• Danske kystby stemning
  • Vidunderlig yoga
  • Stranden som nabo
  • Fredfyldt natur
  • Stevns Klint

3 dages yoga retreat i villa ved stranden

Hvis et YOGA retreat med fredfyldt natur lige ned til vandet tæt ved lille dansk kystby hører det til dine favoritter, så er dette retreat på dette dejlige sted på Stevns lige noget for dig.

Rødvig er en lille og hyggelig havneby på Stevns sydspids med lidt over 1.800 indbyggere. Meget af bylivet i Rødvig findes i de charmerende omgivelser omkring byens havn og strand. Rødvig havn skaber sammen med den velbesøgte lystbådehavn en hyggelig og levende stemning. Langs den smukke kyststrækning ved Stevns Klint, ligger også lystbåde og fiskekuttere, som er med til at skabe liv og sjæl i byens havn og på strand. Ved den nordlige badestrand er der mulighed for at bade, sole sig og nyde Rødvigs smukke og naturrige omgivelser. Det er også hyggeligt at handle lidt i Rødvig eller tage til Store Heddinge, som ligger tæt på byen.

”Life is at ease. Only the mind can be at tension.”
~ Sadhguru.
 

Om retreatet

Stevns Klint Strandpension

Strandpensionen ligger pittoresk placeret lige ud til åbne arealer og stranden, og den store dejlige og frodige have og de mange terrasser indbyder til masser af muligheder for udendørs aktiviteter. Nøgleord for pensionen er ro, fred, smuk natur, smuk udsigt, med enkel men lækker indretning.

Pensionen ligger lige ved trappe til stranden, med smuk udsigt over marker, Stevns Klint og Østersøen.

Her er flere gode fællesrum, 2 tekøkkener, TV stue og god plads til at finde sig en hyggekrog til lidt læsning eller anden fælles aktivitet. Køkkenerne kan anvendes til at anrette kold mad, men er ikke egnet til tilberedning af store måltider for mange personer.

Lige ved side af Stevns Klint Strandpension ligger Rødvig Havn. Oplev stemningen og duften af tjære og fisk i den gamle autentiske fiskeri- og lystbådehavn.

Der tilbydes fri Wi-Fi, gratis sengelinned og håndklæder.

Stevns Klint Strandpension er ubemandet i det daglige.
NB! Check-in og måltider foregår på Rødvig Kro & Badehotel beliggende 400 meter væk.

+-

Fre/Søn

Der er lagt op til 3 dejlige dage med yoga hver dag og jeres yogalærer har sammensat et godt og alsidigt program. I vil blive udfordret på styrke og smidighed og vil samtidigt få opbygget styrke i muskler og balance. Yoga’en vil foregå i et dejligt lyst lokale med vinduer og fri udsigt til haven.

 Dag 1:

Fra kl. 14.00 Ankomst og check in – senest kl. 16.00
Kl. 16.30-18.30 Hatha Yoga
Kl. 19.00-20.00 3 retters-middag efterfulgt af te/kaffe på Rødvig Kro
Kl. 20.00-21.00 Måske en aftentur og derefter fælles meditation

Dag 2:

Kl. 07.30-09.00 Morgen Yoga
Kl. 09.00-10.00 Morgenbuffet / Morgenmad ??
Kl. 10.00-15.30 Fri til aktiviteter enten på stedet eller i omegnen

Frokost sandwich kan indtages på stedet eller medbringes i parken eller på tur.

Kl. 16.00-17.30

Kl. 19.00-20.00

YOGA

3-retters middag efterfulgt af te/kaffe.

Kl. 20.00-21.00 Måske en aftentur og derefter fælles meditation

Dag 3:

Kl. 08.00 – 9.30 Morgen Yoga
Kl. 09.30 Check ud fra værelserne
Kl. 10.00 Morgenmad
Ca. kl. 10.30-12.30 Afslutning og  Farvel og tak for denne gang

Måltiderne foregår i Restauranten på Rødvig Kro

*Tidspunkterne i programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

+-

YOGA'en

YOGA’EN

Glæd dig til  nogle dage, hvor du får styrket din smidighed, din balance og dine muskler og vil lære at passe bedre på dig, din krop og den ny gode energi.

Vores dedikerede yogalærer vil tage godt hånd om dig. Hun har mange års erfaring og tilrettelægger programmet, så alle kan være med.  Undervisningen er engageret og med opmærksomhed på dig. Yogaprogrammet vil byde på forskellige yogatyper som Hatha, Yin og Restorativ Yoga, så du både får pulsen lidt op og mærker musklerne og styrker balancen. Stillingerne vil være både stående, siddende og liggende.

Du vil lære at bruge dit åndedræt, så det giver dig ro og nærvær både til stillinger og dig selv, og på magisk vis lærer du dig selv bedre at kende. Enhver time bygges langsomt op med opvarmende øvelser og afsluttes blidt med afspænding for krop og sjæl.

+-

Indkvartering

Indkvartering:

Her findes 10 værelser. De fleste af dem har udsigt over Østersøen, markerne og Stevns Klint.
Du kan vælge at bo i dobbelt- eller enkeltværelse.
Der er tillæg til programprisen for enkeltværelse kr. 400,-.

+-

Aktiviteter

Aktiviteter

Du kan tilbringe fritiden i de dejlige omgivelser omkring Strandpensionen eller tage på sightseeing i området. Der er mange muligheder for naturoplevelser. Gå en tur på den nylig anlagte “Trampesti” langs Stevns Klint og kom helt tæt på naturen. Her kommer du både forbi Boesdal Kalkbrud, Stevnsfortet og Højerup gamle kirke.

Hotellet har flere gode samarbejdspartnere, der tilbyder aktiviteter både i og udenfor huset.

  • Vandreture i den stevnske natur
  • Sejltur i motorbåd langs Stevns Klint.
  • Cykeltur på Stevns. NB! Badehoteller udlejer cykler.
  • Prøvedyk i krovigen lige ved badehotellet
  • Kajaktur langs Stevns Klint.
  • Vallø golfklub byder på undervisning, spil og middag

Har du lyst til en aktiv ferie i naturen så kan du hos leje og aflevere de nye cykler fra Donkey Republic, som det er muligt at finde 9 forskellige steder langs Stevns Klint. Læs mere om den fantastiske mulighed for at komme lidt nemmere omkring langs Stevns Klint her.

+-

Rødvig Kro & Badehotel er søster hotel til Stevns Klint Strandpension og Kridthuset.
De har samme ejere.

Her tilbydes ro i hyggelige rammer, smuk natur, god mad af lokale råvarer, nærværende service og et pusterum i hverdagen med en autentisk badehotelsoplevelse.

Rødvig Kro & Badehotel ligger på Klintevej i havnebyen Rødvig og i midten af 1900 tallet var her tæt belagt af små pensionater, hvor københavnere tog til for at feriere i den charmerende by med den smukke omkringliggende natur og med Stevns Klint som stor attraktion. Pensionaterne lukkede sidenhed og blev til private boliger.

Kridthuset er beliggende på Rødvigvej tæt på de to andre steder. Her er 12 værelser med hver sin indretning. Alle er i enkel og luftig stil.

Om Stevns

Stevns Klint gemmer på en af de mest dramatiske begivenheder i jordens og livets historie. Midt i den hvide klint, mellem kridt og kalklaget findes et tyndt lag ler, kaldet fiskeleret, som fortæller historien om den gigantiske naturkatastrofe, der for 66 millioner år siden ramte jorden. Enorm vulkanisme og en gigantisk asteroide ramte jorden i Mexico og førte til en massedød, der udslettede dinosaurerne og over halvdelen af alle dyrearter på jorden.

Naturen

Den absolut bedste udendørsaktivitet vi kan tilbyde på Stevns, vil være at tage ud og opleve den smukke og charmerende Stevnske natur. Halvøen Stevns rummer en enestående og spændende kystlinje. Langs en 15 km. lange og op til 41 meter høje kystlinje, er det muligt at opleve Boesdal Kalkbrud, Holtug Kridtbud, Mandehoved, Gjorslev Bøgeskov, Højerup Kirke og meget mere. Altsammen i Stevns naturrige og romantiske omgivelser.

I sommeren 2014 blev Stevns Klint under stor pressebevågenhed udnævnt til Unesco Verdensarv. For at komme på Unescos liste for Verdensarv skal stedet have haft en enestående universel betydning for nuværende og kommende generationer af hele menneskeheden.

Trampestien

I parken overfor Rødvig & Kro Badehotel begynder den nyligt anlagte og ganske særlige sti, Stevns Klint Trampesti. Mere end 50 lodsejere har indgået en aftale med Stevns Kommune, hvor de har givet tilladelse til at trampestien kan passere hen over deres ejendom. Stevns Klint Trampesti gør det nu muligt at vandre en strækning på 20 km mellem Rødvig Havn i syd og Bøgeskov Havn i nord. En tur i rolige og smukke omgivelser du sent vil glemme.

Ideelt for cykelturister og turister der vil benytte Trampestien, besøge Klinten eller de mange andre attraktioner på Stevns.

Yogaudstyr

Vi anbefaler af hygiejnemæssige årsager, at du så vidt muligt selv medbringer yogaudstyr:

  • Yogamåtte
  • To yogablokke
  • En yogapølle/pude
  • Tæppe(r)
  • Bælte/lign.

HVAD ER INKLUDERET I RETREATET?

Inkluderet i basispakke

  • Login til egen profil
  • 24 timers vagtelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Stenvs Klint Strandpension

  • 2 overnatninger
  • Indkvartering i dobbeltværelse. Tillæg enkeltværelse kr. 400
  • 2 x morgenmad
  • 2 x middag
  • Kaffe og te

Yoga

  • Yoga sessioner med hatha yoga, yin yoga eller restorative yoga og afspænding i henhold til program
  • Dansk yogalærer
  • Undervisningen er tilrettelagt så alle kan være med

HVAD ER IKKE INKLUDERET?

Transport

  • Alt transport er på egen hånd

Aktiviteter

  • Aktiviteter, udover de programlagte aktiviteter, er på egen hånd

Andet

  • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
  • Drikkevarer der ikke er nævnt under inkluderet
  • Tillæg ved enkeltværelse kr. 400

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

close
Scroll to Top