Vi overlevede!!! (100 vandfald, junglen og Phnon Savanh)

Saa blev der igen tid til en blogindlaeg. Vi har det stadig rigtig godt og nyder hvert sekund i Laos. Siden sidste opdatering har vi overlevet mange forskellige ting – forklaring foelger!

Foerst overlevede vi de 100 vandfald. Paa denne tur trekkede vi foerst igennem floder, rismarker, mudder og en lille landsby. Da vi kom til bunden af de 100 vandfald lavede vi lige et igletjek og selvfoelgelig var der bid! (Mindst 30 paa hvert ben). Derefter gik det naermest lodret opad vandfaldet. Vi var totalt seje og plaskvaade. Endelig kom vi til toppen, hvor vi kunne nyde vores picnic. Herefter tog vi (Emma og jeg) en dush under det oeverste vandfald. Det var pisse koldt, men skoent da turen op havde vaeret haard. Paa vejen hjem gik det ned, ned, ned og Emma sagde BOM, Lisa sagde BOM og Mette sagde PLASK (vaeltede i floden, efter jeg havde faaet at vide, at der var danger).

Dernaest overlevede vi junglen. I en lille landsby moedte vi de 12 maend, der skulle passe paa os. Herunder var der en jaeger (hvis vi skulle blive spist af tigerne), en igle-draeber (hvis vi skulle blive spist af iglerne) og 4 kokke (saa vi ikke skulle doe af sult). For at komme til junglen skulle vi riverrafte i en gammel traebaad. Floden var meget vild nogle steder med grene haengende ned, saa man maatte holde paa hat og solbriller (meget betryggende naar man sad skraemt i baaden og ens guide vender sig om og raaber DANGER, DANGER!!!) Men vi overlevede! Om aftenen tog vi nattesafari og picnic. Efter moerkets frembrud sejlede vi igennem junglen for at spotte dyr, men desvaerre saa vi ikke saa meget. Dagen efter stod den paa hiking i junglen – pisse haardt baade fysisk og psykisk. Fysisk fordi det gik lodret op og psykisk fordi asiaterne gik som var det en leg. Og selvfoelgelig blev vi spist af iglerne, saa godt vi havde flotte fyr til at redde os. Mette tog rekorden og fik 8 igler paa et sted. Om aftenen stod den paa hygge med vores maend. Vi laerte et spil kort kaldet Vietnam fri og vi laerte dem Uno. Efter en masse spil og grin havde vi sangaften, hvor vi skiftedes til at klappe og synge nationale sange. Den sidste dag var en stor dag, da de fejrer laerdom og deres laerere. Derfor blev der tilbage i landsbyen serveret toerwhisky, hvor vi drak om kap med hoevdingen af en krukke. Desvaerre var hoevdingen os overlegen. I Phonsavanh festede vi videre med nogle unge fyre. De var meget betaget af os, saa det meste af aftenen gik med at faa taget billeder og skaale i Beer Lao.

Dernaest overlevede vi Emmas foedselsdag, hvor hun blev vaekket til sang og danske flag. Vi tog ud og saa Plain of Jars, som er en mark med stenkrukker. For Lao mennesket er det et meget saerligt sted, hvilket undrer os lidt, da man ikke ved hvorfor de er der. Men flot er det! Om aftenen gav Emma aftensmad og derefter moedtes vi med vores guide og chauffoer. Vi havde en plan om at drikke Cha (vores guide) fuld, men da de moeder op, er de begge PISSE fulde. Vi blev koert til en pub af den fulde chauffoer – og hvilket held vi stadig er i live den dag i dag! Vi var ved at koere galt flere steder, men som vores guide siger: No problem, good driver!! Paa pubben havde vores guide og chauffoer bestilt foedselsdagskage til Emma. Derefter fortsatte vi med at drikke Beer Lao. Godt nok var det planen at drikke Cha fuld, men det skete helt af sig selv. Vi tog tilbage til byen og tog paa markedet, hvor der ogsaa var fest. Cha var imellemtiden blevet rigtig slesk og tog nogle paa roeven og sagde nogle mystiske ting.

I dag vi saa kommet til Vang Vieng, som er en rigtig hyggelig backpacker by. Imorgen skal vi kajakke, paa tubing i grotter og nyde livet med en drink i haanden.

Forresten er der sket aendringer i min rejseplan. Sammen med Lisa og Emma rejser jeg efter Cambodia en uge til Thailand for at dase og en uge til Vietnam for at opleve et af verdens 7 vidundere. Spaendende, spaendende!

Jeg haaber det gaar godt derhjemme og alle er vel!

Leave a Comment

Scroll to Top