Rundrejse og trekking i Nepal

Asien Adventure
Intro Programmet Billeder Priser & Datoer Hvad er inkluderet? Facts om rejsen Kombinationsmuligheder

2 ugers BACKPACKER ADVENTURE I NEPAL MED DET ABSOLUT BEDSTE landet har at byde på

Trekking, river rafting, smuk natur, vilde dyr, klostre, templer

Tag med på denne fantastiske 2 ugers rundrejse i Nepal. Her skal du opleve den fascinerende hovedstad Kathmandu og Bhaktapur, Nepals kulturelle perle med alle de smukke og fortryllende bygninger og templer samt rafting på Trishuli floden og jungle safari i Chitwan National Park, kendt for at have noget af Asiens rigeste dyreliv. Trekking i Annapurna bjergene op til Poon Hill og det farverige scenarie med en mangfoldighed af bedeflag. Denne rejse er den perfekte kombination af kultur og adventure i et af verdens smukkeste lande i 1400 m højde.

NB! Vi har ikke elefantridning, elefantbadning eller andre aktiviteter, hvor mennesker er i direkte kontakt med de vilde dyr, i vores programmer.
Selvom det kan synes attraktivt at røre ved de store dyr og lysten sikkert ofte er der, er det værd at huske på, at vilde dyr aldrig ville lade mennesker komme tæt på, hvis de var i det fri. De har undergået en ofte pinefuld nedbrydning mentalt og fysisk, der gør, at de ikke tør andet end at adlyde og lade sig berøre.

Uge
1

NEPAL - KATHMANDU

Sightseeing, Abetemplet, river rafting, fantastisk natur og Chitwan Nationalpark

Velkommen til Nepal – et af verdens smukkeste lande. I hovedstaden Kathmandu skal I på sightseeing og opleve byens unikke bygninger. I skal se Swoyambhunath, Abetemplet, der siges at være 2.500 år gammel og begyndelsen på Kathmandu-dalen. Buddhister og hinduer i stort antal besøger hvert år templet, som derfor er et af de bedste steder at observere den religiøse harmoni i Nepal. Stupaen ligger på en bakketop, så der er en god gåtur derop.

I vil også få et nepalesisk sprogkursus og lære om landets historie og kultur. Turen fortsætter med en 2 dages riverrafting tur på Trishulifloden, hvor I efterfølgende skal overnatte i telte langs flodbredden.
Herfra skal I på et tre dages besøg i Chitwan Nationalpark, som er kendt for at have et af Asiens rigeste dyreliv. I skal nyde både naturen og dyrelivet fra kano- og jeepsafari. Er heldet med jer kan I se den bengalske tiger, enhornede næsehorn, leopard, aber og krokodiller.

Sidst på ugen ankommer I til Pokhara, byen, med den smukke natur med masser af søer og templer. Her skal I opleve det lille vandfald Devi's Fall, hvor vandet danner en underjordisk tunnel, Mahendra Cave en stor kalkstengrotte, der byder på unikke formationer. I skal besøge World Peace Stupa, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Phewa Tal, og hvor man kan nyde en smuk solnedgang over Pokhara.

Uge
2

POKHARA OG POON HILL

Trekking til Poon Hill, overnatning i tea hourse og fantastisk solopgang

Den næste uge står på trekking I Himalaya bjergene til Poon Hill, der ligger i 3200 meters højde. Første stop på trekket er i Birethanti (1015m), en landsby med boder og mulighed for at handle forplejninger til turen. Herfra vil turen foregå til fods, og I vil nå til jeres første overnatning i 1570 meters højde. Næste morgen begynder den stejle tur. På vejen vil I gøre stop i nogle gamle og charmerende landsbyer, der ligger med udsigt over det smukke bjerglandsskab. Hen på eftermiddagen vi i nå til Ghorepani i 2840 meters højde, en relativt stor landsby med et fantastik udsyn til Annapurna, Nilgiri og Dhaulagiri. Her skal I overnatte, før den sidste stigning begynder næste morgen, og der kan tankes op af diverse fornødenheder.

Tidligt næste morgen vil i trekke det sidste stykke og nå til Poon Hill. Her skal I nyde den formidable udsigt over Himalaya bjergene, imens solen lige så stille står op over bjergtoppene. Vi bliver omkring en time, inden vi går tilbage til Ghorepani. På vejen ned vil I besøge Gurung folket, der har deres egen dialekt, kostumer og livsstil. Her vil I nyde Jeres morgenmad ved den betagende udsigt over bjergene, hvor man kan se til Pokhara og Kathmandu, inden turen går videre ned mod Farmers Village. Besøg landsbyens museum og gå på opdagelse i landsbyen, inden I skal gå det sidste stykke af jeres trek, hvor I til sidst ender i Nayapol og kører det sidste stykke tilbage i Pokhara. Her har i den sidste dag på egen hånd, inden turen går til Kathmandu, hvor jeres rejse slutter.

Maj 2019
Asien Adventure

Rundrejse og trekking i Nepal

2 Uger

Rundrejse Nepal

Ankomst

04. maj 2019

Hjemrejse

18. maj 2019

13.390 kr
Bestil nu
Juni 2019
Asien Adventure

Rundrejse og trekking i Nepal

2 Uger

Rundrejse Nepal

Ankomst

15. jun 2019

Hjemrejse

18. maj 2019

13.390 kr
Bestil nu
September 2019
Asien Adventure

Rundrejse og trekking i Nepal

2 Uger

Rundrejse Nepal

Ankomst

07. sep 2019

Hjemrejse

21. sep 2019

13.390 kr
Bestil nu
November 2019
Asien Adventure

Rundrejse og trekking i Nepal

2 Uger

Rundrejse Nepal

Ankomst

02. nov 2019

Hjemrejse

16. nov 2019

13.390 kr
Bestil nu

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i basisepakken
  • Indkvartering
  • Afhentning i lufthavnen (såfremt du ankommer inden for de anførte tidspunkter og datoer)
  • Måltider i henhold til programmet
  • Engelsktalende guide
  • Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timer vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Login til egen profil
Nepal
  • 12 Måltider
  • City tur i Kathmandu
  • Monkey Temple
  • Pashupati Nath Temple
  • Boudhanath
  • Bhaktapur Durbar Square
  • Nagarkot
  • River rafting
  • Chitwan Nationalpark
  • Poon Hill trek
  • Devils fall
  • Mahendra Grotten
  • World Peace Stupa
  • Pokhara

Hvad er IKKE inkluderet i rejsen?

Transport
  • Flybillet t/r ca. kr. 8.000-10.000,- inkl. skatter og afgifter
  • Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
Forsikring
  • Sygdomsafbestillingsgebyr kr. 695,-
  • Rejseforsikring ca. kr.
Visum & vaccinationer
  • Visum til Nepal ca. kr. 850,-
  • Re-entry visum til Nepal efter Bhutan eller Tibet ca. kr. 750,-
  • Vaccinationer fra ca. kr. 1.800,-
Andet
  • Drikkevarer og drikkepenge samt personlige fornødenheder
  • Måltider udover program
  • Ekskursioner og aktiviteter udover program
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol
Vil du have mere adventure?
  • Paragilding
  • Bungyjump
  • Everest Base Camp Trek kr. 9.900,-
Nepal

Nepal har et areal på 140.800 km² og en befolkning på omkring 28,5 millioner mennesker. Det meste af Nepal er bjergområder, og kun 30 % af landet er til at opdyrke, hvilket betyder, at befolkningstætheden er stor i lavlandsområderne.
Nepal var længe isoleret fra omverdenen, da det bjergrige landskab gjorde det svært at etablere andre veje end vanskelige karavaneruter mod Tibet. Men i 1950’erne, med indisk støtte, blev de første vejforbindelser og handel med Indien etableret.
Nepal er et land med forbavsende ekstremer. Det er landet med verdens højeste bjerge, heriblandt Mount Everest, der tårner sig majestætisk, snedækket og forrevet op over de frugtbare og tætbefolkede lavlandsområder. Der er store skove med meterhøje rododendrontræer, hvor tigeren og næsehornet hører hjemme, strømmene floder, lange gletsjere og frodig jungle. Det er ikke underligt, at nepaleserne stadig betragter Himalaya som et helligt sted, som en bolig for guder og hellige. Selv i dag er der bjerge, som ikke må bestiges, da de bevares som hellige steder.
Det nepalesiske flag er i øvrigt det eneste flag i verden, som ikke er rektangulært. Flaget er derimod opbygget af to separate vimpler.

Beliggenhed

Nepal ligger mellem Indien i øst, vest og syd og Tibet i nord. Landet kan inddeles i tre naturgeografiske zoner: de sneklædte bjerge mod nord, hvor Mt. Everest ligger på grænsen mellem Tibet og Nepal, den centrale del af landet fyldt med bakker og det tætbefolkede og frugtbare lavland.

Visum

Der er visumpligt ved indrejse til Nepal. Man får udstedt et visum på den nepalesiske ambassade i København inden afrejse. Det koster ca. 30 USD, og man skal medbringe to pasfotos. Søger man andet end turistvisum, kan dette kun fås i Nepal efter indrejse.

Husk, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder inden indrejse.

Sikkerhed undervejs

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Indkvartering

I Nepal bor man på hostel og i telte ved flodbredden.

Klime

Lige som andre lande med bjergregioner varierer klimaet i Nepal efter højdeforhold. Bjergområderne mod Himalaya har et arktisk klima, hvor temperaturen sjældent kommer over 6C. Luften er uhyre tør, himlen er ofte skyfri, og der er voldsomt store temperatursvingninger. Om sommeren kan der eksempelvis være snestorme den ene dag og 28C den næste. De lavere beliggende dale og sletter har et subtropisk eller tropisk klima, hvor sommermonsunen til tider kan være meget heftig.

Mad

Det nepalesiske køkken er ofte præget af det indiske køkken – dog uden så mange råvarevariationer. Nepalesisk mad er enkelt men velsmagende og nærende. Eksempler på nepalesisk mad kunne være: Thali som er fem til syv små krydrede retter, hvor ris og sprøde majs flager bliver serveret til. Dal Bath er en populær ret i Nepal, og den består af linsesuppe, ris og grøntsager i karry. En nationaldrik i Nepal er te (chai) med mælk og masser af sukker.

Valuta

Valuta:
Nepal: 1 DKK = ca. 15 NPR (nepalesiske rupees)

Vestlig valuta (USD, EUR) kan normalt veksles til den lokale valuta, og der kan hæves kontanter i banker. Visse steder er det dog kun muligt at hæve med at MasterCard eller Visa.

(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

Tidsforskel

Nepal:
Dansk tid + 4.45 timer (vintertid)
Dansk tid + 3.45 timer (sommertid)

El

Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. Se guiden forneden med de internationale stik.
http://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

Internet

Der findes internet på turen, men det er ofte meget langsomt. Der er internetcaféer i Kathmandu og Pokhara.

Sprog

Det officielle sprog i Nepal er nepali, der tales af ca. halvdelen af befolkningen, men som størstedelen forstår. Nepali skrives med devanagari, som er det mest udbredte indiske alfabet. Endvidere tales der over 100 andre sprog.

Religion

Størstedelen af befolkningen i Nepal er hinduer, og hinduismen var statsreligionen indtil 2006. Buddhismen har dog også en stor rolle i Nepal, og begge religioner har i årevis levet side om side under gensidig påvirkning og samhørighed.

Mount Everest Base Camp

Tag med på denne 14 dages tur til Mount Everest Base Camp. En trekking tur gennem verdens højeste bjergkæde, hvor du ender i 5600m højde. Turen tager dig fra Kathmandu med fly til Lukla,  og herfra trekker man gennem det fantastisk landskab, til man når Base Camp.

Turen er inkluderet alt og koster ca. kr. 9.900,- 

Tibet

Forlæng din rejse med en uge i Tibet.
Her skal du opleve det smukke Tibet på et mini Roadtrip der vil føre Jer gennem betagende bjerglandskaber og fantastiske udsigter, til Last Resort, hvor I kan slappe af og nyde den skønne bjergluft i grønne omgivelser.
Næste dag ankommer I til Lhasa, der er Tibets hovedstad i 3.650 meters højde.
I har i alt ni fortryllende dage i det forunderlige tibetanske land og dets kultur. Ad Friendship Highway krydser I det tibetanske plateau gennem utallige bjergpas med panoramaudsigt til Himalayas højeste bjerge – deriblandt Mt. Everest, templer, store klostre og en smilende lokalbefolkning.

Highlights

  • River rafting
  • Trekking
  • Safari
  • Kathmandu
  • Templer
  • ... og meget mere
Se flere

Se program

Ring til os

TLF. 45 76 18 00