At rejser er at leve....
Alle, der arbejder hos Adventure Heart, er globetrottere, og vi arbejder her, fordi det giver mening for os, og fordi vi går højt op i at dele oplevelsen om at rejse med alle. Vores fornemste opgave er at sørge for, at vi finder frem til den helt rigtige rejse og program til netop dig, at alt går så nemt før og under rejsen, som muligt, og at det praktiske er i orden, så du kan koncentrere dig om at have dit livs eventyr. Inden rejsen står vi for det administrative forløb og overordnede omkring programmet, så du har tid til at ordne eventuelle vacciner, søge visum og finde det rigtige rejseudstyr. Vi hjælper gerne med vejledning til visum og kan bestille forsikring og flybilletter, så du kan flyve sammen med andre, der måtte have valgt samme rejse og periode, hvis du er interesseret i det. Under hele forløbet står vores team til rådighed – både før, under og efter rejsen, og du vil altid kunne få fat i os 24/7.
Gennem vores 30 år i rejsebranchen har vi fundet de bedste samarbejdspartnere, og de fleste af vores partnere har vi arbejdet sammen med i mange år. Vi stoler på, at det er dem, der kan hjælpe os med at give dig den bedst mulige oplevelse. Vi får jævnligt ros for vores lokale guider, der med deres store lokalviden og humør er med til at give rejsen et helt unikt udtryk. De kender de gode steder, de taler sproget (og engelsk), og de er på mange måder vores stedfortræder, når du er på rejsen.
På især Adventurerejserne for unge vokser man og ens udsyn på verden. Du vil få oplevelser og klare dig gennem situationer, som du aldrig havde forestillet dig. Vi hører gang på gang, når vores unge rejsende kommer hjem, hvordan de kan bruge det, som de har lært undervejs – mest af alt om dem selv og om hvordan livet er hos andre mennesker – til at træffe vigtige beslutninger.
På en grupperejse med Adventure Heart oplever du andre kulturer helt tæt på, og du kommer under huden på et land, hvor du møder minoriteter, der deler deres liv med dig, så du kan blive et mere tolerant og oplyst menneske, der ved, hvor privilegerede vi er i vores del af verden.
Vores programmer kan kombineres med hinanden på kryds og tværs og indeholder en nøje sammensat rækkefølge af oplevelser som rundrejse, sprogundervisning, adventure aktiviteter, uddannelse på alle fronter samt frivilligt arbejde. Alle disse elementer giver dig oplevelser for livet, en større forståelse for den verden vi lever i, og skaber helt optimale rammer og udfordringer for din personlige selvudvikling.
Hvis "at rejse er at leve" - så er en adventurerejse at leve lige lidt mere!
- Følg os på Instagram