• Bjergby
  • Smukke omgivelser
  • Vegetarisk mad
  • Økologisk mad
  • Yoga

8 dages yoga retreat i bjergby på Tenerife

– med vores engagerede yogalærer

8 dages yoga retreat i denne fantastiske bjergby på Tenerife. Med kærligheden til yoga og den yogiske livsstil, blev Mandala de Masca grundlagt. Den hollandske familie ville skabe en vidunderlig yogaoplevelse højt oppe i Tenerifes bjerge. Det er familiens intention, at hver gæst forlader Mandala de Masca glad, tilfreds, energisk og med fantastiske minder i krop og sjæl.

Det charmerende og eksklusive yogaretreat ligger i den lille bjergby Masca på den nordvestlige del af Tenerife. Her finder du kun få restauranter og et supermarked. Dette autentiske sted er ideelt til ro og fordybelse. Med den smukke beliggenhed i et uberørt naturområde er der en pragtfuld udsigt til bjerge og hav. Her kan du udforske de vidunderlige omgivelser ved at vandre i dalen eller klatre på klipper. Du kan slappe af i den smukke have blandt duftende blomster og farverige planter. Forestil dig en uge med yoga omgivet af smuk natur, fugle der synger i dalen, den rene friske luft, lyden af rindende vand, solens varmende stråler, stjernernes lys og panorama udsigten over bjergene. Dette sted vil hjælpe dig med at aktivere alle dine sanser til at forene krop og sind.

Stedet er magisk og den helt perfekte lokation for yoga, ren afslapning og balance, hvor du dagligt vil blive forkælet med lækre organiske måltider, snacks og juicer, som kan nydes på resortets solrige terrasse. De fleste ingredienser som bliver brugt, er dyrket i haven, så al maden der bliver serveret for dig er økologisk, vegetarisk eller vegansk.

Klimaet på De Kanariske Øer er lunt hele året, og middeltemperaturen svinger kun lidt. I Masca i bjergene ligger temperaturen om sommeren på 25-30 grader med solrige dage og om vinteren på 18-23 grader og måske ikke helt så solsikkert.

Dette yoga retreat er for dig, som vil tage en pause fra hverdagens ræs og bare nyde nuet. Hele rejsen vil byde på yoga, meditation, tid til fred og ro samt spændende, mindeværdige oplevelser.

“It is through your body that you realize you are a spark of divinty.” – B.K.S. Iyengar

Om stedet

Finca Mandala de Masca

Mandala de Masca er et yoga retreat center på toppen af ​​bjergområdet Finca La Pimentera i den smukke Masca-dal på Tenerife, den største af De Kanariske Øer. Det unikke og betagende retreat ligger i billedskønne omgivelser i en dal omgivet af bjerge.

Stedet har 11 værelser, udendørs yoga terrasser, en smuk indendørs 80 m2 stor yoga shala samt en hyggelig yoga stue med pejs. Der er en grøntsagshave, hvor der dyrkes økologiske grøntsager, citroner og ikke mindre end 60 avocadotræer, så her på retreatet kan du smage avocado te. Disse råvarer bliver brugt til de lækre vegetariske og veganske måltider, som vil blive serveret for dig. I løbet af dagene vil du også blive forkælet med sunde snacks og hjemmelavede juicer. Ejeren er også kok.

Resortets helt unikke have er anlagt i 6 etager ned af bjergsiden og har en betagende udsigt, som stedet er kendt for. Haven er fyldt med eksotiske planter, palmer og blomster i forskellige farver og med dejlige dufte. Du kan plukke modne frugter lige fra træerne, og her kan du let finde et lille privat spot, hvor du kan fordybe dig i en god bog, solbade eller bare nyde de naturskønne omgivelser og den smukke udsigt i fred og ro. Der er altid en tom hængekøje, der venter på dig et af de mange områder på dette smukke retreat. Stedet har også en lille pool, hvor du kan blive frisket op og få fornyet energi.

Der er også en open air bio på terrassen.

Et ideelt sted for dig, som har brug for en pause fra hverdagens stress, hvor prioriteten er, at alle yogier føler sig velkomne og fredfyldte.  Et sted fyldt med yoga, skønhed og lækker mad.

+-

YOGA'en

YOGA’en

Vores yogalærer på retreatet siger bla.:

“Yoga undervisning byder på en blanding af de bedste Yoga former. Hatha Yoga, Restorative Yoga samt Yin Yoga. Enhver Yoga time bygges langsomt op med opvarmende øvelser og afsluttes blidt med Shavasana og Yoga Nidra, som er som desserten efter en god middag – afspænding for krop og sjæl.
Undervisningen er engageret og med opmærksom på dig. Vi viser både Yoga stillingerne udført på måtten og hjælper og støtter dig derefter med din Yoga. Ved at hjælpe dig i stillingerne vil du dels mærke et ekstra godt stræk, men også samtidig blive bevidst om din egen krop og dens potentiale. Mange gange finder vi ud af, at vi kan mere end vi tror.

Hatha Yoga og Vinyasa Flow fører dig ind i en rolig meditativ og koncentreret tilstand, bygger din styrke op og giver dig balance og smidighed. Du lærer at bruge dit åndedræt, som giver dig ro og nærvær både til dine Yoga stillinger og til dig selv. Med ro og nærvær lærer du på magisk vis dig selv bedre at kende. Yoga er ikke bare fysisk, men også en blid indgang til de dybere lag af dig selv – sindet og sjælen.

Der vil være Meditation og Pranayama blandet ind i undervisningen, hvor du lærer at finde stilhed og mærke nuet via gode Yoga teknikker. Jeg bruger teknikker fra mindfulness, drømmerejser og visualiseringer. Dette påvirker både blodtryk, tankemylder, angst og uro i den gode retning.
Efter en Yoga time vil du føle dig gladere og godt tilpas i kroppen, og du går altid fra en Yoga time og føler dig som en bedre udgave af dig selv.

Vi har for øje at tilgodese hver enkelt elev og tilpasse undervisningen med hensyn til stærke sider og mindre stærke sider. Skulle du have skader af hvilken som helst slags taler vi om det indledningsvis, således at du får råd og vejledning til, hvordan du tager hensyn til dig selv.

Yogaen er for alle, begyndere som øvede.

Yogaen foregår på en af de to udendørs yoga terrasser med de mest betagende udsigter eller  i den indendørs flotte yoga shala.

Et dagsprogram på dette ophold kunne se ud som følger, men kan ændres på stedet efter gruppens ønsker.

Efter ankomst og check in på hotellet, vil vi finde et tidspunkt at samles om yoga og aftenmeditation.

Kl. 07.30-09.00: Morgen yoga

Kl. 15.30-17.00: Eftermiddags yoga

Kl. 20.30-21.00: Aften meditation

+-

Indkvartering

Indkvartering

Fincaen rummer 11 skønne værelser af forskellige størrelser og med privat badeværelse. På værelserne findes poolhåndklæder og hårtørrer.

Du kan vælge mellem:

  1. Dobbeltværelse for max 2 personer med privat badeværelse & toilet
  2. Værelse for 3 personer med privat badeværelse & toilet
  3. Familie type max. 4 personer  (2 værelser med 1 indgang med privat badeværelse & toilet
  4. Enkeltværelse med Privat bad & toilet

Prisen er baseret på indkvartering i dobbeltværelse.

+-

Aktiviteter

Aktiviteter

Klimaet på De Kanariske Øer er mildt og derfor meget velegnet til aktiv ferie året rundt. På grund af resortets beliggenhed kan du udforske de vidunderlige og naturige omgivelser. Du kan tage en vandretur gennem dalen, klatre i bjergene eller udforske havet og de skønne strande. På Mandala de Masca er der også rig mulighed for aktiviteter både inde og ude. Her kan du svømme i stedets pool med udsigt til dalen. Der er mange skjulte, private små steder hvor du kan finde din egen private meditationsplads eller bare slappe af i en af ​​de behagelige hængekøjer.

Der er inkluderet en vandretur med guide samt en tur til kysten.

Du kan også bestille massage.

Hvis du har lyst til noget mere, er der også rig mulighed for workshops af forskellige slags. Blandt andet kan du lære at stå på SUP (stand-up paddle), ride på hest, lære at lave lækre og sunde måltider eller lave din egen mala (buddhistisk bedekrans). Der er også mulighed for et arrangement for gruppen med lydmeditation

+-

Du støtter et godt formål

Mandala de Masca er en nonprofitorganisation. Når du køber en rejse til dette yoga retreat støtter du Yogini Rosa Foundation, hvis formål er at støtte yogier, der er kommet sig efter brystkræft.

    HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?

    Inkluderet i basispakke

    • Yogaundervisning dagligt i henhold til program
    • Login til egen profil
    • Råd og vejledning til fly, forsikring mm.
    • 24 timers vagttelefon
    • Bidrag til rejsegarantifonden

    Yoga resortet

    • 7 x overnatninger i delt dobbeltværelse, 3- eller 4 personers værelse
    • Enkeltværelse mod tillæg
    • 2 x yoga m.m. dagligt, ankomst- og sidste dag tilpasset rejsen
    • Helpension
    • 3 daglige vegetariske, økologiske måltider
    • Sunde snacks og juicer til rådighed i løbet af dagen
    • Solrig terrasse med solsenge
    • Pool & pool håndklæder
    • Guidet vandretur gennem Masca dalen
    • Tur til kysten
    • Massage faciliteter. Massage koster ekstra
    • 2 fuldt udstyrede udendørs yogadæk
    • Indendørs yoga shala
    • Yogamåtter og udstyr
    • Aften med open air bio på terrassen
    • Mulighed for transport til stranden

    HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN?

    Tranport

    • Flybillet
    • Rejsen gennemføres ved mininum 8 personer og kontakt venligst Adventure Heart inden flybestilling

    Forsikring

    • Rejseforsikring
    • Sygdomsafbestilling,  kan tegnes

    Andet

    • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
    • Drikkevarer udover hvad huset tilbyder
    • Drikkepenge (efter lokal skik, chauffører mm.)
    • Ekskursioner og aktiviteter udover program
    • Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol
    • Massage (60 min.) € 60

    *NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

    close
    Scroll to Top