Næste afgang:

23. Okt 2021

Varighed:

6 dage

Aldersspænd:

21+

Programpris i kr. fra:

7.790
  • Idyllisk landsby
  • Naturskønne omgivelser
  • Vandreture
  • Lokal atmosfære
  • Skønt hus

6 dages yoga retreat i hjertet af Mallorca

med yogalærer Karen Loy

Kom med på et fantastisk yoga retreat i et Manor House midt i den smukke by Alaró, en historisk og charmerende lille by, skønt beliggende i en grøn dal beskyttet af Tramuntana-bjergene og vinmarker.  Det perfekte sted til at skabe balance i sind og krop igennem yoga og de fantastiske omgivelser. Stedet er en skjult perle, hvor du med sikkerhed vil finde fred og ro.  Her skal du dyrke yoga enten indenfor i huset eller udenfor i haven ved poolen.

Det idylliske og smukke torv i Alaró er lige rundt om hjørnet. Torvet er byens hjerte og summer af liv. Se det autentiske landsbyliv ved at vandre gennem de smalle, snoede brostensbelagte gader og opdag den smukke, mallorcinske arkitektur.  Slå dig ned på torvet og udforsk de mange, lokale caféer, restauranter og tapas-barer, mens du betragter livet omkring dig.

Alaró ligger i hjertet af Mallorca, så hvis du får lyst til en energisk atmosfære og opleve by-livet, ligger Palma og havet ikke langt væk. Er du til en strandtur, er Alcúdia tæt på.  Byens skønne beliggenhed i den fantastiske natur med bjerge, sletter og skove gør stedet ideelt for udendørs aktiviteter. Her kan du vandre og cykle, men måske er livet bare at være i det skønne mallorcinske hus med yoga og afslapning.

Yoga undervisningen er en kombination af forskellige former for yoga herunder bl.a. Hatha Yoga, Yin Yoga og Vinyasa Flow, som fører dig ind i en rolig meditativ og koncentreret tilstand. Bygger din styrke op og giver dig balance og smidighed. Du lærer at bruge dit åndedræt, som giver dig ro og nærvær både til dine Yoga stillinger og til dig selv.

“Yoga does not just change the way we see things, it transforms the person who sees.” – B.K.S. Iyengar

Om stedet

CAN FRESSA

Dette majestætiske gamle byhus er kærligt vedligeholdt og for nyligt blevet renoveret men har bevaret sin autenticitet og charme. Det har en stor dejlig have med pool, hvor du kan solbade og nyde livet. Stedet har også et rummeligt køkken, som kan bruges til gruppe middage og morgenmad. Desuden er der et rum til yoga og meditation. Ligeledes byder den skønne have og byhusets tagterrasse på plads til yogasessioner, men generelt vil de foregå omkring poolen.

Da Can Fressa ligger i hjertet af den maleriske by Alaró og 1 minut fra det summende torv, kan du hurtigt smutte ud og nyde en café con leche på en lokal café eller udforske de brostensbelagte sidegader med utallige spændende spisesteder. Hver lørdag morgen er der et ugentligt travlt marked, som er pulserende af liv og hyggelig lokal atmosfære. Her kan du gå på jagt efter lokale, friske råvarer samt tøj og ting.  Huset har høje havevægge, som medvirker til, at stedet er privat og stille trods sin beliggenhed i landsbyen.

Der er inkluderet brunch efter morgenyoga samt aftensmad på stedet.

+-

YOGA'en

YOGA’en

Charlott Krum vil være jeres yogalærer på rejsen og her et par ord fra hende:

“Kom ud af hovedet og ned i kroppen med blid yoga. Lær at mærke dig selv. Træk vejret! Dette er netop nogle af de ting jeg elsker ved den mere blide/stille form for yoga, som jeg underviser i her på turen.

Jeg underviser ud fra et holistisk perspektiv – det vil sige at jeg arbejder ned helheden både fysisk og mentalt. Jeg fastlægger ikke mine klasser på forhånd, men giver plads til individuelle ønsker og behov. Klasserne bliver krydret med yogafilosofi, mindfulness, kropsbevidsthed m.m.

I Yin yoga arbejder du med kroppens bindevæv – også kaldet fascia –  gennem forskellige stræk, som holdes i 3-5 min. Man opnår en dybere afslapning fysisk og mentalt.

Yoga Flow er en blanding af blid Hatha Yoga og Yin/Yang asanas; stående, siddende og liggende samt lette flows.

Et dagsprogram kunne se således ud:

Kl. 07.30 – 9.00: Yin Fusion (Yin/Yang Yoga Flow)

Kl. 16.00 – 17.30: Yin Yoga

Kl. 17.35 – 18.00: Meditation

Alle kan deltage, også selv om du aldrig har prøvet yoga før – og så er der altid plads til humor! Yoga skal både være sjovt og givende.

Læs mere om Charlott under menu punktet “Om Yogaunderviser“.

+-

Indkvartering

Indkvartering

Dette skønne Manor House huser 7 lejligheder af forskellig størrelse. På dette retreat har du mulighed for at få din egen lejlighed.

‘Garden Apartment’ ligger i stueetagen og har 3 soveværelser, 2 en-suite, badeværelse samt et ekstra. Det er en meget rummelig og lys lejlighed, som er ideel til 4-5 personer. Da lejligheden ligger i stueetagen af ​​huset, har du direkte adgang til haven og poolen. Lejligheden har også et spiseområde i haven under vidunderlige bambusplanter. Der er ikke køkken, men der er et stort fuldt udstyret køkken i huset, som gæsterne kan bruge.

Husets ‘Summer Apartment’ ligger også i stueetagen og er ideel til 2 personer. Lejligheden har et smukt soveværelse med dobbeltseng, et badeværelse, en opholdsstue med køkken udstyret med køleskab og opvaskemaskine, privat terrasse ved siden af ​​haven og poolen. Derudover er der Air Condition om sommeren og centralvarme om vinteren.

På 1. sal ligger lejligheden ‘Formentera’. Denne lejlighed har et soveværelse med dobbeltseng og et badeværelse. Der er et lille køleskab og kedel i rummet, men hvis du skal forberede større måltider, kan du benytte dig af det delte køkken i stueetagen. Lejligheden har ikke aircondition, men værelserne er meget kølige om sommeren. Blæsere er tilgængelige hvis nødvendigt.

‘Cosy Apartment’ ligger også på 1. sal. Denne lejlighed er ideel til 4 personer. Den har to soveværelser med dobbeltsenge, en stue, et køkken, et badeværelse med bruser og badekar, et badeværelse mere med bruser og endnu en stor stue med pejs. Derudover har lejligheden også en smuk privat terrasse med udsigt til haven og bjergene. Air Condition om sommeren og centralvarme om vinteren.

Husets  ‘Vintage Apartment’ ligger på 2. sal og har et komfortabelt soveværelse med en dobbeltseng, et badeværelse, en smuk stue med tv og privat køkken med køleskab og induktionskomfur.

På samme etage ligge ‘The Double Apartment’ som har et soveværelse med dobbeltseng, badeværelse og en åben opholdsstue med køkken. Det er perfekt til 2 personer.

‘The Family Apartment’ ligger også på 2. sal og har 2 komfortable uafhængige soveværelser (hver med to enkeltsenge), privat køkken med køleskab, induktionskomfur, et badeværelse med bruser og en smuk stue med tv. Air Condition på værelset om sommeren og centralvarme om vinteren.

+-

Aktiviteter

Aktiviteter

Takket være det omkringliggende landskab med Tramuntana bjergkædens skråninger har Alaró gode muligheder for nogle af øens bedste cykelruter og rummer desuden mange kendte vandrestier. Blandt andet kan du tage den smukkeste vandretur op til ruinerne af middelalderslottet Castell d’Alaró. Det tager omkring et par timer at vandre til toppen, som er 800 meter over havet, men det er det hele værd på grund af den mest fantastiske udsigt ud over bjergene, havet og kysten hele vejen til Palma.

Alcúdia ligger kun 20 min. væk, og er det strandvejr, er det fristende at tage på tur og få en dukkert og nyde stranden.

Har du lyst til at udforske Palma og shoppe, er der kun 20 minutter dertil. Palma er en flot by, og her er der både by-liv, strande og de flotteste havne med de største og mest imponerende lystyachter samt krydstogtskibe.

Can Fressa tilbyder at arrangere cykeludlejning, guidede vandreture, massage m.m. Derudover er byhusets garage for nylig blevet omdannet til en vinbar, og der kan arrangeres en aften med vinsmagning med tapas for dem der ønsker at udforske lokale mallorcinske og spanske vine.

+-

Forlæng rejsen

Har du lyst til at blive nogle ekstra dage og opleve noget mere af Mallorca kan du forlænge rejsen evt. med nogle dage i Palma. Vi hjælper gerne med planlægning.

+-

Karen Loy

Karen Loy er uddannet Hatha Yoga lærer/ Holistic Nutrition & Lifestyle Coach og har over 30 års erfaringer i formidling af yogaen, den holistiske livsstil og det at nyde naturen.

Yoga er meget mere end dens fysiske bevægelse. Den er også en visdomslære, hvor du kan opnå en større bevidsthed mellem krop, sind og ånd”.

Min vision er balance. At skabe balance i livet, balance mellem gøren og væren –  at yde og at nyde. Jeg finder balancen med inspiration fra og passion for yoga, meditation, naturen, årstiderne og ren energi. Jeg tror, at når vi kommer tættere på biorytmen i universet og dens cyklusser, forenes vores krop, sind og ånd med det, som er eksistentielt for vores overlevelse. Jeg ser det som de gamle yogier, der sad og tænkte, da de opfandt yogaens gamle tekster og skrifter.

Der er så meget viden og visdom at hente, når vi kigger på den sameksistens, der er mellem os og naturen. Yogaen bruger jeg som vejen til den fysiske oplevelse af velvære, meditation som nøglen til nervesystemet og naturens omgivelser som “hånden til ånden” rækker ud til de, som vil opleve.

Yoga’ens gavnlige virkning på kroppens smidighed, fleksibilitet og bevægelighed er anderkendt viden i dag. Utallige undersøgelser har også påvist, at Meditation – det at være til stede i åndedrættet og nuet – får sindet til at falde til ro og hente nyt overblik. Når vi samtidigt kombinerer disse redskaber med naturen, oplever vi en samhørighed, fornyet energi og velvære. Det er svært at beskrive – det skal opleves!

Dette enestående og traditionelle Manor House tilhørte engang efterkommerne af greven af Bearn. I århundreder blev huset, de omkringliggende godser, familien og byen bevaret takket være vinmarkerne og olivenlunde af høj kvalitet.

    6 dage

    Ankomst

    23. Oct 2021

    Hjemrejse

    28. Oct 2021

    Kommentar

    Kr. 7.790

    Bestil nu

    HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?

    Inkluderet i basispakke

    • Yoga dagligt i henhold til program
    • Login til egen profil
    • Råd og vejledning til, fly, forsikring, pakkeliste mm.
    • 24 timers vagttelefon
    • Bidrag til rejsegarantifonden

    Yoga resortet

    • Indkvartering i dobbeltværelse i lejlighed i Can Fressa Manor House.
    • Enkeltværelse ekstra kr. 800
    • Brunch og aftensmåltid i henhold til program
    • Yoga timer i yoga rum, haven og tagterrasse
    • Udendørs pool og solsenge
    • Stort fuldt udstyret fælles køkken
    • Skyggedækket udendørs spiseplads
    • Grill område
    • Ping Pong bord
    • Mulighed for service til at arrangere aktiviteter
    • Rabatter på lokale tjenester

    HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN?

    Tranport

    • Flybillet
    • Transfer til og fra lufthavn ved ankomst og afrejse.
    • Vi anbefaler at samles flere og tage en taxa eller bus.
    • Adventure Heart vil informere om mulighederne
    • Rejsen gennemføres ved minimum ved 8 personer og skal bekræftes af Adventure Heart inden flybestilling.

    Forsikring

    • Rejseforsikring
    • Sygdomsafbestilling
    • Vi tegner gerne ovenstående

    Ekstra aktiviteter på resortet

    • Cykeludlejning
    • Bådudlejning
    • Guidede vandreture
    • Massage
    • Udflugter

    Andet

    • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
    • Drikkevarer og drikkepenge (efter lokal skik, chauffører mm.)
    • Ekskursioner og aktiviteter udover program
    • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol

    Det skal du være opmærksom på:

    Ved indrejse til Spanien er der krav om fremvisning af en negativ PCR- eller TMA test for alle rejsende.

    Det er den rejsendes eget ansvar at opfylde destinationslandets indrejsekrav og være i besiddelse af de nødvendige dokumenter.

    Vi gør ligeledes opmærksom på, at der kan komme yderligere indrejsekrav f.eks. i kraft af et coronapas.

    Vi anbefaler altid at holde sig løbende orienteret på:
    https://spanien.um.dk/da/rejse-og-ophold/nycoronavirus-covid19/

    *NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

    close
    Scroll to Top