Tilbage i Kathmandu

Hejsa alle sammen!

Lige nu ligger jeg i en lille men utrolig smuk park kaldet garden of dreams med to af de andre piger, Nanna og Nanna. Her vrimler med forelskede kærestepar, unge som gamle, så lige nu savner jeg Lasse en lille bitte smule.. Men her er rigtig skønt, vi har lige fået applepie, brownie og pandekager (godt nok fordelt mellem os). Så nu nydes vejret bare, der læses bøger og slappes af. Hvilket primært også er formålet med i dag og i går – at slappe af. Vi kommer lige fra 12 dages frivilligt arbejde, hvor vi har levet under helt andre forhold, end vi gør her i Kathmandu nu. Det er rart, at kunne bruge løs af varmt vand og toiletpapir samt at få omelet, havregrød, frugt og yoghurt til morgenmad i stedet for ris og grønsager (Dal Baht, nationalret).

I morgen splittes vores gruppe i 14 dage: 6 drager mod everest base camp, som er det højeste punkt, man man kan nå til på gå ben på Mount Everest, som ligger i en højde over 5000 meter, de er alt for seje! Vi andre 3, Nanna, Maria og jeg, skal fortsætte med frivilligt arbejde, dog i en helt anden form. Vi skal undervise på en skole og være på et slags børnehjem for 20 drenge mellem 5 og 15. Arbejdet bliver meget fleksibelt og vi må skifte det ene ud med det andet, hvis vi kører surt i noget. Vi kommer til at bo en ved en lokal familie en times kørsel fra Kathmandu (2 min. Gang fra vores guides hjem).

Familien består af husmor og husfar, deres to små børn og bedstemor, dem er jeg ret spændt på at møde. Undervisningen i skolen vil være meget som vi selv ønsker, da nepaleserne ser meget op til os, og mener vi ved bedre end dem. Så hvis vi vil undervise i engelsk, gør vi det, musik eller leg eller måske dansk kultur, så er det også helt okay. Vi vil primært blive tilknyttet mellemtrins klasserne, da de kan forstå os på engelsk uden at være en for stor mundfuld. Jeg glæder mig til at se, hvor lærermiljøet er hernede sammenlignet med derhjemme.

Det bliver utrolig mærkeligt, at skulle skilles fra de andre, når vi nu har fået det som en lille tæt familie. Vi siger, vi skal skide, når vi skal skide og trøster hinanden, hvis hjemve skulle trænge sig på.. Og så kan vi té os sammen, som søskende der har kendt hinanden hele livet. Det er helt fantastisk, og bliver underligt de næste 2 uger, meget mere tomt og stille.

Køreturen hertil Kathmandu var faktisk helt okay, vi kørte i privat minibus og havde ok med plads til benene, bortset fra Nis men han er også lige knap 2 meter høj. Noget af det bedste var, da vi fandt ud af at, vi kunne sætte vores musik fra ipod og telefonerne til bilens højtalere. Så var vi fri for at høre på nepalesisk yallah musik, i stedet var der fælles sang for fuld skrid med Nik og jay samt en masse klassikere.

Det er underligt, at tænke på at halvdelen af tiden her i Nepal allerede er gået. Jeg nyder alt hernede rigtig meget, og vil komme til at savne alle de andre utrolig meget, men man glæder sig nu også lidt til at komme tilbage og se mange af jer derhjemme. Mange tanker fra Nepal til alle jer hjemme!

Leave a Comment

Scroll to Top