- Dejlige velfungerende faciliteter
- Energi-givende yoga
- Faglig viden og teknikker
- Tæt ved Tisvilde Strand & Kystby
Yoga & Fordybelsesretreat i skønne Tisvildeleje.
Intensivt fordybelsesretreat med fokus på din WellBeing. Vi skal nyde et veltilrettelagt intensivt yogaprogram og fordybe os i YOGA’ens fantastiske univers med styrkende øvelser, ro, nærvær og viden samt hygge os i fælles oplevelse. Du får en kombination af intensivt og givende yoga program, åndedrætstræning, fagligt input, mindfulness, meditation, og brugbare værktøjer.
Vi nyder det hele i skønne rammer i disse fredfyldte naturomgivelser og dejlig mad på den store omkringliggende naturgrund med dyrehold i folde, vandrestier, terrasser, min-golf, amfiteater, Tisvildelejes smukke natur og charmerende by, restauranter og så stranden naturligvis!
Vi har vores yogasessions i den store dejlige sal og spiser måltiderne i en af spisestuerne. Vi slapper af på terrassen og ved de små borde i gården, i haven eller i udestuen. Vi bor i rummelige rækkehus-lejligheder med egen indgang, badeværelse og terrasse.
Her er velfungerende og en hjemlig atmosfære oplagt til at et program med yoga, faglig viden og selvomsorg. Det er en stor gave at give sig selv et retreat med fokus på sin krop, og du vil mærke resultatet i lang tid efterfølgende i hverdagen, på jobbet og i din daglige praksis.
“If you can look at everything lovingly, the whole world explodes into a beautiful phenomenon.”
– Sadhguru
Glæd dig til
Stedet
Sankt Helene har faciliteter til kursus-og konferencer med det særlige fokus at genererer midler, som kan bruge på det, som ligger stedet allermest på sinde nemlig at bringe håb og skabe et frirum for mennesker.
Sankt Helene er fordelt på flere bygninger i skøn gårdstil med stråtag og i sidebygningerne rådes over 40 værelser, 25 ferielejligheder, forskellige konferencelokaler, mindre mødelokaler samt restaurant.
Endvidere er der længere væk på grunden 28 hytter med fælleskøkken velegenet til skoleklasser om sommeren.
Desuden har Sankt Helene sit eget dyrehold med klappekaniner, marsvin, kæle-grise og geder samt Shetlandsponyer.
På den 14 hektar store naturgrund findes der rig mulighed for at lave aktiviteter af mange forskellige slags…
Her er gåstier, græsmarker, amfiteater, terrasser og dyrefolde, så det er nemt at lade naturen overtage føringen, vække sanserne til live, lade tankerne flyde frit og åbne for nye givende inputs …
Retreatdagen
PROGRAMMET:
Programmet byder på 3 dejlige dage i disse skønne omgivelser med yoga sessions, samvær og god forplejning, og jeres yogalærer har sammensat et givende og alsidigt og veltilrettelagt program, hvor der endvidere kan tilrettes til netop denne gruppes behov og ønsker på dagen. I vil blive udfordret på styrke og smidighed og vil samtidigt få opbygget balance og styrke i muskler og led, samt kroppens meridianbaner og cirkulation m.m.
Retreatet på de forskellige dage kan have forskelligt fokus og tema. Det kan være taknemmelighed og glæde og hvordan vi drager fordel af at optimere vores tanker og følelser, når vi målrettet inkorporer disse temaer i vores hverdag – og i vores liv i det hele taget.
Det kan være sammenhænge mellem tanker og følelser, styrkelse af vores egen indre styrke, hormoners betydning, meridianbaner, mindfulness, healing værktøjer m.fl.
Sessions vil foregå i den skønne, lyse sal med vinduespanal fra gulv til loft.
NB! Vi kan også have lidt yoga udenfor på de omkringliggende græsarealer, såfremt vejret tillader det og gruppen har lyst.
DAG 1:
| Fra kl. 14.30 – 15.30 | Individuel ankomst og check in og mulighed for egen rundtur Velkomst med kaffe & kage |
| Kl. 16.30 – 18.00 | Yin Yoga session samt afspænding og meditation |
| Kl. 18.30 – 20.00 | 2 retters aftenmenu |
| Kl. 20.00 – 21.00 | Måske en aftentur og fælles meditation |
DAG 2:
| Kl. 07.00 – 07.30 | Morgen Dyp / Morgensang |
| Kl. 07.30 – 09.00 | Intro til meditation og morgenyoga |
| Kl. 09.00 – 10.00 | Morgenbuffet |
| Kl. 10.30 – 12.00 | Stillevandring og mindfulness øvelser i naturen |
| Kl. 12.00 – 15.45 | Fri til aktiviteter enten på stedet eller i området. Fælles frokost. |
| Kl. 16.00 – 17.30 | Yin Yoga session på mindfulness grundholdninger |
| Kl. 18.30 – 20.00 | Aftensmad: 2 retters menu |
| Kl. 20.00 – 21.00 | Evt. aftenmeditation eller anden aktivitet, som fælles gåtur |
DAG 3:
| Kl. 07.00 – 07.30 | Morgen Dyp / Morgensang |
| Kl. 07.30 – 09.00 | Morgen Yoga |
| Kl. 09.00 – 9.30 | Check-ud fra værelser |
| Kl. 09.30 – 10.30 | Morgenbuffet |
| Kl. 10.30 – 12.00 | Stillevandring og øvelser i naturen |
| Kl. 12.00 – 13.00 | Afrundning og opsamling. Tak for denne gang. |
Måltider foregår i en af spisestuerne. Her er lyst, indbydende og hyggeligt med inspirerende kunst på væggene.
NB! Tidspunkterne i programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.
YOGA'en
Yoga
Glæd dig til et retreat hvor du vil lære at passe bedre på dig, din krop og mærke hvordan du får en fornyet energi.
Livet er en gave og yoga, meditation og fokus på dig kan øge din livskvalitet”.
I yogaprogrammer møder vi forskellige stilarter som Hatha Yoga, Yin Yoga og Yoga Nidra, og vi sørger for at niveauet kan justeres, således at alle kan være med. Der er over 800.000 asanas i yoga, og vi finder et alternativ til dig, hvis du har brug for det. Med mange års erfaring i yoga, sundhed og livsstil vil det glæde os at dele passionen i at leve livet med glæde og kærlighed.
Yoga handler ikke om at kringle din krop men at lytte til den, tilpasse med alternativer eller redskaber, yde for at nyde, og lade legen på måtten udfolde sig. Måtten er din.
YOGA kan noget specielt, og er et fantastisk supplement både som praksis med andre eller alene – og du kan dyrke den hele livet igennem. Vælg det sted og det program, som passer godt for dig, dér hvor du er for nuværende…
Indkvartering v/retreats
Indkvartering:
Sidebygninger omkring Hovedhuset indeholder dobbeltværelser, værelser med te-køkken og rækkehus-lejligheder med køkken og stue.
Alle værelser- og lejligheder er lyse og hyggelige, individuelt indrettet i samme enkle nordiske stil. Det er ikke moderne, men funktionelt. Værelserne er udstyret med: Entré, badeværelse med brus, stue samt hems. De er placeret med egen indgang direkte fra naturen, med store vinduespartier med udsigt til vild natur eller grønne arealer og der er gratis wi-fi.
Når vi afholder retreats over flere dage vil programmet inkludere indkvartering i standardværelser.
Vil have mere plads kan du tilkøbe enkeltværelse eller værelserne med køkken og stue, såfremt de er ledige.
NB! Kontakt os, hvis du også har lyst til at overnatte efter retreats.
Området
Aktiviteter
Tisvilde området
Du kan tilbringe fritiden i de vidunderlige omgivelser omkring Tisvildeleje, og du kan tage på udflugt til de omkringliggende nordsjællandske byer, som Gilleleje, Rågeleje og Hillerød efter programmet.
Huset ligger på sin 14 hektar store naturgrund i Tisvildeleje kun 600 meter fra stranden, havn og plantage, med alle de skønne naturoplevelser året rundt. Tisvildeleje by er altid hyggelig med caféer, restauranter, havn og butikker.
Stranden er en oplagt mulighed for en en skøn spadsere- eller løbetur langs kysten eller et dyp i vandet afhængigt af dit ønske om vandtemperaturen.
I plantagen kan du opleve skovområdet langs kysten og tage en dejlig vandretur i smukke omgivelser og eventuelt videre og nyde den vidunderlige udsigt hele vejen langs kysten.
Rundt om findes dejlig parkareal og markområder med stier, hvor man kan nyde en god gåtur.
Vil du gerne spille tennis ligger der baner som nabo.
Fonden Sankt Helene
Fonden Sankt Helene driver Konference og Feriestedet Sankt Helene, på den 14 hektar store naturgrund i Tisvildeleje.
Sankt Helene drives efter socioøkonomiske principper og i samarbejde med bl.a Kriminalforsorgen, kommuner og relevante organisationer, hjælper mennesker på rette vej i form af jobprøvning, flexjob, samfundstjeneste mv. Derfor kan du som gæst på Sankt Helene også møde personale, som ikke nødvendigvis er uddannet og måske heller ikke taler det danske sprog til perfektion. Men fælles for alle medarbejdere er at de altid sætter gæsterne først og gør alt, hvad de kan for at være de bedste værter.
I arbejdet med forskellige NGO’er støttes samarbejder med bl.a Foreningen Cancerramte Børn, Unicef, Ungdommens Røde Kors, Internationalt Røde Kors, Danske Hospitalsklovne, Dignity m.fl.
I visse tilfælde sponsorerer Fonden Sankt Helene ferieophold til familier i samarbejde med relevante organisationer
Sankt Helene råder over 40 værelser, 25 ferielejligheder og 28 lejrskolehytter med fælleskøkken, store konferencelokaler, mindre mødelokaler samt restaurant. Desuden har man eget dyrehold med klappekaniner, grise og Shetlandsponyer.
På den store naturgrund findes der rig mulighed for at lave aktiviteter af mange forskellige slags – ligesom der er mulighed for at lave teltcamps og lignende.
Sankt Helene drives som kursus-og konference virksomhed, hotel og selskabsforretning året rundt. Virksomheden formål er at genererer midler, som bruges på at bringe håb og skabe et frirum for mennesker, der har allermest brug for det.
Du kan benytte følgende faciliteter på grunden:
- Fodboldbane
- Volleybane
- Kæmpe skak
- Petanque bane
- 12- hullers minigolfbane
- Vikingespil
- Udlejning af solide el- cykler – også gode til skovveje og langfart
- Samarbejde med naboens tennis- padlebaner
- Samarbejde med strandens Surf – og kajakcenter
- Bålpladser
Om Helene
Helene fortæller: “Jeg er født i Aarhus i 1966. Voksede op i min fars radioforretninger med masser af musik og en grundig forståelse for hvad god kundeservice er.
Jeg har arbejdet indenfor ledelse og begrebet Stress på arbejdspladsen var dengang noget nyt, som vi som ledere skulle forholde os til og hjælpe vores medarbejdere med at håndtere. Jeg blev uddannet diplomleder og tog en master i personaleledelse, kommunikation og forretningsforståelse”.
Efter forskellige ansættelsesforhold besluttede jeg, at gøre noget godt for mig selv, og tog yogalæreruddannelse og fik umiddelbart derefter mit første yogalærerjob. Blev frivillig ved Kræftens Bekæmpelse, underviste i FOF og startede yogahold op bl.a. på Stressklinikken på Nørrebro i København – og lærte endnu mere.
Ved siden af min faste undervisning har jeg afholdt yoga workshops i København og undervist på mere end 60 yogarejser rundt om i verden. Jeg har mødt masser af mennesker med alle mulige udfordringer, som jeg alle har lært og stadig lærer af.
Jeg er uddannet indenfor forskellige grene af yogaen, bl.a. astanga yoga, yin yoga, hatha yoga, traumesensitiv yoga, yogaterapi, yoga nidra, restorativ yoga, anatomi og sikkert også meget andet. I min undervisning trækker jeg på alle mine uddannelser og mere end 2000 timers undervisningserfaring og møder med rigtig mange dejlige mennesker.
I min undervisning er jeg optaget af at facilitere mennesker til at genskabe en kontakt til deres kroppe og at blive opmærksom på eventuelle ubalancer og uvaner, som udfordrer deres liv. Jeg ønsker at være facilitator til, at deltageren når et niveau af ro, så deltageren stiller sine egne spørgsmål og når sine egne indsigter.
Hvem er jeg udover at være yogalærer?
Jeg er mor til verdens dejligste søn, nærværende og omsorgsfuld kæreste, en virkelig god veninde, og også en kvinde i overgangsalder. Og er gudskelov født med et positivt sind..
Jeg elsker at formidle og gøre meningsfulde ting – elsker at gøre ting på en kort og præcis måde uden for meget overflødighed. Når jeg ikke underviser i yoga arbejder jeg som personlig assistent.
Hvad får deltagere på retreatet ?
For mig er et retreat er en pause fra hverdagen, hvor man får hjælp til at mærke sin krop igen. Jeg kan ikke love at man udvikler sig, men jeg kan love at man kommer til at mærke sin krop, og måske får nogle indsigter.
Retreatet bliver bygget op med fokus på blide stræk, normal vejrtrækning, ingen avancerede vejrtrækningsteknikker, masser af sansning, udelukkende fokus på egen krop, masser af kravfrihed og forhåbentligt masser af natur.
Jeg tror på, at når vi kommer ned i en dybere afspændning og kropsbevidsthed, så kan vores dybe visdom fortælle os hvad vi skal gøre i livet. Vi får mærket hver enkelt lille muskel og led i kroppen. Jeg guider på en enkel og ukompliceret måde. Der bliver ikke udleveret andet materiale end aktivitetsoversigt.
Vi prøver forskellige meditationsformer og måske er der en, som du vil få lyst til at bruge fremover.
Der bliver ingen avancerede yogastillinger. Der er ingen forventinger, ingen krav. Alle kan deltage og vil kunne få noget ud af det. Tag det som en stop/pauseknap fra hverdagen. Vi gearer helt ned…”
Forskning viser, at eksempelvis taknemmelighed kan ændre vores hjerner og dermed vores virkelighed og livssyn. Når vi er taknemmelige, falder vores stressniveau, vi sover bedre, får bedre relationer og oplever større optimisme i tilværelsen.
Vi påvirkes således både psykisk og fysisk af at ændre tankemønstre.
Desværre forholder det sig sådan, at mange af os ikke er helt tilfredse med vores liv og indsats. Vi synes ikke, at vi får gjort nok, performer godt nok, hverken privat eller på jobbet, og det skaber en indre tristhed og skyldfølelse, som påvirker både humør, ydeevne og vores helbred generelt set.
Det viser sig desværre også, at vi, som tiden går, bliver mindre i stand til at se og værdsætte alt det gode i livet, og vores fokus rettes i stedet mod de ting, som vi selv opfatter, som negativt, forkert og irriterende. Jo mere utilfredshed vores sind er beskæftiget med, jo mere ulykkelige bliver vi rent faktisk, og denne spiral bliver selvforstærkende og kan være svær at vende… på egen hånd.
Forskning viser, at netop dét at dyrke taknemmelig, det vil sige målrettet og fokuseret at lægge mærke til og værdsætte stort og småt, skaber positive følelser, øget optimisme, øget indre ro og mindre tendens til angst, depressioner og stress. Det giver også en evne til mere selvomsorg og bedre selvværdsfølelse. Hvilket igen resulterer i mere glæde og overskud i hverdagen. Vi bliver dermed bedre udgaver af os selv, i vores tætte relationer, som partnere, samlevere, forældre, samt andre sociale relationer som ansatte og ledere. Det øger vores evne til medfølelse, udadvendthed, hjælpsomhed og en oplevelse af forbundenhed.
Dette skaber så bedre nattesøvn, bedre immunforsvar, mere energi, lavere blodtryk samt færre smerter og spændinger.
Derfor er det oplagt at bruge opmærksomheden på alt det, der giver os glæde i vores liv i stedet for at fokusere på alt det negative. Vi er imidlertid som oftest ikke bevidste om, hvor vores fokus og tanker er rettet. Det kan være hensigtsmæssigt at få noget assistance og redskaber til at dreje tanker og følelser i den retning, der understøtter den følelse og de ting, som vi gerne vil opnå. Det gøres helt konkret ved at fokusere på alt det, der allerede fungerer godt i vores liv.
Netop dét at værdsætte og være taknemlige for de ting, der gør os glade, og ved målrettet at fokusere på at acceptere og holde af os selv – og andre, som vi er, forstærker denne følelse. Det geniale er, at vores hjerne og krop responderer ved at sende masser af gode hormoner og signalstoffer ud i hele kroppen. Det fremmer vores glæde og trivsel … Og så befinder vi os i en god og positiv selvforstærkende livsspiral.
Vi tilbyder forskellige tema’er for bedre samhørighed og optimeret synergi mellem krop, sind & sjæl for mere velvære og forebyggelse:
Du kan på forskellige datoer bl.a. vælge mellem:
Yoga og Bollywood Dance for kvinder
Yoga og Breathwork
Yoga mod stress
Yoga mod lændesmerter og Mindfulness
Yoga og Ayurveda-massage
Yoga & Fordybelse
Yogaudstyr
Du skal medbringe eget yogaudstyr, samt andet ekstra udstyr du måtte have brug for, som eksempelvis øjenpude med videre.
Der vil ofte bruges følgende i undervisningen:
- Yogamåtte
- Yogablokke
- En yogapølle/pude
- Tæppe(r)
- Bælte/lign.
3 dage
Ankomst
03. Apr 2026Hjemrejse
05. Apr 2026Kommentar
Vi arbejder på flere datoer !Kr. 5.490
HVAD ER INKLUDERET I EVENTET?
Stedet
- Morgenmad x 2
- Frokost x 1
- Middag x 2
- Eftermiddags kaffe/te & sødt
- Overnatning i dobbeltværelse x 2. Tillæg for enkeltvær. kr. 350 pr. nat.
(NB! Frokost på dag 3 kan forudbestilles til kr. 175,-
hvis det ønskes eller man kan spise frokost i byen).
Yoga
- 4 x 1 ½ timers yoga sessions
- Erfaren yogalærer
Andet
- Undervisningen er tilrettelagt så alle uanset yoganiveau kan være med!
NB! Der er dog ikke indlagt ekstra tid til særlige behov.
HVAD ER IKKE INKLUDERET?
Transport
- Al transport er på egen hånd
Aktiviteter
- Aktiviteter, udover de programlagte aktiviteter, er på egen hånd
Andet
- Måltider der ikke er nævnt under inkluderet
Frokost er IKKE inkl. da vi måske spiser i byen. - Drikkevarer der ikke er nævnt under inkluderet
- Sengelinned og håndklæde kr. 100,-.
Eller du kan medbringe dit eget!
NB! Kontakt os, hvis du ønsker at tilkøbe overnatning efter endt retreat.
*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

