Næste afgang:

25. Sep 2020

Varighed:

10 dage

Aldersspænd:

Yogarejser

Programpris i kr. fra:

14.990
  • Kathmandu
  • Yoga & Meditation
  • Pokhara
  • Himalaya bjergene
  • Unik kultur
  • Templer

10 dages yoga og eventyr i Nepal

– med dansk yogalærer

Tag med på en eventyrlig rejse, hvor du vil få et enestående indblik i den fascinerende nepalesiske kultur og dyrke og lære om yoga i landet, hvor det er blevet udøvet i et par tusinde år. Nepal er et vidunderligt og utroligt smukt land, og de spirituelle oplevelser er overalt. De historiske steder, templer og  stupaer er alle præget af buddhistiske og hinduistiske spirituelle traditioner. Den bedste måde at udforske egne spirituelle værdier på er ved at være i disse enestående omgivelser.

På sightseeing i Kathmandu, skal du besøge den fantastiske Swyambhunath stupa, det gamle historiske kongeslot, se hvor den levende gudinde Kumarien bor og meget mere. Du skal opleve den unikke by Bhaktapur og den smukke by Pokhara og Fewa søen.  På hele turen vil du blive overvældet af de mere end storslåede Himalaya bjerge, og den mest fantastiske solopgang fra Sarangkot går lige i hjertet.

Du vil opleve buddhismen iført safranfarvede klæder, morgenalmisse og munke samt se unikke seværdigheder, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Sammensmeltningen af de hinduistiske og buddhistiske traditioner, tibetansk kultur og forskellig praksis i de mange kaster gør Nepal til en af de mest kulturelt mangfoldige steder på jorden. Den storslåede udsigt over Himalayas bjergkæden og den mest fantastiske solopgang fra Sarangkot er ubeskrivelig.

Du får også den specielle oplevelse at dyrke yoga i en rigtig Ashram, Nepal Yoga Academy, hvor er der også  er SPA. I løbet af turen skal du overnatte på hoteller og resorts. 

Midt i dette vidunderlige univers skal I dyrke yoga på hele turen enten på jeres hotel, på et yoga resort, i bjergene eller ved Trishuli floden. En magisk tanke som bliver til virkelighed på denne eventyrlige rejse.

”The body is your temple. Keep it pure and clean for the soul to reside in.” – B.K.S. Iyengar

 

Dag 1

KATHMANDU – EN EVENTYRBY

YOGA, SMUKKE TEMPLER, SAFRANKLÆDTE MUNKE OG EN LEVENDE GUDINDE

Så snart du lander i Kathmandu, får du fornemmelsen af at træde ind i en helt anden verden. Vores samarbejdspartner står klar til at byde velkommen og køre dig til hotellet i det centrale Kathmandu. Om aftenen venter der et traditionelt nepalesisk måltid.

Næste morgen begynder med YOGA på hotellet

Efter morgenmaden tager vi på sightseeing i Kathmandu, en eventyrby uden lige, man tror knap sine egne øjne. Vi besøger Swayambhunath stupa og herefter Durbar pladsen, som også er hjemsted for den levende gudinde Kumari.

Swyambhunath er en helligdom, der også er kendt som abetemplet og en meget vigtig helligdom for buddhister.  Det er en 2500 år gammel stupa beliggende på en bakke ca. 77 m over jordoverfladen og med udsigt over Katmandu-dalen. De malede øjne på alle fire sider af tårnet repræsenterer Buddhas øjne, der er altseende og aldrig hviler men holder øje med menneskers handlinger. Der er to buddhistiske klostre i komplekset og et tempel for Haratima, hvor både buddhister og hinduer dyrker deres religion.

Kathmandu Durbar pladsen er et vigtigt spirituelt sted i centrum af Kathmandu. På vejen besøger I Hanuman Dhoka, det historiske kongeslot i Kathmandu opkaldt efter abeguden Hanuman. Det var tidligere sæde for kongefamilien, og Nepals gamle konger blev kronet inde på gårdspladsen. Her finder man også en statue af Kong Pratap Mall siddende på en stensøjle foran bygningen samt Jagannath-templet fra middelalderen. Inden for gåafstand finder du også det høje tempel i Taleju fra 1549, den store stenstatue af Kal Bhairav (guden for ødelæggelse), den store klokke og den store tromme samt den hinduistiske gud Shiva og hans kone gudinden Parvati, der begge ses kiggende ud ad vinduet. Vi besøger også Kumari-templet, den levende gudindes opholdssted i nærheden. Kumari betyder den jomfruelige pige. Hun er udvalgt fra en buddhistisk familie. Bygningen har overdådigt udskårne træbalkoner og vinduesskodder. Til sidst besøger vi et meget interessant tempel Kasthamandap, som menes at være bygget af én enkelt træstamme. Navnet Katmandu stammer oprindelig fra dette tempel.

+-

Yoga

YOGA’en

Lotte Ljungstrøm vil være din yogalærer på rejsen og her et par ord fra hende, og du kan læse  mere om Lottes mange kvalifikationer under menu punktet “Om yogaunderviser”:

“Min Yoga undervisning byder på en blanding af de bedste Yoga former. Hatha Yoga, Restorative Yoga samt Yin Yoga. Enhver Yoga time bygges langsomt op med opvarmende øvelser og afsluttes blidt med Shavasana og Yoga Nidra, som er som desserten efter en god middag – afspænding for krop og sjæl.

Når jeg underviser er jeg fuldt ud engageret. Jeg viser både Yoga stillingerne udført på måtten og hjælper og støtter dig derefter med din Yoga. Ved at hjælpe dig i stillingerne vil du dels mærke et ekstra godt stræk, men også samtidig blive bevidst om din egen krop og dens potentiale. Mange gange finder vi ud af, at vi kan mere end vi tror.

Hatha Yoga og Vinyasa Flow fører dig ind i en rolig meditativ og koncentreret tilstand, bygger din styrke op og giver dig balance og smidighed. Du lærer at bruge dit åndedræt, som giver dig ro og nærvær både til dine Yoga stillinger og til dig selv. Med ro og nærvær lærer du på magisk vis dig selv bedre at kende. Yoga er ikke bare fysisk, men også en blid indgang til de dybere lag af dig selv – sindet og sjælen.

Der vil være Meditation og Pranayama blandet ind i undervisningen, hvor du lærer at finde stilhed og mærke nuet via gode Yoga teknikker. Jeg bruger teknikker fra Mindfulness, drømmerejser og visualiseringer. Dette påvirker både blodtryk, tankemylder, angst og uro i den gode retning.

Efter en Yoga time vil du føle dig gladere og godt tilpas i kroppen, og du går altid fra en Yoga time og føler dig som en bedre udgave af dig selv.

Jeg har for øje at tilgodese hver enkelt elev og tilpasse undervisningen med hensyn til stærke sider og mindre stærke sider. Skulle du have skader af hvilken som helst slags, kan du altid tale med mig, og jeg vil give dig råd og vejledning til, hvordan du tager hensyn til dig selv. Ud over at være Yogalærer har jeg mange års erfaring som fysiurgisk behandler.

Yoga programmet på  rejsen vil blive afstemt efter, hvor I befinder jer. Det kan være på hotellet eller  udendørs under rejsen som beskrevet i programmet:

Morgenyoga:               Blid og dynamisk Yoga der kickstarter din dag inklusive Pranayama og Meditation

Eftermiddag/aften:   Hatha, Restorative og Yin Yoga inklusive Meditation og Shavasana

 

+-

Dag 2

KATHMANDU & YOGA ASHRAM

Dagen starter dagen med YOGA og efterfølgende er der en guidet tur på Bhaktapur Durbar Pladsen.

Herefter kører vi til vores Yoga Ashram, Nepal Yoga Academy, og på programmet er der yoga og meget mere:  Asana, Surya Namaskar, vejrtrækning, detox-teori-samtale, Kirtan, massage eller dampbad, eller Sirodhara, yoga-filosofidiskussion, Laghu Shankha prakshalan, Kunjal, Neti-yoga,  ayurvedisk massage og meditation. 

Byen Bhaktapur ligger 12 km øst for Katmandu og Patan. Så snart du kommer ind ad porten til Durbar pladsen, vil du blive imponeret over bygningerne for øjnene af dig. Det store palads med 55 vinduer er overvældende i sin bredde og med de smukke porte – Løveporten og Den Gyldne Port. Komplekset omfatter også Batsala-templet, templet ”den gøende klokke”, Pasupatinath-templet, statuen af ​​Kong Bhupatendra Mall på en stensøjle samt et offentligt bad. På spadsereturen kommer du til endnu et stort torv, og her finder du Nepals højeste tempel Nyatapola, som betyder 5 lag, dvs. fem etager, der symboliserer fem grundlæggende elementer i naturen, nemlig vand, vind, ild, jord og himmel. Det er bygget i 1702 af kongen Bhupatendra Malla og er det højeste pagodetempel i Nepal, en arkitektonisk perfektion og kunstnerisk skønhed. Ved siden af ​​Nyatapola ligger et andet gigantisk tempel i tre etager bygget i 1718. Dette tempel er tilegnet Bhairavnath, terrorens gud. Flere fantastiske templer vil dukke op på din tur.

 

+-

Dag 3

YOGA ASHRAM

YOGA Ashram programmet fortsætter, og du kan tage en vandretur rundt i lokalområdet med et besøg i Chanunarayan-templet eller tilbringe din tid på yoga ashram, hvor der også er SPA.

Chanunarayan er det ældste tempel, der er tilegnet Vishnu. Det blev bygget i begyndelsen af ​​det 5. århundrede for enden af ​​den lange bjergryg, der løber et langt stykke ind i dalen. Templet ligger ca. 20 km nordøst for Katmandu i fugleflugtslinje og kan prale af den mest storslåede udsigt over Katmandu-dalen med Himalayas bjerge i baggrunden. Chanunarayan er et vigtigt historisk og helligt sted, hvor man bl.a. kan se det største antal af de fineste stenskulpturer, der stammer helt tilbage fra det 5.-9. århundrede. Desuden findes der en smuk og imponerende have på stedet.

+-

Dag 5 - 6

Vi kører videre til Trishuli-floden og besøger det nepalesiske lokalsamfund.

Om aftenen YOGA på vores hotel eller på flodbredden.

Trishuli er opkaldt efter Shivas trefork (trishuli). Shiva, der er den mest magtfulde gud i den hinduistiske gudeverden, stak ifølge legenden sin trefork i jorden et sted højt oppe i Himalaya-bjergene ved Gosaikunda for at skabe tre kilder. Kilderne skulle tilsammen danne udspringet til floden. Herfra stammer dens navn Trishuli.

Den sjette dag starter med YOGA om morgenen på bredden af ​​Trishuli-floden.

Herefter kører vi til Pokhara og overnatter i Sarangkot Himalayan Front Hotel.

Fra landsbyens idyl går vi mod Nagarkot, en lille bjergstation 2 km øst for Kathmandu. Turen på den snoede vej tager ca. halvanden time og fører os til den mest spektakulære udsigt over Himalaya, du kan forestille dig. Nyd naturen om aftenen og gå tidligt i seng, for vi skal tidligt op i morgen. Vi skal nyde den storslåede solopgang fra Nagarkot, som er en oplevelse for livet. Hvis vejret tillader det, kan du se ud over hele Mount Everest-området. Du kan se Manaslu, Ganesh Himal, Gourishankar og Langtang.

+-

Dag 7 - 8

Vi nyder solopgangen på dag 7, og derefter er der YOGA.

Efter morgenmaden skal vi sejle en tur på Fewa-søen og spise frokost på bredden, mens vi nyder de smukke omgivelser. Efter frokost er der bytur i Pokhara, hvor der også er tid til en opdagelsestur  i byen på egen hånd. Klokken 16 tjekker vi ind på Hotel Mountain Glory Forest Resort i Pokhara

Pokhara, Nepals næststørste by, fremstår som en smuk og rolig forandring fra Kathmandu. Som porten til Annapurna-regionen har byen en fantastisk udsigt over bjergkæden og er omgivet af frodige grønne skove, der strækker sig hen imod bjergets fod. I hjertet af byen ligger Fewa-søen. Nyd en spadseretur langs bredden, der er fuld af skovtursområder og lækre restauranter eller lej en lille robåd for at sejle ud og besøge Taal Barahi-templet, der er beliggende på sin egen lille ø.

Det omkringliggende område byder på gode heldagsture op til Shanti stupa med udsigt over Fewa-søen eller Sarangkot, hvor paragliderne kan ses højt oppe på himlen, når de starter den første tur mod jorden. Inden for Pokharas bygrænse finder vi det underjordiske Devi-vandfald med et smukt tempel omgivet af udsmykkede udskårne trapper.

På ottende dagen er der bytur og overnatning i Mountain Glory Forest Resort med yoga morgen og aften. I løbet af dagen er der også tid til en vandring rundt i lokalsamfundet eller en skovtur på egen hånd.

+-

Dag 9 - 10

Dag 9: Vi flyver tilbage til Kathmandu. Her er der tid til en tur rundt i Thamel, den livlige bydel, som er stedet for shopping i stor stil og rummer restauranter og natteliv. Butikker og markeder sælger alt fra tøj, smykker, håndværk, trekkingudstyr farverige smykker til trekking udstyr, souvenirs og meget mere.

Dag 10: Afgang fra Nepal

Vi tjekker ud af hotellet kl. 11.00 og kører til lufthavnen for hjemrejse eller næste destination.

+-

Dag 10+

DU KAN FORTSÆTTE DIN REJSE I NEPAL ELLER TAGE TIL TIBET OG BHUTAN.

Vi er gerne behjælpelige med dette.

+-

Lotte Ljungstrøm

Lotte har undervist i yoga i mere end 20 år og er uddannet Hatha Vinyasa yogalærer i USA med overbygning i Reflections Organs Training, og certificeret fra Yoga Allience. Hun er tillige uddannet lægeeksamineret fysiurgisk massør og zoneterapeut m.fl.

Yoga Allience er en international yoga uddannelse, som giver den største og
bedste certificering i verden, og som stiller garanti for kvaliteten.

Lotte er uddannet af Paula Tursi fra New York, stifteren af Reflections Yoga. Paula arbejder ud fra Bonnie Bainbridge Cohen principper, og begge er i dag kendt, som nogle af de dygtigste indenfor deres felt. Det er ud fra deres principper i yoga, kropsterapi og psykoterapi at Lotte har dannet sit grundlag og viden for sin undervisning.

Uddannelser og kurser: Yoga Allience certificeret yoga lærer, FDZ zoneterapeut, Kurland certificeret spa træner, Kost- og livstils vejleder, Thai yoga massør, Sports zoneterapeut, Øreakupunktør, Terapeut i organisk manuel terapi, Fitness instruktør, Effekt & MBL instruktør m.fl.

    10 dage

    Ankomst

    25. sep 2020

    Hjemrejse

    04. okt 2020

    Kommentar

    Kr. 14.990

    Bestil nu

    HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?

    Inkluderet i basispakke

    • Afhentning lufthavn, by eller station ved samlet gruppeankomst
    • Måltider i henhold til programmet
    • Login til egen profil
    • Råd og vejledning til, fly, forsikring, pakkeliste mm.
    • 24 timers vagttelefon
    • Bidrag til rejsegarantifonden
    • Transport mellem hotellerne
    • Al transport på jorden med privat køretøj

    Kathmandu

    • Dobbelt- / 2-personers værelse med morgenmad
    • 2 x middag
    • Indgangsgebyrer til kulturelle steder i programmet
    • Engelsktalende guide
    • Yoga Retreat med kvalificeret yogalærer fra Danmark

    Pokhara

    • Dobbelt- / 2-personers værelse med morgenmad
    • 2 x middag
    • Indgangsgebyrer til kulturelle steder i programmet
    • Engelsktalende guide
    • Yoga Retreat med kvalificeret yogalærer fra Danmark
    • 2 nætter Yoga Retreat i camp i Nagarkot (Beskeden indkvartering)
    • Yoga for foden af Himalaya og på flodbred
    • Solopgang-yoga i Sarangkot
    • 1 times sejltur

    HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN?

    Transport

    • Flybillet. Vi sørger gerne for bestilling heraf.
    • Prisen ligger på ca. 4.000 – 6.000
    • Internationale flyvninger

    Forsikring

    • Rejseforsikring
    • Sygdomsafbestillingsgebyr kan tegnes

    Visum og vaccinationer

    • Visum til Nepal
    • Vaccinationer

    Andet

    • Eventuelle barregninger (alkoholholdige drikkevarer, mineralvand og kolde drikkevarer), cigaretter, kundens personlige forsikring og enhver form for uforudsete udgifter
    • Ulykker uden for vores kontrol samt udgifter, der er afholdt under redningstjenester
    • Visa-gebyrer i Nepal
    • Yoga-måtte
    • Frokost er ikke inkluderet
    • Drikkepenge til personalet
    • Ekstra gebyr for enkeltværelse i Pohkarak 2625,-
    • Rejsen gennemføres ved minimum ved 8 personer
    • Rejsen skal bekræftes af adventureheart inden flybestilling.

    *NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
    Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.

    close
    Scroll til toppen