Næste afgang:

11. Maj 2026

Varighed:

6 dage

Aldersspænd:

18+

Programpris i kr. fra:

15.450
  • Dejlige velfungerende faciliteter
  • Energi-givende yoga
  • Faglig viden og teknikker
  • Tæt ved Tisvilde Strand & Kystby

Yoga & Fordybelses-uge i skønne Tisvildeleje.

6 dages intensivt fordybelsesretreat med fokus på dig og din krop. Vi skal nyde et veltilrettelagt gennemtænkt intensivt program og have masser af tid til at fordybe os i YOGA’ens fantastiske univers i ro, fred og nærvær og hygge os i fælles oplevelse. Du får en kombination af intensivt og givende yoga program, åndedrætstræning, fagligt input, mindfulness, meditation, og brugbare værktøjer og vores to dygtige undervisere guider os igennem dagene og øser af alt deres mangeårige viden, erfaring og indsigt.

Vi nyder det hele i skønne rammer i disse fredfyldte naturomgivelser på den store omkringliggende naturgrund med dyrehold i folde, vandrestier, terrasser, min-golf, amfiteater, Tisvildelejes smukke natur og charmerende by, restauranter og så stranden naturligvis!

Vi har vores yogasessions i en af de dejlige lyser lokaler og spiser måltiderne i en af spisestuerne. Vi slapper af på terrassen og ved de små borde i gården, i haven eller i udestuen.
Vi bor i rummelige rækkehus-lejligheder med egen indgang, badeværelse og terrasse.

Her er velfungerende og en hjemlig atmosfære oplagt til at et program med yoga, faglig viden og selvomsorg. Det er en stor gave at give sig selv et retreat med fokus på sin krop, og du vil mærke resultatet i lang tid efterfølgende i hverdagen, på jobbet og i din daglige praksis.

Denne retreatuge er første del af en program på 1 + 1 uger, hvoraf dette første modul foregår i Danmark og andet modul kan tages på Kreta senere på året.
NB! Du behøver ikke deltage i 2 modul for at være med i 1 modul.

“If you can look at everything lovingly, the whole world explodes into a beautiful phenomenon.”
– Sadhguru

Glæd dig til

Stedet

Sankt Helene har faciliteter til kursus-og konferencer med det særlige fokus at genererer midler, som kan bruge på det, som ligger stedet allermest på sinde nemlig at bringe håb og skabe et frirum for mennesker.

Sankt Helene er fordelt på flere bygninger i skøn gårdstil med stråtag og i sidebygningerne rådes over 40 værelser, 25 ferielejligheder, forskellige konferencelokaler, mindre mødelokaler samt restaurant.

Endvidere er der længere væk på grunden 28 hytter med fælleskøkken velegenet til skoleklasser om sommeren.

Desuden har Sankt Helene sit eget dyrehold med klappekaniner, marsvin, kæle-grise og geder samt Shetlandsponyer.

På den 14 hektar store naturgrund findes der rig mulighed for at lave aktiviteter af mange forskellige slags…
Her er gåstier, græsmarker, amfiteater, terrasser og dyrefolde, så det er nemt at lade naturen overtage føringen, vække sanserne til live, lade tankerne flyde frit og åbne for nye givende inputs …

+-

Retreatugen

PROGRAMMET:

Programmet byder på 6 fantastiske dage i disse skønne omgivelser med yoga sessions, samvær og god forplejning, og jeres yogalærere har sammensat et rigt, givende og alsidigt og veltilrettelagt program, hvor der endvidere kan tilrettes til netop denne gruppes behov undervejs. I vil komme igennem et meget intensivt forløb med både yogaundervisning af forskellige typer, meditation,  åndetrætstræning, yogafilosofi samt tid til refleksion og opsamling i plenum. I Yogaundervisningen har Helene, som sit særlige ønske og fokus, at hver deltager får genskabt kontakten til sin krop og får ro og rum til nye indsigter og til at mærke kroppens egen visdom.

Tina vil  øse af sin viden og mangeårige undervisningserfaring indenfor moderne yogafilosofi og guider os i pranayama og meditation. 

Formiddagene står i yoga asana’s tegn. Vi starter dagen med morgensang/morgendyp og bevæger os over i en god lang yogapraksis. Erfaringen er, at mange deltagere på yogarejser eller yogaforløb, er usikre på, hvilke stillinger de kan lave, når de kommer hjem. Her har vi fokus på om formiddagen, at lave de samme stillinger med forskellig fokus. Det giver mulighed for at få stillingerne ind under huden, så den kropslige intelligens bedre kan erindre. Hver dag har de samme stillinger, men med forskellig fokus.

Du blive udfordret på styrke og smidighed og vil samtidigt få opbygget balance og styrke i muskler og led, samt kroppens meridianbaner og cirkulation m.m. Hver en muskel vil blive aktiveret – også dem, du havde glemt du havde…

Programmet kan have forskelligt detaljeret fokus og tema på dagene, så vi får optimeret vores tanker og følelser, når vi målrettet inkorporer disse temaer i vores hverdag – og i vores liv i det hele taget.

Det kan være sammenhænge mellem tanker og følelser, styrkelse af vores egen indre styrke, meridianbaner, mindfulness, healing værktøjer m.fl.

Sessions vil foregå i den dejlige sal med udgang til terrasse eller ved mindre grupper i et af de skønne, lyse lokaler. 
NB! Vi kan også have lidt yoga udenfor på de omkringliggende græsarealer, såfremt vejret tillader det og gruppen har lyst.

DAG 1:

Kl. 08.00 – 09.00 Velkomst og intro til modul 1
Kl. 09.15 – 10.45 Yogaundervisning
Kl. 11.00 – 12.00 Gennemgang på klasseplan (Anatomi)
Kl. 12.00 – 13.30 Frokost og egen refleksion
Kl. 13.30 – 14.00 Intro til Meditation (1 ud af 4 typer)
Kl. 14.00 – 15.45 Intro til Pranayama og yogaens historie
Kl. 16.00 – 17.30 Session: Blød og nærende restorativ yoga og afspænding samt refleksions-tid med mulighed for fordybelse og skrivning.
Kl. 18.30 –  Aftensmåltid

DAG 2:

Kl. 08.00 – 09.00 Pranayama og meditation
Kl. 09.15 – 10.45 Yogaundervisning – Fokus på Anatomi
Kl. 11.00 – 12.00 Gennemgang på klasseplan (Intro til YinYoga)
Kl. 12.00 – 13.30 Frokost og egen refleksion
Kl. 13.30 – 14.00 Meditation
Kl. 14.00 – 15.45 Yogafilosofi
Kl. 16.00 – 17.30 Session: Pranayama og åndedrætsterapeutiske øvelser samt tid til refleksion og opsamling af dagen
Kl. 18.30 –  Aftensmåltid

DAG 3:

Kl. 08.00 – 09.00 Pranayama og meditation
Kl. 09.15 – 10.45 Yogaundervisning – Fokus på Yin
Kl. 11.00 – 12.00 Gennemgang på klasseplan (Intro til restorative yoga)
Kl. 12.00 – 13.30 Frokost og egen refleksion
Kl. 13.30 – 14.00 Meditation
Kl. 14.00 – 17.30 Yoga filosofi og pranayama, interval-Walk, refleksion og poesi.
Kl. 18.30 –  Aftensmåltid

DAG 4:

Kl. 08.00 – 09.00 Pranayama og meditation
Kl. 09.15 – 10.45 Yogaundervisning – Fokus på sekvensering
Kl. 11.00 – 12.00 Gennemgang på klasseplan (Sekvensering)
Kl. 12.00 – 13.30 Frokost og egen refleksion
Kl. 13.30 – 14.00 Meditation
Kl. 14.00 – 15.45 Yogafilosofi og pranayama
Kl. 16.00 – 17.30 Session: Ledmobilitet, dans og fortælling samt tid til refleksion og opsamling af dagen
Kl. 18.30 –  Aftensmåltid

DAG 5:

Kl. 08.00 – 09.00 Pranayama og meditation
Kl. 09.15 – 10.45 Yogaundervisning – Fokus på restorative / yogaterapi
Kl. 11.00 – 12.00 Gennemgang på klasseplan (Yoga terapi)
Kl. 12.00 – 13.30 Frokost og egen refleksion
Kl. 13.30 – 14.00 Meditation
Kl. 14.00 – 17.30 Afrunding af yogafilosofi og pranayama
samt information om helse, urter og te
Kl. 18.30 –  Aftensmåltid

DAG 6:

Kl. 08.00 – 09.00 Pranayama og meditation
Kl. 09.15 – 10.45 Yogaundervisning
Kl. 11.00 – 12.00 Opsamling af yogaundervisning og afrunding af ugen.
Kl. 12.00 – 13.30 Frokost og egen refleksion
Kl. 13.30 – 14.00 Meditation med tak for denne gang.

Måltider foregår i en af spisestuerne. Her er lyst, indbydende og hyggeligt med inspirerende kunst på væggene.
NB! Tidspunkterne i programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

+-

YOGA'en

Yoga

Glæd dig til et retreat hvor du vil lære at passe bedre på dig, din krop og mærke hvordan du får en fornyet energi.
Livet er en gave og yoga, meditation og fokus på dig kan øge din livskvalitet”.

I yogaprogrammer møder vi forskellige stilarter som Hatha Yoga, Yin Yoga og Yoga Nidra, og vi sørger for at niveauet kan justeres, således at alle kan være med. Der er over 800.000 asanas i yoga, og vi finder et alternativ til dig, hvis du har brug for det. Med mange års erfaring i yoga, sundhed og livsstil vil det glæde os at dele passionen i at leve livet med glæde og kærlighed.

Yoga handler ikke om at kringle din krop men at lytte til den, tilpasse med alternativer eller redskaber, yde for at nyde, og lade legen på måtten udfolde sig. Måtten er din.

YOGA kan noget specielt, og er et fantastisk supplement både som praksis med andre eller alene – og du kan dyrke den hele livet igennem. Vælg det sted og det program, som passer godt for dig, dér hvor du er for nuværende…

+-

Indkvartering v/retreats

Indkvartering:

Sidebygninger omkring Hovedhuset indeholder dobbeltværelser, værelser med te-køkken og rækkehus-lejligheder med køkken og stue.

Alle værelser- og lejligheder er lyse og hyggelige, individuelt indrettet i samme enkle nordiske stil. Det er ikke moderne, men funktionelt. Værelserne er udstyret med: Entré, badeværelse med brus, stue samt hems. De er placeret med egen indgang direkte fra naturen, med store vinduespartier med udsigt til vild natur eller grønne arealer og der er gratis wi-fi.

Når vi afholder retreats over flere dage vil programmet inkludere indkvartering i standardværelser.
Vil have mere plads kan du tilkøbe enkeltværelse eller værelserne med køkken og stue, såfremt de er ledige.

NB! Kontakt os, hvis du også har lyst til at overnatte efter retreats.

+-

Området

Med kun 600 meter til vandet, er der rig mulighed for at få flere dukkerter på en dag – og ikke mindst et hav af oplevelser i Tisvildeleje, Nordsjælland.

+-

Aktiviteter

Tisvilde området

Du kan tilbringe fritiden i de vidunderlige omgivelser omkring Tisvildeleje, og du kan tage på udflugt til de omkringliggende nordsjællandske byer, som Gilleleje, Rågeleje og Hillerød efter programmet.

Huset ligger på sin 14 hektar store naturgrund i Tisvildeleje kun 600 meter fra stranden, havn og plantage, med alle de skønne naturoplevelser året rundt. Tisvildeleje by er altid hyggelig med caféer, restauranter, havn og butikker.

Stranden er en oplagt mulighed for en en skøn spadsere- eller løbetur langs kysten eller et dyp i vandet afhængigt af dit ønske om vandtemperaturen.

I plantagen kan du opleve skovområdet langs kysten og tage en dejlig vandretur i smukke omgivelser og eventuelt videre  og nyde den vidunderlige udsigt hele vejen langs kysten.

Rundt om findes dejlig parkareal og markområder med stier, hvor man kan nyde en god gåtur.

Vil du gerne spille tennis ligger der baner som nabo. 

+-

Fonden Sankt Helene

Fonden Sankt Helene driver Konference og Feriestedet Sankt Helene, på den 14 hektar store naturgrund i Tisvildeleje.

Sankt Helene drives efter socioøkonomiske principper og i samarbejde med bl.a Kriminalforsorgen, kommuner og relevante organisationer, hjælper mennesker på rette vej i form af jobprøvning, flexjob, samfundstjeneste mv. Derfor kan du som gæst på Sankt Helene også møde personale, som ikke nødvendigvis er uddannet og måske heller ikke taler det danske sprog til perfektion. Men fælles for alle medarbejdere er, at de altid sætter gæsterne først og gør alt, hvad de kan for at være de bedste værter.

I arbejdet med forskellige NGO’er støttes samarbejder med bl.a Foreningen Cancerramte Børn, Unicef, Ungdommens Røde Kors, Internationalt Røde Kors, Danske Hospitalsklovne, Dignity m.fl.

I visse tilfælde sponsorerer Fonden Sankt Helene ferieophold til familier i samarbejde med relevante organisationer

Sankt Helene råder over 40 værelser, 25 ferielejligheder og 28 lejrskolehytter med fælleskøkken, store konferencelokaler, mindre mødelokaler samt restaurant. Desuden har man eget dyrehold med klappekaniner, grise og Shetlandsponyer.

På den store naturgrund findes der rig mulighed for at lave aktiviteter af mange forskellige slags – ligesom der er mulighed for at lave teltcamps og lignende.

Sankt Helene drives som kursus-og konference virksomhed, hotel og selskabsforretning året rundt. Virksomheden formål er at genererer midler, som bruges på at bringe håb og skabe et frirum for mennesker, der har allermest brug for det.

Du kan benytte følgende faciliteter på grunden:

  • Fodboldbane
  • Volleybane
  • Kæmpe skak
  • Petanque bane
  • 12- hullers minigolfbane
  • Vikingespil
  • Udlejning af solide el- cykler – også gode til skovveje og langfart
  • Samarbejde med naboens tennis- padlebaner
  • Samarbejde med strandens Surf – og kajakcenter
  • Bålpladser

Om Helene

Helene fortæller: “Jeg er født i Aarhus i 1966. Voksede op i min fars radioforretninger med masser af musik og en grundig forståelse for hvad god kundeservice er.

Jeg har arbejdet indenfor ledelse og begrebet Stress på arbejdspladsen var dengang noget nyt, som vi som ledere skulle forholde os til og hjælpe vores medarbejdere med at håndtere. Jeg blev uddannet diplomleder og tog en master i personaleledelse, kommunikation og forretningsforståelse”.

Efter forskellige ansættelsesforhold besluttede jeg, at gøre noget godt for mig selv, og tog yogalæreruddannelse og fik umiddelbart derefter mit første yogalærerjob. Blev frivillig ved Kræftens Bekæmpelse, underviste i FOF og startede yogahold op bl.a. på Stressklinikken på Nørrebro i København – og lærte endnu mere.

Ved siden af min faste undervisning har jeg afholdt yoga workshops i København og undervist på mere end 60 yogarejser rundt om i verden. Jeg har mødt masser af mennesker med alle mulige udfordringer, som jeg alle har lært og stadig lærer af.

Jeg er uddannet indenfor forskellige grene af yogaen, bl.a. astanga yoga, yin yoga, hatha yoga, traumesensitiv yoga, yogaterapi, yoga nidra, restorativ yoga, anatomi og sikkert også meget andet. I min undervisning trækker jeg på alle mine uddannelser og mere end 2000 timers undervisningserfaring og møder med rigtig mange dejlige mennesker.

I min undervisning er jeg optaget af at facilitere mennesker til at genskabe en kontakt til deres kroppe og at blive opmærksom på eventuelle ubalancer og uvaner, som udfordrer deres liv. Jeg ønsker at være facilitator til, at deltageren når et niveau af ro, så deltageren stiller sine egne spørgsmål og når sine egne indsigter.

Hvem er jeg udover at være yogalærer?
Jeg er mor til verdens dejligste søn, nærværende og omsorgsfuld kæreste, en virkelig god veninde, og også en kvinde i overgangsalder. Og er gudskelov født med et positivt sind..

Jeg  elsker at formidle og gøre meningsfulde ting – elsker at gøre ting på en kort og præcis måde uden for meget overflødighed. Når jeg ikke underviser i yoga arbejder jeg som personlig assistent.

Hvad får deltagere på retreatet ?

For mig er et retreat er en pause fra hverdagen, hvor man får hjælp til at mærke sin krop igen. Jeg kan ikke love at man udvikler sig, men jeg kan love at man kommer til at mærke sin krop, og måske får nogle indsigter.

Retreatet bliver bygget op med fokus på blide stræk, normal vejrtrækning, ingen avancerede vejrtrækningsteknikker, masser af sansning, udelukkende fokus på egen krop, masser af kravfrihed og forhåbentligt masser af natur.

Jeg tror på, at når vi kommer ned i en dybere afspændning og kropsbevidsthed, så kan vores dybe visdom fortælle os hvad vi skal gøre i livet. Vi får mærket hver enkelt lille muskel og led i kroppen. Jeg guider på en enkel og ukompliceret måde. Der bliver ikke udleveret andet materiale end aktivitetsoversigt.

Vi prøver forskellige meditationsformer og måske er der en, som du vil få lyst til at  bruge fremover.

Der bliver ingen avancerede yogastillinger. Der er ingen forventinger, ingen krav. Alle kan deltage og vil kunne få noget ud af det. Tag det som en stop/pauseknap fra hverdagen. Vi gearer helt ned…”

Tina Charlotte

Tina Charlotte vil være din yogalærer på retreatet sammen med Helene og kommer med en viden og undervisningserfaring indenfor moderne yogafilosofi og supplerer undervisningen indenfor pranayama og meditation i programmet.

Tina har indgående kendskab til det at skabe ro og bruge naturen i supplement til vores yogaprogram.

Tina fortæller: “Jeg underviser i yoga, fordi jeg oplever det giver mening, at vi giver os selv tid til at være opmærksom på den måde, vi bevæger os på – ligesom det er begavet at være stille for en tid, for at lade ekkoet over det oplevede – få plads eller afsked.

At holde rum for yoga og den som måtte ønske at deltage, er en af de beslutninger som har været livs-ændrende for mig – ligesom yoga er det.

Vi deler rum for hver især at finde vej til vores eget rum – og for at være bevidst om, hvordan det mærkes i dette nu. Dette opleves muligvis både som luftigt og svært.

Bevægelsesdelen af yoga – de asanas vi øver os i – er som bekendt en lille del, af en gammel tradition og filosofi. Jeg oplever yoga som frihedens sprog. Et udtryk som sætter aftryk. Jeg guider gerne vej via accept og lethed – uden at dette er målet med bevægeligheden eller med den stemning, den enkelte måtte observere eller vælge sig.

Jeg er uddannet i hatha, flow, yin, restorativ, aerial, terapeutisk og mindful yoga – ligesom jeg er narrativ samtalepraktiker, helsevejleder, nutraceut og åndedrætsterapeut. Muligvis begrænser alt det vi har valgt at lære – os selv og vores medfødte umiddelbarhed – mens umiddelbarheden stadig og til evig tid er i os.
Vi kan vælge at øve os i at finde vej til denne stemning – uden at hige.

I mere end 3300 yogaøjeblikke over de seneste 16 år har jeg guidet deltagere i yoga’ens univers – både i Danmark, i udlandet og online.

Min tanke er – at hver gang vi lander på yogamåtten – er vi der på ny; allesammen!

Jeg ser frihed fremfor begrænsning – samt ro og styrke som værende bedste venner. Yoga er et selv-refererende venskab ligesom disciplin kan være vejen til at opleve fred og det betingelsesløse nu som er. Min undervisning er let, befriende, ikke-perfekt, inviterende og med dig som hovedperson.

Yogaudstyr

Du skal medbringe eget yogaudstyr, samt andet ekstra udstyr du måtte have brug for, som eksempelvis øjenpude med videre.

Der vil ofte bruges følgende i undervisningen:

  • Yogamåtte
  • Yogablokke
  • En yogapølle/pude
  • Tæppe(r)
  • Bælte/lign.

6 dage

Ankomst

11. May 2026

Hjemrejse

16. May 2026

Kommentar

Yoga Fordybelseskursus Modul 1 (ikke afhæng. af 2)

Kr. 15.450

Bestil nu

6 dage

Ankomst

10. Aug 2026

Hjemrejse

15. Aug 2026

Kommentar

Yoga Fordybelseskursus Modul 1 (ikke afhæng. af 2)

Kr. 15.450

HVAD ER INKLUDERET I EVENTET?

Stedet

  • Morgenmad x 5
  • Frokost x 5
  • Middag x 5
  • Eftermiddags kaffe/te & sødt x 4
  • Overnatning i dobbeltværelse x 5.
    NB! Tillæg for enkeltvær. kr. 350 pr. nat.

Yoga

  • 5 x morgensang og måske havdyp for dig der har lyst
  • 5 x 1 times åndedrætsøvelser og meditation om morgenen
  • 6 x 1½ timers yogasessions
  • 6 x kursusprogram ca. kl. 13:30 – 17:00
  • 2 erfarne undervisere og yogalærere

Andet

  • Undervisningen er tilrettelagt så alle uanset yoganiveau kan være med!
    NB! Der er dog ikke indlagt ekstra tid til særlige behov.

HVAD ER IKKE INKLUDERET?

Transport

  • Al transport er på egen hånd

Aktiviteter

  • Aktiviteter, udover de programlagte aktiviteter, er på egen hånd

Andet

  • Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
    Drikkevarer der ikke er nævnt under inkluderet
  • Sengelinned og håndklæde kr. 100,-.
    Eller du kan medbringe dit eget!

    NB! Kontakt os, hvis du ønsker at tilkøbe overnatning efter endt retreat.
    NB! Gennemføres ved minimum 8 deltagere.

*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

close
Scroll to Top