Så er det mig igen, denne gang med historier og tanker fra mit Rumænien.

I november var jeg så heldig, at jeg mødte to søde tyskere og en franskmand.

Det førte senere til en weekendtur med 7 piger i Sinia, -en by i bjergene, nord for Bukarest.

Her fik vi gået en del kilometer, set de smukkeste bjerge, spiste lækker sammenskuds morgenmad. Vi var på julemarked og i det hele taget, hyggede vi os rigtig meget sammen på kryds og tværs.

Og med delesenge, var man så tæt man næsten kunne være. Hele stemningen og det at være samlet i én lejlighed, bragte mig tilbage til min rejse i sydamerika, dog med andre mennesker og et lidt andet tag over hovedet.

Efterfølgende har vi holdt julehygge, med pakkeleg, musik og kagespisning. Været til brætspilleaftener, haft Dinner dates, holdt pandekage hygge. Vi har også spillet laser tag med en anden gruppe af studerende. Vi har endda holdt fest med danske Gajol shots, selvom ansigterne rynkede lidt sammen, når de blev indtaget, var det en fantastisk aften.

Jeg har haft en masse møg sjove og hyggelige timer med de her søde mennesker, som jeg kommer til at se tilbage på, med et smil på læben.

Hver gang jeg er sammen med pigerne, bliver jeg klar over, hvor meget jeg savner at være hernede med en større flok.

Lige om hjørnet rejser de fleste af pigeflokken også hjem, fordi de kun er her 1 semester. Og tilbage sidder jeg og min franske ven. Det er lidt vemodigt, men i det mindste har vi hinanden.

Det er ikke verdens mest sociale tur jeg er på og jeg kan mærke, at jeg mangler det fællesskab og sammenhold, der var i Ecuador mere og mere for hver dag.

Men så må jeg også realisere, at det jo ikke er en venne-eventyrs tur jeg er på, men en lærerig studietur.

Det var alt for denne gang, husk at nyd livet, du har kun et!

-Pernille 

Tidligere rejsende og skribent hos Adventure Heart

Log in with your credentials

Forgot your details?