Hej hjemme! Så er vi kommet til vores værts familie og kommet lidt tættere på det frivillige arbejde. Vi befinder os i en mindre landsby ret tæt på en større by, Bhaktapur, og en lille time fra Kathmandu. Der er rigtig meget at fortælle om det hele, trods vi ikke har været her længe. Derfor deler jeg lige tingene ind.

Familien

Vores værstfamilie virker som en ganske almindelig nepalesisk familie. De har haft frivillige boende nogen gange, så de er ligesom også vamt til fremmed i deres hjem. Men vi bor ret godt i forhold til hos kvinderne. Vi bor oven på (på et ok stort værelse), hvor der også ligger toilet og køkken, ingen andre værelser, så vi har det ret meget for os selv. Familien består af husmor, husfar, bedstemor og to børn. Vi har indtil nu kun snakket med moren, som vi har lavet lidt mad (igen ris og grønsager, altså deres bational ret dal bhat) til både morgenmad og aftensmad, men det er faktisk helt ok. Reena, som husmoren hedder, virker meget sød, helt nede på jorden. Her er vi også så privilligeret at have varmt vand og toiletpapir, og halv net, dvs. Vi kan oppe på taget nå naboens (han er en slags guide for os), som virker sommetider. Området vi bor og arbejder i er utrolig lækkert, fredfylt og tilpas langt ude på landet, men her er stadig butikker, så vi ikke skal gå langt væk. Og så bor vi tæt på en ret stor by.

Børnehjemmet for 15 drenge

Vi kom til børnehjemmet søndag aften, og blev vist rundt af en svensk pige, som har været frivillig på skolen og hjemmet i tre uger. Hun har også boet ved samme familie som os. Hun smuttede mandag aften, så vi overtager faktisk bare hendes rolle. Børnehjemmet var meget specielt. Det var nogen helt andre børn end vi er vant til, dem her var mere tilbageholdende og så lidt skræmte ud. De ældre drenge var dog nysgerrige og sagde hej. Der er tilknyttet to husmødre til hjemmet, som på ingen måde kan engelsk. Det er ret hårdt at se hvilke forhold, de lever under. Der er beskidt, meget trængt med plads og så er husmødrene bestemt ikke blege for at give dem et par på hovedet, hvis det ikke går hurtigt nok. Og det samme gælder, når de møder op i skole. Vi vil primært være på børnehjemmet om morgenen inden de tager i skole (omkring 08:30-09:00), og måske lidt om eftermiddagen efter skole.

Skolen

Mandag var vi inde og snakke med inspektøren på skolen, en meget spøjs mand. Han fortalte, at vi ville komme til at undervise en 5. Klasse alle tre på én gang. Vi kan ikke få hver vores pga nogen eksamner i næste uge, som de skal være klar til. Modsat af hvad jeg troede, er børnene virkelig ikke ret deciplineret. De er ihvertfald ikke bedre end danske børn, og nu ved jeg jo tilfældigvis, hvad jeg snakker om fra jobbet hjemme. Men man skal klart vænne sig til uroen i klasserne (som rummer 25-30 mand), men ellers virker det hele meget fint. Vi kommer til at få et skema, men skal ellers selv forberede undervisningen, hvilket bliver sjovt, når vi er 3 piger sammen om det.

Vi regner med at være tilbage i Kathmandu d. 28 eller 29, afhængig af om vi vælger at gå, hvilket vi overvejer, så vi kan være der d. 28, dagen hvor alle de andre også kommer tilbage fra Everest. Mange hilsner fra asien!

Log in with your credentials

Forgot your details?