Historien bag stedet

Saunte er en gammel landsby der omkring 1681 bestod af 10 gårde samt andre mindre bebyggelser. De 10 gårde eksisterede fortsat omkring år 1800, men siden da er fire af gårdene lagt sammen til én større gård, Sauntegård. Hovedbygningen fra Sauntegård blev i 1981 sammen med den omkringliggende parkanlæg solgt fra under navnet Sauntehus.

Sauntegaards navn opstod antagelig i 1860’erne efter Just Nikolaj Carøes opkøb af Tuelandsgaard. Hermed var den samlede ejendom oppe på tre gårde, og det var nu på tide – som skik var – at opkalde landsbyens største gård efter selve landsbyen.

Ejeren fra 1875 var Adam Vilhelm Kjødt, som imidlertid døde allerede i 1880. Dødsboet solgte herefter gården på auktion i marts 1881 til købmand J. P. Baagøe.

Købmand Jens Peter Baagøe (1828-1902) var ejer af en af Svendborgs større købmandsforretninger.
I oktober 1900 blev stedet solgt til den kun 27-årige løjtnant Jean Alfred Wilian (f. 1873), der var søn af en københavnsk brændevinsbrænder.

Under Wilians ejerperiode blev markerne drevet i 9-marks skift og der blev dyrket hhv. udlægshavre, brak, rug, blandsæd, rodfrugter, havre samt kløver og græs i tre skifter. Besætningen bestod da af 65 køer, 33 stk ungkvæg og kalve, 2 tyre, 12 heste samt to plage og føl. Kvægbesætningen var af Jersey-racen – den allerførste besætning af denne race i Danmark.

I perioden 1910 til 1913 var Jean Alfred Wilian medlem af Tikøb Sogneråd, men allerede i 1915 fraskødede han Sauntegaard til kornhandler og grosserer Søren Hald gården. Han havde efter sigende tjent godt på at eksportere korn og fødevarer til de krigsførende parter under 1. verdenskrig.

Han opførte hovedbygningen og anlagde parken. Hald var en mand, der forstod at tjene penge som grosserer under første verdenskrig. Han havde stærke nationale følelser, og tyskerne var ikke hans livret. Det dårligste kød blev sendt til Tyskland med påskriften: »En tak for 1864«.

Blandt Søren Halds første initiativer på Sauntegaard var at ombygge det indtil da ret beskedne stuehus til en palæagtig hovedbygning. Det skete i 1915. Arkitekt på projektet var Gustav Bartholin Hagen. Denne nye hovedbygning blev i de følgende halv snes år rammen om et liv med mange fester og selskaber. Hald byggede også i 1916 fire nye arbejderboliger havde ligget. Også med G. B. Hagen, der var arkitekt. I 1919 udbyggedes med ny stor kostald med overbygning som en hejselade. Den havde plads til ikke færre end 240 køer. Hertil knyttedes eget mejeri.

I 1918 tilkøbte Hald den nærliggende Nørregaard, som ligger tæt ved Saunte. Og dens jorde blev herefter drevet fra Sauntegaard.

I 1927 gik det imidlertid galt. Som mange andre gullaschbaroner måtte Søren Hald erkende, at fredstider ikke var gode for omsætningen af dårlige fødevarer. Pengekassen var tom og Handelsbanken måtte overtage hele ejendommen. Handelsbanken måtte derefter indsætte en bestyrer af ejendommen – og forsøgte at få gården solgt igen.

I 1928 overtog daværende godsejer på Sydfyn, Jens Christian Breum (1876-1956) Sauntegaard indtil han i 1940 solgte til Direktør Carl Johan Waage Myhre (f. 1891). Det var under 2. verdenskrig, hvor der var stor usikkerhed om fremtiden. Myhre var en dygtig landmand og påpasselig med sine ting. Det fortælles, at han forsynede sit værktøj med påskriften: »Stjålet fra Myhre«.

Han ejede den indtil 1954, hvor han solge til Kurt Præstrud (1918-2002). Han var selv aktiv i driften af den ca. 340 tdr.ld store ejendom og fortsatte driften med jerseykvæget, som Sauntegaard havde været foregangs-gård for.

I 1954 købte direktør Kurt Præstrud godset. Han indrettede sig med værdifulde malerier af gode danske kunstnere, møbler, skønne venezianske prismekroner, sjældne ægte tæpper og en vinkælder, der mere var en samling end til brug. Mange af vinene var dateret 1918, som var Præstruds fødselsår. Landbruget havde en besætning på 125 stykker jerseykvæg, der ofte opnåede medaljer ved landskuet. I avlsgården lå et mindre mejeri, der leverede frisk mælk og smør.

I 1965 kom Kurt Præstrud i bestyrelsen for kolonialvarefirmaet “A/S Styhr & Kjær”. Med udgangspunkt i dette firma, havde Præstrud stor indflydelse på udviklingen i den dansk detailbranche, og stod bag kæder som Spar, Centra, Vime, Hami samt Metro.

I 1977 ønskede Kurt Præstrud at trække sig tilbage og solgte virksomhederne, Og i 1981 blev hovedbygningen og parken til Sauntegaard frastykket den øvrige ejendom. Hovedbygningen blev herefter kaldt Sauntehus, og Præstrud flyttede over i Sauntegaards tidligere inspektørbolig øst for gården.

Den daglige drift blev i øvrigt fra 1982 og de følgende 13 år forestået af Asger Mathiasen, der stammede fra Sonnerupgaard ved Plejelt. I 1987 bestod det samlede jordtilliggende af 154 ha. Hertil skulle lægges yderligere forpagtning af 105 ha.

I 1995 overtog Peter Drewsen Fredsted og hans søn Hans Henrik Drewsen Fredsted Sauntegaard. Peter D. Fredsted og Hans Henrik D. Fredsted driver fortsat Sauntegaard under navnet “I/S Sauntegaard”, som i 2011 havde ved opkøb opnået et samlet areal på ca 260 ha (= ca. 471 tdr.land).