Tilbage på Santa Cruz og igang med frivilligt arbejde

Tilbage på Santa Cruz. Vi skulle møg tideligt op, fordi båden sejlede kl. 6 – æv! Men afsted med os, med båd – jeg hader både, men søsygepillerne gjorde sit til at holde mit hoved på den rigtige side af rælingen.

Da vi kom til Santa Cruz havde vi morgenen fri til at slappe lidt af. Ved middagstid var vi så en smule friskere og klar på løjre igen. Vi tog med guide ud på en farm. Farmen havde tidligere været som en klassisk europæisk bondegård med heste, grise kør og får (sådan cirka), men efter aftale med nationalparken har ejeren gået med til at fjerne hegnene og dyrene og lave det til en kæmpe skilpadde farm. Men ikke i klassisk farm-forstand. Det handlet om, at forholdene på det stykke land han ejer er meget gunstige for kæmpe landskilpadderne når de skal finde en mage – og i det hele taget ligger det godt i forhold til højde, varme og nogle andre ting. Derfor ville man gerne have fjernet hegnene så skilpadderne kan benytte sig af landet der – og det har man så fået. Så skilpadderne er ikke tvunget derhen og er fri til at komme og gå som det passer dem – men det passer dem godt at være der, så vi så en masse! Og en masse store! Wow! De havde skjoldene fra nogle skilpadder der var døde år tilbage, og de er så store at vi kunne være i dem…

Bagefter vi havde besøgt kæmpe land skilpadderne, var det en tur igennem en lavatunnel, man kan besøge på farmen. Knap 500m lang, og svinger imellem at være 5m høj og 50cm på det laveste sted – men meget flot!

Da vi igen var ude i det fri hoppede vi på cyklerne og cyklede de ca. 20km tilbage til byen, Puerto Ayora, hvor vi bor.

Aften, sidste aftensmad som gruppe. Derefter gik vi ned på havnen og ud på bådbroen, hvor vi kunne se søløver ligge og sove og en enkelt jage en stime fisk i vandet. En masse, formentligt over 20 små 30-50cm lange hajer svømme også rundt i vandet om bådbroen og søløven. Indimellem blev søløven nød til at jage dem væk, når den mente at de kom for tæt på dens fiske stime. Og for søren hvor kunne de få fart på så! Mega fedt at se!

Næste dag gik med at vente på at blive hentet af vores frivillige arbejde – hvor Stinne og jeg skal arbejde sammen. Ventetiden brugte vi på en tur til havnen og se på søløver, krabber og leguaner og derefter gik vi en tur hen til fiskemarkedet hvor søløver og pelikaner hoppede og lå rundt og tiggede, som en hund ved bordet, om fisk. Ellers lå vi lidt i hængekøjerne og var en tur henne på en restaurant og se holland score mål.

Til sidst var det tid til at blive hentet. Vi startede med en rundtur på skolen, som er et fantastisk sted, og derefter fik vi så vores værelse at se. Et dejligt værelse med eget toilet og bad – og eget køkken! Skønt nu hvor vi selv står for maden… (Læs: skønt at køkkenet er her, når det nu skal være). Men værelset er dejligt! Og skolen som sagt også. Men det er nu mere en børnehave. Skolepligten i Ecuador er fra man er 3år gammel, men mange steder starter man som 2årig – ligesom her. Fra 2-4år er man i børnehaven, som her er skole, men placeret et andet sted og ikke en del af skolen som sådan.. Hvilket betyder at det stort set er børnehave, dog med en smule flere krav til at børnene skal lære/introduceres for nogle skole ting og emner. Og det er så her vi skal arbejde. Sammen med Andrea og Nancy. Og de 15børn. Børnene lære også engelsk så det er meningen at vi bare skal snakke engelsk med børnene – både for at lære dem det, og fordi snakker vi først spansk vil de kun bruge spansk.. Men det er vi nu nød til, ellers er det umuligt at kommunikere med børn der stadig kæmper med deres modersmål.. Men søde det er de. Selve bygningen er åben og indbydende og indrettet med fest og farver så det virker som taget ud af børne fantasi. Og de store gulv til loft vinduer peger ud mod havet som er 10m væk – lige igennem den tilhørende have og over lidt lava klippe og så er man på deres private strand med krabber, leguaner, pelikaner og fisk.

Det er nu to dage siden og vi er så småt ved at lære det hele at kende. I dag har vi eksempelvis været på stranden med børnene og ude at bade. Stranden er nok mere en lille lagune, som veksler imellem at være 100% sand og 100% vand (aldrig mere end knæ dybt – men dog for voldsomt til børnene, når der kun er vand) alt efter tidevandet. Men tidevandet var med os i dag og vi nød en times tid ved stranden – sikke et paradis. Og børnene elskede pelikanerne! Som vi fodrede lidt med nogle fisk stykker. Her til eftermiddag har vi så været på café og se Ecuador. Ligesom resten af Galapagos. Det ligner en spøgelsesby når Ecuador spiller må vi jo erkende. Og det bliver nok ikke mindre af at præsidenten bestemte at alle (i hvert fald offentlige – men mere eller mindre alle i virkelighedens verden) skulle have fri kl. 12 så de kan nå hjem og være klar til kampen kl. 15. Det betød at mere eller mindre alt var lukket nærmest kun med undtagelse af caféer og restauranter som var proppet til man skulle stå op for at finde plads – og nogle steder var der låst så der ikke kom flere ind. Og det her er altså på lille Galapagos. Og de få butikker som havde åben, havde også fjernsyn – og var man gået ind, ville køb nok skulle foregået som selvbetjening, da de var ret så optaget af kampen. Efter lidt indkøb var vi ved en af de dykkerinstruktører som vi havde fået anbefalet, og vi har nu styr på alle vores dyk her på Galapagos. Planen er 3dyk bestående af 2dyk hver – 6dyk i alt. Og det lyder til at blive sååååå fedt, jeg (og vi) glæder os vildt meget! Jaaaa!!!!

Godnat fra Galapagos!

(PS. Billeder må i desværre undvære, tiltrods for at jeg har nogle fremragende nogle af slagsen, da forbindelsen i vores værelse er temmeligt tvivlsom – på en god dag.. Tilgengæld er der fjernsyn(!), så vi kan se fodbold!!! Og efter kl. 20 også lidt engelsk fjernsyn på to af kanalerne, +/- efter dagen)

Leave a Comment

Scroll to Top