Næste afgang:

26. Sep 2020

Varighed:

7 dage

Aldersspænd:

21+

Programpris i kr. fra:

8.890
  • Idyllisk landsby
  • Naturskønne omgivelser
  • Vandreture
  • Lokal atmosfære
  • Skønt hus

7 dages yoga retreat i hjertet af Mallorca

med yogalærer Lotte Ljungstrøm

Can Fressa Manor House ligger midt i den smukke by Alaró, en historisk og charmerende lille by skønt beliggende i en grøn dal beskyttet af Tramuntana-bjergene og vinmarker.  Det perfekte sted til at skabe balance i sind og krop igennem yoga og de fantastiske omgivelser. Stedet er en skjult perle, hvor du med sikkerhed vil finde fred og ro.  Her skal du dyrke yoga enten indenfor i huset eller udenfor i haven ved poolen.

Det idylliske og smukke torv i Alaró er lige rundt om hjørnet. Torvet er byens hjerte og summer af liv. Se det autentiske landsbyliv ved at vandre gennem de smalle, snoede brostensbelagte gader og opdag den smukke, mallorcinske arkitektur eller slå dig ned på torvet og udforsk de mange hyggelige, lokale caféer, restauranter og tapas-barer, mens du betragter livet omkring dig i den afslappede atmosfære.

Alaró ligger i hjertet af Mallorca, så hvis du får lyst til en energisk atmosfære og opleve bylivet,  ligger Palma og havet ikke langt væk. Er du til en strandtur, er Alcúdia tæt på.  Byens skønne beliggenhed i den fantastiske natur med bjerge, sletter og skove gør stedet ideelt for udendørs aktiviteter, såsom vandring og cykling, men måske er livet bare at være i det skønne mallorcinske hus med YOGA og afslapning både ude og inde.

“Yoga does not just change the way we see things, it transforms the person who sees.” – B.K.S. Iyengar

Om stedet

CAN FRESSA

Dette majestætiske gamle byhus er kærligt vedligeholdt og for nyligt blevet renoveret men har bevaret sin autencitet og charme. Det har en stor dejlig have med pool, hvor du kan solbade og nyde livet. Stedet har også et rummeligt køkken, som kan bruges til gruppe middage og morgenmad. Desuden er der et rum til yoga og meditation. Ligeledes byder den skønne have og byhusets tagterrasse på  plads til yogasessioner, men generelt vil de foregå omkring poolen

Da Can Fressa ligger i hjertet af den maleriske by Alaró og 1 minut fra det summende torv, kan du hurtigt smutte ud og nyde en café con leche på en lokal café eller udforske de brostensbelagte sidegader med utallige spændende spisesteder. Hver lørdag morgen er der et ugentligt travlt marked, som er pulserende af liv og hyggelig lokal atmosfære. Her kan du gå på jagt efter lokale, friske råvarer samt tøj og ting.  Huset har høje havevægge, som medvirker til, at stedet er privat og stille trods sin beliggenhed i landsbyen.

Der er inkluderet brunch efter morgenyoga samt aftensmad på stedet.

+-

YOGA'en

YOGA’en

Lotte Ljungstrøm vil være yogalærer på rejsen og her et par ord fra hende:

“Min Yoga undervisning byder på en blanding af de bedste Yoga former. Hatha Yoga, Restorative Yoga samt Yin Yoga. Enhver Yoga time bygges langsomt op med opvarmende øvelser og afsluttes blidt med Shavasana og Yoga Nidra, som er som desserten efter en god middag – afspænding for krop og sjæl.

Når jeg underviser er jeg fuldt ud engageret og opmærksom på dig. Jeg viser både Yoga stillingerne udført på måtten og hjælper og støtter dig derefter med din Yoga. Ved at hjælpe dig i stillingerne vil du dels mærke et ekstra godt stræk, men også samtidig blive bevidst om din egen krop og dens potentiale. Mange gange finder vi ud af, at vi kan mere end vi tror.

Hatha Yoga og Vinyasa Flow fører dig ind i en rolig meditativ og koncentreret tilstand, bygger din styrke op og giver dig balance og smidighed. Du lærer at bruge dit åndedræt, som giver dig ro og nærvær både til dine Yoga stillinger og til dig selv. Med ro og nærvær lærer du på magisk vis dig selv bedre at kende. Yoga er ikke bare fysisk, men også en blid indgang til de dybere lag af dig selv – sindet og sjælen.

Der vil være Meditation og Pranayama blandet ind i undervisningen, hvor du lærer at finde stilhed og mærke nuet via gode Yoga teknikker. Jeg bruger teknikker fra mindfulness, drømmerejser og visualiseringer. Dette påvirker både blodtryk, tankemylder, angst og uro i den gode retning.

Efter en Yoga time vil du føle dig gladere og godt tilpas i kroppen, og du går altid fra en Yoga time og føler dig som en bedre udgave af dig selv.

Jeg har for øje at tilgodese hver enkelt elev og tilpasse undervisningen med hensyn til stærke sider og mindre stærke sider. Skulle du have skader af hvilken som helst slags, kan du altid tale med mig, og jeg vil give dig råd og vejledning til, hvordan du tager hensyn til dig selv. Ud over at være Yogalærer har jeg mange års erfaring som fysiurgisk behandler.”

Yoga programmet på resortet kan som basis se ud om følger men bliver tilpasset gruppens ønsker på stedet:

07.30 – 09.o0                   Blid og dynamisk Yoga der kickstarter din dag inkl. Pranayama, Meditation og Shavasana

17.00 – 18.30                   Introduktion til både Hatha, Restorativ og Yin Yoga inkl. Meditation og Shavasana

Læs mere om Lotte mange kvalifikationer under menu punktet “Om Yogaunderviser.

+-

Indkvartering

Indkvartering

Dette skønne Manor House huser 7 lejligheder af forskellig størrelse. På dette retreat har du mulighed for at få din egen lejlighed.

Garden Apartment’ ligger i stueetagen og har 3 soveværelser, 2 en-suite badeværelse samt et ekstra. Det er en meget rummelig og lys lejlighed, som er ideel til 4-5 personer. Da lejligheden ligger i stueetagen af ​​huset, har du direkte adgang til haven og poolen. Lejligheden har også et spiseområde i haven under vidunderlige bambusplanter. Der er ikke køkken, men der er et stort fuldt udstyret køkken i huset, som gæsterne kan bruge.

Husets ‘Summer Apartment’ ligger også i stueetagen og er ideel til 2 personer. Lejligheden har et smukt soveværelse med dobbeltseng, et badeværelse, en opholdsstue med køkken udstyret med køleskab og opvaskemaskine, privat terrasse ved siden af ​​haven og poolen. Derudover er der Air Condition om sommeren og centralvarme om vinteren.

På 1. sal ligger lejligheden ‘Formentera’. Denne lejlighed har et soveværelse med dobbeltseng og et badeværelse. Der er et lille køleskab og kedel i rummet, men hvis du skal forberede større måltider, kan du benytte dig af det delte køkken i stueetagen. Lejligheden har ikke aircondition, men værelserne er meget kølige om sommeren. Blæsere er tilgængelige hvis nødvendigt.

‘Cosy Apartment’ ligger også på 1. sal. Denne lejlighed er ideel til 4 personer. Den har to soveværelser med dobbeltsenge, en stue, et køkken, et badeværelse med bruser og badekar, et badeværelse mere med bruser og endnu stor stue med pejs. Derudover har lejligheden også en smuk privat terrasse med udsigt til haven og bjergene. Air Condition om sommeren og centralvarme om vinteren.

Husets  ‘Vintage Apartment’ ligger på 2. sal og har et komfortabelt soveværelse med en dobbeltseng, et badeværelse, en smuk stue med tv og privat køkken med køleskab og induktionskomfur.

På samme etage ligge ‘The Double Apartment’ som har et soveværelse med dobbeltseng, badeværelse og en åben opholdsstue med køkken. Det er perfekt til 2 personer.

‘The Family Apartment’ ligger også på 2. sal og har 2 komfortable uafhængige soveværelser (hver med to enkeltsenge), privat køkken med køleskab, induktionskomfur, et badeværelse med bruser og en smuk stue med tv. Air Condition på værelset om sommeren og centralvarme om vinteren.

 

+-

Aktiviteter

Aktiviteter

Takket være det omkringliggende landskab med Tramuntana bjergkædens skråninger har Alaró gode muligheder for nogle af øens bedste cykelruter og rummer desuden mange kendte vandrestier. Blandt andet kan du tage den smukkeste vandretur op til ruinerne af middelalderslottet Castell d’Alaró. Det tager omkring et par timer at vandre til toppen, som er 800 meter over havet, men det er det hele værd på grund af den mest fantastiske udsigt ud over bjergene, havet og kysten hele vejen til Palma.

Alcúdia ligger kun 20 min. væk, og er det strandvejr, er det fristende at tage på tur og få en dukkert og nyde stranden.

Har du lyst til at udforske Palma og shoppe, er der kun 20 minutters dertil. Palma er en flot by, og her er der både byliv, strande og de flotteste havne med de største og mest imponerende lystyachter samt krydstogtskibe.

Can Fressa tilbyder at arrangere cykeludlejning, guidede vandreture, massage m.m. Derudover er byhusets garage for nylig blevet omdannet til en vinbar, og der kan arrangeres en aften med vinsmagning med tapas for dem, der ønsker at udforske lokale mallorcinske og spanske vine.

 

+-

Lotte Ljungstrøm

Lotte har undervist i yoga i mere end 20 år og er uddannet Hatha Vinyasa yogalærer i USA med overbygning i Reflections Organs Training, og certificeret fra Yoga Allience. Hun er tillige uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør og zoneterapeut m.fl.

Yoga Allience er en international yoga uddannelse, som giver den største og
bedste certificering i verden, og som stiller garanti for kvaliteten.

Lotte er uddannet af Paula Tursi fra New York, stifteren af Reflections Yoga. Paula arbejder ud fra Bonnie Bainbridge Cohen principper, og begge er i dag kendt, som nogle af de dygtigste indenfor deres felt. Det er ud fra deres principper i yoga, kropsterapi og psykoterapi at Lotte har dannet sit grundlag og viden for sin undervisning.

Uddannelser og kurser: Yoga Allience certificeret yoga lærer, FDZ zoneterapeut, Kurland certificeret spa træner, Kost- og livstils vejleder, Thai yoga massør, Sports zoneterapeut, Øreakupunktør, Terapeut i organisk manuel terapi, Fitness instruktør, Effekt & MBL instruktør m.fl.

Dette enestående og traditionelle Manor House tilhørte engang efterkommerne af greven af Bearn. I århundreder blev huset, de omkringliggende godser, familien og byen bevaret takket være vinmarkerne og olivenlunde af høj kvalitet.

 

    7 dage

    Ankomst

    26. sep 2020

    Hjemrejse

    02. okt 2020

    Kommentar

    Kr. 8.890

    Bestil nu

    HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?

    Inkluderet i basispakke

    • Yogaundervisning dagligt i henhold til program
    • Login til egen profil
    • Råd og vejledning til, fly, forsikring, pakkeliste mm.
    • 24 timers vagttelefon
    • Bidrag til rejsegarantifonden

    Yoga resortet

    • Indkvartering i dobbeltværelse i lejlighed i Can Fressa Manor House.
    • Enkeltværelse ekstra kr. 800
    • Brunch og aftensmåltid i henhold til programmet
    • Yoga timer i yoga rum, haven og tagterrasse
    • Udendørs pool og solsenge
    • Stort fuldt udstyret fælles køkken
    • Skyggedækket udendørs spiseplads
    • Grill område
    • Ping Pong bord
    • Mulighed for service til at arrangere aktiviteter
    • Rabatter på lokale tjenester

    HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN?

    Tranport

    • Flybillet
    • Transfer til og fra lufthavn ved ankomst og afrejse.
    • Vi anbefaler at samles flere og tage en taxa eller bus.
    • Rejsen gennemføres ved minimum ved 8 personer og skal bekræftes af Adventureheart inden flybestilling.

    Forsikring

    • Rejseforsikring og
    • Sygdomsafbestilling,  tegner vi gerne

    Ekstra aktiviteter på resortet

    • Cykeludlejning
    • Bådudlejning
    • Guided vandreture
    • Massage

    Andet

    • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
    • Drikkevarer og drikkepenge (efter lokal skik, chauffører mm.)
    • Ekskursioner og aktiviteter udover program
    • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol

    *NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

    close
    Scroll til toppen