Næste afgang:

3. Dec 2021

Varighed:

3 dage

Aldersspænd:

18+

Programpris i kr. fra:

5.490
  • Hyggeligt sted
  • Dejlige omgivelser
  • Lækker mad
  • YOGA
  • Meditation

3 dages yoga retreat på Broholm Slot på Fyn

med yogalærer Karen Loy 

Har du også drømt om et slotsophold, så har du chancen nu og få et skønt yogaophold oveni, hvor du for nogle dage kan nyde et af Fyns små romantiske slotte, Broholm, med yoga i den elegante gule tårnstue, ophold i de autentiske gemakker og dejlig middag i den hyggelige restaurant. Mellem Nyborg og Svendborg ligger det smukke gamle slot ligger billedskønt i Fyns dejlige landskab med park, voldgrav, vandmølle og herregårdssø,  som et rigtigt slot “skal” have. Du betages af atmosfæren fra første øjeblik, du træder ind på slotspladsen og konfronteres med de store bygninger og dog intime atmosfære.

Dette yogaophold er meget mere end en pause fra hverdagen, det er også et pust fra en herskabelig verden, hvor skønheden er til stede, hvor end man befinder sig –  for slet ikke at tale om slottes den fantastiske historie. Her er der tale om virkelig luksus og selvforkælelse i en verden af stilhed og storhed. Med indkvartering i luksuriøse gemakker kan du føle dig adelig for en stund. Her er alle muligheder for afslapning, viden og nydelser.

Din yogalærer vil drage nytte af stedets atmosfære og byde på hatha og yin yoga samt meditation og andre stimulerende aktiviteter.

Foruden yoga programmet kan du selv vælge, om du skal på ture i omegnen eller tilbringe dagene i omgivelser, der er  “fra en verden af i går”. Stedet er en oplevelse for sig både inde og ude med naturen som medspiller. Aktiviteter, der bygger op om selvforkælelsen, er der rigeligt af på dette sted.

“If the opportunity presents itself, are you ready for it? That is the difference between success and failure”
~ Sadhguru

Om stedet

Efter en venlig modtagelse føler du dig allerede hjemme, og når du går fra trappetårnet og træder ind i hallen og bliver budt velkommen af ingen ringere end Christian IV i fuld figur, er stemningen lagt, og du ved, at du er et særligt sted.  Når du har checket ind på dit skønne værelse, er det tid at nyde det lidt eller, hvis nysgerrigheden titter frem, at gå på opdagelse i stuerne, på etagerne og også se, hvor du skal dyrke yoga. Så har du også et overblik over, hvor du skal bruge lidt mere tid, om det er i det helt utroligt fascinerende bibliotek, på stenmuseet eller på øverste etage, hvor de gamle børneværelser ligger. Hvis afslapning og nydelse er i højsæde, så er en kop kaffe/te med lækkert bagværk udenfor ved søen eller i en af stuerne  et godt bud.

Slottet emmer af historie, og historierigdommen er til stede overalt, og der er nok at stifte bekendtskab med i de mange stuer med autentiske møbler og utallige malerier og udsmykninger.

Broholms stuer er indrettet med magelige møbler i et afslappet herregårdsmiljø, som er velegnede til alle former for uformel sammenkomst, og du og de andre yogier i gruppen kan nyde både eftermiddag og aften i de meget forskellige stuer.  I kan sætte jer i en af sofaerne og vente på, at kaffen bliver serveret – som i Downton Abbey. Der er mange muligheder for at gøre opholdet på Broholm Slot til en særlig oplevelse.

Et klenodie er biblioteket med de mange gamle bøger, hvoraf mange desværre delvist blev ødelagt ved en brandslukning, men det er en fryd at se de mange fantastiske bøger.

Din lækre middag indtager du i slottets hyggelige restaurant.

Du går i H.C Andersens fodspor her på slottet. Han tilbragte længere perioder af sit liv på Broholm.
+-

Dag 1-3

Program

Weekenden kommer til indeholde så meget som muligt at glæde sig over. Din yogalærer vil gøre alt for dit velbefindende med dejlig yoga, og omgivelserne yder af sig selv. Efter du har fundet dig til rette efter ankomsten, set dig lidt omkring og måske nydt en kop te eller kaffe, står der yoga på programmet. Yogaen vil foregå i den smukke, runde gule stue i tårnet.

Der er lagt op til 3 dejlige dage med yoga hver dag i denne weekend på godset, og jeres yogalærer har sammensat et godt og alsidigt program. I vil blive udfordret på styrke og smidighed og vil  samtidigt få opbygget styrke i muskler og balance.

Fredag:

Fra kl. 14.00 Ankomst og check in
Kl. 16.30-18.30 Hatha Yoga
Kl. 19.00-20.00 Aftensmad, en hovedret, efterfulgt af te/kaffe og kage.
Kl. 20.30-21.30 Aftentur og meditation

Lørdag:

Kl. 07.30-09.00 Morgen Yoga
Kl. 09.30-10.30 Morgenmad – Godsets morgenbuffet
Kl. 13.30-15.30 Fri til aktiviteter enten på godset eller i omegnen
Kl. 16.30-18.30

Kl. 19.00-20.00

YOGA

Aftensmad, 2 retter efterfulgt af te/kaffe og kage

Kl. 20.30-21.30 Aftentur og meditation

Søndag:

Kl. 08.00 – 9.30 Morgen Yoga
Kl. 09.30 Check ud fra værelserne
Kl. 10.00 Godsets morgenmad
Ca. Kl. 12.00 Farvel og tak for denne gang
*Programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.
+-

Yoga'en

Yoga’en

Yoga’en finder sted i den gule tårnsal, kaldet Thorvaldsen salen, og en smukkere sal til yoga findes næppe. Finder retreatet sted om sommeren, vil vi sikkert også være udenfor på græsset med slottet som baggrund.

Karen Loy vil være din yogalærer og guide på denne rejse. Karen er uddannet Hatha Yoga lærer og har over 30 års erfaringer i formidling af yogaen, den holistiske livsstil og det at nyde naturen. Karens vision er at skabe balance i livet, balancen mellem gøren og væren, balancen i at yde og nyde. Glæd dig til nogle dage, hvor du inspireres til at være bedre til at passe på dig selv og lære dig selv bedre at kende.

Sammen med Karen vil du dykke dybere ned i yoga/meditation og den østlige filosofi. Hver dag har sit tema som stilhed, rødderne, sanserne, og yoga filosofi. Temaer skal inspirere dig i omgivelserne, årstiden, yoga og fællesskab. Yoga , som betyder “Union” er ikke alene fysisk men også en læring og større bevidsthed mellem krop, sind og ånd.  Yogaens mange grene kan inddrages i din hverdag og gøre dig til en bedre udgave af dig selv.

Hver dag vil der være yoga fra 7:30 til 9:00, efterfulgt af morgenmad. Inden frokost kan der være aktiviteter udenfor eller indenfor. Eftermiddagene vil gå med en kombination af restorative yin yoga fra kl 16:30 til 18:00.

Der vil være Meditation og Pranayama blandet ind i undervisningen, hvor du lærer at finde stilhed og mærke nuet via gode Yoga teknikker.

+-

Indkvartering

Indkvartering

Slotssværelserne er et kapitel for sig, og du vil helt sikkert føle dig som herskab på slottet, når du indtager din seng for de næste 2 dage. Alle værelser er forskellige i farver og indretning, som det hør og bør sig for et slot, hvad enten de har himmelseng eller ikke. De har alle et navn efter personer fra slottet.

Alle værelser har eget badeværelse. .

+-

Aktiviteter

Aktiviteter

Broholm byder på dejlige oplevelser

Et ophold på Broholm Slot handler ikke alene om historiske gemakker og gourmetmad – der gemmer sig mange andre spændende oplevelser på og omkring slottet.

Parken omkring slottet er også fantastisk, smuk og storladen – tag en tur på eventyrstien, som fører dig igennem slotsparken med herregårdssøen, en hyggelig vandmølle og vild skov med gamle træer.

Kroket 
Hvis årstiden er til det, kan du spille kroket med din yogagruppe.
Oldtidssamlingen 
Se den imponerende oldtidssamling med mere end 70.000 oldtidsminder. Det var godsejer N. F. B. Sehested, der indsamlede de mange fund og byggede museet i sin tid. Den store samling rummer mange spændende arkæologiske fund. Resultatet af N.F.B. Sehesteds sene, arkæologiske ildhu kan ses i den 3-fløjede museumsbygning, som han efter egne tegninger lod opføre ved den sydlige voldgrav i 1878 som Danmarks første museumsbygning bygget til formålet. Den rummer over 60.000 stykker flint fra Stenalderen, sirligt arrangeret efter type og tidsperiode på skråhylder fra gulv til loft.
Herlig badestrand
Med kun 4 km. ned til Lundeborg, er der ingen undskyldning for ikke at nyde en frisk dukkert, hvis vejret er til det.

Lundeborg er en lille hyggelig havn – med dejlige sandstrande og et rigtig godt ishus. En badetur afhænger sikkert af sæsonen,  med mindre du er vinterbader.

Svendborg og Nyborg
Har du lyst til at besøge byerne i nærheden, er der kun 15 min. til Svendborg i bil og 25 min. til Nyborg. Begge byer har mange seværdigheder at byde på, først og fremmest vor store kongeborg Nyborg slot, som er under restaurering.
Eller nyd tiden på slottet eller i en liggestol udenfor og nyd udsigten og roen.
H.C. Andersen
Skulle du have lyst til i en stille stund at fordybe dig i vores eventyrdigter og hans slotsbesøg, kan du læse uddrag  fra historiker Jens Jørgensens bog om H.C. Andersen, og han skriver bl.a.

Der er træk i H.C. Andersens erindringer, der kan pege på Broholm Slot som fødested. Som tidligere nævnt tilbragte H.C. Andersen en længere periode af sit liv på Broholm – uden at nævne det med et ord i “Mit Livs Eventyr”.
Fruen på Broholm Slot hed i 1812 Edele Marie Sehested. Hun var degnedatter fra Marslev – netop fra det hjem, hvor Anne Marie Andersdatter tjente i flere år. Som jeg tidligere har påvist, er der beviseligt en forbindelse, ovenikøbet et godt forhold, mellem H.C. Andersens mor og Edele Marie Sehested.
Desuden er der nær kontakt mellem slægten Ahlefeldt-Laurvig og slægten Sehested. Det er derfor absolut rimeligt, at familien fra det langelandske Tranekær lader datteren Elise føde sit barn på det fynske Broholm.
Og der er sammenhæng i, at barnet overlades til Broholms gode bekendte, vaskekonen Anne Marie Andersdatter.
Elise Ahlefeldt-Laurvigs navn nævnes ikke i deres beretninger. Til gengæld fortæller de meget præcist, at der ifølge mundtlig overlevering blev født en dreng på Broholm Slot i 1805, hvortil den senere kong Christian d. 8. var far.” 

Bogen skabte en vis røre og debat.

+-

Lidt historie

Broholms historie kendes med sikkerhed fra 1326, da Esbern Snares oldebarn, Absalon Johnsen af Ulfeldt slægten, blev herre på Broholm Slot. Hans efterkommere beholdt den indtil 1473. Efter adskillige generationer af Ulfeldt-slægten havde beboet borgen, bl.a. under Grevens Fejde, også kaldet Danmarks sidste borgerkrig (1533-36), hvor mange gamle borge blev jævnet med jorden, men hvor Broholm takket være sine brede voldgrave går ram forbi, køber Otte Skeel slottet i 1641.

Det er den eneste gang Broholm er blevet handlet, og med ham ender Broholms middelalderæra. Han nedriver den brøstfældige borg og opfører den nuværende hovedbygning som en af landets sidste sengotiske bygninger, dog med stærke renæssancetræk i from af trappetårn og symmetrisk vinduesplacering.

Der har været afholdt møder på Broholm Slot siden Middelalderen. Nogle af dem måske endda af afgørende betydning for Danmarks ve og vel.

Du kan se og gense de mange TV-udsendelser fra slottet. Signe Ryge, Anne og Anders Agger samt TV 2…..

Karen Loy

Karen Loy er uddannet Hatha Yoga lærer/ Holistic Nutrition & Lifestyle Coach og har over 30 års erfaringer i formidling af yogaen, den holistiske livsstil og det at nyde naturen.

Yoga er meget mere end dens fysiske bevægelse. Den er også en visdomslære, hvor du kan opnå en større bevidsthed mellem krop, sind og ånd”. 

Min vision er balance. At skabe balance i livet, balance mellem gøren og væren –  at yde og at nyde. Jeg finder balancen med inspiration fra og passion for yoga, meditation, naturen, årstiderne og ren energi. Jeg tror, at når vi kommer tættere på biorytmen i universet og dens cyklusser, forenes vores krop, sind og ånd med det, som er eksistentielt for vores overlevelse. Jeg ser det som de gamle yogier, der sad og tænkte, da de opfandt yogaens gamle tekster og skrifter. 

Der er så meget viden og visdom at hente, når vi kigger på den sameksistens, der er mellem os og naturen. Yogaen  bruger jeg som vejen til den fysiske oplevelse af velvære, meditation som nøglen til nervesystemet og naturens omgivelser som “hånden til ånden” rækker ud til de, som vil opleve. 

Yoga’ens gavnlige virkning på kroppens smidighed, fleksibilitet og bevægelighed er anderkendt viden i dag. Utallige undersøgelser har også påvist, at Meditation – det at være til stede i åndedrættet og nuet – får sindet til at falde til ro og hente nyt overblik. Når vi samtidigt kombinerer disse redskaber med naturen, oplever vi en samhørighed, fornyet energi og velvære. Det er svært at beskrive – det skal opleves!

 

Yogaudstyr

Man skal selv medbringe yogaudstyr til dette retreat, da det ikke forefindes på stedet.

Medbring gerne:

  • Yogamåtte
  • To yogablokke
  • En yogapølle/pude
  • Tæppe
  • Bælte eller lign.

3 dage

Ankomst

03. Dec 2021

Hjemrejse

05. Dec 2021

Kommentar

Kr. 5.490

Bestil nu

HVAD ER INKLUDERET I RETREATET?

Inkluderet i basispakke

  • Login til egen profil
  • 24 timers vagttelefon
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Inkl. moms, skatter og afgifter forbundet med opholdet

Broholm Slot

  • 2 overnatninger
  • Indkvartering i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse kr. 1.000
  • 2 x morgenmad
  • 2 x aftensmåltid i henhold til program
  • Kaffe og te

Yoga

  • Dansk yogalærer
  • Yoga sessioner med Hatha, Yin og restorative Yoga samt meditation i henhold til program
  • Undervisningen er tilrettelagt så alle kan være med

HVAD ER IKKE INKLUDERET I RETREATET?

Transport

  • Al transport på egen hånd

Ekstra aktiviteter

  • Aktiviteter udover de programlagte er på egen hånd

Andet

  • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
  • Drikkevarer der ikke er nævnt under inkluderet
  • Lommepenge og personlige indkøb
  • Tillæg enkeltværelse kr. 1.000 for begge nætter

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

close
Scroll to Top