• Historie fortælling overalt
  • Energi-givende yoga
  • Tæt ved Hornbæk
  • Strand, Plantage og Badeby

Yogadag på Slotshotel.

YOGA dag i det yndige lille “gadekær” Saunte, som går tilbage til 1681, hvor her lå 10 gårde. Stedet er rigt på lokalhistorie med Gullasch baroner og driftige købmænd, som har haft deres virke i datidens virksomheder indenfor både landbrug, trælast,  brændevin, margarine- & salat, automobil materiel, petroleum og teateret i København. Stedet har været på disse driftige herrers hænder og gennemgået en udvikling fra gård til palæejendom.

Indretningen rummer megen Danmarks historie med forskellige stilarter, som vi har gennemlevet op igennem tiden, så man kan nærmest vælge,  om man har lyst til at sætte sig i de fine stuer med slotsstemning og silkemøbler, i pejsestuen med store behagelige lædermøbler eller i stemning fra 70’erne med røde murstensvægge og moderne malerier. Uanset hvor du er, er der gennemført og hyggeligt, og man kan altid se den store skønne park fra de mange vinduer i stuer og værelser. Et sted hvor, du vil føle dig hjemme i de hyggelige luksusomgivelser. Du kan også tage et dyp i den indendørs pool.

Her på dette storslåede landsted skal vi nyde et intensivt yogaprogram og fordybe os i YOGA’ens fantastiske univers med styrkende øvelser, ro, nærvær og forkælelse samt ikke mindst nyde den fælles oplevelse. Du får en en kombination af skøn yoga, åndedrætstræning, yoga nidra og tid til dig selv, det hele krydret med dejlige omgivelse, stilhed og dejlig mad. Det er en stor gave at give sig selv tid til en dag med fokus på yoga, som du vil mærke resultatet i lang tid efterfølgende i hverdagen, på jobbet og i din daglige praksis.

“If you can look at everything lovingly, the whole world explodes into a beautiful phenomenon.”
– Sadhguru

Glæd dig til

Sauntehus Slotshotel

Hovedbygningen med det næsten kongelige tårn og svungne gavle med sandstensudsmykning, kanonkugler og sokkel i granit, stod færdig i 1914. Stilen svarer til samtidigt herregårdsbyggeri og benævnes ofte historisk eller Rosenborgstil. Arkitekten, Gustav Hagen forstod at skabe et asymmetrisk bygningsværk af blivende værdi.

Hovedbygningen fra Sauntegård blev i 1981 sammen med den omkringliggende parkanlæg solgt
fra under navnet Sauntehus. I 1981 købte Statsanstalten for Livsforsikring hovedbygning og park, og indrettede Sauntehus for gæster. I 1998 overtog Danske Slotshoteller ejendommen. Sauntehus rummer i dag omkring 3300 kvm. med tilhørende parkanlæg på ca. 4 hektar,

Hotellet har 30 værelser, og foruden café, selskabslokaler også møde- og kursusfaciliteter samt poolområde.

+-

Lørdag

Programmet byder på en intensiv dag i disse skønne omgivelser med yoga sessions, samvær og god forplejning, og jeres yogalærer har sammensat et givende og alsidigt program, hvor der også tages afsæt i netop denne gruppes behov og ønsker.

I vil blive udfordret på styrke og smidighed og vil samtidigt få opbygget balance og styrke i muskler. Yoga’en vil foregå i et af lokalerne på stedet. NB! I perioden april – oktober også udenfor på de omkringliggende græsarealer, såfremt vejret tillader.

Programmet kunne se ud som følger:

PROGRAMMET:

Måltider foregår i en af spisestuerne. Her er højt til loftet og lyst, indbydende og hyggelige med inspirerende kunst på væggene. *Tidspunkterne i programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

Kl. 10.00 Ankomst og finde rundt på stedet.
Tid til at lande på sin måtte inden kl. 10:30.
Kl. 10.30 – 11.00 Grounding med fokus på dig
Kl. 11.00 – 12.30 Flow med fokus på vitaliserende sekvenser og åndedrættet
Kl. 12.30 – 13.15 Frokost – let anretning
Kl. 13.15 – 13.30 Egen tid til stille stund / gåtur i parken for lidt frisk luft
Kl. 13.30 – 15.00 Yoga med fokus på blide bevægelser og dybere stræk
Kl. 15.00 – 15.30 Yoga Nidra
Kl. 15.30 – 15.45 Afslutning: Farvel og tak for denne gang

Vi kan anbefale at nyde en tur i omegnen f.eks. køre til Hornbæk og gå tur langs stranden eller en tur rundt i byen eller på havnen.

+-

YOGA'en

YOGA’EN

Glæd dig til nogle dage hvor du vil lære at passe bedre på dig, din krop og få en fornyet energi.

Livet er en gave, og yoga, meditation og fokus på dig kan øge din livskvalitet”.

I yogaprogrammer møder vi forskellige stilarter som Hatha Yoga, Yin Yoga og Yoga Nidra, og vi sørger for at niveauet kan justeres, således at alle kan være med. Der er over 800.000 asanas i yoga, og vi finder et alternativ til dig, hvis du har brug for det. Med mange års erfaring i yoga, sundhed og livsstil vil det glæde os at dele passionen i at leve livet med glæde og kærlighed.

Yoga handler ikke om at kringle din krop men at lytte til den, tilpasse med alternativer eller redskaber, yde for at nyde, og lade legen på måtten udfolde sig. Måtten er din.

YOGA kan noget specielt, og er et fantastisk supplement både som praksis med andre eller alene – og du kan dyrke den hele livet igennem.

+-

Indkvartering v/retreats

Indkvartering:

Sauntehus Slotshotel tilbyder 32 enkelt- og dobbeltværelser individuelt indrettet med øje for detaljen.

Når vi afholder retreats over flere dage vil programmet inkludere indkvartering i standardværelser, og har du hang til luksus, har hotellet også helt specielle luksusværelser, som kan bestilles ved ekstra tillæg.

+-

Området

Aktiviteter

Saunte & Hornbæk området 

Du kan tilbringe fritiden i de vidunderlige omgivelser omkring Hornbæk eller tage på udflugt til de omkringliggende nordsjællandske byer, som Gilleleje, Hellebæk og Helsingør.

Hotellet ligger i Saunte kun 5 minutters kørsel fra Hornbæk by, strand, havn og plantage med alle de skønne naturoplevelser året rundt. Hornbæk by er altid hyggelig med caféer, restauranter, havn og butikker.

Stranden er en oplagt mulighed for en en skøn spadsere- eller løbetur lang kysten eller et dyp i vandet afhængigt af dit ønske om vandtemperaturen.

I plantagen kan du opleve skovområdet langs kysten og tage en dejlig vandretur i smukke omgivelser og eventuelt videre ad Nordre Strandvej og nyde den vidunderlige udsigt hele vejen langs kysten.

Hedelandskabet Ruslands bakker ligger ligeledes indenfor rækkevidde, og her kan du opleve højtliggende lyngklædte bakker med en enestående udsigt over marker og Kattegat. Her finder du også Rudolph Tegners fantastiske museum og statuepark.

Kronborg Slot ligger 25 minutters kørsel væk og er en oplagt mulighed at besøge, når man er i nærheden. På slottet kan du blandt andet gå på opdagelse i de dystre underjordiske gange, som har reddet mange liv i krigstiderne. Her kan du også finde Holger Danske, som siges at have sovet i flere hundrede år, og vil vågne op igen den dag, Danmark trues af fjender.

Rundt om findes dejlig parkareal og mark områder med stier, hvor man kan nyde en god gå tur.

Vil du gerne spille golf, kan du se mere her: Hornbæk Golfklub

+-

Historien bag stedet

Saunte er en gammel landsby der omkring 1681 bestod af 10 gårde samt andre mindre bebyggelser. De 10 gårde eksisterede fortsat omkring år 1800, men siden da er fire af gårdene lagt sammen til én større gård, Sauntegård. Hovedbygningen fra Sauntegård blev i 1981 sammen med den omkringliggende parkanlæg solgt fra under navnet Sauntehus.

Sauntegaards navn opstod antagelig i 1860’erne efter Just Nikolaj Carøes opkøb af Tuelandsgaard. Hermed var den samlede ejendom oppe på tre gårde, og det var nu på tide – som skik var – at opkalde landsbyens største gård efter selve landsbyen.

Ejeren fra 1875 var Adam Vilhelm Kjødt, som imidlertid døde allerede i 1880. Dødsboet solgte herefter gården på auktion i marts 1881 til købmand J. P. Baagøe.

Købmand Jens Peter Baagøe (1828-1902) var ejer af en af Svendborgs større købmandsforretninger.
I oktober 1900 blev stedet solgt til den kun 27-årige løjtnant Jean Alfred Wilian (f. 1873), der var søn af en københavnsk brændevinsbrænder.

Under Wilians ejerperiode blev markerne drevet i 9-marks skift og der blev dyrket hhv. udlægshavre, brak, rug, blandsæd, rodfrugter, havre samt kløver og græs i tre skifter. Besætningen bestod da af 65 køer, 33 stk ungkvæg og kalve, 2 tyre, 12 heste samt to plage og føl. Kvægbesætningen var af Jersey-racen – den allerførste besætning af denne race i Danmark.

I perioden 1910 til 1913 var Jean Alfred Wilian medlem af Tikøb Sogneråd, men allerede i 1915 fraskødede han Sauntegaard til kornhandler og grosserer Søren Hald gården. Han havde efter sigende tjent godt på at eksportere korn og fødevarer til de krigsførende parter under 1. verdenskrig.

Han opførte hovedbygningen og anlagde parken. Hald var en mand, der forstod at tjene penge som grosserer under første verdenskrig. Han havde stærke nationale følelser, og tyskerne var ikke hans livret. Det dårligste kød blev sendt til Tyskland med påskriften: »En tak for 1864«.

Blandt Søren Halds første initiativer på Sauntegaard var at ombygge det indtil da ret beskedne stuehus til en palæagtig hovedbygning. Det skete i 1915. Arkitekt på projektet var Gustav Bartholin Hagen. Denne nye hovedbygning blev i de følgende halv snes år rammen om et liv med mange fester og selskaber. Hald byggede også i 1916 fire nye arbejderboliger havde ligget. Også med G. B. Hagen, der var arkitekt. I 1919 udbyggedes med ny stor kostald med overbygning som en hejselade. Den havde plads til ikke færre end 240 køer. Hertil knyttedes eget mejeri.

I 1918 tilkøbte Hald den nærliggende Nørregaard, som ligger tæt ved Saunte. Og dens jorde blev herefter drevet fra Sauntegaard.

I 1927 gik det imidlertid galt. Som mange andre gullaschbaroner måtte Søren Hald erkende, at fredstider ikke var gode for omsætningen af dårlige fødevarer. Pengekassen var tom og Handelsbanken måtte overtage hele ejendommen. Handelsbanken måtte derefter indsætte en bestyrer af ejendommen – og forsøgte at få gården solgt igen.

I 1928 overtog daværende godsejer på Sydfyn, Jens Christian Breum (1876-1956) Sauntegaard indtil han i 1940 solgte til Direktør Carl Johan Waage Myhre (f. 1891). Det var under 2. verdenskrig, hvor der var stor usikkerhed om fremtiden. Myhre var en dygtig landmand og påpasselig med sine ting. Det fortælles, at han forsynede sit værktøj med påskriften: »Stjålet fra Myhre«.

Han ejede den indtil 1954, hvor han solge til Kurt Præstrud (1918-2002). Han var selv aktiv i driften af den ca. 340 tdr.ld store ejendom og fortsatte driften med jerseykvæget, som Sauntegaard havde været foregangs-gård for.

I 1954 købte direktør Kurt Præstrud godset. Han indrettede sig med værdifulde malerier af gode danske kunstnere, møbler, skønne venezianske prismekroner, sjældne ægte tæpper og en vinkælder, der mere var en samling end til brug. Mange af vinene var dateret 1918, som var Præstruds fødselsår. Landbruget havde en besætning på 125 stykker jerseykvæg, der ofte opnåede medaljer ved landskuet. I avlsgården lå et mindre mejeri, der leverede frisk mælk og smør.

I 1965 kom Kurt Præstrud i bestyrelsen for kolonialvarefirmaet “A/S Styhr & Kjær”. Med udgangspunkt i dette firma, havde Præstrud stor indflydelse på udviklingen i den dansk detailbranche, og stod bag kæder som Spar, Centra, Vime, Hami samt Metro.

I 1977 ønskede Kurt Præstrud at trække sig tilbage og solgte virksomhederne, Og i 1981 blev hovedbygningen og parken til Sauntegaard frastykket den øvrige ejendom. Hovedbygningen blev herefter kaldt Sauntehus, og Præstrud flyttede over i Sauntegaards tidligere inspektørbolig øst for gården.

Den daglige drift blev i øvrigt fra 1982 og de følgende 13 år forestået af Asger Mathiasen, der stammede fra Sonnerupgaard ved Plejelt. I 1987 bestod det samlede jordtilliggende af 154 ha. Hertil skulle lægges yderligere forpagtning af 105 ha.

I 1995 overtog Peter Drewsen Fredsted og hans søn Hans Henrik Drewsen Fredsted Sauntegaard. Peter D. Fredsted og Hans Henrik D. Fredsted driver fortsat Sauntegaard under navnet “I/S Sauntegaard”, som i 2011 havde ved opkøb opnået et samlet areal på ca 260 ha (= ca. 471 tdr.land).

Malene Schougaard

Jeg ”Malene” har gennem hele livet dyrket bevægelse i alle former, og for mig handler yogaen om at finde frihed og rummelighed i krop og sind.

Jeg besluttede mig i en alder af 50 år at tage en yogauddannelse fra Ki-ZenYoga (som har rødder i Hatha yoga) og har siden været på mange workshop og events.

Din kropsbevidsthed påvirker din hverdag, mere end du aner, og jeg har et ønske om at hjælpe med at skabe ro til din krop og sind – og det kan yoga’en give dig.
Det gælder for alle uanset yogaerfaring og yoganiveau.

Mine timer er åbne, undersøgende og fokuserer især på at opløse eventuelle blokeringer i kroppens energibaner. Det sker gennem dit åndedræt, flow og fysiske stillinger. Når jeg underviser, fornemmer jeg en samhørighed og sanselighed, og det er her at jeg mærker, at ”jeg er, den er jeg”.

Jeg er mor med stort M og bor i Nordsjælland med min familie. Jeg underviser i yoga flere forskellige steder bl.a. i fitness center og i livsstilshus.
Jeg er grøn passionist 🙂  – og nysgerrig på livet.

Yogaudstyr

Vi anbefaler af hygiejnemæssige årsager, at du så vidt muligt selv medbringer yogaudstyr:

  • Yogamåtte
  • To yogablokke
  • En yogapølle/pude
  • Tæppe(r)
  • Bælte/lign.

HVAD ER INKLUDERET I EVENTET?

Hotel Sauntehus

  • 1 x frokost
  • Eftermiddags kaffe og te og sødt
  • Indendørs pool til fri afbenyttelse

Yoga

  • 2 x 1½ timers yoga sessions: Hatha yoga, yin yoga eller restorative yoga og afspænding
  • 1 x ½ times specifikke øvelser til gruppen
  • 1 x ½ times yoga nidra
  • Erfaren dansk yogalærer

Andet

  • Stille vandring langs stranden / skoven – Valgfri
  • Undervisningen er tilrettelagt så alle uanset yoganiveau kan være med!
    NB! Der er dog ikke indlagt ekstra tid til særlige behov.

HVAD ER IKKE INKLUDERET?

Transport

  • Al transport er på egen hånd

Aktiviteter

  • Aktiviteter, udover de programlagte aktiviteter, er på egen hånd

Andet

  • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
  • Drikkevarer der ikke er nævnt under inkluderet

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

close
Scroll to Top