Thailand, Myanmar & Vietnam

Asien Adventure
Intro Programmet Billeder Priser & Datoer Hvad er inkluderet? Facts om rejsen

4 ugers rundrejse i Thailand, Myanmar & Vietnam, hvor du vil opleve 3 lande fyldt med adventure, kultur, smukke landskaber og en venlig lokalbefolkning

En overflod af Asiens rige kultur, byer, natur, flydende markeder, adventure og fantastiske strande

I Thailands pulserende hovedstad Bangkok oplever I på tæt hold, hvordan kulturen møder storbyen, og folk fra hele verden samles. Masser af historie i templerne, backpackernes fortællinger i de små gader og floderne, der løber gennem byen og danner baggrund for flydende markeder.
Myanmar er det uberørte land, der gemmer på mange eventyr. Efter isolation i mange år er landet nu åbnet som rejsedestination – og en yderst spændende en. Med en imødekommende lokalbefolkning med masser af energi og glæde over de nye muligheder er der uendeligt meget at opleve i dette skønne land, hvor turismen først er ved at indfinde sig. En autentisk og betagende rejse. I vil se traditionel burmesisk dans, pagoder og det fantastiske Shwedagon tempelkompleks. I får vist, hvordan man producerer guld og sølv, lakarbejder og meget mere.
I smukke Vietnam vil du opleve den skønne Halong bugt, Hanoi og Saigon, risterrasser bådcruise og det daglige liv. Du skal trekke, se grotter og opleve den kendte Mekong-flod.

Hvis du er til storslåede natur landskaber, gamle byer fyldt med autentiske oplevelser, flotte templer og opleve den magiske verden i havet, er rejsen til Thailand, Myanmar & Vietnam lige noget for dig.

Uge
1

Bangkok & Myanmar

Mødet med Asien, templer, Street food, cykelture, togtur og forunderlige guldtempler

I den sprudlende storby, Bangkok starter jeres fantastiske adventure rejse. I skal både besøge templer, se den største Buddha, sejle i Long Tail-både, vandre igennem de charmerende gader i byen, besøge backpacker street og smage den fantastiske street food. I skal på en spændende cykeltur ned gennem alle de små gader og forskellige kvarterer blandt andet Chinatown – den bedste måde at opleve det helt autentiske Bangkok på.
Jeres rejse går videre til Myanmar, tidligere kaldet Burma. Et vidunderligt og enkelt land med en venlig og smilende befolkning, hvis sjæl er dybt præget af buddhismen. Rejsen starter med en togtur igennem landskabet, så I kan få rig mulighed for at beundre det livlige folkeliv, de smukke landskaber og de frodige rismarker.
Ved ankomsten til Yangon har I tid til at udforske byen, de spændende markeder og bygninger i kolonistil. Her vil I blive bombarderet med sanseindtryk, med farver, lyde og duften fra alle krydderierne, frugterne, grøntsagerne og gadekøkkenerne. Den største oplevelse vil være Shwedagon pagoderne belagt med det pureste guld.
Rejsen fortsætter til byen Bagan med de mange templer og pagoder så langt øjet rækker. Byen har mere end 10.000 templer samt klostre og spændende historiske sites at besøge. I cykler til tempelkomplekset og skal opleve det magiske syn ved solnedgang.

Uge
2

Myanmar

Kalaw village, flydende haver, landsbyer på stolper og paradisstrande

Jeres anden uge starter i byen Mandalay ved Irawaddy River, hvor I skal på bådtur til Mingun mod pagoden, som skulle have været verdens største. Efterfølgende begynder jeres trekking-tur i et vidunderligt landskab med små skønne landsbyer. I får det lokale enkle liv helt tæt på og får et unikt indblik i kulturen.

I skal ud at sejle på den magiske Inle lake med huse på pæle, de akrobatiske fiskere og de flydende haver, en form for køkkenhaver på vandet, hvor I kan sejle igennem alle de små rækker af planter og grøntsager. I kan besøge de lokale og se, hvordan man spinder silke på den helt autentiske måde. I besøger også her et par skønne klostre og pagoder. Så er det tid til strandliv, og I flyver tilbage til Yangoon og tager natbussen til Ngwe Saung beach, et sandt paradis, hvor I kan slappe af på stranden, nyde de skønne lune vand og et væld af skønne frugter, inden I skal tilbage til Yangon og videre på jeres færd.

Uge
3

Vietnam

Hanoi, templer, kultur, traditionelle Long Houses, trekking, grotter, strand, Perfume River, homestay, World Heritage Site

Vietnams størrelse gør, at der er store forskelle mellem nord og syd, hvilket du vil opleve på denne tur, som sørger for, at du rigtig lærer landet at kende. Jeres rejse starter i farverige Hanoi, som er kendt for sine mange seværdigheder og sine smukke og autentiske markeder, og når I går langs Hoan Kiem-søen, vil I kunne se de lokale praktisere Tai Chi langs bredden ved solopgang og solnedgang. Dit første møde med et af naturens smukkeste steder vil indtræffe, når I skal på cruise ud på Ha Long Bay. Her vil du opleve de fantastiske stenformationer, der tårner sig op af vandet.
Du kommer for alvor tæt på kulturen, når I skal på homestay i en smuk lille landsby, hvor du skal smage hjemmelavet vietnamesisk mad og opleve det charmerende folkeliv.

I skal på trekking-tur og se de flotte risterasser og bjergtagende landskaber og de underjordiske grotter, der stråler i alverdens farver. Det er et fortryllende syn. Resten af jeres første uge i Vietnam står på cykelture igennem bambusområder, rivercruise på Perfume River, hvor I skal se pagoder og spise lækker vietnamesisk mad, og som afslutning på ugen venter der jer et besøg på UNESCO’s World Heritage Site, My Son. My Son er en samling af smukke templer, der stammer fra 4.-13. århundrede. Stedet er meget gammelt og rummer megen kultur.

Uge
4

Vietnam

Hoi An, lanterne-undervisning, Cu Chi-tunellerne, cykeltur, lokalsamfund

I fortsætter jeres rejse ned igennem Vietnam og gør stop i Hoi An, som er den by i Vietnam, der har den hyggeligste atmosfære, med charme og lanterner, der lyser i alle farver. Her vil I lære kunsten at lave traditionelle vietnamesiske lanterner, som skal pryde nattehimlen og de charmerende gader. I skal på cykelture igennem små landsbyer og se gamle huse fra kolonitiden, templer og cottage-factories, inden I ankommer til Saigon, også kaldet Ho Chi Minh City.

I Saigon skal I på udflugt til Cu Chi-tunnellerne og se, hvordan man boede og skjulte sig under Vietnam-krigen. I får lov til at kravle ned i tunnellerne og på egen krop føle og fornemme den atmosfære, der stadig gemmer sig her. Det er en utrolig stærk oplevelse og meget tankevækkende, når man får at vide, at de tunneller, I skal besøge, er blevet udvidet af hensyn til turisterne. Der var altså ikke meget plads dernede for 50 år siden.
I den sydlige del af Vietnam skal I også besøge templer, katedraler og Binh Tay Market i centrum af Saigon, hvor I kan finde alverdens souvenirs. Her kan I for alvor sætte jeres forhandlings-skills på prøve, når I skal prutte om prisen med de lokale kvinder. Det en sjov proces, og efter et par gange er man ikke så let at snyde af de lokale.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

April 2019
Asien Adventure

Thailand, Myanmar & Vietnam

4 Uger

4 dage Thailand, 10 dage Vietnam & 2 uger Myanmar

Ankomst

07. apr 2019

Hjemrejse

03. maj 2019

19.990 kr
Udsolgt
August 2019
Asien Adventure

Thailand, Myanmar & Vietnam

4 Uger

4 dage Thailand, 10 dage Vietnam & 2 uger Myanmar

Ankomst

04. aug 2019

Hjemrejse

30. aug 2019

19.990 kr
Udsolgt

Hvad er inkluderet i rejsen?

Inkluderet i basispakken
  • Indkvartering
  • Afhentning i lufthavnen (såfremt du ankommer inden for de anførte tidspunkter og datoer)
  • Måltider i henhold til programmet
  • Engelsktalende guide
  • Afskedsmiddag for gruppen
  • Login til egen profil
  • Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timers vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Afrejsemøde for gruppen (Skype)
Thailand
  • 4 Måltider
  • Tur i China town
  • Street food
  • Wat Pho tempel
  • Indsigt i Budhisme
  • Temple of Dawn
  • Long tail bådtur
  • Khaosarn street
  • Cykeltur i Bangkok
Myanmar
  • 13 måltider
  • Shwedagon Pagoda
  • Bagan cykeltur & templer
  • Mahamuni Pagoda
  • Shwenandaw Monastery
  • Kuthodaw Pagoda
  • Mingun Pagoda
  • Bawningone village
  • Inle lake tour
  • Ngwe Saung Beach
  • Nanpaya temple
  • Traditionel Burmesisk dans
  • Lokal kloster
  • Khaung Mu daw Pagoda
  • Royal Palace
  • Mahamuni Paya
  • Grotter
  • Trekking
  • Floating Gardens
Vietnam
  • 21 måltider
  • Ngoc Son Temple
  • Hoan Kiem Lake
  • Ha Long Bay
  • Homestay
  • Thien Mu Pagoda
  • Imperial Citadel
  • Lang Co Beach
  • Hoi An
  • Perfume River
  • My Son UNESCO World Heritage Site
  • Cu Chi Tunnels
  • Binh Tay Market
  • Thien hau temple
  • Binh Hoa Phuoc Island

Hvad er IKKE inkluderet i rejsen?

Transport
  • Flybillet fra kr. 10.500,-
  • Evt. Lokal ankomst/afrejse skat
  • Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
Forsikringer
  • Rejseforsikring ca. kr. 1.600,- for 6 uger
  • Sygdomsafbestillingsgebyr kr. 695,-
Visum og vaccinationer
  • Vaccinationer fra ca. kr. 1.800,-
  • Visum til Vietnam US$ 25,-
  • Visum til Myanmar US$ 50,-
Andet
  • Drikkevarer og drikkepenge (efter lokal skik, chauffører mm.)
  • Ekskursioner og aktiviteter udover program
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol

Thailand

Thailand dækker et areal på 517.000 km2, og der bor knap 60 millioner mennesker i landet. Størstedelen af befolkningen er etniske thai’er (75 %). Hertil kommer kinesere (14 %), malajer (3 %) samt en blanding af diverse minoriteter såsom vietnamesere, khmerer og oprindelige folk som karenere m.fl. (8 %).
Thailand er det eneste land i Sydøstasien, der aldrig har været europæisk koloni. Det har dog været et portugisisk handelshus i Ayutthaya, og flere europæiske kolonimagter har forsøgt at få herredømmet i landet. Det thailandske kongehus forsøgte først at møde europæerne med diplomati og imødekommenhed, men da de blev for ivrige i forsøget på at omvende thailænderne til kristendommen, blev de moderne korsfarere smidt ud. Buddhismen sætter sammen med monarkiet stadig dagsordenen i Thailand. Munkene er højt respekterede, og det er velanset, at alle mænd på et tidspunkt i livet prøver at leve som munk. Kongefamilien hyldes dagligt, når nationalsangen eller den royale hymne spilles på togstationer og ud over landsbyer.

Myanmar

Burma, officielt Myanmar, republik i Sydøstasien. Landet var en britisk koloni 1885-1948, indtil 1937 som en del af Britisk Indien, og har siden selvstændigheden i 1948 været præget af politisk uro, autoritære regimer og international isolation. Landet var 1962-2011 militærdiktatur. I 2005 blev hovedstaden med kort varsel flyttet fra Rangoon, officielt Yangon, til nær Pyinmana. Efter et manipuleret parlamentsvalg i 2010 fik Burma i 2011 en nominelt civil regering, som indledte en demokratiseringsproces og i 2016 tiltrådte en civil regering.

Vietnam

Vietnam ligger på det Asiatiske kontinent, og dets officielle navn er Den Socialistiske Republik Vietnam. Der bor ca. 93 millioner mennesker i Vietnam, og Hanoi er landet hovedstad. Det officielle sprog er vietnamesisk, og møntfoden hedder Dong.
Vietnams bjergrige terræn, skove, vådområder, og lange kystlinje repræsenterer mange forskellige naturtyper, der giver perfekte livsbetingelser til et rigt dyreliv.
De tropiske skove dækkede engang det meste af Vietnam, men i løbet af de sidste par hundrede år har fældning reduceret udbredelsen af skoven til kun ca. 19 procent.

Beliggenhed

Thailand deler grænser med Myanmar, Laos, Cambodia og Malaysia. Landets beliggenhed betyder en stor variation i vegetationen. Nordthailand er kuperet og fyldt med bjerge, i syd findes store skove rige på mineraler, og det centrale lavland er en stor slette, som populært kaldes ’den store risskål’, da det er her, der dyrkes ris.
Myanmar: Landet er en forbundsstat eller union i Sydøstasien med grænser mod Bangladesh og Indien i vest, Kina i nordøst, Laos i øst og Thailand i sydøst. Landet har over 2.000 km kystlinje mod Andamanhavet og Bengalbugten.
Vietnam er et land, der ligger i Sydøstasien ud mod Det Sydkinesiske Hav. Grænselandene er Folkerepublikken Kina, Laos og Cambodja.

Visum

I Thailand får man 30 dages ophold ved indrejse
Der skal ansøges om visum til Myanmar inden ankomst og det koster 50$ og søges via ambassaden
Vietnam: Danske statsborgere er fritaget for visum i op til 15 dage ønsker du at forlæge skal du have et 'Visa on Arrival' og det koster 45 $

Vaccinationer

En vejledning kan findes på SSI. Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ.

Sikkerhed undervejs

Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

Indkvartering

Under hele turen vil der være forskellige former for ophold både Homestay, hotel, hostels og tog.

Klima

Klimaet i de fire lande er et tropisk monsunklima med regntid fra maj til oktober. Temperaturen skifter ikke så meget, den ligger mellem 30-35 C året rundt – med meget høj luftfugtighed!

Mad

Maden i Thailand er verdens kendt og i Bangkok har du virkelig mulighed for at prøve deres kendte ”pad thai”, alverdens former for street food og de mange lækre frugter.
Maden i Myanmar ikke er verdenskendt på samme måde som det thailandske eller vietnamesiske køkken, så kan godt se frem imod en anderledes asiatisk smagsoplevelse. Maden i Myanmar består bl.a. af nudler og ris, krydret og stegt med grøntsager og kød. Men også specialiteter fra det indiske og kinesiske køkken har sneget sig ind. Derfor kan også vegetarer og veganer glæde sig til at få forkælet smagsløjerne i Myanmar.
Vietnamesisk mad er også verdenskendt, her kan du virkelig udforske de mange lækre ris retter med friske grøntsager, rispapirruller og alverdens krydderier, de er særligt glade for koriander.

Valuta

Thailand: 1 DKK = ca. 5 THB (thai baht)
Myanmar: 1 DKK = 193,91 MKK (Kyat)
Vietnam: 1 DKK = 3250,98 VND (Dong)

Den bedste valuta at medbringe til alle fire lande er USD. Fælles er også, at kreditkort kan bruges som betaling i de fleste større byer.
(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

Tidsforskel

Dansk tid + 6 timer (vintertid)
Dansk tid + 5 timer (sommertid).

Filippinerne
Dansk tid + 7 timer (vintertid)
Dansk tid + 6 timer (sommertid)

El

Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. Se guiden forneden med de internationale stik.
http://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

Internet

Der vil under hele turen være mulighed for at komme på internettet. Der er Wifi på cafeer og hostels i de store byer, ellers er der internet cafeer man kan benytte undervejs.

Sprog

Thailands officielle sprog er thai, men herudover tales der et stort antal minoritetssprog. Der er i alt 75 sprog i Thailand.
Myanmar: Officielt sprog er burmesisk, der er modersmål for ca. 2/3 af befolkningen. Tibeto-burmesiske sprog tales af i alt ca. 78%, taisprog af ca. 10% og austroasiatiske sprog af ca. 7%.
Vietnam: Officielt sprog er vietnamesisk, som tales af ca. 85%. Fra kolonitiden har fransk en stærk stilling som det sprog, der bruges i eksterne relationer.

Religion

Thailand, Myanmar og Vietnam er et buddhistiske lande, og deres buddhistiske livsopfattelse opleves i form af deres gæstfrihed, åbenhed, indre ro og harmoni.

Pakkeliste

Efter oprettelse af din rejseprofil, vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.

Står du og mangler udstyr til din rejse kan du få 10% rabat ved at klikke her: Backpackerlife, og indtaste koden oplyst efter booking af rejsen.

Highlights

  • Hoi An byens magiske stemning
  • Cu Chi tunellerne
  • Inle Lake
  • Bagan templer
  • Halong Bay
  • ... og meget mere
Se flere

Se kort

Se program

Ring til os

TLF. 45 76 18 00