1 UGES INTRO OG 3 UGERS FRIVILLIGT ARBEJDE MED BØRN, MUNKE OG SKILDPADDER
Frivilligt arbejde på Sri Lanka med børn og munke
Denne unikke rejse til Sri Lanka giver dig en enestående mulighed for at møde folk fra andre lande. Oplev skildpadder og bjerglandsbyer, mens du laver frivilligt arbejde for de lokale og gør en forskel for landet.
Vi har sammensat et frivilligt arbejde program på 4 uger på Sri Lanka, og du kan tilføje flere uger til din rejse og ændre nogle af ugerne i det foreslåede program enten hjemmefra eller på stedet.
Ved ankomst vil du blive orienteret yderligere om de forskellige muligheder for kombinationer, og du kan også ændre dine uger, hvis du har lyst.
Se mere under fanen ‘Kombinationsmuligheder’. Alle lande kan kombineres.
Du kan også forlænge dit program med flere ugers frivilligt arbejde, uger med andre oplevelser enten på Sri Lanka eller andre lande i “Sammensæt selv” programmerne, eller du kan rejse videre på Adventure Hearts egne skræddersyede programmer andre steder i verden.
Da dette er et internationalt program for deltagere fra hele verden, kan det betyde, at du muligvis skal flyve fra Danmark til destinationen på egen hånd og først møde de øvrige deltagere derude. Sammensætning og antal af deltagere på de forskellige programmer varierer og kan være forskellig fra uge til uge.
Du er meget velkommen til at ringe og høre mere om de forskellige projekter, priser og muligheder for at kombinere.
Uge 1
SRI LANKA – KANDY
Kultur, templer, trekking, madoplevelser du selv er med til at skabe, lokalbefolkningen tæt på og autentisk massage
Den bedste måde at blive introduceret til Sri Lanka på er i introduktionsugen i byen Kandy, hvor I stifter bekendtskab med kulturen og befolkningen på Sri Lanka. Kandy er ikke uden grund på UNESCO World Heritage List (UNESCOs Verdensarvsliste) og ligger i det centrale Sri Lanka omkranset af små bjerge. Byen er landets næststørste og engang landets hovedstad, hvorfra Sri Lankas sidste konge regerede. I løbet af denne uge vil I tilegne jer viden om landets kultur, historie, transport og jeres muligheder under denne rejse. Derudover vil I lære om buddhisme, da der vil være undervisning i denne spændende trosretning. Desuden skal I trekke til Bahirawa Kanda, en kæmpe hvid Buddha-statue, besøge forskellige både buddhistiske og hinduistiske templer undervejs samt på byrundtur i Kandy, hvor I skal opleve et kulturelt show. I skal lære om den mystiske mytologi bag denne kultur, som gemmer sig i nogle af de templer, I skal besøge samt have en time i selvforsvar, prøve en traditionel ayurvedisk massage og slappe af på en sejltur på Kandy-søen.
I får lidt sproglektioner, så I kan få en fornemmelse af, hvordan sproget er bygget op, og så I bedre kan kommunikere med lokalbefolkningen. Sidst men ikke mindst skal I stifte bekendtskab med det srilankanske køkken. Her får I en times undervisning i madlavning, I skal besøge en te fabrik, opleve en krydderihave og lære om de forskellige smagsindtryk, man kan bruge i madlavningen.
Uge 2
SRI LANKA – AMBALANGODA
Paradisstrande, skildpadder, frivilligt arbejde, kultur & naturoplevelser
Bevaringsprogrammet på syd Sri Lanka-stranden i Ambalangoda er en af de eneste 9 skildpadde beskyttende projekter på øen. Dette program er certificeret af den srilankanske regering som det eneste skildpadde beskyttelses projekt i landet.
Programmet fokuserer på rehabilitering af sårede skildpadder, der er fundet, skadet af mennesker, affald eller naturkatastrofer, på Sri Lankas kyster og uden evnen til at overleve på egen hånd.
Der er 7 arter af skildpadder, der lever i verden, og ud af dem lever 5 slags skildpadder i Det Indiske Ocean. Dette program lever og ånder for 4 forskellige slags skildpadder, der lever i Det Indiske Ocean: Loggerhead, Hawksbill, Green og Olive Ridley. Der er omkring 30 skildpadder på centeret, og i et separat center er der hundredvis af skildpadder, der frigives til havet, når de bliver født. Formålet med denne organisation er ikke af kommerciel interesse, men at give disse marine dyr mulighed for at overleve i et sikkert og sundt miljø. Havskildpadder er kendt for at leve omkring 150 år.
At hjælpe og bevare disse skildpadder er den højeste prioritet, derfor bliver der krævet, at I tager dette job seriøst på alle punkter. Rygning eller indtagelse af enhver form for væske samt anvendelse af solcreme eller kemikalier på de dele af huden, der rører ved vandet eller skildpadden, er strengt forbudt i projektperioden. Koordinatorerne har stor erfaring med at pleje disse dyr, så vi beder jer om at følge enhver instruktion, idet vi ved, at det er i skildpaddernes bedste interesse.
Uge 3-4
SRI LANKA – HANGURANKETHA
Undervisning, smuk natur, templer, unikke oplevelser & lokalbefolkning
På dette program vil I undervise landsbyens børn, der er ivrige efter at lære engelsk og selvfølgelig ville elske at være omkring jer og møde en helt fremmed kultur end deres egen. Jeres vigtigste opgaver i hele programmet vil være at lære børnene engelsk, forbedre deres kommunikationsfærdigheder og opbygge deres personlighed og tillid.
Disse børn vil komme og få undervisning af jer, når de kommer tilbage fra deres daglige skolegang. Så den typiske arbejdstid vil være om eftermiddagen, ca. fra kl. 14.30 til 17.00. Undervisningsprogrammet finder sted i landsbyens tempel, hvilket er det mest bekvemme sted at samle børnene rundt om i landsbyen.
Udover at lære dem engelsk, kan du også hjælpe dem med deres lektier. Du har også frihed til at komme med forskellige undervisningsfærdigheder og -metoder, så de nemt kan huske, hvad de har lært.
*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer.
Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.
5+
VIL DU HAVE ANDRE OPLEVELSER ELLER FORTSÆTTE DIN REJSE?
Flere oplevelser
Vil du hellere have andre oplevelser i den sidste uge som en tur på stranden, en trekking uge, en body and mind uge eller på en Road Trip se alle mulighederne under “Sammensæt selv Sri Lanka” Sammensæt selv din rejse.
Du kan forlænge dit program med flere ugers frivilligt arbejde, uger med andre oplevelser på Sri Lanka eller på andre destinationer i “Sammensæt selv” programmerne eller rejse videre på Adventure Hearts egne skræddersyede programmer andre steder i verden.
Kort kommer snart
HVAD ER INKLUDERET I REJSEN?
Inkluderet i basispakken
- Indkvartering
- Afhentning i lufthavnen (såfremt du ankommer inden for de anførte tidspunkter og datoer)
- Måltider i henhold til programmet
- Engelsktalende koordinatorer
- Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.
- Afrejsemøde på telefonen
- 24 timer vagttelefon
- Bidrag til rejsegarantifonden
- Login til egen profil
- Transport mellem programmerne
Sri Lanka
- Måltider i hverdagene & to måltider om dagen i weekenden
- Mød lokalsamfundet
- Kom tæt på dyrene
- Support under det frivillige arbejde
HVAD ER IKKE INKLUDERET I REJSEN?
Transport
- Flybillet t/r
- Lokal lufthavnsskat
- Ved eget flyarrangement kr. 750,- i gebyr
Forsikring
- Rejseforsikring fra ca. kr. 1.000,-
- Sygdomafbestillingsgebyr kr. 695,-
Visum & Vaccinationer
- Vaccinationer fra ca. kr. 1.000,-
- Visum til Sri Lanka US$ 60,-
Andet
- Lander man før søndag koster overnatning € 35,- pr. nat.
- Drikkevarer og drikkepenge (efter lokal skik, chaffører mm.)
- Ekskursioner og aktiviteter udover program
- Udgifter i forbindelse med uforudsete hændelser, der er udenfor vores kontrol
- Afhentning i lufthavnen uden for normal tider (08:00-20:00) 35€
Hvad er inkluderet I rejsen?
Ø-nationen har de seneste mange år været plaget af uro og politisk ustabilitet. Befolkningen, der er inddelt i majoriteten singaleserne (74 %) og den tamilske minoritet (26 %), endte i regulær borgerkrig i 1983, hvilket har medført, at mere end 400.000 tamilske srilankanere er flygtet ud af landet – primært til Indien.
Siden konflikten i 2009 endelig fik sin ende, har turismen udviklet sig med høj fart.
Landets ældgamle historie byder på en bred vifte af historie, religion, kultur og natur. I mere end 3000 år har landet haft flere forskellige kongedømmer, som herskede øen i både krig og fred. Verdenens ’8. vidunder’ Sigiriya er et eksempel på dette.
Øen har desuden et rigt dyreliv, hvor store som små dyr lever side om side. Den tamilske tiger, leguaner, aber og den store elefant, men ligeledes hundredvis af forskellige fuglearter, er også tilstede i den smukke og meget grønne natur.
Sri Lanka ligger i den sydlige del af Asien i det Indiske ocean, sydøst for Indien, kun adskilt af et smalt stræde. Sri Lanka består af en større ø og et antal små øer.
Man skal have et visum for indrejse i Sri Lanka, og det bestiller man online. Der findes mange sider, hvor man kan bestille visum, men det er billigst at gøre på deres egen hjemmeside: www.eta.gov.lk. Visummet koster 30 USD og varer i 30 dage. Skal man være i Sri Lanka i længere tid, kan man søge om et forlænget visum på samme hjemmeside.
Husk, at passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemrejsedato.
Vi følger altid vejledningen fra Udenrigsministeriet (www.um.dk). Efterlad ikke gruppen, og pas altid på dine ejendele undervejs.
Under rejsen vil der være forskellige former for indkvartering: Vores centre er huse i lokalsamfundet, som afspejler det lokale liv, og I skal ikke forvente luksus, da rejsen tager udgangspunkt i, at I skal lære Sri Lanka at kende samt den lokale kultur, og derfor vi I være indkvarteret på en sådan måde, at det ligner de lokales levevis. I skal ikke forvente varmt vand til badet. På værelserne vil der ikke være skabe eller hylder til at opbevare jeres ting, og de skal derfor opbevares i jeres rygsæk.
Uge 1+2: I vil blive indkvarteret i et af vores centre, som ligger 2-4 kilometer væk fra Kandy centrum. Der er et køleskab, som I er velkommen til at bruge til at opbevare snacks og drikkevarer. Man bor 4-8 personer per værelse i køjesenge, der er bad og toilet til hvert værelse, der er safety bokse, sengetøj og loftvifte på hvert værelse.
Uge 3: I vil blive indkvarteret i vores centre, som ligger et par meter fra havet. Stranden ligger tæt på indkvarteringen, hvor I kan hænge ud med andre deltagere.
Der er et køleskab, som I er velkommen til at bruge til at opbevare snacks og drikkevarer. Safety bokse er tilgængelige. Medbring venligst egen hængelås. Man bor 4-8 personer per værelse i køjesenge, der er bad og toilet til hvert værelse, der er sengetøj og loftvifte på hvert værelse.
Sri Lanka: Klimaet i Sri Lanka er varmt og tropisk ligesom resten af Asien. Dog adskiller Sri Lanka sig ved at have to monsunsæsoner, der rammer hver sin del af landet. Det er derfor muligt at opleve Sri Lanka fra sin bedste side hele året rundt, da solen altid vil skinne et sted på øen.
Sri Lanka er beslægtet med sin nabo Indien, og der findes mange ligheder i deres køkkener – eksempelvis karry som hovedingrediens og ris som tilbehør. Sri Lanka er rig på fisk og kokosnødder, og derfor finder man ofte disse ingredienser i maden. Især fiskeretter er populære. Det srilankanske fladbrød, roti, der er lavet på friskrevet kokosmel, er en lækker specialitet.
Sri Lanka: 1 DKK = ca. 20 LKR (sri lankansk rupee)
Der er ATM’s i de større byer, hvor man også kan betale med kreditkort de fleste steder. Det er en god idé at have kontanter på sig, hvis man skal rejse i mindre byer. På Sri Lanka er USD en god valuta at veksle med.
(Dette er en ca. pris, tjek venligst på www.xe.com for nuværende kurs)
Sri Lanka:
Dansk tid + 3,5 time (sommertid)
Dansk tid + 4,5 time (vintertid)
Det er altid en god ide at medbringe en international adapter. Se guiden forneden med de internationale stik.
https://www.travelproducts.com/electricity_guide.htm
Der findes internetcaféer i de større byer, og der er net adgang på de fleste spisesteder.
Sri Lanka: Hovedsprogene er singalesisk og tamilsk, mens engelsk tales og forstås i vid udstrækning og er et anerkendt sprog.
Den største religion er buddhisme (70%), men også hinduisme, islam og kristendommen er udbredt.
Efter oprettelse af din rejseprofil, vil en pakkeliste samt andre nødvendige dokumenter være tilgængelig.
Står du og mangler udstyr til din rejse kan du få 10% rabat ved at klikke her: Backpackerlife, og indtaste koden oplyst efter booking af rejsen
*NB: Programmet er vejledende. Vi tager forbehold for ændringer. Endeligt dag-til-dag program gives umiddelbart inden afrejse eller efter ankomst på destinationen.
Rejsen er ikke egnet for bevægelseshæmmede eller rejsende der ikke er selvhjulpne.