Bøfler!

Vi var i Laos i en lille landsby ved navn Ban Naluang, hvor vi havde været et par dage. Vi var blevet taget rigtig godt imod af de lokale, både børn som voksne, og følte os meget velkomne og værdsatte. Det var dagen før vi skulle rejse derfra, hvilket vi alle ærgede os over. Pludselig kom der en gammel, faldefærdig lille ladvogn kørende ind i landsbyen, og bag på ladet stod der tre bøfler. Vi spurgte vores guide hvad det gik ud på, og han fortalte, at manden der kørte vognen, var ude for at se om han kunne sælge nogle af bøflerne. Der var en i gruppen, der nævnte, at det kunne være sjovt at komme hjem og sige at man havde købt en ko (det hedder en hun-bøffel), og snakken gik lidt frem og tilbage, mest af alt for sjovt. Vi spurgte vores guide, hvad sælgeren skulle have for en af køerne, og vi fik at vide, at to af dem skulle købes sammen, da det var en ko med sin kalv, og at den tredje var svær at afsætte, fordi den var ung og derfor helst skulle stå i en flok. Vi forhørte os lidt om priserne, og fandt ud af, at prisen for koen med kalven blev for dyr, men at den tredje, lille ko kostede 4,5 millioner Kip – hvilket svarede til, at vi hver især betalte 306 Danske kr. – og det gjorde vi så! Da vi fortalte landsbyhøvdingen, at vi havde købt en ko til hans landsby, som tak for at vi måtte bo hos dem, blev han simpelthen så glad – det var meget rørende at se.

Vi tænkte, at de nok ville slagte den og lave et enkelt festmåltid for landsbyen, men senere hen på aftenen fik vi at vide, at den nu stod bundet til et træ i udkanten af byen, hvor de havde stillet mad og vand frem til den, og endda lavet et lille bål for at holde fluerne væk fra den. Den nu skulle stå der i en måneds tid for at lære, at det var her den boede, og at der var trygt og godt og masser af mad. Derefter ville den så blive sluppet fri, så den selv kunne gå hvor den ville i området, og senere hen skulle den hjælpe med at høste. Efter et års tid ville de få den gjort gravid, og den skulle så være starten på deres nye bøffelflok! Vi blev enormt glade for at høre dette, og det var en fantastisk følelse at vide, at vi nu havde gjort noget for landsbyen, som virkelig kunne gøre en forskel. Til sidst fik vi at vide, at de havde døbt den Fallang, hvilket betyder turisten på deres sprog, Lao, som et minde om os.

Det er sådan nogle oplevelser, der virkelig sidder fast – og så er det en utrolig god historie!

Leave a Comment

Scroll to Top