Næste afgang:

29. Apr 2022

Varighed:

3 dage

Aldersspænd:

18+

Programpris i kr. fra:

4.890
  • Historisk Gods
  • Smuk natur
  • Skønne fynske byer
  • Yoga
  • Aktiviteter

Yoga retreat på Billeskov Gods

med yogalærer Karen Loy

Vores sidste nye skud på stammen af skønne retreat steder. Har du lyst til en yoga weekend i naturskønne omgivelser rig på historie, så vil et retreat på Billeskov Gods på Vestfyn være lige noget for dig.

Midt i det naturrige Aarup på Vestfyn mellem Assens og Middelfart ligger Billeskov Gods, hvis historie går helt tilbage til 1577. Godsets bygninger har højt til loftet og udstråler samtidigt et moderne præg som følge af en omfattende renovering i 2012 i skandinavisk stil og høj kvalitet. Godsets historiske bygninger kombineret med de nyopførte værelser og mødefaciliteter gør Billeskov til et helt unikt bindeled mellem fortid og nutid og en perle for forsamlinger.

Et yoga retreat på Billeskov er både et unikt møde med fortiden og et kærkomment afbræk fra en hektisk hverdag. Efter et besøg i denne historiske oase, vil du opleve at komme hjem med fornyet og frisk energi. Stedets storhed giver den intense yoga og meditation nogle større dimensioner, som I sammen med jeres yogalærer vil udnytte i fylde drag både under yoga sessionerne og det fælles samvær.

“It’s not about being good at something, it’s about being good to yourself ”
                                                                                                                                                                                  ~ Unknown 

Om stedet

Billeskov Gods er rig på historie. Godsets hovedbygning blev oprettet i 1796 af Ludvig Frederik Wedell, og er i dets historie løbende blevet renoveret senest i 2012, hvor bygningens ydre forblev intakt men indvendigt blev indrettet med nye mødelokaler og Godskøkken med henblik på, at godset kunne anvendes som kursuscenter for forskellige aktiviteter.

Vi er så heldige at kunne byde på alle de dejlige faciliteter på et yoga retreat, først og fremmest yoga i Riddersalen,
den store dagligstue og det smukke køkken, som vil være centrum for vores måltider.
Desuden har Billeskov sin egen lille “Visions-ø”, hvor man alene eller sammen med sin gruppe kan meditere og skabe visioner.

Her i disse historiske bygninger og den smukke natur er kvalitet og nydelse i højsædet.

+-

Fre-Søn

PROGRAM

Der er lagt op til 3 dejlige dage med yoga hver dag i denne weekend på godset, og jeres yogalærer har sammensat et godt og alsidigt program. I vil blive udfordret på styrke og smidighed og vil  samtidigt få opbygget styrke i muskler og balance og finde ro i dejlig meditation.

Fredag:

Fra kl. 14.00 Ankomst og check in
Kl. 16.30-18.30 Hatha Yoga
Kl. 19.00-20.00 Aftensmad, en hovedret, efterfulgt af te/kaffe og kage.
Kl. 20.30-21.30 Aftentur og meditation

Lørdag:

Kl. 07.30-09.00 Morgen Yoga
Kl. 09.30-10.30 Morgenmad – Godsets morgenbuffet
Kl. 10.30-15.30 Fri til aktiviteter enten på godset eller i omegnen

Frokost sandwich kan indtages på stedet eller medbringes i parken eller på tur. .

Kl. 16.30-18.30

Kl. 19.00-20.00

YOGA

Aftensmad, 2 retter efterfulgt af te/kaffe og kage

Kl. 20.30-21.30 Aftentur og meditation

Søndag:

Kl. 08.00 – 9.30 Morgen Yoga
Kl. 09.30 Check ud fra værelserne
Kl. 10.00 Godsets morgenmad
Ca. Kl. 12.00 Farvel og tak for denne gang

“Godskøkkenet” vil være vores omdrejningspunkt for måltiderne. Her er hyggeligt, lyst og stemningsfyldt i sin moderne stil, men hvor man stadig kan mærke historien. Der er den skønneste udsigt til parken og de smukke omgivelser, og der en dejlig terrasse, hvor I kan nyde omgivelserne.

*Tidspunkterne i programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

+-

Yoga'en

Yoga’en

Yoga’en vil foregå i den smukke “Lille Riddersal”  med oprindelige smukke blå vægge eller i det store lokale med vinduer ud til parken. Vi udskifter borde og stole med vores dejlige yogamåtter. Er vejret til det, er det oplagt at tage en session ude i det grønne.

Karen Loy vil være din yogalærer på dette retreat. Du kan glæde dig til nogle dage, hvor du vil blive inspireret til at passe bedre på dig selv og lære dig selv bedre at kende.

Yoga niveauet vil være tilpasset, så alle kan være med. Yogaen med Karen handler ikke om at kringle din krop, men at lytte til den, tilpasse med alternativer eller redskaber, yde for at nyde, og lade legen på måtten udfolde sig. Måtten er din pause for en tid.

En typisk yoga session med Karen henter inspiration fra flere yogastilarter: Hatha, Yin, Kundalini og Chakra Yoga. Fysisk, mentalt og spirituelt har yoga asanas, filosofi, og meditation forvandlet sig her i den vestlige verden til flere og mange kære navne.
Ingen tvivl, du vil løfte din egen praksis og viden til et højere niveau.

Yogaundervisning vil også tage udgangspunkt i årstiderne, cyklusser og de 5 elementer. Hvis der er fuldmåne under vores ophold,
skal vi lave månehilsen. Hvis det er varmt, skal vi have fokus på det, som kan hjælpe kroppen til at køle ned, og omvendt.

Hver dag starter vi med yoga fra morgenstunden  efterfulgt af morgenmad. At starte dagen med meditation og bevægelse kickstarter fordøjelsen og vores energi. Øvelserne vil være både stående, siddende og liggende.

Efter morgenmaden vil der være mulighed for at have lidt tid til sig selv; gå en tur, hvile, eller nyde nogle af omgivelserne på stedet eller i omegnen. Måske ønsker du at gøre noget sammen med nogle af de andre yogier –  måske har du lyst til at gøre det alene.
Det bestemmer du.

Eftermiddagene vil byde på en skøn fletning af restorative og yin yoga. Øvelserne vil for det meste være siddende eller liggende, måske nogle enkelte stående asanas. På en skøn rolig måde afslutter vi dagen med at genetablere kroppens energisystem og velvære.

Om aftenen vil det være mulighed for at lade dig inspirere af yogaens filosofi eller andre livsbekræftende emner måske med inspiration fra stedet, dens historie eller andet.

Dagene skal starte med nysgerrighed og åbenhed og sluttes med taknemmelighed.
Jeg glæder mig til at inspirere dig, lyder det fra Karen.

+-

Indkvartering

Indkvartering

Billeskov har i alt 30 værelser, alle med eget badeværelse og gratis trådløst internet. Deltagerne kan benytte godsets 20 store enkeltværelser samt 10 moderne og luksuriøse dobbeltværelser, hvor der er fri udsigt til den skønne, omkringliggende natur. Hvert dobbeltværelse har desuden eget køkken med køleskab samt opholdsstue. Der er også mulighed for at opholde sig i den lille riddersal, pejsestuen og vognporten. Derudover har Godset en stor P-plads med plads til over 50 biler samt gratis parkering.

Er man til friluftsliv og elsker at sove under åben himmel, kan man ligeledes vælge at overnatte i et af godsets 3 udendørs shelters med tilhørende bålhytte.

+-

Aktiviteter

Aktiviteter

Billeskov rummer mange muligheder for aktiviteter, både på og omkring godset. Ud over at kunne udforske de spændende historiske bygninger, vil der også være rig lejlighed til at vandre rundt i de idylliske naturomgivelser og betragte det maleriske miljø. Et besøg til ”visions-øen”, der indbyder til refleksion og fordybelse er et absolut must.

Bygningerne har endvidere “pejsestuen” og “vognporten”, som bruges til forskellige formål.

Aktiviteter i området kunne være BridgeWalking på den gamle Lillebæltsbro, Hvalsafari, besøg til den hyggelige by Middelfart, som også rummer det interessant Keramik museum “Clay” eller hvis man er glad for golf ligger der en golfklub 15 min. fra Godset.

+-

Godset blev opført i 1577 af Steen Bille, hvis slægt lagde navn til hovedgården. Godset var i slægtens eje i næsten 100 år, inden Christian Bille i 1661 solgte det til den dansk-svenske adelsslægt Gyldenstierne. Efterfølgende skiftede godset hyppigt ejere, indtil det i 1777 blev opkøbt af Ludvig Frederik Wedell fra Wedell-slægten. Wedell lagde Billeskov ind under grevskabet Wedellsborg, der var blevet oprettet 1672 af tyskeren Wilhelm Friederich Wedell. I 1926 i forbindelse med lensafløsningen blev store dele af godset jordtilliggende udstykket til husmandsbrug.  Billeskov er siden da forblevet i Wedell-slægtens eje, og tilhører i dag efterkommer Bendt Hannibal Tido Wedell.

Karen Loy

Karen Loy er uddannet Hatha Yoga lærer/ Holistic Nutrition & Lifestyle Coach og har over 30 års erfaringer i formidling af yogaen, den holistiske livsstil og det at nyde naturen.

“Yoga er mere end blot de fysiske bevægelse. Den er også en visdomslære, hvor du kan opnå en større indsigt og bevidsthed mellem krop, sind og ånd”.

Min vision er balance. At skabe balance i livet, balance mellem gøren og væren –  at yde og at nyde. Jeg finder balancen med inspiration fra og passion for yoga, meditation, naturen, årstiderne og ren energi. Jeg tror, at når vi kommer tættere på biorytmen i universet og dens cyklusser, forenes vores krop, sind og ånd med det, som er eksistentielt for vores overlevelse. Jeg ser det som de gamle yogier, der sad og tænkte, da de opfandt yogaens gamle tekster og skrifter.

Der er så meget viden og visdom at hente, når vi kigger på den sameksistens, der er mellem os og naturen. Yogaen bruger jeg som vejen til den fysiske oplevelse af velvære, meditation som nøglen til nervesystemet og naturens omgivelser som “hånden til ånden” rækker ud til de, som vil opleve.

Yogaens gavnlige virkning på kroppens smidighed, fleksibilitet og bevægelighed er anderkendt viden i dag. Utallige undersøgelser har også påvist, at Meditation – det at være til stede i åndedrættet og nuet – får sindet til at falde til ro og hente nyt overblik. Når vi samtidigt kombinerer disse redskaber med naturen, oplever vi en samhørighed, fornyet energi og velvære. Det er svært at beskrive – det skal opleves!

Yogaudstyr

Man skal selv medbringe yogaudstyr til dette retreat, da det ikke forefindes på stedet.

Medbring gerne:

  • Yogamåtte
  • To yogablokke
  • En yogapølle/pude
  • Tæppe

3 dage

Ankomst

29. Apr 2022

Hjemrejse

01. May 2022

Kommentar

Kr. 4.890

UDSOLGT

HVAD ER INKLUDERET I RETREATET?

Inkluderet i basispakke

  • Login til egen profil
  • 24 timers vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Inkl. moms, skatter og afgifter forbundet med opholdet

Billeskov Gods

  • 2 overnatninger
  • Indkvartering i enkelt eller dobbeltværelse
  • Morgenmad/brunch, frokost og aftensmåltid i henhold til program

Yoga

  • Dansk yogalærer
  • Yogasessioner i henhold til program

HVAD ER IKKE INKLUDERET I RETREATET?

Transport

  • Transport til og fra stedet

Ekstra aktiviteter

  • Aktiviteter udover programlagte er på egen hånd

Andet

  • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
  • Drikkevarer der ikke er nævnt under inkluderet
  • Lommepenge og personlige indkøb

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

close
Scroll to Top