• Historisk kystby
  • Hyggeligt lokal miljø
  • Naturskønt område
  • Smukke strande

3 dages yoga retreat på Hotel Hornbækhus

med yogalærer Charlott Krum 

Charmerende Hotel Hornbækhus danner rammen om vores weekend retreat i Nordsjælland, hvor du både vil genfinde energien og balancen i krop og sind. Hotellets charmerende ydre og hjemlige og finurlige indretning, kombineret med den perfekte beliggenhed omgivet af naturskønne områder og hav, skaber de ideelle rammer for et skønt, afstressende yoga retreat.

Hornbæk er kendt som Nordsjællands mondæne badeby med lækre badestrande, fint hvidt sand og flotte klitter. Hornbæk har dog meget andet end badestrande at byde på. Du kan tage på shopping eller gå på café i de hyggelige gader, hvor du med garanti kan få eftermiddagen til at gå.

Hornbæk er en skøn lille perle med alverdens ting at byde på, også udenfor sommersæsonen. Hornbæks smukke naturrige omgivelser byder på herlige stunder. Du kan nyde gåtur på stranden eller gennem Hornbæk plantage, hvor skoven åbner sig ud til den smukkeste kyst med strand, sand og hav eller tage en cykeltur langs kyststrækningen. Hornbæk er et idyllisk sted og den perfekte ramme til en weekend i yogaens tegn.

Jeres yogalærer har sammensat et program, hvor der er fokus på smidighed, stræk og vejrtrækning. Undervisningen kaldes Yin Fusion og er en blanding af de blide yoga former: Yin/Yang Flow. Vi skal bl.a. arbejde med bindevævet, som kan være skyld i mange af vores skavanker, så det er godt at få løst op for både for at helbrede og forebygge skader – afspænding for krop og sjæl. Vi finder stilheden og mærker nuet via gode Yoga teknikker. I kan tage derfra med en skøn og let følelse i krop og sind og fornyet energi og styrke.

“Yoga is when every cell of the body sings the song of the soul” ~ B.K.S. Iyengar

Om stedet

Hotel Hornbækhus

Hornbækhus er et træhotel bygget i 1904 beliggende midt i Hornbæk, hvor det bedre borgerskab slog sig ned om sommeren i 1900 tallet. Hotellet gennemgik en større renovering i 2017. Det har bibeholdt sit særegne og charmerende ydre, og der er skabt en god balance mellem gammelt og nyt, hvilket skaber en hjemlig, livlig og afslappet atmosfære.

Indretningen på Hornbækhus er unik og afspejler stedets fantastiske karakter. Alt på stedet er indrettet og udvalgt med omhu. Møbler, tapeter og udsmykninger er håndplukkede, hvilket skaber en helt speciel hyggelig atmosfære, hvor man som gæst føler sig hjemme og godt tilpas. Hverken udsmykning, tallerkener, værelser eller møbler er ens, og huset er fuld af detaljer, du kan gå på opdagelse i.

Hver dag på dit retreat vil du opdage nye ting at fornøjes over.

+-

Fre-Søn

Program

Hornbækhus Hotel byder op til en selvforkælelses-weekend et af de smukkeste steder i Danmark. Jeres yogalærer har sammensat et yoga program, hvor I vil blive udfordret på styrke, smidighed og balance, og I kan tage derfra med en skøn og let følelse i krop og sind og fornyet energi.

Yogaen er tilrettelagt, så alle kan være med.

Morgenmad og aftensmad samt kaffe og te er inkluderet. Frokost kan tilkøbes på hotellet, eller man kan gå en tur ind til Hornbæk by, som ligger 5 minutter væk, og se deres udvalg af hyggelige spisesteder.

Fredag:
Kl. 14.00 Individuel check ind og  tid til en rundtur på det charmerende hotel
Kl. 16.00-17.30 Yoga
Kl. 19/19.30

Kl. 20.30 – 21.00

Aftensmad

Aftentur og meditation

Lørdag:
Kl. 07.30-09.00 Yoga
Kl. 09.30-10.30 Morgenmad
Kl. 10.30-15.30 Tid til valgfrie aktiviteter. Lån en cykel på hotellet, og tag en tur til havnen, hvor du kan nyde en is og den smukke horisont eller kør til plantagen, stil cyklen og tag en spadseretur, alt imens du nyder den smukke natur og friske luft.
Kl. 16.00-17.30 Yoga
Kl. 19.00

Kl. 20.00-21.00

Aftensmad

Måske en aftentur og herefter meditation

Søndag:
Kl. 07.30-09.00 Yoga
Kl. 09.30-10.00 Check ud samlet
Kl. 10.00-11.00 Morgenmad og farvel

*Tidspunkterne i programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

+-

YOGA'en

YOGA’en

Vores yogalærer på retreatet siger følgende:

“Kom ud af hovedet og ned i kroppen med blid yoga. Lær at mærke dig selv. Træk vejret! Dette er netop nogle af de ting jeg elsker ved den mere blide/stille form for yoga, som jeg underviser i her på retreatet.

Jeg underviser ud fra et holistisk perspektiv – det vil sige at jeg arbejder ned helheden både fysisk og mentalt. Jeg fastlægger ikke mine klasser på forhånd, men giver plads til individuelle ønsker og behov. Yoga undervisningen bliver krydret med yogafilosofi, mindfulness, kropsbevidsthed m.m.

I Yin yoga arbejder du med kroppens bindevæv – også kaldet fascia –  gennem forskellige stræk, som holdes i 3-5 min.
Man opnår en dybere afslapning fysisk og mentalt.

Efter en Yoga time vil du føle dig gladere og godt tilpas i kroppen, og du går altid fra en Yoga time og føler dig som en bedre udgave af dig selv.

Vi vil altid have et øje for at tilgodese hver enkelt elev og tilpasse undervisningen med hensyn til stærke sider og mindre stærke sider. Skulle du have skader af hvilken som helst slags taler vi om det og vil kan give dig råd og vejledning til, hvordan du tager hensyn til dig selv.

+-

Indkvartering

Indkvartering

Værelserne er, lige som resten af hotellet, unikt indrettede med tanke på at skabe en inspirende og hjemlig atmosfære. Alle værelserne er designet forskelligt og har hver deres særpræg. Værelserne findes i forskellige størrelser, og det er muligt at få et enkeltværelse, mod en tillægspris, hvis man ønsker dette. Se mere under inkluderet/ikke inkluderet.
Alle værelser er med dobbeltseng, tilstødende badeværelse med hårtørrer og WIFI. Mange af værelserne har balkon og andre har direkte udgang til haven.

Hornbækhus byder både op til samvær og oplevelser, men har med flere opholdsrum og en stor hyggelig have, også plads til ro og fordybelse.

+-

Aktiviteter

Aktiviteter & Wellness

Hotellet ligger placeret midt i Hornbæk, og de omkringliggende omgivelser byder på skønne naturoplevelser året rundt. Hornbæk bymidte ligger kun 5 minutters gang væk, og her kan du tage en hyggelig tur og se, hvad byen har at byde på.

Stranden ligger ligeledes kun en kort gåtur væk, og her er det oplagt med en skøn spadseretur lang kysten eller et dyp i vandet, hvis du er vinterbader.

Lån en cykel på hotellet og tag en cykeltur til havnen eller Hornbæk Plantage,  hvor du kan opleve skovområdet langs kysten og tage en dejlig vandretur i smukke omgivelser og eventuelt cykle videre ad Nordre Strandvej og nyde den vidunderlige udsigt hele vejen langs kysten.

Hedelandskabet Rusland ligger ligeledes indenfor rækkevidde, og her kan du opleve højtliggende lyngklædte bakker med udsigt over marker og Kattegat. Her finder du også Rudolph Tegners statuepark og museum.

Kronborg Slot ligger 15 minutters kørsel væk og er en oplagt mulighed at besøge, når man er i nærheden. På slottet kan du blandt andet gå på opdagelse i de dystre underjordiske gange, som har reddet mange liv i krigstiderne. Her kan du også finde Holger Danske, som siges at have sovet i flere hundrede år, og vil vågne op igen den dag, Danmark trues af fjender.

+-

Retreatet

Charlott underviser i yoga og pilates. Hun underviser ud fra et holistisk perspektiv, hvilket vil sige, at hun arbejder med helheden både fysisk og mentalt. Hun lægger vægt på, at den rette træning ikke betyder, hvor langt du kan komme ud i et stræk, men at gøre øvelsen korrekt med respekt for netop din krop i optimal og sikker træning.

Hendes ønske er at inspirere og åbne op for nye ting, så deltagerne går fra hendes timer med en følelse af, at de fik, hvad de kom for og lidt mere, samt at de får lyst til at udforske sig selv endnu mere med en blanding af ro, glæde og en del nysgerrighed på, hvad der måtte komme.

Hun har undervist i eget regi, Zen Yoga, været fast tilknyttet andre yogacentre bl.a. SenseS, lavet events og yogarejser gennem en årrække.

Uddannelser og kurser bl.a.:
Insight Yin Yoga Teacher Training Intensive, International Teacher Training in Kundalini yoga, Pilates reformer Teacher Training, Funktionel Anatomi, Mindful Yoga & Urban Zen Yoga m.fl.

Vi følger myndighedernes retningslinjer omkring covid-19, og anbefaler derfor af hygiejnemæssige årsager, at du så vidt muligt selv medbringer yogaudstyr:

  • Yogamåtte
  • To yogablokke (kan lånes)
  • En yogapølle/pude
  • Tæppe(r)
  • Bælte/lign.

Læs om andre yogature i Danmark HER

    HVAD ER INKLUDERET I RETREATET?

    Inkluderet i basispakke

    • Login til egen profil
    • 24 timers vagttelefon
    • Bidrag til rejsegarantifonden
    • Inkl. moms, skatter og afgifter forbundet med opholdet

    Hotel Hornbækhus

    • 2 overnatninger i dobbeltværelse
    • 2 x morgenmad
    • 2 x aftensmad
    • Morgenmad/brunch og aftensmåltid i henhold til program
    • Brug af cykel under opholdet

    Yoga

    • Yoga sessioner med hatha yoga, yin yoga eller restorative yoga og afspænding i henhold til program
    • Dansk yogalærer
    • Undervisningen er tilrettelagt så alle kan være med

    HVAD ER IKKE INKLUDERET?

    Transport

    • Alt transport er på egen hånd

    Ekstra aktiviteter på hotel

    • Drikkevarer
    • Frokost. Mange foretrækker at spise frokost i byen, men man kan også købe på Hornbækhus
    • Ekstra aktiviteter er på egen hånd

    Andet

    • Måltider, der ikke er nævnt under inkluderet
    • Drikkevarer
    • Lommepenge og personlige indkøb
    • Tillæg ved enkeltværelse kr. 600,-

    *NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

    close
    Scroll to Top