• Wellness Retreat Perle
  • Spa & Wellness faciliteter
  • Sydlandsk & Balenesisk kombo-stemning
  • Fredfyldt naturområde

5 dages retreat på wellness center v/ Malaga

med lokal yogalærer

 

Tag med til din “Time-Out” på dette unikke Wellness Retreat Center beliggende i fredfyldt skovområde og naturskønne omgivelser med fantastisk udsigt til Sierra de Las Nieves bjergene.
Det er det perfekte sted at genvinde ro og balance i krop, sind og sjæl igennem yoga, afslapning, fysisk aktivitet og eventuelt spa-behandlinger m.m. Stedet er en skjult “Hide-Away” i en kombination af Spanien og Asien med tydelig inspiration fra Bali, Thailand og Vietnam i indretning og gastronomi.

Du skal nyde livet i denne skønne del på Costa del Sol med det vidunderlige klima og fokus på sund livsstil, sunde måltider af gode råvarer og gode vandre ture, hvis du har lyst til det.

Yoga undervisningen er en blanding af forskellig yoga som fører dig ind i en rolig meditativ og koncentreret tilstand. Bygger din styrke op og giver dig balance og smidighed. Du lærer at bruge dit åndedræt, som giver dig ro og nærvær både til dine yoga stillinger og til dig selv.

“Yoga does not just change the way we see things, it transforms the person who sees.” – B.K.S. Iyengar

Om stedet

Stedet

Unikt yoga & wellness retreat nær Malaga.

Huset er restaureret i 2011 og er skabt ud af en mangeårig drøm om at have et refugium og “Hide-Away”, hvor man kan lade op og nyde tid til sig selv med fokus på sin krop og hvad den måtte have brug for at aktivitet, hvile, kost og behandlingerne. Samt geare ned mentalt og dermed give sin hjerne en pause og sin sjæl mere plads…

Her er topmoderne faciliteter bl.a. en udendørs opvarmet pool, spa, sauna, tyrkisk dampbad og fitnessfaciliteter. Specialister i Yoga og Pilates giver inspirerende daglige timer, og der er også mulighed for personlig træning, meditation, personlig vejledning/coaching og ernærings-vejledning, såfremt man har lyst til at tilkøbe dette. Centret er beliggende i en nationalpark, så du kan også nyde vandreture eller blot nyde en af de mange spa-behandlinger.

+-

Program

Du kan glæde dig til at dyrke behagelig yoga, som blandt andet vil skabe harmoni og balance i kroppen. Programmet er alsidigt og der er plads til at komme med ønsker.

Foruden yoga vil der være plads til tid på egen hånd, hvor man kan være kulturelle eller nyde varmen ved hotellets skønne pool.

Et dags program kan se ud som følger:

Kl. 07.30-09.00 Yoga session
Kl. 09.00-10.30 Morgenmad
Kl. 10.30-13.30 Fritid til afslapning eller aktiviteter 
Kl. 13.30-16.00 Frokost på egen hånd eller sammen
Kl. 17.00-18.30 Yoga session / Fritid
Kl. 18.30-19.00 Nogle dage meditation.
Kl. 19.30-21.00 Middag
+-

YOGA'en

YOGA’en

Du kan glæde dig til nogle dage, hvor du vil blive inspireret til at passe bedre på dig selv og lære dig selv bedre at kende.

Yoga niveauet tilpasses alle. Yogaen med vores yogalærer handler ikke om at kringle din krop men at lytte til den, tilpasse med alternativer eller redskaber, yde for at nyde, og lade legen på måtten udfolde sig. Måtten er din.

En typisk yoga session henter inspiration fra flere yogastilarter: Hatha, Yin, Kundalini og Chakra Yoga. Fysisk, mentalt og spirituelt har yoga asanas, filosofi, og meditation forvandlet sig her i den vestlige verden til flere og mange kære navne.  Ingen tvivl, du vil løfte din egen praksis og viden til et højere niveau.

Hver dag starter vi med yoga fra ca. 7:30 til 9:00, efterfulgt af morgenmad. At starte dagen med meditation og bevægelse kickstarter fordøjelsen og vores energi. Øvelserne vil være både stående, siddende og liggende.

Efter morgenmaden vil der være mulighed for at have lidt tid til sig selv; gå en tur, hvile, eller nyde nogle af omgivelserne på stedet eller i omegnen. Måske ønsker du at gøre noget sammen med nogle af de andre medrejsende, måske har du lyst til at gøre det alene. Det bestemmer du.

Eftermiddagene vil byde på en skøn fletning af restorativ og yin yoga fra ca. 16:30 til 18:00. Øvelserne vil for det meste være siddende eller liggende, måske nogle enkelte stående asanas. På en skøn rolig måde afslutter vi dagen med at genetablere kroppens energisystem og velvære.

Om aftenen vil det være mulighed for at lade dig inspirere af yogaens filosofi eller andre livsbekræftende emner måske med inspiration fra stedet, dens historie eller andet.

Dagene skal starte med nysgerrighed og åbenhed og sluttes med taknemmelighed. Vi glæder os til at inspirere dig.

+-

Indkvartering

Indkvartering

Værelserne er i enkelt og elegant design og kendetegnet ved minimalisme og øje for detaljen. Filosofien er at man nyder mødet mellem kulturen i Østen og Vesten. Omend designstilen er enkel er der luksuriøse marmorbadeværelser, fint linned, fladskærms-tv og stilfulde moderne møbler.

Der er egen terrasse eller balkon til værelserne, som ideelle steder at slappe af og nyde effekten af yoga og behandlinger.
Her er 12 Premium-værelser og 3 junior suiter. Alle værelser har en unik indretning. De to junior suiter har en stor terrasse med udsigt over den smukke have. Den tredje junior suite har en separat stor stue, og man kan nyde det offentlige have område, når man træder ud af sit værelse.

+-

Aktiviteter

Relax & Rejuvenate

Tag dig tid til at slappe af og forkæl dig selv med detox, spa- & wellnessbehandlinger. Vælg mellem massage, ansigtsbehandlinger, manicure og pedicure og meget mere.

Kulturoplevelser

Andalusien har et stort kulturelt og historisk udbud midt i den helt vidunderlige spanske stemning, som omfavner én af skøn feriefølelse. Byerne Fuengirola, Marbella og Sevilla er oplagte muligheder, men det vil være lettest, hvis du lejer bil.

Vandring

Dette område er fantastisk til gode vandreture.

 

+-

Omkring Malaga og Andalusien -regionen er der så meget skønhed og historie at suge til sig. Både Sevilla og Ronda er populære og must-see byer. Sidstnævnte er en af Spaniens ældste og mest charmerende byer. Det har været beboet af romere og maurere, og du kan mærke historien rundt om dig i dens brostensbelagte gader, gamle palæer og stenkirker. Byen ligger usikkert på toppen af en klippe med udsigt over bølgende bakker og Andalusiens hvide landsbyer. Den smukke udsigt er en, du ikke let glemmer.

Du må også besøge den lille by, Monda ligger tæt ved, som er gennemsyret af smuk historie og arkitektur, så man føler sig hensat til fordums tider.

Centret lige ved hovedvejen til Marbella, og receptions-teamet vil med glæde arrangere transfer og komme med forslag til dagsture i regionen.

Retreatet er beliggende 40 minutters kørsel fra Malaga lufthavn.

Her er topmoderne faciliteter bl.a. en udendørs opvarmet pool, spa, sauna, tyrkisk dampbad og fitnessfaciliteter. On-site specialister i Yoga og Pilates giver inspirerende daglige timer, og der er også personlig træning, meditation, personlig vejledning/coaching og ernærings-vejledning. Stedet er beliggende i en nationalpark, kan du også nyde vandreture eller blot nyde en af de mange spa-behandlinger.

Selvom vi alle er forskellige med alt fra diætkrav til fysiske og følelsesmæssig tilstand handler det om at nå det fælles mål at komme nærmere eller udbygge positive tankegang og gode og bæredygtige vaner, der let kan fungere i vores travle hverdag. Det er fokus på dette retreat!

Udstyr:

Der er alt yogaudstyr på stedet: Yogamåtter, blokke og tæpper på stedet, som man frit kan benytte.
Nogle foretrækker at medbringe egen yogamåtte på deres yogaretreats og -rejser.

Medbring evt. Tøj til både Yoga, Pilates, Fitness, badetøj til pool og sauna/hammam, såfremt du ønsker at benytte dig af faciliteter og tilbud.

Check in / Check ud:

Ankomstdagen: Fra kl. 15:00 – Yogaprogrammet begynder kl. 17:00
Afrejsedagen: Senest kl. 12:00 – Morgenmaden er slut kl. 10:30

Flytider:

Ankomstdagen: Lande i Malaga omkring kl. 12
Afrejsedagen: Afrejse fra Malaga omkring kl. 15 – eller derefter

HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?

Inkluderet i basispakke

  • Yogasessions i henhold til program
  • Login til egen profil
  • Råd og vejledning til, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timers vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Retreat stedet

  • Indkvartering i enkeltværelse
  • Morgenmad, frokost og aftensmåltid i henhold til program
  • Yoga timer i yogasal / haven
  • Udendørs pool
  • Diverse wellness faciliteter

HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN?

Transport

  • Flybillet t/r Malaga lufthavn. NB! Bestil ikke før det er aftalt med os!
  • Transfer til og fra Malaga lufthavn Euro 80 pr. vej.

Forsikring

  • Rejseforsikring
  • Sygdomsafbestilling
    Man kan benytte links til Europæiske Rejseforsikring på vores site!

Ekstra aktiviteter på stedet

  • Malaga området
  • Wellness behandlinger kan tilkøbes på stedet

Andet

  • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
  • Drikkevarer og drikkepenge
  • Ekskursioner og aktiviteter udover program
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol

Det skal du være opmærksom på:

Covid-19:

Spanien har ophævet alle indrejserestriktioner for rejsende fra Danmark. Der kræves således hverken coronapas eller indrejseformular ved indrejse til Spanien.

Det er den rejsendes eget ansvar at opfylde destinationslandets indrejsekrav og være i besiddelse af de nødvendige dokumenter.

Vi anbefaler altid at holde sig løbende orienteret på:
https://spanien.um.dk/rejse-og-ophold/nycoronavirus-covid19

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

close
Scroll to Top