Auch hvor er vi ømme i dag 😉 Ultimate var tydeligvis hårdt. Mit spanske ordforråd bliver så småt lidt bedre og sammen med det faktum at vi nu har været her lidt og børnene så småt kender os, så hjælper det meget på hvor let det er at lege med børnene. Det er stadig en udfordring, men er klart nemmere nu. Og så er det jo selvfølgeligt lidt svært med navne på andre sprog så vi kommer let til at hedde noget andet – men her har jeg fået mig et nyt navn. Morten tror de altid er Martin. Så når jeg forklarer det er med O (mOrten) så stiller jeg mig tit godt tilfreds hvis det bliver til Mortin. Så snupper de også tit net så det bliver til Morti, og det er så hvad den kun spansktalende af pædagogerne/lærerne kalder mig. Så en af de små drenge kalder mig med stor overbevisning MortiMan (jep – det er et godt bud på mit superheltenavn…) – mit gæt er at det er en blanding af Morti som den pæadagog, han hører til, kalder mig og så n-et fra når han hører Morten. Jeg er i hvert fald godt tilfreds 😉
Efter skole skynder vi os på havnen – vi skal nemlig dykke på lørdag på en anden ø, San Cristobal, og har derfor fået fri fredag, så vi kan gøre det til en forlænget weekend. Efter godt to timer med båd… ankommer vi. Og her er mange søløver. Vildt mange søløver. Ekstremt mange søløver. En tur langs havnen og de strande der ligger langs havnepromenaden viser at de er over alt. På alle strandene ligger der flere end man kan overskue at tælle og de ser så søde ud. Her er mere variation i størelse. Fra KÆMPE store og ned til små baby søløver (ååårrrhhh!!!). Hvor er det fantastisk! Det er for sygt! Jaaa!!
Fredag morgen. Ingen arbejde. San Cristobal. Godt vejr. Afsted til stranden – Playa Mann! Ankomst: ca. 9.30 Afgang: ca. 16.50 Stranden er fyldt med søløver. Fyldt. Det er for fedt! De er alle vejene og ligger og soler i store bunker – det kan de åbenbart godt lide. Fra kæmpe store og ned til små babyer. Her lå vi så blandt søløver og nød solen og ja, at være omgivet at søløver. Man skal lige vænne sig til duften af stortfiskespisendedyr, men det går ret hurtigt 😉 og så kan man ellers bruge en hel dag på at kigge på søløverne og nyde deres finurlige væremåde.
Eksempler!
Jasågerne!
Når de nu ligger og solen og der er en plads som en søløve godt kunne tænke sig men som desværre er taget – så skrumler den bare hen over alt og alle i bunken for at komme hen hvor den vil være og ligger og møver indtil der er plads. – skrumle afsted over alt og alle gælder også hvis de bare gerne vil et andet sted hen, de er ret dovne, så den lige vej er også den bedste! Altid! Også selvom den går imellem et bar solbadende turister. Deres brøl er også skønne! De store har et rigtigt brøl og veksler imellem et regulært brøl og det klassiske au-au-au – mens de små har et tilhørende sødt brøl som nok mere er en brægen. Men nok det fedeste er deres gang som ALTID ender med et slask. Gangen i sig selv er en oplevelse med deres vralten afsted. Men når de så har gået et lille stykke orker de ikke mere og lader forbenene/lufferne falde ind langs siden så de kan klaske ned på maven som et godt bodyslam – og så ligger de der og samler kræfter. Det kan snildt være på vej i vandet at de giver op 1 meter fra vandkanten og må vente på at en stor bølge kommer op og henter den. Og indimellem kunne man jo så hoppe i vandet og nyde en forfriskende dukkert. Ikke koldt – selvom man blev i længe. Til tider med ret så store bølger – fremragende! Og massere af søløver! Endnu mere fremragende. Virkeligt en oplevelse! Og her tilbragte vi så, tryllebundende, hele dagen indtil at vi her til aften skulle ned og tjekke vores dykkerudstyr så det er klar til i morgen hvor vi har to dyk – kan slet ikke vente! Det bliver noget med en masse dyr – og selvfølgeligt en masse hajer – er håbet!
Og så blev det lørdag og tid til at hoppe i vandet! Først et check-dyk for at sikre at udstyret var i orden og så videre mod Leon Dormido – Sovende Søløve – Kicker Rock (efter hvilket sprog man nu sejler der ud på). Her havde vi så to dyk på 18m. Kicker Rock er en kæmpe klippe ude i havet som er lavet af meget sammenpresset vulkansk aske. Klippen har en lidt speciel form, den er nemlig spaltet igennem. Et helt lige snit. Lige bredt hele vejen. Mere eller mindre. Og helt fra toppen af klippen og ned til havbunden som her (inde i spalten) blot er 18m nede (ved siden af klippen skråner det støt i det uendelige). Men her fik vi (af lidt særligere syn) set både set en stime eagle rays svømme over hovedet på os, en sting ray, black-tipped og white-tipped reef sharks (på 1-1,5m) og en søløve og en masse flotte fisk. Inden vi på andet dyk fik set en stor black-tipped reef shark og lidt mindre hajer og, måske aller vildest!!!!, så en KÆMPE!!! stor fiske-bold. Sådan en af dem man kan se på animalplanet. Så stor at vi kunne svømme ind i den og alle 7 blive omsluttet af den. Og så sluttede vi dykker af med at en hammerhaj på 2,5m kom forbi og sagde hej.. Wow nogle oplevelser. Im happy! Derefter smed vi anker i en lille lagune og nød lidt tid her, inden vi skræmte en sting ray væk og kravlede ombord igen – og sejlede hjem.
Lidt efter hjemkomsten tog vi ned på Playa Mann – en af byens strande – fyld med søløver på land og i vand og nød en møg flot solnedgang sammen med dem. Eftersigende på top 10 over verdens flotteste…
Om aftenen fik vi os en snak med et par unge drenge på vores hostal og lærte hvordan det foregår når man skal have kørekort i Ecuador… Der er ikke noget at sige til at de kører som de nu engang gør. Den ene af drengene havde lige færdiggjort alle 9dage af det lange kursus.. Man kan også nøjes med at tage det korte kursus på 3dage.. Eller bare betale for kørekortet..
Så blev det sidste dag på San Cristobal, men inden vi skal mer både får vi taget et smut til Cerro Tijeretas. En smuk lagune imellem en masse klipper. Her er vandet fantastisk klart og sigtbarheden er fremragende – så på med snorkeludstyret og plop! Og så ned og sige hej til en havskilpadde. De er simpelthen fantastiske. Og så rolige. Så den svømmer vi sammen med i et godt stykke tid, inden vi vender snuden indad igen for at blive overrumplet af tre legesyge søløver. De svømmer/tyrer/fjoller rundt om os i et stykke tid inden de smutter og vi kan fortsætte ind. Vi møder et par skilpadder mere på vejen, som leger strudse og gemmer hovedet under sten – eller måske de jager..? Men uanset – dumt ser det ud 😉 efter et lille hvil i solen hopper vi i igen og hygger med en masse søløver. De er så legesyge at vi bliver i til vi er nød til at skulle op og have varmen. Damn en oplevelse!!! Og så er det også ved at være tid til at komme hjem mod Santa Cruz.. Vores båd skyder en GOD fart og formår at skære 20-25minutter af en allerede imponerende tid på 2timer og 10minutter.
Så blev det mandag og tilbage i skolen! Efter skole smuttede vi så hen til Charles Darwin Research Station hvor der forskes en masse og vi kunne lære lidt mere om Galapagos og dets dyreliv. Inden det til aften blev tid til ultimate.
Mere skole. men nu er børnene ved at have fundet ud af at man godt må henvende sig til os og, med lidt tålmodighed, godt kan få svar/hjælp/legekammerat – så det er skønt! Efter skole gik turen til Tortuga Bay. Total idyl. Bounty strand for alle pengene – med leguaner og massere af flotte fisk! Og en tilhørende lagune, der må være lavet efter et postkort. Desværre gik vi dog glip af Tysklands massakre af Brasilien. Da jeg på vej hjem spørger manden man checker ind på stranden ved (noget nationalpark halløj at man skal det) efter cifrene bliver jeg lidt forvirret da han begynder at snakke om mål til alle ugens dage. Mit spanske rækker ikke helt til at få mening i det, før end manden ved siden af kommer mig til hjælp, og fortæller at det er fordi kampen endte med absurde 7-1, lilleputcifre, i Tysklands favør.
I dag har det været lidt for overskyet – så beslutningen er let. Jeg tør ikke risikere at gå glip af endnu en semifinale efter gårdsdagens mærkværdige kamp. Så nu hvor Argentina er i finalen og Holland møder Brasilien, om bronzen, handler resten af dagen om at hygge og få lavet lidt aftensmad inden det igen er tid til ultimate.
Billederne lader desværre vente på sig – men når vi får tid til at komme på en net-café er planen at få smidt lidt spændende billeder op! :0)
(Det kommer desværre ikke til at ske lige nu.. Net-café er prøvet, men der er desværre ikke timer nok i døgnet til at uploade et billede over netforbindelsen.., red. 😉
