- Dejlige velfungerende faciliteter
- Energi-givende yoga
- Faglig viden og teknikker
- Tæt ved Tisvilde Strand & Kystby
Krop, Sind & Sjæl retreats i skønne Tisvildeleje.
Intensivt retreat med fokus på din sundhed. Vi skal nyde et intensivt yogaprogram og fordybe os i YOGA’ens fantastiske univers med styrkende øvelser, ro, nærvær og viden samt hygge os i fælles oplevelse. Du får en kombination af intensivt og givende yoga program, åndedrætstræning, fagligt input, mindfulness, meditation, og brugbare værktøjer krydret med fredfyldte naturomgivelser og dejlig mad. Det er en stor gave at give sig selv et retreat med fokus på sin krop, og du vil mærke resultatet i lang tid efterfølgende i hverdagen, på jobbet og i din daglige praksis.
Vi har forskelligt tema på disse retreat weekends, som eksempelvis:
Yoga og Bollywood Dance for kvinder, Yoga og Breathwork, Yoga mod stress, Yoga mod skavanker som lændesmerter, Mindfulness, Yoga og Ayurveda-massage, Yoga for over 50 år
Vi nyder det hele i skønne rammer på den store omkringliggende naturgrund med dyrehold i folde, vandrestier, terrasser, min-golf, amfiteater, Tisvildelejes smukke natur og charmerende by, restauranter og så stranden naturligvis!
Stedet Sankt Helene blev bygget i 1991 til konferencested for virksomheder og private events. Ved flere-dags retreats bor vi i rummelige række-lejligheder med egen indgang, badeværelse og terrasse. Nogle med køkken og stue. Størrelserne varigheder. Det er et velfungerende og hyggeligt sted oplagt til at et program med yoga, faglig viden og selvomsorg.
“If you can look at everything lovingly, the whole world explodes into a beautiful phenomenon.”
– Sadhguru
Glæd dig til
Stedet
Sankt Helene har faciliteter til kursus-og konferencer med det særlige fokus at genererer midler, som kan bruge på det, som ligger stedet allermest på sinde nemlig at bringe håb og skabe et frirum for mennesker.
Sankt Helene er fordelt på flere bygninger i skøn gårdstil med stråtag og i sidebygningerne rådes over 40 værelser, 25 ferielejligheder, forskellige konferencelokaler, mindre mødelokaler samt restaurant.
Endvidere er der længere væk på grunden 28 hytter med fælleskøkken velegenet til skoleklasser om sommeren.
Desuden har Sankt Helene sit eget dyrehold med klappekaniner, marsvin, kæle-grise og geder samt Shetlandsponyer.
På den 14 hektar store naturgrund findes der rig mulighed for at lave aktiviteter af mange forskellige slags…
Her er gåstier, græsmarker, amfiteater, terrasser og dyrefolde, så det er nemt at lade naturen overtage føringen, vække sanserne til live, lade tankerne flyde frit og åbne for nye givende inputs …
Retreatet
PROGRAMMET:
Programmet byder på 3 dejlige dage i disse skønne omgivelser med yoga sessions, samvær og god forplejning, og jeres yogalærer har sammensat et givende og alsidigt og veltilrettelagt program, hvor der endvidere kan tilrettes til netop denne gruppes behov og ønsker på dagen. I vil blive udfordret på styrke og smidighed og vil samtidigt få opbygget balance og styrke i muskler og led, samt kroppens meridianbaner og cirkulation m.m.
Retreatet på de forskellige dage kan have forskelligt fokus og tema. Det kan være taknemmelighed og glæde og hvordan vi drager fordel af at optimere vores tanker og følelser, når vi målrettet inkorporer disse temaer i vores hverdag – og i vores liv i det hele taget.
Det kan være sammenhænge mellem tanker og følelser, styrkelse af vores egen indre styrke, hormoners betydning, meridianbaner, mindfulness, healing værktøjer m.fl.
Sessions vil foregå i den skønne, lyse sal med vinduespanel fra gulv til loft og udgang til terrasse.
NB! Vi kan også have lidt yoga udenfor på de omkringliggende græsarealer, såfremt vejret tillader det og gruppen har lyst.
DAG 1:
| Fra kl. 14.30 – 15:00 | Ankomst og check in Velkomst med kaffe & kage |
| Kl. 16.00 – 17.30 | Yoga session med tema samt afspænding og meditation. Du vil også kunne blive introduceret til diverse teknikker til WellBeing. |
| Kl. 18.00 – 19.30 | Aftensmad: 2 retters menu |
| Kl. 20.00 – 21.00 | Måske en aftentur og derefter fælles meditation |
DAG 2:
| Kl. 07.30 – 09.00 | Go’ morgen Yoga |
| Kl. 09.00 – 10.00 | Morgenbuffet |
| Kl. 10.30 – 12.00 | Foredrag, f.eks. Åndedrætslære og meditation |
| Kl. 12.00 – 15.45 | Fri til aktiviteter enten på stedet eller i området. Fælles mindful walking ved strand, skov og hav, som vi synes. Kort introduktion til mindfulness og hvordan vi kan stilne vores sind og sænke vores stress-niveau, som vi øver os i på turen. |
| Kl. 16.00 – 17.30 | Yoga session og evt. åndedrætstræning / kort breathwork-rejse samt afslutningsvis en lang og dyb yoga nidra |
| Kl. 18.00 – 19.30 | Aftensmad: 2 retters menu / NB! På nogle datoer har vi Intro-Kursus i Ayurvedisk madlavning og spiser vores egen tilberedte mad. |
| Kl. 20.00 – 21.00 | Aftenmeditation eller anden aktivitet, som fælles gåtur |
DAG 3:
| Kl. 07.30 – 09.00 | Go’ morgen Yoga |
| Kl. 09.00-09.30 | Check ud af værelser |
| Kl. 09.30-10.30/11:00 | Morgenbuffet og Tak for denne gang! |
Måltider foregår i en af spisestuerne. Her er hyggeligt, lyst og indbydende og med inspirerende kunst på væggene.
NB! Tidspunkterne i programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.
YOGA'en
Yoga
Glæd dig til et retreat hvor du vil lære at passe bedre på dig, din krop og mærke hvordan du får en fornyet energi.
Livet er en gave og yoga, meditation og fokus på dig kan øge din livskvalitet”.
I yogaprogrammer møder vi forskellige stilarter som Hatha Yoga, Yin Yoga og Yoga Nidra, og vi sørger for at niveauet kan justeres, således at alle kan være med. Der er over 800.000 asanas i yoga, og vi finder et alternativ til dig, hvis du har brug for det. Med mange års erfaring i yoga, sundhed og livsstil vil det glæde os at dele passionen i at leve livet med glæde og kærlighed.
Yoga handler ikke om at kringle din krop men at lytte til den, tilpasse med alternativer eller redskaber, yde for at nyde, og lade legen på måtten udfolde sig. Måtten er din.
YOGA kan noget specielt, og er et fantastisk supplement både som praksis med andre eller alene – og du kan dyrke den hele livet igennem. Vælg det sted og det program, som passer godt for dig, dér hvor du er for nuværende…
Indkvartering v/retreats
Indkvartering:
Sidebygninger omkring Hovedhuset indeholder dobbeltværelser, værelser med te-køkken og rækkehus-lejligheder med køkken og stue.
Alle værelser- og lejligheder er lyse og hyggelige, individuelt indrettet i samme enkle nordiske stil. Det er ikke moderne, men funktionelt. Værelserne er udstyret med: Entré, badeværelse med brus, stue samt hems. De er placeret med egen indgang direkte fra naturen, med store vinduespartier med udsigt til vild natur eller grønne arealer og der er gratis wi-fi.
Når vi afholder retreats over flere dage vil programmet inkludere indkvartering i standardværelser.
Vil have mere plads kan du tilkøbe enkeltværelse eller værelserne med køkken og stue, såfremt de er ledige.
NB! Kontakt os, hvis du også har lyst til at overnatte efter retreats.
Området
Aktiviteter
Tisvilde området
Du kan tilbringe fritiden i de vidunderlige omgivelser omkring Tisvildeleje, og du kan tage på udflugt til de omkringliggende nordsjællandske byer, som Gilleleje, Rågeleje og Hillerød efter programmet.
Huset ligger på sin 14 hektar store naturgrund i Tisvildeleje kun 600 meter fra stranden, havn og plantage, med alle de skønne naturoplevelser året rundt. Tisvildeleje by er altid hyggelig med caféer, restauranter, havn og butikker.
Stranden er en oplagt mulighed for en en skøn spadsere- eller løbetur langs kysten eller et dyp i vandet afhængigt af dit ønske om vandtemperaturen.
I plantagen kan du opleve skovområdet langs kysten og tage en dejlig vandretur i smukke omgivelser og eventuelt videre og nyde den vidunderlige udsigt hele vejen langs kysten.
Rundt om findes dejlig parkareal og markområder med stier, hvor man kan nyde en god gåtur.
Vil du gerne spille tennis ligger der baner som nabo.
Fonden Sankt Helene
Fonden Sankt Helene driver Konference og Feriestedet Sankt Helene, på den 14 hektar store naturgrund i Tisvildeleje.
Sankt Helene drives efter socioøkonomiske principper og i samarbejde med bl.a Kriminalforsorgen, kommuner og relevante organisationer, hjælper vi mennesker på rette vej i form af jobprøvning, flexjob, samfundstjeneste mv. Derfor kan du som gæst på Sankt Helene også møde personale, som ikke nødvendigvis er uddannet og måske heller ikke taler det danske sprog til perfektion. Men fælles for alle medarbejdere er at vi altid sætter vores gæster først og gør alt hvad vi kan for at være de bedste værter.
I arbejdet med forskellige NGO’er støttes samarbejder med bl.a Foreningen Cancerramte Børn, Unicef, Ungdommens Røde Kors, Internationalt Røde Kors, Danske Hospitalsklovne, Dignity m.fl.
I visse tilfælde sponsorerer Fonden Sankt Helene ferieophold til familier i samarbejde med relevante organisationer
Sankt Helene råder over 40 værelser, 25 ferielejligheder og 28 lejrskolehytter med fælleskøkken, store konferencelokaler, mindre mødelokaler samt restaurant. Desuden har man eget dyrehold med klappekaniner, grise og Shetlandsponyer.
På den store naturgrund findes der rig mulighed for at lave aktiviteter af mange forskellige slags – ligesom der er mulighed for at lave teltcamps og lignende.
Sankt Helene drives som kursus-og konference virksomhed, hotel og selskabsforretning året rundt. Vores daglige arbejde genererer midler som vi kan bruge på det som ligger vores hjerte nærmest – at bringe håb og skabe et frirum for mennesker, der har brug for det.
Du kan benytte følgende faciliteter på grunden:
- Fodboldbane
- Volleybane
- Kæmpe skak
- Petanque bane
- 12- hullers minigolfbane
- Vikingespil
- Udlejning af solide el- cykler – også gode til skovveje og langfart
- Samarbejde med naboens tennis- padlebaner
- Samarbejde med strandens Surf – og kajakcenter
- Bålpladser
Om Saya
Saya er en erfaren og dedikeret yogalærer med flere end 10.000 undervisningstimer i Danmark siden han kom hertil fra Indien for 20 år siden. Hans egen rejse indenfor yoga og yogafilosofi begyndte allerede som 13-årig i Indien, hvor han underviste både børn og voksne i mange år også. Denne tidlige erfaring har givet ham en dyb forståelse og kærlighed for yogaens transformative kraft.
Med en 200-timers certificering i Hatha Yoga, kombineret med dyb viden om Ayurveda, tilbyder han en unik undervisningsstil, som hjælper deltagerne med at genfinde balance, energi og velvære. Han er passioneret for at skabe dybdegående og holistiske yogaoplevelser, som tilbyder mere end blot fysiske yogaøvelser, men i stedet en holistisk tilgang, hvor krop, sind og åndedræt forenes, så du opnår en dybere forståelse af dig selv og din praksis. Undervisning kombinerer yoga, breathwork, pranayama og ayurveda i en helhedsorienteret tilgang, der tilstræber at skabe balance, styrke og indre ro.
Yoga’en kombinerer klassisk Hatha, Vinyasa og Yin yoga og vi nyder dynamiske flows, beroligende meditationer og terapeutiske teknikker f.eks. integreres Vinyasa Flow med flydende bevægelser og åndedrætsøvelser, der både styrker kroppens muskler og skaber ro i sindet. Retreatet er både for begyndere og erfarne yogier, der ønsker at fordybe sig, genoplade og udvikle sig.
Saya udtaler: ”Yoga praksis er en rejse mod indre transformation, der ikke kun omhandler de fysiske øvelser, men også den mentale og spirituelle udvikling. Min undervisning er designet til at guide deltagerne på en dyb og givende rejse, uanset om de er nybegyndere eller erfarne yogaudøvere”.
Når du deltager i et retreat med Saya, får du ikke bare en yogaklasse – du får en livsforandrende oplevelse, der bringer dig tættere på din egen indre kerne.
Du kan forvente:
Dybtgående yogaoplevelser: Undervisning i Hatha, Vinyasa og Yin yoga, skræddersyet til dit niveau Pranayama & breathwork: Lær kraftfulde åndedrætsteknikker, der skaber balance og indre ro
Ayurveda & holistisk velvære: Forstå kroppens behov gennem enkle, effektive livsstilsprincipper
Afstressning & fordybelse: Yoga-meditation, mindfulness og nærværstræning
Personlig vejledning: Saya guider dig individuelt, så du får det maksimale ud af din praksis
Ayurveda & Ayurveda-massage – Et ekstra lag af velvære
Som en del af sin holistiske tilgang inddrager Saya også Ayurveda og terapeutisk massage, der kan hjælpe med at:
Lindre spændinger og forbedre blodcirkulationen
Balancere kroppens energi og skabe mentalt overskud
Støtte kroppens naturlige helbredelsesprocesser
Disse behandlinger kan tilvælges som et supplement til yogaundervisningen og giver en dybere og mere personlig tilgang til velvære.
Han underviser også i, hvordan yoga kan bruges som et redskab til at håndtere stress og forbedre den mentale sundhed ved at tilpasse stillingerne til den enkeltes behov og niveau.
For deltagere, der søger specifik hjælp til at lindre smerter eller spændinger, kombinerer han terapeutiske asanas med åndedrætsøvelser, der fremmer restitution og hjælper kroppen med at genoprette sin naturlige balance.
Derudover har Saya et stærkt fokus på at lære, hvordanman integrerer yoga i sit daglige liv for at opretholde en sund krop og et roligt sind.
“Jeg sætter en ære i at være rollemodel og hjælpe med at opbygge en stærkere krop og et roligere sind og jeg glæder mig til at assistere dig på retreatet”.
Sushma
Underviser i Ayurvedisk madlavning og i Bollywood sessions
Forskning viser, at eksempelvis taknemmelighed kan ændre vores hjerner og dermed vores virkelighed og livssyn. Når vi er taknemmelige, falder vores stressniveau, vi sover bedre, får bedre relationer og oplever større optimisme i tilværelsen.
Vi påvirkes således både psykisk og fysisk af at ændre tankemønstre.
Desværre forholder det sig sådan, at mange af os ikke er helt tilfredse med vores liv og indsats. Vi synes ikke, at vi får gjort nok, performer godt nok, hverken privat eller på jobbet, og det skaber en indre tristhed og skyldfølelse, som påvirker både humør, ydeevne og vores helbred generelt set.
Det viser sig desværre også, at vi, som tiden går, bliver mindre i stand til at se og værdsætte alt det gode i livet, og vores fokus rettes i stedet mod de ting, som vi selv opfatter, som negativt, forkert og irriterende. Jo mere utilfredshed vores sind er beskæftiget med, jo mere ulykkelige bliver vi rent faktisk, og denne spiral bliver selvforstærkende og kan være svær at vende… på egen hånd.
Forskning viser, at netop dét at dyrke taknemmelig, det vil sige målrettet og fokuseret at lægge mærke til og værdsætte stort og småt, skaber positive følelser, øget optimisme, øget indre ro og mindre tendens til angst, depressioner og stress. Det giver også en evne til mere selvomsorg og bedre selvværdsfølelse. Hvilket igen resulterer i mere glæde og overskud i hverdagen. Vi bliver dermed bedre udgaver af os selv, i vores tætte relationer, som partnere, samlevere, forældre, samt andre sociale relationer som ansatte og ledere. Det øger vores evne til medfølelse, udadvendthed, hjælpsomhed og en oplevelse af forbundenhed.
Dette skaber så bedre nattesøvn, bedre immunforsvar, mere energi, lavere blodtryk samt færre smerter og spændinger.
Derfor er det oplagt at bruge opmærksomheden på alt det, der giver os glæde i vores liv i stedet for at fokusere på alt det negative. Vi er imidlertid som oftest ikke bevidste om, hvor vores fokus og tanker er rettet. Det kan være hensigtsmæssigt at få noget assistance og redskaber til at dreje tanker og følelser i den retning, der understøtter den følelse og de ting, som vi gerne vil opnå. Det gøres helt konkret ved at fokusere på alt det, der allerede fungerer godt i vores liv.
Netop dét at værdsætte og være taknemlige for de ting, der gør os glade, og ved målrettet at fokusere på at acceptere og holde af os selv – og andre, som vi er, forstærker denne følelse. Det geniale er, at vores hjerne og krop responderer ved at sende masser af gode hormoner og signalstoffer ud i hele kroppen. Det fremmer vores glæde og trivsel … Og så befinder vi os i en god og positiv selvforstærkende livsspiral.
Vi tilbyder forskellige tema’er for bedre samhørighed og optimeret synergi mellem krop, sind & sjæl for mere velvære og forebyggelse:
Du kan på forskellige datoer bl.a. vælge mellem:
Yoga og Bollywood Dance for kvinder
Yoga og Breathwork
Yoga mod stress
Yoga mod lændesmerter og Mindfulness
Yoga og Ayurveda-massage
Yoga & Fordybelse
Yogaudstyr
Du skal medbringe eget yogaudstyr, samt andet ekstra udstyr du måtte have brug for, som eksempelvis øjenpude med videre.
Der vil ofte bruges følgende i undervisningen:
- Yogamåtte
- Yogablokke
- En yogapølle/pude
- Tæppe(r)
- Bælte/lign.
3 dage
Ankomst
24. Apr 2026Hjemrejse
26. Apr 2026Kommentar
Yoga & Ayurveda for indre ro & balanceKr. 5.650
Bestil nuHVAD ER INKLUDERET I EVENTET?
Stedet
- Morgenmad x 2
- Frokost x 1
- Middag x 2
- Eftermiddags kaffe/te & sødt
- Afrunding te/kaffe
- Indkvartering i dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltvær. kr. 350. pr. nat.
Yoga
- 3 x 1 ½ timers yoga sessions: Yoga, afspænding og Savasana
- 2 x 1 ½ timers yoga sessions: Yoga mix samt meditation og evt. Nidra
- Evt. åndedræts øvelse / Breathwork rejse
- Fagligt indhold eksempelvis om stress, ayurveda, yoga, energiflow i kroppen
- Erfaren yogalærer
Andet
- Undervisningen er tilrettelagt så alle uanset yoganiveau kan være med!
Man behøver ikke have kendskab til Ayurveda, da viden og filosofi vil blive formidlet, som det passer til gruppen, undervisningen og tema’et.
NB! Der er dog ikke indlagt ekstra tid til særlige behov.
HVAD ER IKKE INKLUDERET?
Transport
- Al transport er på egen hånd
Aktiviteter
- Aktiviteter, udover de programlagte aktiviteter, er på egen hånd
Andet
- Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
- Drikkevarer der ikke er nævnt under inkluderet
- Sengelinned og håndklæde kr. 100,-. Eller du kan medbringe dit eget!NB!Kontakt os også, hvis du ønsker at tilkøbe overnatning efter endt retreat.
*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

