Næste afgang:

5. Jan 2020

Varighed:

2 Uger

Aldersspænd:

18+

Programpris i kr. fra:

13.490

2 UGERS ADVENTURE REJSE TIL KENYA, TANZANIA OG ZANZIBAR

Adventure, Afrika, safaritur, Karen Blixens farm, Big 5, masaier, paradisstrande.

Kunne du tænke dig at opleve Afrikas vilde dyr, møde lokalbefolkningen og dase på stranden ved det turkisblå hav på paradisøen Zanzibar?
Tag med på en 2 ugers adventurerejse til det østlige Afrika, og oplev den storslåede natur og mød den unikke kultur. På rejsen skal du på oplevelse på savannen, og se om du kan spotte the Big 5. I skal på safari til Ngorongoro krateret, møde de lokale maasaier og udforske de farverige markeder. Rejsen slutter på Zanzibar, hvor I kan nyde en drink i hængekøjen og tage på opdagelse på den fascinerende ø, der både byder på historie fra slavetiden og unikke paradisstrande.
Denne overland safari tur er en perfekt kombination for den rejsende, der ønsker et velafrundet eventyr med en blanding af østafrikanske oplevelser.

Uge 1

KENYA, MAASAI MARA OG ARUSHA, TANZANIA

Safaritur, Big 5, lokale markeder, Maasai Landsby og Ngorongoro kratereret

I lander i Nairobi, og allerede dagen efter venter jeres første safari lige rundt om hjørnet, som byder på oplevelser på den afrikanske savanne, som I aldrig vil glemme. Jeres safari begynder tidligt om morgenen med en køretur fra Kenyas hovedstad, Nairobi og dækker ca. 300 km.

Jeres safari starter i den dyrerige nationalpark Maasai Mara, som med det frodige dyreliv er en af de mest kendte og velbesøgte nationalparker i Afrika. I vil få en uforglemmelig safaritur og forhåbentligt se ”the Big 5”, som er betegnelsen for næsehornet, elefanten, flodhesten, bøffelen og leoparden.

Efter to overnatninger i Maasai Mara nationalpark, og en masse naturoplevelser rigere, forlader I nu savannen og kører tilbage til Nairobi, hvor I kan tage rundt i den travle by. Fra Kenyas hovedstad kører I næste morgen en tur på fem timer for at nå til Tanzania. I ankommer til den pulserende by, Arusha, hvor I kan gå på opdagelse i de farverige markeder med rig mulighed for shopping og sightseeing.

Mætte af oplevelser, kører I videre til jeres camp, hvor I skal gøre jer klar til de næste par overnatninger i Serengti nationalpark. Safariparken er specielt kendt for den årlige migration, hvor millioner af zebraer, gazeller og gnuer vandrer over sletten. Et helt fantastisk og fascinerende syn. Tidspunktet for migrationen er afhængig af nedbørsmønstret. I skal besøge en lokal maasai landsby, hvor I vil få et indblik i de stolte maasaiers traditioner og farverige kultur.

De næste dage er I på safari og skal opleve det fascinerende dyreliv tæt på Ngorongoro krateret, som er verdens største og mest berømte vulkanske krater. Det er her i de betagende omgivelser, den største koncentration af storvildt befinder sig. For at få den fulde oplevelse af Afrikas dyreliv, overnatter I på et camp site midt på savannen. Her vil I falde i søvn til funklende stjerner og lyden af løvebrøl.

I afslutter jeres første uge i Afrika med en sidste og lidt anderledes safaritur i Serengeti nationalpark. I skal nemlig på en køretur ned i Ngorongoro krateret. Her holder alle de stor pattedyr til, undtagen giraffen, der ikke kan klare den stejle tur til bunden af krateret. Herfra går turen tilbage til Arusha, hvor I vil besøge de lokale maasaier, hvis I gik glip af det første besøg.

Uge 2

DAR ES SALAAM OG ZANZIBAR

Safaritur, kultur, paradisstrande, lokale markeder, historie, spice market og snorkling

Jeres anden uge starter med en køretur på ni timer til Bagamoyo, hvor der har ligget et slavemarked. Undervejs får I mulighed for at nyde udsigten til det snedækkede og storslåede Mount Kilmanjaro, Afrikas højeste bjerg. Næste morgen går turen til hovedstaden Dar es Salaam, som er Tanzanias vigtigste havn og et knudepunkt for handel og industri. Her vil I opleve den travle, varme og fugtige havn, som er centrum for byen. I skal på opdagelse blandt byens farverige markeder, der ligger omringet af højhuse og se bygninger påvirket af den arabiske arkitektur. Men vigtigst af alt, er byen også indgangsporten til den eksotiske ø Zanzibar. I skal overnatte på stranden og nyde havets brise, inden rejsen går videre til Zanzibar.

Nu går turen med færge til Zanzibar, hvor I bliver mødt af hvide paradisstrande, snoede små brostensbelagte gyder samt frodige og tropiske skove. Her skal I på opdagelse de næste tre dage. Zanzibar byder på vidunderlige oplevelser, smuk natur og rig mulighed for at lære en masse om øens grufulde slavehistorie.

De tre dage på Zanzibar er uden fastlagt program, og mulighederne for at få uforglemmelige oplevelser er mange på paradisøen. I kan f.eks. tage rundt i den historiske by Stone Town med minder fra kolonitiden og slaveriet, udforske byens basarer og nat markeder, og besøge moskeer, paladser, gårde og gyder i den gamle by.

En anden spændende oplevelse er en udflugt til et Spice market og de nærtliggende plantager. Her kan I lære de forskellige krydderier at kende og få sanserne blændet af smags- og dufteoplevelser.
Er I mere til strand og sol, kan I tage til de nordlige skønne strande. Nyde en cocktail i skyggen af en palme og slappe af til lyden af det mousserende indiske ocean. Bliver det for varmt, er der rig mulighed for vandaktiviteter. f.eks. en dykketur eller en svømmetur med vilde delfiner.

Jeres to uger i Afrika slutter med en sejltur tilbage til Dar es Salaam, hvor rejsen ender, eller en ny begynder.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

3+

FORTSÆT DIN REJSE

Afrikas andre destinationer

Du kan fortsætte din rejse med frivillige projekter med børn eller dyr i andre spændende lande i Afrika. Du kan også vælge at tage på tur andre steder i landet eller rejse videre på en af vores andre Adventurerejser rundt om i verden.

Kort kommer snart

2 Uger

Ankomst

5. Jan 2020

Hjemrejse

19. Jan 2020

Kommentar

Kr. 13.490

Bestil nu

2 Uger

2 ugers rundrejse i Kenya, Tanzania & Zanzibar

Ankomst

2. Aug 2020

Hjemrejse

16. Aug 2020

Kommentar

Kr. 13.490

Bestil nu

2 Uger

Ankomst

30. Aug 2020

Hjemrejse

13. Sep 2020

Kommentar

Kr. 13.490

Bestil nu

2 Uger

Ankomst

6. Sep 2020

Hjemrejse

20. Sep 2020

Kommentar

Kr. 13.490

Bestil nu

HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?

Inkluderet i basispakken

  • Afhentning i lufthavn (såfremt du ankommer inden for de anførte tidspunkter og datoer)
  • Indkvartering i deleværelser
  • Fuldt etableret safari biler
  • Sovemadresser
  • 30 Måltider fordelt i programmet
  • engelsktalende guide
  • Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timer vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • afrejsemøde for gruppen (Skype)
  • Login til egen profil

Kenya

  • 8 Måltider
  • Safaritur til Maasai Mara
  • Besøg hos Maasai befolkning
  • Ture til markeder

Tanzania

  • 18 Måltider
  • Safaritur I Serengeti nationalpark
  • Safari i Ngorongoro krateret
  • Ture til markeder

Zanzibar

  • 4 Måltider
  • Tur/retur med færge
  • Alle overnatninger

HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN?

Transport

  • Flybilletter t/r fra kr. 8.000,- inkl. skatter og afgifter
  • lokale lufthavnsskatter
  • ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr

Forsikring

  • Rejseforsikring ca. kr. 750,- for 2 uger
  • Sygdomsafbestillingsforsikring kr. 695,-

Visum og Vaccinationer

  • Visum til Tanzania US$ 50,-
  • Vaccinationer fra ca. kr. 1.800,-

Andet

  • Local Payment 1370$
  • Frokost og aftensmad på Zanzibar
  • Drikkevarer, snacks samt personlige fornødenheder
  • Drikkepenge efter lokal skik (til guider, chauffører, safari mm.)
  • Ekstra aktiviteter udenfor program
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol
  • Ekstra overnatninger mellem turen og evt. frivilligt projekt

VIL DU HAVE MERE ADVENTURE?

Tanzania

  • Kamelridning ca. US$ 5,-
  • Guided tur i Arusha ca. US$ 7,-
  • Serengeti ballonflyvning fra ca. US$ 550.-

Zanzibar

  • Spice market tur ca. US$ 35,-
  • Slave market ca. US$ 15,-
  • Arabisk fort ca. US$ 5,-
  • Palads museum ca. US$ 10,-

Hvad er inkluderet I rejsen?

Kenya er et land med fantastiske landskaber, stolte mennesker og en fascinerende og gammel kultur.
Kenya har 45.9 millioner indbyggere, og har fået sit navn fra den udslukkede vulkan, Mount Kenya. Mount Kenya har en højde på 5.199 meter over havets overflade, hvilket er Kenyas højeste punkt.
Kenyas landskab er meget varierende. Fra kystlinjen i øst og stik vest stiger landet til høj plateau, de såkaldte “Hvide Højlande”. De Hvide Højlande blev omdrejningspunkt for plantagedyrkning tilbage i kolonitiden.
Hovedstaden i Kenya er Nairobi, som er det dominerende centrum for administration, handel, industri og uddannelse. Der bor ca. 3.1 millioner mennesker i Nairobi.

Et rigt dyreliv, paradisstrande, venlige mennesker og en fascinerende kultur. Tanzania har det hele.
Landet blev først besøgt af arabere og portugisere. I 1891 blev Tanzania koloniseret af Tyskland og blev en del af Tysk Østafrika. Derefter blev Tanzania stiftet efter en forening mellem Tanganyika, Zanzibar og Pemba. Tanzania blev et selvstændigt land i 1961 efter at have været under Storbritanniens magt. Tanzania har en befolkning på 50.8 millioner.
Tanzanias hovederhverv er landbrug, og landet er et af verdens fattigste.

Kenya ligger i det østlige Afrika, og grænser op til Tanzania, Etiopien, Sydsudan, Uganda og Somalia. Kenya ligger i det tropiske klimabælte, og har en flot kyst linje ud til Det Indiske Ocean.

Tanzania ligger i Østafrika og grænser til Kenya, Uganda, Rwanda, Republik af Congo, Burundi, Zambia, Malawi og Mozambique. Byen Dar es Salaam (hvor man har basecamp) ligger ved det Indiske hav og er den største by i Tanzania.
Tanzania har Afrikas højeste punkt, nemlig Mt. Kilimanjaro, som er en uddød vulkan og et eftertragtet trekking område.

Turistvisum kan købes i lufthavnen ved ankomst til Kenya og Tanzania. Det koster $50 og er gyldigt i 3 måneder. Husk at dit pas skal være gyldigt mindst 6 mdr efter indrejse.
Vores partner sørger for visum til det frivillige arbejde, og dette koster $200.

Kenya har åbnet for muligheden om at søge e-visum inden afrejse. Dette gøres online tidligst 3 mdr før afrejse.

Dansk tid + 2 timer (vintertid)
Dansk tid + 1 time (sommertid)

Dette gælder for hele rejsen.

En vejledning kan findes på SSI. Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ.

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Gå altid med din gruppe, ikke alene, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Som kvinde skal man tænke på sin påklædning. Det anbefales ikke at bade topløs. Langs kysten i det muslimske område af Kenya, bør man som kvinde klæde sig fornuftigt. Det er ikke velset i byerne, at kvinder bærer shorts.

Kenya ligger midt på ækvator og har et tropisk klima, der varierer meget. Det er meget tørt i den nordlige og nordøstlige del af landet, tempereret i midtlandet og varmt og fugtigt langs kysten.

Klimaet i Tanzania er tropisk. Der er varmt og fugtigt langs kysten, varmt og tørt på savannen, og køligt og fugtigt i højlandet.
Tanzania har en varm sæson mellem november og februar, hvor temperaturen ligger mellem 25-31 C, og den koldere sæson ligger mellem maj og august på 15-20 C. Højlandet har temperaturer mellem 10 C i de koldere perioder og 20C i den varme sæson. Der er også tre regnsæsoner; den første fra oktober-april i syd, vest og central Tanzania, og de andre to mellem oktober-december og marts-maj i det nordlige Tanzania fra Lake Victoria og frem til kysten.

Som I mange østafrikanske lande bliver der spist meget Ugali, som er en grød lavet af majs, der bliver spist med oksekød, ged, bønner, yoghurt, og mange forskellige fisk og grøntsager. I Tanzania spiser man også meget ris og grønne bananer (plantain).

I Kenya er den lokale mad meget smagsfuld, men også lidt ensformig. Som i nabolandet Tanzania, bliver der også spist meget Ugali i Kenya. De byder også på en masse herlige frugter, det kunne f.eks. være mango, papaya, kokosnødder og mange andre eksotiske frugter.

1 DKK = ca. 275 TZS (Tanzanian Shilling)

1 DKK = ca. 13KES (Kenyanske Shilling)

Man finder ATM’s i de fleste større byer, men det er ikke altid, at de virker. På Zanzibar er det sværere at finde en ATM, det er derfor bedst at medbringe kontanter. USD er den bedste udenlandske valuta at veksle med.

(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

Der er internetcafeer i Dar es Salaam og på Zanzibar, og man kan købe sig til et 3G modem. Internettet i Tanzania forbedrer sig konstant.

I Kenya er netcafeer ikke særlig udbredt, men på enkelte hoteller i Nairobi kan det lade sig gøre at låne en computer, der er koblet til internettet.

Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. I Tanzania bruger de 220V. Se guiden forneden med de internationale stik.
https://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

I Kenya regnes 82% af befolkningen for kristne. Kenyas ca. 6% muslimer bor hovedsageligt i kystområdet og i det nordøstlige Kenya. Kenya har religionsfrihed.

Ca. 40% af Tanzanias befolkning er muslimer, og ca. 40% er kristne. Resten bekender sig til traditionelle afrikanske religioner. Grænserne er dog flydende, især på landet, hvor både islam og kristendom ofte kombineres med traditionelle afrikanske religioner.
På Zanzibar er ca. 99% af befolkningen muslimer.

De officielle sprog i Kenya og Tanzania er engelsk og swahili. Men i Kenya bliver der talt 60-70 forskellige sprog, mens der i Tanzania bliver talt over 100 forskellige sprog.

Efter oprettelse af din rejseprofil, vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.

Står du og mangler udstyr til din rejse kan du få 10% rabat ved at klikke her: Backpackerlife, og indtaste koden oplyst efter booking af rejsen

I Kenya og Tanzania er det vigtigt at hilse pænt, inden man starter en samtale. Du får meget respekt fra de lokale, hvis du har lært nogle ord og sætninger på swahili. Hvis du bliver inviteret ind i et privat hjem i Kenya til mad, så er det høfligt at efterlade lidt på tallerkenen. Det viser at man har været tilfreds. Hvis andre spiser med hænderne, så gør det samme, ligegyldigt om der er bestik tilgængeligt, men spis dog aldrig med venstre hånd.
Selvom man kan tro, at man gør en god gerning, så giv aldrig slik, penge eller legetøj til børn på gaden. Det opfordrer til tiggeri og holder børnene væk fra skolen, og værre endnu, kan lede til slåskampe mellem børnene.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

close
Scroll til toppen