En lille opdatering fra bøh landet. Der sker rimelig lidt, hvis man ser bort fra vores arbejde på skolen, som går godt frem af. Vi vågner typisk ved 7 tiden, og begynder at stå op der. Men kvinderne, som vi bor hos, kan først have vores mad klar ved 9 tiden, nepalesisk tid. Når noget er nepalesisk tid vil det sige +/- en halv time, dog meget sjældent -. Alt hernede foregår i nepalesisk tid, lige fra hvornår en guide dukker op, hvornår offentlig transport kommer eller hvor lang en køretur, vi skal ud på.

Men vi sidder så og venter på vores mad (Dalbaht) mindst et par timer, dem fordriver man med at læse. Her skal lige lyde en stor tak til Jens Peter og Bugge, jeg havde kedet mig ihjel, hvis aldrig jeg havde fået bogen af dem, inden jeg tog af sted. Men at læse og skrive dagbog er en ting, vi alle finder ret stor ro i og bruger rigtig meget tid på, efter vi er kommet hertil. Efter morgenmaden drager vi mod skolen, som ligger 5 min gang væk, her arbejder vi indtil klokken 13, hvor der så er middagsmad. Vi bliver som regel lidt længere tilbage og (igen) læser lidt efter maden, og ellers fortsætter arbejder indtil klokken 16-17 stykker, afhængig af hvad vi lige laver, og hvornår man er ved at gå død.

Derefter går vi hjem, og så er der måske nogen som skal i bad i brøndvandet med pumpen eller andre, der skal ned i byen og hente chokolade, kiks og bananer, hvis vi ikke allerede har købt det hele. Vi er alle sammen gået helt amok med de tre ting efter vi er kommet herud og får den mindst varierede kost, vi hungrer efter sukker og lidt frugt. I fredags var jeg i bad, efter at have købt lidt ting nede i byen. Helt mørkt, to fremmed mænd sidder i og har egentlig frit udsyn, en ged ved min side, det hele foregik med ret så koldt vand under åben himmel. Så jeg vil rigtig gerne lige sende en hilsen hjem til mormor og sige, at jeg sætter stor pris på sokkerne efter sådan en bad!

Torsdag havde vi en fridag, og Santosh, vores guide, havde fyldte 30. Vi tog med den lokale bus om morgenen ind til Palpa (og ikke Balba!), i håbet om at vi kunne finde noget lidt andet mad og for nogens vedkommende også noget kød, da vi slet ikke får kød hos kvinderne. Byen var overraskende lille og meget u-turistet, hvis man kan sige det. Det var de samme slags butikker overalt, og efter en time, havde du set hvad der var værd at se. Dog fandt vi ét enkelt spisested, hvor vi først fik kage (stedet var et slags bageri og café), og senere vendte tilbage til og fik middagsmad (pizza og pommes fritter!). Virkelig et hyggelig sted, med en lukket stille baggård, som vi kunne sidde i. Ved det hyggelige bageri købte vi også flot personlig fødselsdags lagkage, festhatte, lys og happy birthday skilt til Santosh. Vi var alle enige om, at vi ville prøve at fejre ham på en dansk måde, da fødselsdag ikke er noget man går ret meget op i herovre. Så han blev helt vildt henrykt over, alt hvad vi havde arrangeret for ham. Han fik både dansk og engelsk fødselsdagssang. Rigtig hyggelig aften!

Vi smutter tilbage til Katmandu på torsdag, en køretur på 350 km og cirka 9 timer, nepalesisk tid, ih hvor vi glæder os, for infrastrukturen er helt fantastisk i det her land, slet ingen bump i vejen… Eller noget. Men vi glæder os alle til at komme tilbage og selv bestemmd vores mad, få en ordentligt bad og bruge et normalt toilet, hvor man ikke selv skal sørge for toiletpapir. Jeg håber, at I alle har det godt derhjemme i kulden, og nyder at have masser af toiletpapir og varmt vand, haha.

Log in with your credentials

Forgot your details?