- Historisk italiensk villa
- Storslået arkitektur fra 1900-tallet
- Autentisk og betagende ejendom
- Selvforkælelse
- Tæt på Milano og Como
Yoga retreat i skøn italiensk historisk villa
– med vores engagerede yogalærer
I det nordlige Italien tæt på Milano ligger Villa Mapelli Mozzi på en landlig og fredefyldt landlig ejendom i Casatenovo i Lombardi-regionen. De oprindelige fundamenter er fra et kloster fra 1400-tallet, og den nuværende bygning er fra begyndelsen af 1900-tallet smukt beliggende i en 18.000 m2 engelsk inspireret anlagt park. Kom med på et vidunderligt yoga retreat til denne smukke villa, hvor du vil få en unik oplevelse her i Sydeuropas varme. Den skønne villa skaber de herligste rammer for at fordybe sig i historie og filosofi både den italienske og den mere spirituelle og fysiske indenfor yogaverdenen. Begge hylder glæden, farver, skønhed og originalitet og vi nyder det hele alt i mens vi genfinder ro, væren og de indre styrker.
Den smukke park repræsenterer en idealiseret opfattelse af naturen. Man er omgivet af vidunderlig natur og store træer, og det er som at tage tilbage til fortiden, hvor en betagende, landskabslignende og billedskøn have skaber en idyllisk atmosfære.
Milano er Lombardi-regionens hovedstad og Italiens næststørste by, og er blandt andet kendt som en af de største modebyer i Europa. Selv om byen nok mest er kendt for at føre sig frem med stil og dyre mærker, har den smukke by meget andet end mode at byde på. I byens storslåede arkitekturtegnede områder og gamle, charmerende gader finder du restauranter med ægte italiensk stil, verdensberømte seværdigheder og hyggelige kaffebarer. Milano – kommer af ordet Mil / Milan, som betyder union eller at mødes. Foruden Milano ligger retreatet kun 20 minutters kørsel fra Comosøen, som med sine 410 meters dybde er en af Europas dybeste søer, og helt sikkert ligeledes er et besøg værd.
Det kan ikke undgås, at kombinationen af stedet og yoga’en vil give dig positive effekter i krop, sind og sjæl – og forhåbentlig inspirere til at vedligeholde denne sunde livsstil.
Villa Mapelli Mozzi
Villa Mapelli Mozzi
Villaens historie daterer sig tilbage til 1400-tallet, hvor den oprindeligt opstod et gammelt kloster, som i dag menes stadig at befinde sig på den 18.000 kvm store grund.
Villaen har i løbet af de seneste århundrede gennemgået en større renovation med respekt for historien og årtierne.
I dag bliver villaen drevet som hotel, og kan med sine store arealer, fordelt på gårdsplads, have og villa, samtidig anvendes til flere forskellige arrangementer. Villaen anvendes ligeledes til arrangementer som bryllupper, konferencer, team-building og gallamiddage.
Villaen er familie-ejet familien Mapelli Mozzi og er siden 2020 ligeledes under royalt ejerskab.
Læs mere om den overdådige villa under om stedet.
Program
Program
Din yogalærer har sammensat et alsidigt yoga program, hvor du bliver udfordret på styrke, balance og udholdenhed, og bliver mere bevidst om din krops kunnen. Programmet er afvekslende fra dag til dag, og bliver tilpasset jer og dagen. Der vil ligeledes være plads til, at I kan være kulturelle og have noget tid for jer selv.
I skal dyrke yoga udenfor i den smukke have eller indenfor i et af villaens mange tilgængelige og unikke rum.
Et dags program kunne se ud som følgende:
Kl. 06.30-07.30 | Morgen meditation |
Kl. 08.00-10.00 | Yoga |
Kl. 10.00 | Morgenmad |
Kl. 12.00 | Fritid |
Kl. 15.45-17.45 | Yoga |
Kl. 18.00 | Middag/Buffet |
Kl. 20.00 | Aftenmeditation |
YOGA'en
Yoga’en
Vores yogalærer på retreatet siger følgende:
“Yoga undervisningen byder på en blanding af de bedste Yoga former. Hatha Yoga, Restorative Yoga samt Yin Yoga. Enhver Yoga time bygges langsomt op med opvarmende øvelser og afsluttes blidt med Shavasana og Yoga Nidra, som er som desserten efter en god middag – afspænding for krop og sjæl.
Undervisningen er engageret og med opmærksom på dig. Vi gennemgår både Yoga stillingerne udført på måtten og hjælper og støtter dig derefter med din Yoga. Ved at hjælpe dig i stillingerne vil du dels mærke et ekstra godt stræk, men også samtidig blive bevidst om din egen krop og dens potentiale. Mange gange finder vi ud af, at vi kan mere end vi tror.
Hatha Yoga og Vinyasa Flow fører dig ind i en rolig meditativ og koncentreret tilstand, bygger din styrke op og giver dig balance og smidighed. Du lærer at bruge dit åndedræt, som giver dig ro og nærvær både til dine Yoga stillinger og til dig selv. Med ro og nærvær lærer du på magisk vis dig selv bedre at kende. Yoga er ikke bare fysisk, men også en blid indgang til de dybere lag af dig selv – sindet og sjælen.
Der vil være Meditation og Pranayama blandet ind i undervisningen, hvor du lærer at finde stilhed og mærke nuet via gode Yoga teknikker. Jeg bruger teknikker fra mindfulness, drømmerejser og visualiseringer. Dette påvirker både blodtryk, tankemylder, angst og uro i den gode retning.
Efter en Yoga time vil du føle dig gladere og godt tilpas i kroppen, og du går altid fra en Yoga time og føler dig som en bedre udgave af dig selv.
Vi vil altid have et øje for at tilgodese hver enkelt elev og tilpasse undervisningen med hensyn til stærke sider og mindre stærke sider. Skulle du have skader af hvilken som helst slags taler vi om det og vil kan give dig råd og vejledning til, hvordan du tager hensyn til dig selv.
Indkvartering
Indkvartering
Villa Mapelli Mozzi er en enestående villa, der er omgivet af park og have på 18.000m2, som er inspireret af den engelske have fra det 17. århundrede.
På stueetagen findes der 4 receptioner og to biblioteker, der er indrettet med fine gamle møbler, som afspejler villaens alder og skaber en unik atmosfære. Villaen har fine detaljerede særpræg som stukloft, venetianske gulve og antik eg.
Villaen har med sine 19 værelser plads til 39 gæster. Der findes 13 værelser i villaen, 4 i stald-huset og 2 i det Røde Hus.
På villaens første sal er der adgang til værelserne gennem det smukt dekorerede galleri, der har en smuk udsigt udover parken. Værelserne i villaen har alle badeværelser tilknyttet.
Aktiviteter
Aktiviteter
Nyd solens stråler ved villaens pool, som er omgivet af den smukke park og nyd imens duftene fra de mange frugttræer i nærheden.
Du kan tage en gå-tur gennem parken, nyde en bog og blot nyde de mange indtryk, som villaen giver. Der er også mulighed for at spille pool, fodbold, volleyball og bordtennis.
Har du lyst til at være mere kulturel, kan du tage ind til Milano, som ligger 40 minutter fra villaen. I Milano er der mange muligheder for at være kulturel. Her kan du opleve Milano Katedral, gå på shopping, tage en traditionel hop-on / hop-off bus eller nyde en af de mange caféer.
Har du lyst til at være mere til den aktive side, er der mulighed for at arrangere ture til tennisbaner, ridning og cykeludlejning, som kun ligger 5 minutter væk i bil. Dette er ikke inkluderet i prisen.
Comosøen ligger desuden ikke mere end 20 minutter væk, så det er oplagt at tage hen og opleve den smukke sø. Comosøen er Italiens 3. største sø, kun overgået af Gardasøen og Lake Maggiore og er helt sikkert et besøg værd.
Villa Mapelli Mozzi er en pragtfuld villa beliggende i hjertet af det smukke Brianza landskab.
Villaen menes at kunne spores tilbage til 1400-tallet, hvor et gammelt kloster, som i dag menes at ligge i den nuværende rustikke gårdhave foran villaen, oprindeligt lå.
I løbet af de seneste århundrede er der blevet foretaget renoveringer af bygningens struktur, og i 1929 blev villaen renoveret med stilistiske ideer, der forstærkede det 18. århundredes karaktertræk af villaen.
Villaen ejes af familien Mapelli Mozzi, som udover denne villa, også ejer et større og neoklassiske palads af samme navn, som er placeret i Bergamo-provinsen. Seneste ejer i familien er Edoardo Mapelli Mozzi, som er gift med Prinsesse Beatrice, barnebarn af Dronning Elisabeth af Storbritannien.
HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?
Inkluderet i basispakke
- Yogaundervisning dagligt i henhold til program
- Login til egen profil
- Råd og vejledning til, fly, forsikring, pakkeliste mm.
- 24 timers vagttelefon
- Bidrag til rejsegarantifonden
Villa Mapelli Mozzi
- 5 x overnatninger på Villa Mapelli Mozzi
- Morgenmad og aftensmad i henhold til program
- Håndklæder og sengelinned
- Fri wifi i hele villaen
Hotel faciliteter
- Pool
- Gårdhave
- Bibliotek
HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN?
Transport
- Flybillet
- Transfer til og fra lufthavn udenfor gruppeankomst. Vi anbefaler samlet gruppeankomst
- NB. Rejsen gennemføres ved minimum ved 8 personer og skal bekræftes af Adventure heart inden flybestilling.
Forsikring
- Rejseforsikring
- Sygdomsafbestilling, kan tegnes
Andet
- Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
- Drikkevarer og drikkepenge (efter lokal skik, chauffører mm.)
- Ekskursioner og aktiviteter udover program
- Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol
Det skal du være opmærksom på:
Ved boarding af fly til Italien skal du fremvise det europæiske coronapas med certifikat for fuld COVID-19 vaccination, immunitetscertifikat for tidligere smittede eller en negativ COVID-19-test (PCR eller kvik/antigentest), som højst må være 48 timer gammel.
Det er den rejsendes eget ansvar at opfylde destinationslandets indrejsekrav og være i besiddelse af de nødvendige dokumenter.
Man skal desuden udfylde en online “digital Passenger Locator Form” som skal fremvises ved boarding af flyet.
Vi anbefaler altid at holde sig løbende orienteret på:
https://italien.um.dk/da/rejse-og-ophold/nycoronavirus-covid19/
*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.