Torsdag

Endnu en dag i skolen (børnehaven), efterfulgt af en eftermiddag med lidt praktiske ting som skulle ordnes i børnehaven – blandt andet hjalp Stinne med at lave deres Tsunami-reb (et reb med børnenes billeder på, så de ved hvor de skal holde, i tilfælde af at skolen skal evakueres i forbindelse med en tsunami).

Fredag

Hver fredag er skolen på udflugt, og denne fredag var heller ingen undtagelse – dog skulle der i dag også holdes Emilianos fødselsdag. Så vi tog ned på havnen og med vand-taxa-båd tog vi til Playa Estrada (alle kalder den dog Playa Aleman – den tyske strand), hvor vi brugte hele formiddagen. Vejret var skønt, vandet dejligt og vi fik lov at nyde det helt fra det var lavvandet til det var højvande, inden vi skulle have fødselsdags kage. Det er helt fantastisk at opleve hvordan vandet skifter fra lavt til højt over få timer, og se den store effekt det har, både fordi strandene er så flade, at vandkanten skubbes betragteligt, men også fordi det gør meget for sigtbarheden (f.eks. interessant de dage vi har snorklet her) og for hele udseendet af stranden.

Om fredagen, når det er tur dag, er en masse af forældrene også med – hvilket er super hyggeligt og spændende, da vi så får mulighed for at høre en masse om øerne og om Ecuador i det hele taget.

Lørdag

Næste morgen var det endeligt weekend og vi mødtes med Nanna og Lisbeth på havnen for at tage en vand-taxa til Playa Estrada. Herfra gik vi så videre til en kløft kaldet Las Grietas. Det er en kløft på et par meter i breden imellem to klippevæge. Og så er den fyldt med vand. Det flotteste krystalklare vand med er azurblåt skær. Som taget ud af et postkort. Nøj. Fra vandet og op til toppen af klippevægge er der (lidt efter tidevandet) omkring 10m (en distance de lokale snildt klatrer for så at hoppe i) og ned til bunden er der nok 5m midt i lagunerne. Kløften er nemlig langstrukken og naturligt inddelt for mange år siden i små laguner, af nedfaldende sten. Vandet her er lidt specielt. Det er nemlig en blanding af ferskvand og saltvand, hvilket giver gode gunstige levevilkår for nogle særlige typer af fisk. Og fisk er der mange af. Særligt hvis man tager sig tid til at komme hen til den sidste lagune. Nøj der er mange – og flotte – og mange. Rigtig mange. Og store. 30-50cm. Og ikke syndeligt bange for mennesker – wow!

Efter halvanden times tid ville vi tilbage på stranden men kommer på vejen tilbage forbi den enlige kiosk her, hvor (som i alle andre kiosker, eller butikker i det hele taget) Brasilien – Chile er igang med forlængetspilletid. Hvor vi selvfølgeligt stopper og nyder resten af den forlængede og straffesparkskonkurrencen sammen med alle de andre som også er stoppet her. Sejer til Brasilien – ikke alle er lige tilfredse – jeg tror at kiosk-ejeren hun er chilener…

Tilbage på stranden er det gået fra lavvandet i morges til nu at være højvandet og Nannas og mit forsøg på en snorkel tur bliver hurtigt droppet da vi kun lige akkurat kan se til enden af vores fingre – sammenlignet med krystalklart vand med flere meters sigtbarhed ved lavvande.

Om aftenen skulle vi en tur hen og se på byens diskoteker. Det er nu strengt taget mere diskotek end diskotekER. Der er to diskoteker på øen, men de er placeret ovenpå hinanden i en to-etagers bygning… Det øverste er hvor festen starter. En sushi restaurant om dagen og en bar/diskotek/sushi restaurant om natten (hele natten – hvis man nu skulle blive sulten). Her mødte Lisbeth og jeg en af gutterne fra Netflix. Han var vidst ret højt på strå og stod for flere af de Europæiske afdelinger bl.a. den danske – så ham fik vi os en lang snak med, ret så interessant. Klokken 02 lukker så diskotekerne. Den ecuadorianske lukkelov siger at barer og diskoteker må have åbent til 12 og til 02 fredag lørdag. Men så er det nu at det nederste diskotek kommer til sin ret. Ikke så godt som det øverste, men tilgengæld er de nogle rebeller der holder åbent helt til 03 så det er her efterfesten holdes. Her mødte vi så en masse lokale så det var nu også ret så skægt. (Til lukkeloven hører også at der ikke må sælges alkohol om søndagen (ikke engang i supermarkedet – men denne regel har præsidenten suspenderet imens der er VM så at der på søndage kan købes alkohol på restauranter og på barrer frem til kl 22). På vej hjem går Stinne pg jeg forbi torvet hvor fiskerne kommer ind med deres fangst om morgenen og bliver budt på et glas whiskey af to af de lokale fiskere der står og hygger der.

Søndag

Mere weekend. Mere godt vejr. Afsted mod Tortuga Bay. En fremragende strand skulle det vise sig. Det flotteste, fineste hvide sand. Turen dertil er på ca. 1 time på gåben – hvilket er den eneste mulighed – men er, som altid her på øerne, super flot. Vi får set en masse skøn natur, massere af fugle, endnu flere firben og en enkelt baby slange.

Mandag

Så blev det igen tid til at skulle i skole. I dag får jeg lavet (morfars) fantastiske trick med at tage fingeren af – en klassiker – da hajen spiser min finger. Det er bare åbenbart ikke helt så meget en klassiker her – den lille dreng jeg leger med er i hvert fald noget imponeret af at jeg kan magi og hajen spiser mine fingre ret så mange gange så han kan få lov at se det.

Om eftermiddagen mødes vi igen på skolen, manfag og tirsdag eftermiddag skal bruges på noget praktisk på skolen – vi bliver sat til at lave en papfigur som skal agere målebånd og sættes op på væggen så børnene kan blive målt – et nyt krav fra ministeriet. Det tager er så lang tid – ikke mindst at laminere den – hvad vi også får gjort ved en del andre ting. Fordi her laminerer man med gennemsigtig tape – og alt skal lamineres. Små skilte. Store skilte. Papfigurer. Alt. Og man kopierer ikke. Så skal der bruges en masse kopier af en krop til en eller anden aktivitet – så tegner Stinne og Morten en masse eksemplarer af en krop. Så det bruger vi eftermiddagene på. Lidt fjollet – men meget skægt at prøve. Egentligt var det ikke meningen at vi skulle være der om eftermiddagen også, hvilket også er blevet ændret fra nu og frem – men vi har fået fri fredag så det føles egentligt også fair nok at vi har lagt lidt timer der.

Tirsdag

Denne tirsdag har National Parken inviteret til fødselsdag så vi henne og se skuespil og møde alle dyrene i form af udklædte medarbejdere, og derefter holder vi picknick på havnen sammen med en masse havleguaner der tager en slapper park.

Onsdag

Efter arbejde onsdag er solen højt på himlen og skyerne er ikke rigtigt eksisterende, så Stinne og jeg skynder os på havnen og med en taxa-båd til Playa Estrada. Først bruges jeg dog lidt tid på at lede efter nogle saltminer der skulle være på strækningen imellem stranden og Las Grietas, men dem kan jeg nu ikke finde. I dag er det lavvandet da jeg kommer tilbage og nu skal der snorkles. Og sikke en masse fisk der er – hvor er det imponerende og fantastisk at det kan lade sig gøre bare at snorkle fra stranden og så se en helt masse. Nanna og Lisbeth (som arbejder på et andet projekt) har lært af deres host-familie at der nu til aften er ultimate på havnen, og inviterer os med. Det viser sig at være et par timer mandag og onsdag aften med street ultimate – hold fast det var skægt – og hårdt – og skægt – men også hårdt – men sjovere end hårdt ;0)

Vi har efterhånden også godt styr på hvordan tv-programmet på vores to engelske kanaler samt den engelske musikkanal fungerer i store træk.. Den ene kanal viser gamle F-film (ikke tilmærmelsesvis i klassen B-film). Den anden kanal viser et afsnit af Special Victims Unit fra 8-9 og et af Chicago P.D. fra 9-10 efgerfulgt af en film. Tit en gammel B-film.. Men der er kærkomment, taget i betragtning af at serierne fra 8-10 genudsendes fra mandag til søndag. Musikkanalen er ikke meget anderledes. Her har de 24timers musik, indelt i blokke af en times varighed efter kunstner eller tema. De kører så med en rækkefølge af blokkene en uge af gangen hvorefter rækkefølgen laves om.. Det er sådan cirka fjernsynsprogrammet som vi oplever det 😉

Log in with your credentials

Forgot your details?