Næste afgang:

23. Apr 2021

Varighed:

3 dage

Aldersspænd:

18+

Programpris i kr. fra:

3.990
  • Yoga
  • Historisk herregård
  • Fantastisk natur
  • Gisselfeld Kloster

3 dages yoga retreat på Hesede Hovedgård ved Gisselfeld

med yogalærer Karen Loy 

Tag en pause fra hverdagens hektiske tempo og kom med på denne skønne yoga-weekend til et vidunderligt sted og få en unik yoga oplevelse i smuk natur. Husets hyggelige atmosfære og idylliske beliggenhed skaber de ideelle rammer for et yoga retreat, hvor formålet er at finde fred og ro og genskabe balance i krop og sind. Stedet lægger op til fordybelse og er indrettet med fokus på at, der skal være rart at være, så man kan slappe af, trække vejret og nyde livet. Plej din krop og sjæl og og få fornyet energi under dygtig vejledning fra yogalæreren.

Under dit yogaophold har du også mange muligheder for at være i det aktive hjørne. Du kan blandt andet tage en løbetur i den smukke og dyrerige Hesede skov, besøge Gisselfeld Kloster, tage en tur i Skovtårnet og nyde den smukke udsigt eller brænde kalorier på klatrebanerne hos Camp Adventure. Mulighederne er mange, og du sætter selv grænser for, hvilken type weekend du har brug for.

Herregårdens store områder lægger ligeledes op til fordybelse og afslapning. Sæt dig på terrassen med en god bog – og med en udsigt over den smukke have og med dådyr der går og græsser bliver det ikke mere afslappende

N.B. Vedr. COVID-19
Alle deltagere skal fremvise Corona-pas; negativ Corona-test max. 72 timer gammel eller være færdig vaccineret. 

 

”Yoga is addition. Addition of energy, strength and beauty to body, mind and soul.” ― Amit Ray

Om stedet

Hesede Hovedgård

Hesede Hovedgård er bygget i 1827 og er gennem tiden blevet renoveret og indrettet med respekt for husets sjæl og historie.

Den er bygget og ejet af Gisselfeld Kloster og ligger på Margerit-ruten midt i den smukke sydsjællandske natur skabt til  et ophold med fred og ro. Jeres værtspar Kit og Claus bor selv i hovedhuset, som er hjemsted for deres store passioner: kunst & kultur, mennesker samt mad & vin. Værtsparret åbnede Hesede Hovedgård for gæster i 2019 og har skabt et helt særligt sted i de vidunderlige omgivelser. Stedet emmer af personlighed og ønsket om, at gæster skal føle sig velkomne og hjemme.

Kit har en stor passion for kunst, som kan ses overalt i huset, og du kan finde små finurlige tekstværker og komplimenter rundt omkring. Husets herre nærer en forkærlighed for vin, og man kan finde en lille, men udsøgt, vinkælder på gården. Både Kit og Claus er udadvendte mennesker, som nyder at møde nye mennesker, der har passion, appetit på livet og måske nogle spændende historier.  Parrets udadvendte, venlige og gæstfrie sind gør stedet til noget helt specielt.

Deres udsøgte mad er også en fornøjelse.

 

+-

Fre-Søn

Program

Der er lagt op til 3 dejlige dage med yoga hver dag i denne weekend på herregården, og jeres yogalærer Karen Loy har sammensat et godt og alsidigt program. I vil blive udfordret på styrke og smidighed og vil  samtidigt få opbygget styrke i muskler og balance. Yogaen foregår i “Galleriet”, som husets gamle, store spisestue kaldes med udgang til balkon og udsigt over den smukke park. Yogaen på vores ophold er for alle niveauer.

Fredag:

Ca. kl. 15.00 Ankomst og check ind
Kl. 16.30-18.30 Hatha Yoga – yoga
Kl. 19.00-20.00 Aftensmad efterfulgt af te/kaffe og kage.
Kl. 20.30-21.30 Aftentur og meditation

 

Lørdag:

Kl. 07.30-09.00 Morgen Yoga
Kl. 09.30-10.30 Morgenmad med friskbagte boller, æg, yoghurt, müsli, ost og frugt m.m.
Kl. 10.30-15.30 Valgfri udflugter eller afslapning på herregården. Der er mulighed for at tage på en udflugt til skovtårnet (ca. 4 km) med en fantastisk udsigt over Midtsjælland. Du kan fornøje dig i Camp Adventure eller besøge Gisselfeld Kloster slotspark,  som kun ligger 1,5 km fra Hesede Hovedgård.  Se mere under “Aktiviteter”
Kl. 16.30-18.30 Yin Yoga
Kl. 19.00-20.00 Aftensmad med dessert efterfulgt af en aftentur og meditation

Søndag:

Kl. 08.00 – 9.30 Morgen Yoga
Kl. 09.30 Check ud fra værelserne
Kl. 10.00 Brunch med friskbagte boller, æg, yoghurt, müsli, ost og frugt
Kl. 12.00 Farvel og tak for denne gang

På vejen hjem har du nu også mulighed for at besøge ovennævnte skønne steder.
Holmegård Glasværk Museum ligger ca. 10 km væk og er også et besøg værd.

*Tidspunkterne i programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

+-

YOGA'en

YOGA’EN

Karen Loy vil være din yogalærer og guide på denne rejse. Du kan glæde dig til nogle dage, hvor du vil blive inspireret til at passe bedre på dig selv og lære dig selv bedre at kende.

Yoga niveauet tilpasses alle. Yogaen med Karen handler ikke om at kringle din krop men at lytte til den, tilpasse med alternativer eller redskaber, yde for at nyde, og lade legen på måtten udfolde sig. Måtten er din.

En typisk yoga session med Karen henter inspiration fra flere yogastilarter: Hatha, Yin, Kundalini og Chakra Yoga. Fysisk, mentalt og spirituelt har yoga asanas, filosofi, og meditation forvandlet sig her i den vestlige verden til flere og mange kære navne.  Ingen tvivl, du vil løfte din egen praksis og viden til et højere niveau.

Yogaundervisning vil også tage udgangspunkt i årstiderne, cyklusser og de 5 elementer. Hvis der er fuldmåne under vores ophold, skal vi lave månehilsen. Hvis det er varmt, skal vi have fokus på det,  som kan hjælpe kroppen til at køle ned, og omvendt. 

Hver dag starter vi med yoga fra ca. 7:30 til 9:00, efterfulgt af morgenmad. At starte dagen med meditation og bevægelse kickstarter fordøjelsen og vores energi. Øvelserne vil være både stående, siddende og liggende. 

Efter morgenmaden vil der være mulighed for at have lidt tid til sig selv; gå en tur, hvile, eller nyde nogle af omgivelserne på stedet eller i omegnen.  Måske ønsker du at gøre noget sammen med nogle af de andre medrejsende, måske har du lyst til at gøre det alene. Det bestemmer du. 

Eftermiddagene vil byde på en skøn fletning af restorativ og yin yoga fra ca. 16:30 til 18:00. Øvelserne vil for det meste være siddende eller liggende, måske nogle enkelte stående asanas. På en skøn rolig måde afslutter vi dagen med at genetablere kroppens energisystem og velvære. 

Om aftenen vil det være mulighed for at lade dig inspirere af yogaens filosofi eller andre livsbekræftende emner måske med inspiration fra stedet, dens historie eller andet. 

Dagene skal starte med nysgerrighed og åbenhed og sluttes med taknemmelighed. Jeg glæder mig til at inspirere dig, lyder det fra Karen.

+-

Indkvartering

Indkvartering

Alle værelserne er nyrenoverede, og herregården har valgt at bibeholde værelsernes oprindelige navne, og du kan derfor komme til at overnatte i Salt & Øl, Stryge, Rulle, Forvalterens Spisestue, Filosoffen, Digteren, Musikeren eller Kunstneren.

Der er i alt 8 værelser, hvoraf 6 af værelserne har to enkeltsenge og to af værelserne har dobbeltsenge (140cm). De 8 værelser er fordelt på to etager, 4 på hver etage.
Værelserne der ligger upstairs, som 1. sal bliver kaldt, deles om et helt nyt badeværelse og et separat toilet.
Værelserne der ligger downstairs, som stueetagen bliver kaldt, deles ligeledes om badeværelse.
Alle værelserne er nyrenoverede og hvert værelse er unikt indrettet med nøje udvalgte møbler og samtidskunst på væggene. Værelserne har en smuk udsigt over den smukke have, hvor man kan forvente at se dådyr gå og hygge sig.

På 1. salen er der desuden en fællesstue samt køkkenalrum, hvor du kan lave dig en kop te eller kaffe.

+-

Aktiviteter

Aktiviteter

Tag en gåtur i Hesede skov, som ligger lige ved Hesede Herregård, og som med sit kuperede terræn og mange søer, er en af Sjællands flotteste skovområder. Skoven er rig på dyreliv, og du kan blandt andet risikere at se hjortevildt og fasaner, mens du nyder de smukke omgivelser. I skoven ligger restaurant Villa Gallina, som har en af Danmarks smukkeste beliggenheder. Her kan du få lækker frokost eller aftensmad, imens du nyder den vidunderlige natur.

Under dit ophold på Hesede Hovedgård, er det oplagt at besøge Skovtårnet, som ligger 4 km væk. Her kan du se mere end 25 km af den smukke Sydsjællandske natur og, hvis vejret er klart, kan man være heldig at se helt til København og Sverige. Du skal dog være opmærksom på, at skulle betale for at komme en tur i Skovtårnet, og du kan risikere også at skulle bestille tid til besøget.
Skovtårnet er en del af Camp Adventure, og her kan man også tage en tur i klatrebanerne, hvor du bliver udfordret både mentalt og fysisk. Banerne findes i forskellige højder og længder så alle kan være med.

Gisselfeld Kloster slotspark,  som kun ligger 1,5 km fra Hesede Herregård, hvor både det fortryllende orangeri “Paradehuset”  med tesalonen “Nattergalen”  (åbent 10-17)  og det gamle traktørsted, restaurant “Villa Galina” med den smukkeste beliggenhed ved søen er et besøg værd (åbent 12-16). Her kan du nyde frokost eller kaffe i skønne omgivelser.

Hvis du har behov for flere gode råd om aktiviteter mm., så spørg værtsparret til råds de hjælper glædeligt med at finde det helt rette til dig.

+-

Karen Loy Aronson

Karen Loy er uddannet Hatha Yoga lærer/ Holistic Nutrition & Lifestyle Coach og har over 30 års erfaringer i formidling af yogaen, den holistiske livsstil og det at nyde naturen.

Yoga er meget mere end dens fysiske bevægelse. Den er også en visdomslære, hvor du kan opnå en større bevidsthed mellem krop, sind og ånd”. 

Min vision er balance. At skabe balance i livet, balance mellem gøren og væren –  at yde og at nyde. Jeg finder balancen med inspiration fra og passion for yoga, meditation, naturen, årstiderne og ren energi. Jeg tror, at når vi kommer tættere på biorytmen i universet og dens cyklusser, forenes vores krop, sind og ånd med det, som er eksistentielt for vores overlevelse. Jeg ser det som de gamle yogier, der sad og tænkte, da de opfandt yogaens gamle tekster og skrifter. 

Der er så meget viden og visdom at hente, når vi kigger på den sameksistens, der er mellem os og naturen. Yogaen  bruger jeg som vejen til den fysiske oplevelse af velvære, meditation som nøglen til nervesystemet og naturens omgivelser som “hånden til ånden” rækker ud til de, som vil opleve. 

Yoga’ens gavnlige virkning på kroppens smidighed, fleksibilitet og bevægelighed er anderkendt viden i dag. Utallige undersøgelser har også påvist, at Meditation – det at være til stede i åndedrættet og nuet – får sindet til at falde til ro og hente nyt overblik. Når vi samtidigt kombinerer disse redskaber med naturen, oplever vi en samhørighed, fornyet energi og velvære. Det er svært at beskrive – det skal opleves!

Vi følger myndighedernes retningslinjer omkring covid-19, og anbefaler derfor af hygiejnemæssige årsager, at du så vidt muligt selv medbringer yogaudstyr:

  • Yogamåtte
  • To yogablokke
  • En yogapølle/pude
  • Tæppe

 

    3 dage

    Ankomst

    23. Apr 2021

    Hjemrejse

    25. Apr 2021

    Kommentar

    UDSKUDT pga COVID-19

    Kr. 3.990

    Bestil nu

    3 dage

    Ankomst

    19. Nov 2021

    Hjemrejse

    21. Nov 2021

    Kommentar

    Kr. 3.990

    Bestil nu

    HVAD ER INKLUDERET I RETREATET?

    Inkluderet i basispakke

    • Login til egen profil
    • 24 timers vagttelefon
    • Bidrag til rejsegarantifonden
    • Inkl. moms, skatter og afgifter forbundet med opholdet

    Hesede Hovedgård

    • 2 overnatninger
    • Indkvartering i dobbeltværelse
    • Kaffe og te
    • Morgenmad/brunch og aftensmad i henhold til program

    Yoga

    • Introduktion til Hatha- og Yin Yoga og meditation
    • 3 yogasessioner af halvanden times varighed
    • 1 yogasession af to timers varighed
    • Dansk yogalærer

    HVAD ER IKKE INKLUDERET?

    Transport

    • Alt transport er på egen hånd

    Ekstra aktiviteter

    • Alle aktiviteter er på egen hånd

    Andet

    • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
    • Drikkevarer der ikke er nævnt under inkluderet
    • Lommepenge og personlige indkøb
    • Tillæg ved enkeltværelse kr. 500,- pr. overnatning

    *NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

    close
    Scroll to Top