledsaget af chili-infunderede krydderier. Måltiderne vil bringe tårer af glæde i øjnene på chili elskere og tårer af smerte for alle andre! Bhutans nationalret er Ema Datse, en stor grøn (nogle gange rød, men altid meget stærk) chili, tilberedt som en grøntsag, ikke som krydderi, i en ostesauce. Oksekød og fisk kommer fra Indien eller Thailand, som regel fløjet ind i frossen tilstand. Om sommeren kan det være begrænset til kylling eller en vegetarisk kost i mere fjerntliggende dele af landet. Yak kød er til rådighed, men kun om vinteren.

Valuta

Valuta:
Nepal: 1 DKK = ca. 15 NPR (nepalesiske rupees)

Vestlig valuta (USD, EUR) kan normalt veksles til den lokale valuta, og der kan hæves kontanter i banker. Visse steder er det dog kun muligt at hæve med at MasterCard eller Visa.

(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

Tidsforskel

Nepal:
Dansk tid + 4.45 timer (vintertid)
Dansk tid + 3.45 timer (sommertid)

El

Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. Se guiden forneden med de internationale stik.
https://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

Internet

Der findes internet på turen, men det er ofte meget langsomt.

Sprog

Det officielle sprog i Nepal er nepali, der tales af ca. halvdelen af befolkningen, men som størstedelen forstår. Nepali skrives med devanagari, som er det mest udbredte indiske alfabet. Endvidere tales der over 100 andre sprog.

Det dominerende sprog i Tibet er tibetansk, som tales af hovedparten af befolkningen. Sproget er delt i fire dialekter, hvor centraltibetansk eller lhasa betragtes som hovedsprog. Det klassiske skriftsprog er stort set uændret siden 700-t., mens talesproget har udviklet sig selvstændigt. Under det kinesiske styre siden 1951 er der blevet introduceret et nyt skriftsprog, baseret på talesproget. Det klassiske skriftsprog anvendes dog stadig i stor udstrækning. Kinesisk tales af den kinesiske del af befolkningen.

Bhutanesisk bhutansk, bhotia eller lhoskad er navnet på en gruppe nærbeslægtede dialekter, som tales af over halvdelen af Bhutans befolkning. Den vigtigste er dzongka, landets nationalsprog; sproget er i nær familie med tibetansk. Som skriftsprog anvendes tibetansk, som er meget konservativt i forhold til de talte dialekter. De mange nepalesiske immigranter taler og skriver nepali, og i den østlige del af landet bor bjergstammer, der er sprogligt beslægtet med lignende folkeslag i Assam.

Religion

Størstedelen af befolkningen i Nepal er hinduer, og hinduismen var statsreligionen indtil 2006. Buddhismen har dog også en stor rolle i Nepal, og begge religioner har i årevis levet side om side under gensidig påvirkning og samhørighed.

Tibetansk religion kendetegnes ved den særlige tibetanske buddhisme (lamaisme), men oprindelig var det religionen Bon, der dominerede. Buddhismen blev indført fra Indien, første gang under de tibetanske konger (629-842), især i slutningen af 700-t. og begyndelsen af 800-t.

Mahayanabuddhisme i den tibetanske form er statsreligion i Bhutan. Rammen om det religiøse liv er de talrige klostre, der er spredt rundt omkring i landet. Af særlig betydning er de store klosterborge (dzong), der er statsklostre og samtidig sæde for den lokale administration. Den officielle statsreligion praktiseres ikke af hele Bhutans befolkning. Landet består af mange etniske grupper, der hver har deres kulturelle særpræg. Den største etniske gruppe kaldes bhutia. Næsten 60% af befolkningen tilhører denne gruppe og er bosiddende i det nordlige og centrale Bhutan. De er af tibetansk oprindelse og følger i det store og hele den tibetanske form for buddhisme. I den østlige del af landet er den kendteste gruppe, sherdukpen, ligeledes af tibetansk oprindelse. Den er også tilhænger af lamaismen, men i dens religiøse praksis er der ofte iblandet elementer fra den førbuddhistiske bonreligion. De nepalesiske indvandrere er hinduer og adskiller sig fra de øvrige etniske grupper.

Pakkeliste

Efter oprettelse af din rejseprofil, vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.

Står du og mangler udstyr til din rejse kan du få 10% rabat ved at klikke her: Backpackerlife, og indtaste koden oplyst efter booking af rejsen

Frivilligt arbejde med børn

Kvalitetsuddannelse i Nepal er ofte svært at finde. Som frivillig i Nepal hjælper du lokale børn med at få muligheden for at opbygge en lysere fremtid. Som frivillig handler det om at lære fra dig og blive en integreret del af hverdagen hos børnene. På denne måde giver du en stor del af dig selv og bliver en vigtig inspirationskilde for børnene.

Du vil komme til at undervise børnene i engelsk og andre vigtige færdigheder. En frivillig lærer i Nepal vil primært undervise engelsk og matematik til elever mellem 6 og 13 år.

Afhængigt af skolens behov kan frivillige blive bedt om at hjælpe med andre områder som sport, kunst og musik.

Highlights

  • Trekking i Himalaya
  • Oplev sjældne dyr i Chitwan
  • Riverrafting
  • Bungy jump
  • Mount Everest
  • ... og meget mere
Se flere

Se kort

Se program

Ring til os

TLF. 45 76 18 00