Afrejse, adventure, jungle og masser af sved!

1 . indlæg fra Emilie Olesen

Så er der gået 2 uger nede i varmen og der er sket så meget så det kan være helt svært at vende tilbage til starten. Jo nærmere vi kom lufthavnen jo mere fyldtes maven af sommerfugle og nervøsitet. Mødet med de andre var lidt afdæmpet for alle var lidt generte men også meget nervøse. Det var lidt hårdt at sige farvel men lige så snart man kom om bord på flyet gik snakken og så var man bare klar på det eventyr der venter! Vi landede i Kota kinabalu hvor vi sov en nat for så at rejse videre mod Tambunan. Vi besøgte en zoo på vejen, hvor vi så orangutanger og tigre så nu er vi klar til at se dem i det vilde ? vi kunne se Mount Kinabalu derfra hvor vi boede, det er lidt ærgerligt at vi ikke kommer op på toppen af der bjerg men sådan er det jo – og vi kan jo ikke styre jordskælvene – så vi hapser da bare et andet bjerg! Vi fik også en lille forsmag på hvad der venter os da vi gik op ad et lille bjerg, op til et udsigtspunkt og det var ret hårdt så vi er lidt nervøse over det rigtige bjerg… vi har badet i et kold vandfald og bare nydt den smukke natur.  Det lyder måske fjollet men alt er så grønt hernede! Vi har besøgt en kaffe plantage, en agricultur park, et marked, en lokal skole og så har vi fået ris og nudler… og flere ris og nudler ? her nede tager alle billeder af os og alle børnene på skolen ville have vores autograf, det skal man lige vænne sig til. Vi har desuden også været ude og river rafte og det var bare så sjovt!  Vores guide der styrede os igennem alt det vilde og vi havde bare en fed tur. Derefter tog vi videre til Paradise jungle camp som ikke var så meget paradis som det lyder, men meget hyggeligt. Herfra gik vi så ind i junglen og det var en grænseoverskridende og speciel oplevelse. Vi gik 6 hårde timer ind i junglen hvor vi svedte mængder som vi ikke troede var muligt. Vi sov i hængekøjer der inde og gik så 4 timer hjem igen.

Det var super hårdt både fysisk og psykisk men bagefter var vi alle helt høje på oplevelsen og det har helt sikkert været en af de mest specielle oplevelser indtil videre.

Så har vi været hjemme på homestays og vi var 3 piger som endte hjemme hos søde Mamma Intan.  Hun kunne ikke engelsk men snakkede gladeligt med os på malaysisk og gav os en kort introduktion til traditionel malaysisk musik. Om aftenen så vi traditionel dans og dansede da også selv med! Så tog vi videre til nogle longhouses som var en masse små rum i et langt hus lavet af bambus hævet over jorden. Meget primitivt men også hyggeligt nok. Her så vi flere danse og lege og så kørte vi til the tip of Borneo og på trods af at det var overskyet og havde regnet lidt tidligere så var det en fed og flot tur på stranden og en del af os fik da også noget sol (nogle af os fik også lidt for meget – ups! Så husk solcremen). Vi kørte videre til et andet longhouses hvor vi skulle lave noget frivilligt arbejde – vi var lidt skuffede til at starte med da dette var det mest primitive sted vi har været og så fordi der ingen skildpadder var, hvilket vi troede, men vi var eemed til at snorkle og plante koraller så det endte med at være en super tur alligevel. Fik både fundet Nemo, en puf fisk og en blæksprutte ? der har desværre slet ikke været skildpadder der de sidste par år da de er pressede af fiskeri og forurening. Men de kæmper videre for at øge bestanden der nede, ved at rense strandende og plante koraller. Nu er vi i Sandakan og skal ud og se orangutanger snart, hvilket vi alle glæder os rigtig meget til. På gensyn indtil næste gang jeg får net ?

 

Emilie (Borneo, Bali, Lombok & Gili, vinter-forår 2017). 

Fortsættelse følger i blogindlægget “Fantastiske Ubud, is, immodium & delfiner!”

Log in with your credentials

Forgot your details?