Fredag
Kl. 6 er der noget der larmer utroligt meget og hamrer mod væggen. Pludselig kan vi høre at det er kommet ind i rummet ved siden af og flyver rundt og ind i alt ting. Det viser sig at være kælegrisen, wonganita. Godmorgen. Så gjorde vi maden klar og Stinne, Andrea og jeg gik ud for at fodre aberne. Da vi var færdige var det tid til at fange græshopper. Efter et par timer med ninja moves i forsøget på at fange så mange græshopper som muligt blev det tid til at få niget middagsmad. Og tid til en lur i hængekøjen. Fordi det var fredag var der ingen arbejde om eftermiddagen, men derimod en fælles aktivitet. I fredags var det en jungletur med Andrea og Julio. Andrea er datter af de lokale som ejer farmen, og er her altid sammen med en biolog kaldet Raul. Julios tilhørsforhold har jeg ikke helt gættet endnu – men måske Andreas bror? (Det er det, hun har 7 søskende, red.) Men vi tog på jungletur. En meget autentisk med machete som det hører sig til. Efter lidt vandren fandt vi floden og begyndt at bevæge os op langs (i) den. Den var fyldt med en masse mindre vandfald vi var nød til at kravle op af. Enormt skægt. Enormt flot. Og da vi kom hjem var det tid til en tur i poolen og en mudderkamp.
Lørdag
Som altid starter vi dagen med at forberede dyrenes mad. Så går Andrea og jeg hen og fodrer aberne. Ninja er lidt sur og vælger at kradse og bide mig. Hmmm.. Men vi får klaret alle burene – og så er det lørdag, så eftermiddagen er fri. Så vi vandret op af bjerget og taget bussen til Puyo. En lille time i bus. Den første bus kommer ikke, så vi venter lige en time, men så kommer vi med. En time – 1,5$. Og i Puyo får vi tanket op med forsyninger af kiks, slik og chips! På farmen er det kun strøm 2-3timer om dagen så køleskab og kød kan man ikke have. Så det et stort set vegetar mad alt vi får, og så er det jo rart med lidt sødt 😉 Men det er de frivillige som laver alt maden. Morgen og middag for sig selv – aftensmad sammen. Og det bliver rent faktisk rigtig lækkert selvom der mangler kød! Men vi får købt lidt lækkert og så på en lokal restaurant og få burger med pommes! Mmmhhh! Til nærmest ingen penge. Back in Ecuador. Så lige et smut forbi en internet-café og så tilbage mod junglen. Da vi kommer tilbage hopper vi i poolen med Andreas søsters søn og nyder dagens sidste lys. Og om aftenen går vi en tur og nyder den absurd flotte stjernehimmel. Wow! Og nøj! Mælkevejen er helt tydelig. Det er bare så flot. Og så lægger vi os i hængekøjerne om lejerbålet.
Søndag
Mmmhhh… Sove længe! Yes tak! Der er ikke noget på programmet søndag men der ER derimod en masse regn og tåge. Kanon flot med regnen og tågen ligner noget fra er eventyr. Det er faktisk tit tåget, men sjældent så meget så at der er mindre end 15m sigtbarhed. Men det kan blive så at man ikke engang kan se sine hænder – og det er de gange at man sørger for at være hjemme inden tågen kommer. Hvilket er en del af det smukke ved tågen her. Den kommer ligesom rullende ned af bjerget – men nærmere en snigende rullen. Der går langsomt, men den er altid så tyk så at der er en klar definition af hvor langt den er nået og hvor den stopper. Smadder flot! Så en af de andre voluntører og jeg smuttede afsted og fandt en lille bjergside hvor vi kunne nyde hele dette fantastiske scenarie.
Mandag
Så blev det mandag og tid til at arbejde igen! Først forberedte vi som altid madden, og så afsted for at fodre fuglene. Da vi var færdige med at fodre snuppede vi et par machetter og samlede palmeblade så vi kunne reparere nogle af tagene til foderhusene i fugleburene. Her bruger man machetter til alt. Den kan bruges til at grave, skære, gælde – you name it! Den bruges til alt! Så der er massere af chancer til at lege med den. Og hver eneste gang; om det er sukkerrør, palmer eller for den sages skyld bare holde den i hånden, så er følelsen den samme. Jeg er sq da Rambo?! Efterfølgende var det en tur i poolen! Selvfølgeligt! Og lege mudder kamp. Poolen er som sagt bare en kæmpe dougnouht i jorden, så der er massere af mudder i og omkring – perfekt! Og bagefter var det ud at fælde nogle sukkerrør og hjem at fodre oselotten og kankadusne. Der er to katte i huset. Gandalf og Kira. Kira har lige fået killinger er par dage inden vi ankom så de er enormt søde! Og Gandalf er en kælekat! Virkeligt en kælekat! Når man sætter sig på køkkentrappen kommer han hen og man kan tage ham på skødet og så ligger han og spinder og hygger til han falder i søvn. Så jeg sad og hyggede med ham og tog ham med i en af hængekøjerne. Efter lidt tid blev wonganita, grisen, lidt jaloux og bed lidt i Gandalf til han smuttede og så hoppede hun op i hængekøjen til mig. Lidt stor. Lidt lugtende. Rigtig hyggeligt!
Tirsdag
I dag røg jeg på gøre rent holdet. Det skifter lidt om man gør rent eller fodrer dyrene, men huset bliver rengjort hver dag. Fordi kommer der rotter kommer der slanger, så det giver mening at holde der så rent som man nu kan i junglen. Så afsted og fodre pikaris og coatis – og derefter lave mad. Bum bum. Men alle får jo en tur på madhold indimellem og det er jo meget hyggeligt, men vildsomt at skulle kokkerere til så mange når der er rimeligt begrænsede muligheder 😉 Efter maden skulle vi selvfølgeligt en tur i poolen igen – claro! Todo el tiempo! Og så var det også ved at være på tide at få tjekket om fodboldbanen duede. Lidt rimeligt plant jord og nogle grene og lidt søm som mål – rigeligt! til en fremragende kamp 🙂 Tiden fløj så vi havde lidt travlt med at få lavet mad men scrambledeggs med grøntsager i er jo også enormt lækkert! Og så ud og kigge på alle de enormt mange stjerner!
Onsdag
Afsted til fugleburene! To af papegøjerne var sluppet fri. En af dem slipper fri cirka hver anden dag så det var ikke en overraskelse og jeg fik da også fanget den og puttet den ind igen, men den anden plejer ikke at slippe fri så det var ikke så godt at den havde fundet et hul. Så den kommer ikke på samme måde ned til burene igen. Og ved skilpadderne var det ikke meget bedre. To var døde 🙁 Om eftermiddagen var det tid til lidt hårdt manuelt arbejde! Vi er ved at bygge nogle nye bure og oselottens nye bur skal til at have hegn sat op. Så der skulle graves nogle rander.. Og der er mange rødder og sten på en bjergside i junglen.. Who would have known?!
Torsdag og fredag gik med at fodre dyrene, ture i poolen, bygge mere bur, spille pool, drikke øl, mere kasten hinanden i poolen, bygge en reol til værelset, nyde solen, læse, spise karamelpopcorn… Aaarrrhh… Det er skønt! Nu er jeg godt nok løbet tør for tørt tøj.. Men det må være morgendagens problem 😉 Der er simpelthen skønt her i junglen! Wow en oplevelse. At have aberne kravlende rundt på sig. At de kommer og ligger sig i en skød og vil nusses. Papegøjer på skulderen. Det hele er for sygt. Jeg er så glad for at jeg har den her måned med. Og her er så hyggeligt. Det er nærmest bare en lejet for unge mennesker styret af nogle lidt ældre unge mennesker. Så vi har massere af skæg – poolen, vandkampe og mudderkampe er nærmest bare en del af den daglige rutine. Og så hjælper vi alle bare hinanden med at få lavet alt arbejdet og få det hele til at fungere. Og ellers bare hygger os sammen. For det meste sidder vi på køkkentrappen og ligger i hængekøjerne rundt om køkkenet når ikke vi arbejder og snakker og pjatter. Jeg nyder det her. Meget.
Lørdag var det op og fodre dyrene inden vi tager til Baños for at få noget mad med kød og komme i et varmt bad 😉 og her blev vi så til søndag hvor vi nu er på vej i de varme kilder inden vi vender snuden hjem mod centret!
NB! Dyrenavnene er håbløst ringe stavet, men eftersom at jeg kun har hørt dem er de blevet stavet som de udtales 🙂