Næste afgang:

9. Feb 2020

Varighed:

3 Uger

Aldersspænd:

18 - 25 år

Programpris i kr. fra:

12.590

1 UGE ADVENTURE, 1 UGE YOGA OG OPLEVELSER OG 1 UGE STRAND OG AKTIVITETER PÅ BALI (FLERE UGER OG KOMBINATIONER KAN TILVÆLGES)

Yoga, meditation, massage, white water rafting, solopgang ved vulkan, cykelture, lækre strande

Rejsen går til centrum af Bali til byen Ubud, som er omgivet af det mest idylliske landskab. Ubud er fuld af kultur, backpackers, shopping, spiritualitet, wellness og ikke mindst yoga. Yogalærere og yogadyrkere kommer fra hele verden for at deltage i oplevelsen. Ubud er både et magisk sted og rummer samtidigt mange smukke seværdigheder. Herfra tager I på white water rafting, trekking samt cykelture gennem det smukke og frodige landskab, hvor I kommer helt tæt på lokalbefolkningen. Oveni alt dette er byen fyldt med dejlige restauranter, markeder og steder, hvor du kan få massage.

Lige her i disse skønne omgivelser skal I dyrke yoga med andre internationale deltagere i en uge, som flyver af sted.

Jeres strand uge kommer til at foregå i Lombok, som er kendt for sine smukke lækre sandstrande. Herfra har I også mulighed for at tage på tur for at snorkle, surfe og dyrke vandaktiviteter som surfing.

Efter 3 fantastiske uger kan du slutte din tur til Bali med et par ugers frivilligt arbejde med enten at arbejde på børnehjem eller skoler eller tage dig af havskildpadder* på øen Nusa Penida udfor Bali’s kyst.
Se mere under fanen Kombinationsmuligheder>.

Adventure

  • River rafting i Ubud
  • Trek til Mount Batur
  • Cykelture i landskabet
  • Snorkling

Kultur

  • Yoga & Meditation
  • Farvestrålende markeder
  • Sightseeing i Ubud
  • Ubud Palace
  • Balinesisk traditionelt danseshow
  • Holy Water Temple
  • Frivilligt arbejde
  • Traditionel balinesisk massage

Dyreliv og Natur

  • Monkey Street
  • Risterasser
  • Strand
  • Krystalklart vand
  • Havskildpaddecenter

Mere Adventure?*

  • Surfing
  • Dykning
  • Sea-kayaking
  • Kite-surfing
  • Parasailing
*Dette er vejledende. Endelig pris og betingelser vil blive oplyst på destinationen. Listen er ikke udtømmende, men et eksempel på aktiviteter, som kan tilkøbes.

Uge 1

ADVENTURE UGE I UBUD OG RUNDT PÅ BALI

Eventyr, cykelture, sandstrande, rafting & trekking

Når I lander i lufthavnen, bliver I kørt direkte til Ubud, Bali’s sprudlende kulturby, hvor I skal bo sammen med andre internationale deltagere. Jeres første uge vil byde på eventyr og oplevelser. I vil komme ud for lidt af hvert og skal lære den smukke ø at kende. På en cykeltur igennem Kintamini bjergområdet vil I møde en lokal befolkning, der dyrker alle økologiske råvarer selv, og I kommer forbi krydderi- og kaffeplantager som afveksling til de smukke rismarker.

Den sydlige del af Bali er også et besøg værd, og på jeres dagtur til Jimbaran strand eller en anden af de skønne strande, kan I være heldige at spotte delfiner. I besøger The Turtle Conservation og ser havskildpadder af alle størrelser blive passet og plejet.

Tilbage i Ubud får I fornøjelsen af at prøve kræfter med naturen på en White Water Rafting tur.

Sidst på ugen trekker I op ad Mount Batur, en vulkan på midten af øen og en helt uforglemmelig oplevelse. I slangeformation kl. 3 om morgenen vandrer I op på toppen af vulkanen iført varmt tøj og pandelamper. I passerer små huller i klipperne, hvor I kan lune fingrene på den varme luft, der siver ud. På toppen af vulkanen vil I se den smukkeste solopgang med alle bjergtoppene i horisonten og vand, så langt øjet rækker.

På den sidste dag er det tid til massage som afslutning på en oplevelsesrig og fascinerende uge.

 

Uge 2

YOGA UGE I UBUD

Yoga, meditation, risterrasser og smukke seværdigheder

Næste morgen starter jeres Yogaundervisning og meditation på yogacenteret, hvor I er sammen med andre internationale yogadyrkere. Efter morgen yoga og inden eftermiddagsyoga kan I fortsætte med alle de mange aktiviteter og gå på opdagelse i Ubud.

I løbet af ugen kan I stifte bekendtskab med byens flotte seværdigheder som smukke templer og Ubud Palace, som er kendt for sin skønhed og smukke omgivelser, og man ser ofte nygifte få taget deres bryllupsbilleder her. Ved Ubud Palace, kan man ved tusmørke vælge at tage hen, for at se et traditionelt balinesisk danseshow, som består af danse, sang, vilde kostumer og et uforglemmeligt ildshow.

I kan gå på opdagelse i det lokale kæmpe marked, en ren labyrint, hvor I kan finde al slags souvenirs. I bliver bombarderet med sanseindtryk af de mange dufte fra krydderier, frugter og det lokale liv.
Hvis I er vilde med aber, kan I besøge det famøse Monkey Street, og I kan få en sjov tur rundt i parken og hilse på alle aberne.

En dejlig fritidsfornøjelse er at tage en tur til det lokale “night market” og få en autentisk oplevelse. Et marked for lokalbefolkningen, et street kitchen med herlig mad og god stemning – uden souvenirs.
I kan tage en tur til The Holy Water Temple, hvor der er mulighed for, at I kan deltage i ritualet og bede en bøn i vandet sammen med de lokale. En stærk oplevelse man sent vil glemme.

Hvis I stadig mangler oplevelser den første uge, kan I afslutte den med en udflugt til øen Nusa Lembongan, det rene paradis. Her ser du Devil’s Tears, et krater i klipperne ved havet, hvor vand og skum sprøjter op i store kaskader.

Der er flere muligheder for ekstra aktiviteter. Se mere under “Vil du have mere adventure” under “Hvad er inkluderet” .

Som et lille kuriosum var det i Ubud den berømte bog og film “Eat, Pray and love” foregik, og I kan besøge Mr. Ketuts sted.

Uge 3

STRAND OG AKTIVITETER PÅ LOMBOK

Kridhvide sandstrande, snorkling, cykeltur og vandaktiviteter

Jeres tredje uge er fyldt med afslapning, sol & strand og fritid til at gå på opdagelse. På skønne Lombok beliggende 35 k m øst for Bali skal I bo i Singgigi, som er en drøm af 10 kilometer kyststrækning med smukke kridhvide strande og tyrkisblåt vand.

I bliver guidet igennem byens hyggelige gader med caféer, boder og butikker på cykel og lærer byen at kende. På snorkeltur skal I ud at beundre de smukke koraller og flotte fisk, der befinder sig ud for Balis kyster. Der er rig mulighed for at gå i byen, og aftenlivet foregår på de mange caféer her.

En del af fritiden kan gå med alskens vandsport. Der er mulighed for arrangementer med alt fra surfing, scuba-diving, sea-kayaking, kite-surfing og til parasailing m.m.
Du kan også vælge at besøge historiske templer og beundre deres lokale kunsthåndværk i de mange landsbyer. Alt kan lade sig gøre i denne uge, og det er kun din fantasi, der sætter grænser.
Mange Balinesere foretrækker selv at holde feriedage på Lombok, da her er så uspoleret.

Efter et par dage med vandaktiviteter kan det være en dejlig afveksling at tage på udflugt til Gili øerne; det paradisiske ø hav med bjergtagende syn ved solnedgang.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

    3 Uger

    Ankomst

    9. Feb 2020

    Hjemrejse

    1. Mar 2020

    Kommentar

    Kr. 12.590

    Bestil nu

    3 Uger

    Ankomst

    5. Apr 2020

    Hjemrejse

    26. Apr 2020

    Kommentar

    Kr. 12.590

    Bestil nu

    3 Uger

    Ankomst

    5. Jul 2020

    Hjemrejse

    26. Jul 2020

    Kommentar

    Kr. 12.590

    Bestil nu

    3 Uger

    Ankomst

    2. Aug 2020

    Hjemrejse

    23. Aug 2020

    Kommentar

    Kr. 12.590

    Bestil nu

    HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?

    Inkluderet i basisprisen

    • Indkvartering
    • Afhentning i lufthavn
    • Transport under rejsen
    • Afrejsemøde for gruppen (Skype)
    • Login til egen profil
    • Råd og vejledning til visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
    • 24 timers vagttelefon
    • Bidrag til rejsegarantifonden

    Eventyr ugen

    • Alle måltider i hverdagene og 2 måltider i weekenden
    • Cykeltur gennem landskabet
    • Besøge vulkanområdet Kintamani
    • Se krydderiplantager
    • Udforske rismarkerne
    • Besøge Jimbaran Beach & Turtle conservation
    • White water rafting
    • Trekking tur til Mount Batur
    • Prøve Balinesisk massage

    Yoga ugen

    • Alle måltider i hverdagene og 2 måltider i weekenden
    • Yoga undervisning
    • Meditations undervisning

    Strand ugen

    • Cykeltur til stranden
    • Snorkling tur
    • Strand og skøn natur

    HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN

    Transport

    • Flybillet ca. kr. 7.000-13.000,- inkl. skatter og afgifter
    • Lokal lufthavnsskat
    • Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
    • Transport til lufthavnen ved endt program kr. 300,-
    • Transfer mellem program. Lombok transfer € 210,- t/r (ved valg af ekstra uge)

    Forsikring

    • Rejseforsikring fra ca. kr. 1.000,-
    • Sygdomsafbestillingsgebyr kan tegnes

    Visum og Vaccinationer

    • Visum US$ 25,-
    • Vaccinationer fra ca. kr. 1.000,-

    Andet

    • Lander man før søndag koster overnatning € 35,- pr. nat.
    • Drikkevarer og drikkepenge (efter lokal skik, chaffører mm.)
    • Ekskursioner og aktiviteter udover program
    • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol

    VIL DU HAVE MERE ADVENTURE

    Bali

    • Ubud Palace
    • Holy water temple
    • Ild show
    • Monkey Forest
    • Snorkling/dykning
    • Cykel leje
    • Elefant Safari
    • Tanah Lot Temple
    • Sea-Kayaking
    • Padi Dykkercertifikat
    • Kite-surfing
    • Parasailing
    • Gunung Kawi Temple
    • The Puri Lukisan Museum
    • Goa Gajah
    • Elephant Cave
    • Tegalalang rice terrace

    Lombok

    • Adgang til Gili-øerne
    • Kunstmarked
    • Hestevognstur
    • Strandaktiviteter f.eks. volleyball, fodbold & surfing
    • Mayur Water Palace
    • Pura Meru (Forever Young Tempel)

    Gili-øerne

    • Cykeltur
    • Hestevognstur
    • Harmony café
    • Strandaktiviteter f.eks. volleyball, fodbold & surfing

    Hvad er inkluderet I rejsen?

    Bali blev først rigtigt udforsket efter den hinduiske påvirkning kom til øen i år 600. I 1284 blev øen overtaget af kongen Kertanagara af det østjavanesiske Singhasaririge. Efter hans død 8 år senere blev Bali selvstændig, indtil hollænderne kom og overtog øen i 1597-1906, og mange år efter af Japan i 2. verdenskrig.
    Bali er et populært turistmål. Øen udgør sammen med nogle få mindre naboøer, af hvilke Nusa Penida er den største, en af Indonesiens 34 provinser med 4.225.384 indbyggere. Hovedstaden er Denpasar med 834.881 (2012) indbyggere beliggende på den sydlige del af øen. Øen er hjemsted for hovedparten af Indonesiens hinduistiske mindretal.
    Bali har tre store vulkankomplekser, hvoraf Gunung Agung (Mount Agung) regnes for en af verdens farligste vulkaner.

    Øen Bali ligger i Sydøstasien og er en indonesisk vulkanø. Den ligger mellem Java øen (hvor hovedstaden Jakarta er) og Lombok. Bali er en meget livlig ø, med dans, kultur, farver og gamelan, som er traditionel musik på træ-instrumenter. Øen har været en berømt turistdestination siden 1920’erne.

    Man får visum i 30 dage ved indrejse til Bali. Forlængelse sker ved immigrationen mod et gebyr, hvis man ønsker at forlænge sin rejse. Husk, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter forventet hjemrejse.

    En vejledning kan findes på SSI. Kontakt din egen læge og få en konsultation. Du kan også læse mere under vores FAQ.

    Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.

    På Bali bor man i den lille by Penestanan Kaja, 30 minutters gang fra Ubud på midten af øen. Her bor man i et volunteer hus, hvor man bor 4-8 personer per værelse i køjesenge.
    Dette er huse i lokalsamfundet, som afspejler det lokale liv, og I skal ikke forvente luksus, da rejsen tager udgangspunkt i, at I skal lære Bali at kende samt den Indonesiske kultur, og derfor vi I være indkvarteret på en sådan måde, at det ligner de lokales levevis. I skal ikke forvente varmt vand til bad. På værelserne vil der ikke være skabe eller hylder til at opbevare jeres ting, og de skal derfor opbevares i jeres rygsæk.

    På Bali ligger temperaturen mellem 25-33 C året rundt, med regnsæson fra november til januar og tør sæson fra maj til september.

    Indonesisk mad er komplekst med rigtig mange friske grøntsager, fisk, og kød. De spiser meget ris, såsom Nasi Goreng (stegte ris med kylling/oksekød og grøntsager), Mee Goreng (stegte nudler med kylling/oksekød og grøntsager) og satay (chicken sticks).

    Bali: 1 DKK = ca. 2000 IDR (Indonesian Rupiah)

    Den bedste rejsevaluta er USD eller Euro. Du kan betale med kreditkort på større hoteller, restauranter og butikker. Der kan hæves penge i ATM’s og banker. Det er en god idé at have rigeligt valuta på dig, hvis du rejser i mindre byer.

    (Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)

    Dansk tid +7 timer (vintertid)
    Dansktid + 6 timer (sommertid)

    Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. På Bali bruger de 220V. Se guiden forneden med de internationale stik.
    https://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm

    Der er internet de fleste steder – både hjemme hos jeres værtsfamilier, på internetcafeer og på restauranter kan man finde wifi. Det er ikke altid så hurtigt, som man er vant til, men det er til at finde.
    Fra jeres indkvatering er der en internet cafe 5 minutter nede af vejen.

    På Bali er det både balinesisk, som er deres eget lokale sprog samt indonesisk.

    I Malaysia og Indonesien er størstedelen af befolkningen muslimer, men på Bali er de fleste (84,5%) hinduistiske.

    Efter oprettelse af din rejseprofil, vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.

    Står du og mangler udstyr til din rejse kan du få 10% rabat ved at klikke her: Backpackerlife, og indtaste koden oplyst efter booking af rejsen

    Her finder du en række af de mulige programmer, som du kan tilvælge, bytte ud eller ændre på stedet. Du finder en lille beskrivelse af programmet og indkvarteringen ud fra hvert afsnit. De fleste programmer starter hver uge, så der vil være mulighed for at rejse hele året rundt.

    Er du interesseret i at høre mere om disse programmer, så er du meget velkommen til at skrive en mail til os.

    HAVSKILDPADDE PROJEKT

    Havskildpadde projektet ligger på den lille charmerende ø Nusa Penida, som er en 45 minutters bådtur fra Bali. På projektet vil du arbejde sammen med et lokalt team og hjælpe med at beskytte de truede havskildpadder. Du vil bidrage til at bevare skildpadderne med dit arbejde på centeret. Afhængigt af tidspunktet på året vil du skulle hjælpe med at identificere forskellige skildpaddearter, samle æg, overvåge rederne og se de nyudklækkede havskildpadder komme sikkert ned til havet.

    Om eftermiddagen vil I hjælpe til på de lokale skoler med for eksempel miljøundervisning eller grundlæggende engelskundervisning. Få indfødte har undervist i engelsk før, så jeres oplevelse vil blive helt autentisk.

    I skal være forberedt på en mere grundlæggende levestandard med færre butikker og attraktioner, men husk at stranden kun er et skridt væk.

    Indkvartering & Måltider – Nusa Penida

    BØRNEHAVE PÅ BALI ELLER LOMBOK

    På dette frivillige projekt hjælper I til i forskellige børnehaver i Ubud på Bali, i Sengiggi på Lombok og i de omkringliggende landsbyer med at undervise i engelsk igennem aktiviteter og lege.

    Børnene er lige i starten af deres skoleforløb, og her er chancen god til at introducere et nyt sprog til dem. Undervisningen vil være meget uformel, da børnene vil lege mere med jer end at blive undervist. Ved at lære dem nogle af de mest grundlæggende engelske sætninger, er det dog nemt at begejstre dem til at starte i skole. Børnene er alle spændte på at se jer og udviser den naturlige og ægte venlighed, som vi finder på disse øer. I vil være nogle af de få udlændinge, de har mødt.

    Indkvartering & Måltider – Børnehave Ubud

    Indkvartering & Måltider – Børnehave Lombok

    LOMBOK OPLEVELSE ELLER STRAND UGE

    I befinder jer i og omkring Senggigi town på Lombok. I vil opleve den lokale måde at leve på og opleve den kultur og livsstil, som Lomboks befolkning kalder “Sasak”.
    I løbet af denne spændende oplevelses uge, vil I deltage i  aktiviteter forskellige steder. I vil sammen med de lokale guider lære om kulturen, og vandre rundt i byen. I vil stifte bekendtskab med den traditionelle keramik og madlavning, herunder Ketupat, som er en dumpling lavet af ris og pakket ind i en diamantformet beholder af vævet palmetræ. Derudover vil I også komme forbi det islamiske center på Lombok besøge det gamle tempel, som også kaldes Forever Young Temple. Her kan I rense jer selv for dårlige ting og bede om gode ting. Ved dette tempel findes et offentligt svømmeområde, hvor I kan nyde en svømmetur med de lokale.

    I strand ugen skal I på en cykeltur rundt i området, så I ser mere af Lomboks mangfoldighed. På en snorkeltur kan I udforske og beundre det smukke hav.
    I jeres fritid har I rig mulighed for at gå på opdagelse på øen, læse en god bog på stranden eller gå på shopping. Fra Lomboks kyst kan man skimte de skønne Gili-øer, som kan nås på en smuttur med en færge. Her findes et sandt paradis, hvor I kan nyde de kridhvide sandstrande og kokospalmerne med udsigt til det smukke turkisblå hav.

    Indkvartering & Måltider – Lombok

    *NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

    close
    Scroll til toppen