Hej igen

Vi har nu boet hos den lokale familie i seks dage – med seks dage tilbage også. Fra i morgen af (deres søndag fungerer som mandag, de har kun en fridag om uge) skal vi kun undervise de større klasser (fra 5. Klasse og op efter). Hvilket vi egentlig alle tre er glade for, da de mindre klasser ikke har lært begrebet ro i klassen og vær stille når læreren snakker. De er simpelthen i højeste gear konstant. De større klasser er nemmere at stille en opgave, trods de er på et ret højt niveau sammenlignet med danske skoler.

En typisk dag for os vil se ligeledes ud. Vi står op halv syv, går til børnehjemmet, hjælper dem lidt med lektier og de mindre med at få tøj på. Kvarter i ni går vi tilbage og får morgenmad (ris og grønsager), herefter gør vi os klar og går til skolen, som starter klokken 10. I skolen er vi til klokken halv fire, hvor efter vi går hjem, nogen bliver måske og andre går igen til drengehjemmet/børnehjemmet indtil aftensmaden, som består af det samme som morgenmaden. Efter det plejer vi som regel lige danne os et overblik over hvilke klasser, vi skal have dagen efter og forberede noget til dem. Vi smutter tidligt i seng, da man automatisk bliver ret udkørt af at være sammen med andre hele tiden. Selvom maden lyder kedelig, glæder vi os faktisk hver gang. Det smager utrolig godt, og så varieres der jo i grønsagerne.

Ellers sker der ikke en hel masse, her er stille og roligt, og vi har det godt.

Som vi alle har snakket om, så er det slet ikke til at forholde sig til, at det er jul, når man kommer hjem. Fordi vi er så langt fra familiehygge og julestemning lige nu, så jeg tror, at vi alle glæder os en lille smule ekstra i år. Vi kommer tilbage midt i den aller bedste tid, hvor det ellers bare skal tilbringes en masse tid med dem man holder mest af og har savnet, det bliver skønt. Jeg glæder mig i hvert fald ekstra meget til jul i år.

Log in with your credentials

Forgot your details?