Retreatstedet er beliggende i Tisvildeleje er en skøn og hyggelig ramme for stille retreats og yogaophold. Her er fredfyldt i naturskønne omgivelser i Nordsjælland. Der er egen indgang til skoven og havet ligger i gåafstand, så det er oplagt at gå friske ture og smutte til stranden for et hurtigt morgen-havdyp eller en svømmetur.

Stedet kan rumme op til 22 overnattende gæster fordelt på 11 dobbeltværelser med delt toilet og bad.

Derudover er der en lydisoleret yogasal/mødelokale med alt nødvendigt udstyr samt hyggelige fællesarealer, bl.a. spiseområde med plads til langbordsmiddage og stor fællesstue der indbyder til afslapning og fordybelse.

Her er endvidere en 250 kvm sal med 7 meter til loftet, som er en ombygget ridehal, der er fuldt isoleret og akustikreguleret.