• Restaureret mølle fra 1700
  • Fransk stemning
  • Vineyards med smagning
  • Idylliske landsbyer
  • Smuk uberørt landskab

6 dages yoga retreat på den gamle mølle

med lokal yogalærer 

Kom med på et fantastisk yoga retreat i midt i smørhullet mellem det skønne område Dordogne, the Lot and the Lot et Garonne i en smukt restaureret stenbygning fra 1700 beliggende midt i vidunderlig uberørt natur i Gavaudun-dalen. Det perfekte sted til at skabe balance i sind og krop igennem yoga og de fantastiske omgivelser. Stedet er en skjult perle, hvor du med sikkerhed vil finde fred og ro. Vi skal dyrke yoga enten indenfor i den nye yogasal eller udenfor i haven.

Den idylliske landsbyen Issigeac ligger i nærheden og er indbegrebet af fransk landstemning. Vi skal vandre gennem de smalle, snoede brostensbelagte gader og opdag den smukke, autentiske arkitektur. Og kun 15 minutters kørsel herfra ligger Monflanquin, som er listet, som en af de smukkeste byer i Frankrig.

Vi skal besøge vingårde og smage deres vin, spise frokost på restaurant med pragtfuld udsigt og måske se et slot, hvis vi har lyst. Stedet er desuden ideelt for udendørs aktiviteter, som blot at slentre rundt på egen hånd eller sammen på en rask gåtur.

Yoga undervisningen er en blanding af forskellig yoga som fører dig ind i en rolig meditativ og koncentreret tilstand. Bygger din styrke op og giver dig balance og smidighed. Du lærer at bruge dit åndedræt, som giver dig ro og nærvær både til dine yoga stillinger og til dig selv.

“Yoga does not just change the way we see things, it transforms the person who sees.” – B.K.S. Iyengar

Om stedet

Huset

Le Moulin ligger på 5 hektar jord i ​​den naturskønne og  fredede Gavaudun-dal med en imponerende udsigt over området.  Huset er en gammel mølle fra det 17. århundrede, som er blevet totalt renoveret i de sidste par år.

Her er en 12×6 meter swimmingpool sikret med barrierer og alarm, udendørs jacuzzi (åben fra oktober til april), petanquebane, badmintonnet, bordtennis. Og så går her æsler …

Domænet består af 11 værelser og her er mulighed for at tilbyde 30 sengepladser.
5 soveværelser har eget badeværelse. De øvrige 6 andre soveværelser har tilsammen 4 badeværelser, hvoraf det ene har badekar.

Huset består af et stort, hyggeligt køkken åbent til den store spisestue, som kan rumme op til 40 personer. I forbindelse med køkkenet ligger den store stue samt et lokale med et billardbord.

Der er desuden et køkken mere, der fungerer som køkkenbar placeret i nærheden af ​​swimmingpoolen og ved siden af ​​billardrummet.I april 2023 vil den gamle 85m2 store lade være færdigrestaureret og klar til at fungere, som yogasal med en skøn rustik stemning og udført af de gamle sten og træ, der i sig selv afgiver fred og ro perfekt til yoga.

Le Moulin er med sin smukke og idylliske beliggenhed midt i naturen med frodig tal, træer, lille flod og vandfald – et perfekt sted for yoga-retreats. Der er rig mulighed for at spadsere eller sidde for sig selv eller sammen med de øvrige deltagere på den store grund.
Man får det det godt bare af at være her…

Der er inkluderet morgenmad/brunch efter morgenyoga samt aftensmad på stedet.

+-

Program

Du kan glæde dig til at dyrke behagelig yoga, som blandt andet vil skabe harmoni og balance i kroppen. Programmet er alsidigt og der er plads til at komme med ønsker.

Foruden yoga vil der være plads til tid på egen hånd, hvor man kan være kulturelle eller nyde varmen ved hotellets skønne pool.

Et dagsprogram kan se ud som følger:

Kl. 07.30-09.00 Yoga session
Kl. 09.00-10.00 Morgenmad
Kl. 10.30-11.30 Fritid til afslapning eller aktiviteter.

En af dagene tager vi efter morgenmad på tur i området med besøg på vingård med vinsmagning, går tur i den lille landsby, spiser frokost på lokal restaurant og besøger et vinslot.

Kl. 12.00-14.00 Frokost på egen hånd eller sammen
Kl. 16.30-18.00 Yoga session og meditation
Kl. 18.30-19.00 Middag
Kl. 20.00-21.00 Om aftenen er der meditation eller en fælles gåtur, som der måtte være lyst til i gruppen.
+-

YOGA'en

YOGA’en

Du kan glæde dig til nogle dage, hvor du vil blive inspireret til at passe bedre på dig selv og lære dig selv bedre at kende.

Yoga niveauet tilpasses alle. Yogaen handler ikke om at kringle din krop men at lytte til den, tilpasse med alternativer eller redskaber, yde for at nyde, og lade legen på måtten udfolde sig. Måtten er din.

En typisk yoga session henter inspiration fra flere yogastilarter: Hatha, Yin, Kundalini og Chakra Yoga. Fysisk, mentalt og spirituelt har yoga asanas, filosofi, og meditation forvandlet sig her i den vestlige verden til flere og mange kære navne.  Ingen tvivl, du vil løfte din egen praksis og viden til et højere niveau.

Yogaundervisning kan også tage udgangspunkt i årstiderne, cyklusser og de 5 elementer. Hvis der er fuldmåne under vores ophold, kan vi lave månehilsen. Hvis det er varmt, skal vi have fokus på det, som kan hjælpe kroppen til at køle ned, og omvendt.

Hver dag starter vi med yoga fra ca. 7:30 til 9:00, efterfulgt af morgenmad. At starte dagen med meditation og bevægelse kickstarter fordøjelsen og vores energi. Øvelserne vil være både stående, siddende og liggende.

Efter morgenmaden vil der være mulighed for at have lidt tid til sig selv; gå en tur, hvile, eller nyde nogle af omgivelserne på stedet eller i omegnen. Måske ønsker du at gøre noget sammen med nogle af de andre medrejsende, måske har du lyst til at gøre det alene. Det bestemmer du.

Eftermiddagene vil byde på en skøn yin yoga måske i kombination med restorative eller mindfulness fra ca. 16:30 til 18:00. Øvelserne vil for det meste være siddende eller liggende, måske nogle enkelte stående asanas. På en skøn rolig måde afslutter vi dagen med at genetablere kroppens energisystem og velvære.

Om aftenen vil det være mulighed for at lade dig inspirere af yogaens filosofi eller andre livsbekræftende emner måske med inspiration fra stedet, dens historie eller andet.

Dagene skal starte med nysgerrighed og åbenhed og sluttes med taknemmelighed. Vi glæder os til at inspirere dig.

+-

Indkvartering

Indkvartering

Denne skønne og smukke gamle bygning er en restaureret mølle fra 1700-tallet. Ombygningen begynde i 2017 og står nu næsten færdig med 11 individuelt indrettede værelser. Møllehjulet skal også på plads igen, men der går nok stadig lidt tid inden, at der er blevet færdigrestaureret.

Huset rummer køkken, spiseplads, daglig stue og billardbord.

Der er yoga lokale i den gamle lade, som er klar til brug i april 2023 og der vil ligeledes blive bygget en yoga terrasse udenfor i slutningen af 2023.

+-

Aktiviteter

Aktiviteter

Den gamle møllen ligger i nærmest lige i smørhullet af det smukke Dordogne, the Lot og the Lot et Garonne.

Her er så mange muligheder for skønne udflugter deriblandt besøg og vinsmagning på vingårde og slotte og et gammelt kloster m.fl.

Vi vil tage på udflugt en af dagene – det vil nok være onsdag – og besøge en vingård og et vinslot med tilhørende vinsmagning, lille gåtur i den yndige lille by Issigeac for lidt gammel fransk “ambiance” og så videre til frokost på restaurant med fabelagtig udsigt over Bergerac landskabet.  Frokost med skøn udsigt er inkluderet i programmet.
NB! Drikkevarerne er for egen regning.

+-

HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?

Inkluderet i basispakke

  • Yogasessions i henhold til program
  • Login til egen profil
  • Råd og vejledning til, fly, forsikring, pakkeliste mm.
  • 24 timers vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Transfer til og fra lufthavnen Bergerac ved ankomst og afrejse (På angivet tidspunkt)

Retreat stedet

  • Indkvartering i dobbeltværelse
  • Enkeltværelse kan tilkøbes, såfremt der er ledige værelser.
  • Morgenmad og aftensmåltid i henhold til program
  • Yoga sessions i yogasal / haven
  • Udendørs pool

Udflugtsdag

  • Tur til landsby i området
  • Besøg på vingård
  • Besøg på vinslot
  • Frokost med udsigt til Bergerac landskabet

HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN?

Transport

  • Flybillet – Adventure Heart vil informere om
  • Rejsen gennemføres ved minimum ved 12 personer og skal bekræftes af Adventure Heart inden flybestilling.

Forsikring

  • Rejseforsikring
  • Sygdomsafbestilling
  • Vi tegner gerne ovenstående

Ekstra aktiviteter på stedet

  • Tur til det lokale marked
  • Bådtur på Dordogne floden ca. 55. min
  • Massør kan bestille og der betales direkte på stedet.

Andet

  • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
  • Drikkevarer og drikkepenge (efter lokal skik)
  • Ekskursioner og aktiviteter udover program
  • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol

Det skal du være opmærksom på:

Fra den 1. august 2022 er der ikke længere restriktioner som følge af COVID-19 ved indrejse i Frankrig eller til Frankrigs oversøiske territorier.

Læs evt. nærmere om internationale indrejseregler på det franske indenrigsministeriums hjemmeside.

Det er den rejsendes eget ansvar at undersøge og opfylde destinationslandets indrejsekrav og være i besiddelse af de nødvendige dokumenter.

Vi anbefaler altid at holde sig løbende orienteret på:
https://frankrig.um.dk/rejse-og-ophold/nycoronavirus-covid19

Nye regler eller lempelser af eksisterende regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

close
Scroll to Top