Jespers side

At rejse er at leve… og mere til!

Den vel nok største hjemlige forfatter, H.C. Andersen, er kendt for citatet ”at rejse er at leve”. Det er svært at sætte sig i mod hvad et folkeeje har udtalt, men jeg vil nu alligevel vove pelsen og gøre et forsøg.

Overfor H.C. Andersens berømte citat, vil jeg stille et ordsprog jeg engang hørte. Jeg kan ikke huske hvor jeg hørte det, og jeg har aldrig hørt det igen siden. Men jeg er ret sikker på, at ham der fortalte det til mig, sagde at det var Japansk og jeg er også ret sikker på, at jeg husker det ordret:

”At rejse er, som at få pudset sine briller”

H.C. Andersen havde unægtelig fat i den lange ende. Der er et eller andet helt specielt ved at rejse. En ordret læsning af citatet ligestiller ’det at rejse’ med ’det at leve’. Nok skrev H.C. Andersen i romantikken, men ligefrem at kunne give et så konkret og idealiseret svar på spørgsmålet om hvad det vil sige at være til, har sandsynligvis ikke været hans hensigt. Han har snarere haft for øje at give læseren sit svar på spørgsmålet ”hvad er meningen med livet”. Og H.C. Andersen finder altså tilværelsens mening i det at rejse.

Han var også en, i sin tid, berejst mand, så han måtte vide hvad han talte om. Og der er bestemt noget om snakken. For når man rejser – vel at mærke til det rigtige sted med de rigtige mennesker – kan man opleve en nærmest euforisk lykkefølelse. Som om alt bare spiller. Der er intet arbejde der skal passes, ingen bøger der skal læses, ingen opgaver der skal skrives. Man er kort og godt fri. Fri til at nyde.

Men desværre varer en rejse sjældent hele livet. På et tidspunkt kommer man hjem og opdager, hvor lidt der er sket derhjemme kontra hvor meget der er sket med én selv. Og her står H.C. Andersens citat af for mit vedkommende af. Det kan på glimrende vis bruges til at beskrive den glæde man oplever i løbet af selve rejsen, men står i skærende kontrast til den tomhed der ofte møder én, når det hele er forbi. Og her kommer det Japanske ordsprog ind i billedet:

”At rejse er, at få pudset sine briller”

Til hverdag går jeg ikke med briller, men når jeg rejser, bærer jeg solbriller det meste af tiden. Det er dog næppe det, ordsproget forsøger at indfange. Det vil snarere belyse, at i kølvandet på en rejse er der altid en bearbejdesesproces. Alle indtrykkene, oplevelserne og de nye mennesker man har mødt bliver evalueret. Og i stedet for at synke ned i et dyb af rejselængsel, må man søge op på et højere niveau.

Jeg har selv fået pudset mine briller på de to adventurerejser Adventure Heart har taget mig med på. I begge tilfælde har jeg fået øjnene op for at ”Gud, sådan kan man også leve sit liv!”

Når du har besteget bjerge, sovet i hængekøjer i junglen og sprunget bungee jump er dine grænser blevet flyttet. Der er pludseligt mange ting, som før kunne virke angstprovokerende, der nu er en smal sag. Dertil har min største øjenåbner bestemt været, at se mennesker der lever for et par dollars om dagen, men alligevel putter det største smil på læberne når de ser dig, og med glæde tager dig ind i deres kultur og deres måde at leve livet på. Og det mest skræmmende ved det, er faktisk, at de tit virker gladere og mere tilfredse med det de har, end en hårdtarbejdende dansk familie, der stolt poster billeder af store biler, swimmingpools og sushi på deres facebookprofiler. Når jeg sidst på måneden er ved at blive træt af havregryn eller pasta med ketchup kan jeg altid tænke tilbage på de mennesker, jeg mødte på mine rejser, der levede for langt mindre end mig, men stadig formåede at holde humøret højt.

Hvis ikke det er, at få pudset sine briller – ja måske endda at få nogle helt nye øjne, så ved jeg ikke hvad det er. Jeg vil i hvert fald nødigt være den salgs erfaringer foruden!

– Jesper

Tidligere rejsende og skribent

Scroll to Top